Onsdag den 16. juni

Tophistorier

Historisk showdown
USA’s præsident Joe Biden og Ruslands Præsident Vladimir Putin mødes i dag, og cyberkriminalitet forventes at blive et af de vigtige samtaleemner på mødet. Det skriver B.T. Der er lagt op til et møde, hvor forventninger er, at der spilles hårdt mod hårdt. ”Jeg har tænkt mig at fortælle Vladimir Putin, lige præcis det, han har brug for at vide,” udtalte Joe Biden ved sin ankomst til Europa. Rusland formodes at stå bag adskillige hackerangreb på USA, og landet beskyldes derudover for dagligt at sprede misinformation på nettet. Amerikanerne siger, de har beviser på, at Rusland har stjålet tophemmelig information fra amerikanske ministerier. ”Rusland har på sin vis allerede erklæret krig igennem længere tid på informationsfronten, udtaler Fiona Hill, tidligere ruslandschef i USA’s National Security Council. Flemming Splidsboel, ruslandskender og global sikkerhedsekspert ved DIIS, vurderer: ”Det her er et af de emner, der ligger Biden meget på sinde. Og han vil helt sikkert fortælle Putin, at USA ikke vil finde sig i mere misinformation og hacking fra russisk side. Men mens Biden skruer sig op, så vil Putin sidde roligt med armene over kors og kigge lidt ud i luften og så tørt konstatere, at han ikke aner, hvad det er, Biden taler om.” Flemming Splidsboel påpeger videre, at Putin vil bruge mødet til at styrke fortællingen om vesten som fjendebillede. ”Det er en måde at genere os på og at vise, at vores system er ustabilt. Det er del af det konstante fjendebillede af Vesten, som hele Putins politiske projekt drejer omkring, ” udtaler Flemming Splidsboel.

Politiken skriver, at Kina raser over, at NATO’s ledere har udnævnt landet til en sikkerhedsrisiko. NATO har officielt kritiseret Kinas ”systemiske udfordringer for den regelbaserede verdensorden” og ”tvangsmetoder, der står i kontrast til fundamentale værdier.” Den officielle kritik har skabt kinesisk vrede. ” Ved at påstå, at Kina står for såkaldt »systemiske udfordringer«, bagvasker Nato Kinas fredelige udvikling og misforstår den internationale situation og sin egen rolle. Det repræsenterer en fortsættelse af mentaliteten under den kolde krig og blokpolitikken, ”udtaler en unavngivet kilde på den kinesiske ambassade i Bruxelles’ hjemmeside. NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har efterfølgende udtalt, at NATO ikke ser Kina som fjende eller modstander, men at man er opmærksom på, at Kina har verdens næststørste militærbudget. En kinesisk talsmand mener dog, at vurderingen af Kina som værende aggressiv er fejlagtig. ”Kinesisk sikkerhedspolitik er defensiv af natur og slet ikke på niveau med NATO-lande som USA,” udtaler den kinesiske talsmand, der fortsætter med at kalde NATO’s fokus på Kina som sikkerhedstrussel for at ”manipulere blokpolitik”.

Børsen skriver, at topchefer fra Danfoss og Grundfos har tre ønsker i forbindelse med den genstartede alliance, og aftale om handelskrigsstop, mellem USA og EU. Topcheferne ytrer ønske om, at der sættes turbo på internationalt samarbejde. Næst, ønsker de, at den danske regering får sat endnu mere gang i en dansk klimaeksportoffensiv. Sidst, ønsker de sig et globalt accepteret coronapas, som gør internationale rejseaktiviteter nemmere.

Selvom man på G7-topmødet er blevet enige om at arbejde for en global selskabsskat for at bekæmpe skattely, så er problemet ikke løst. Det skriver Information. Økonom og ekspert hos EU Tax Obersvatory, Gabriel Zucman forsker i skattely, og han kalder aftalen ”historisk lovende og utilstrækkelig” i et tweet. Han uddyber: ” Historisk, fordi det er første gang, at lande bliver enige om en minimumsrate. Utilstrækkelig, fordi 15 procent er alt for lavt. Lovende, fordi der ikke er nogen forhindringer for snart at nå op på 25 procent.” Dan Rodrik, økonom fra Harvard University kommenterer i et skriv, at det, ” vil ikke være søgt at beskrive aftalen som historisk” og forklarer det med, at der er mange uafklarede detaljer i aftalen, og at meget afhænger af, om flere lande tilslutter sig aftalen. Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam Ibis kalder minimumsskatten på 15 procent for en fejl: ” Det er absurd, at G7-landene påstår, at man reformerer det globale skattesystem ved at sætte en minimumssats, som er på lige så lavt et niveau som rater i skattely som Irland, Schweiz og Singapore”, udtaler Kristian Weise. I en kommentar i Financial Times skrives der, at ”aktiemarkedets reaktion er en kollektiv gaben«, fordi investorerne ikke anser det mulige indgreb som omfattende nok til at kunne påvirke selskabernes aktiekurser”.

I en analyse i Information skriver europakorrespondent Mathias Sonne, at: ”Det virkede som en fjern fortid, da Biden slog til med sin charme og forsonende ord på topmødet, hvor han stik modsat Trump omtalte militærpagtens artikel 5 - at et angreb på én partner er et angreb på alle - som »en hellig pligt”. [...] Med avisen Frankfurter Allgemeine Zeitungs rammende ord skal denne nye transatlantiske harmoni bare ikke få os til at falde i svime over Biden - eller at stirre os blinde på den dumme Trump, der ”ikke var et historisk uheld, men et vulgært udtryk for en ny udenrigspolitisk retning, som verdensmagten USA nu fortsætter under Biden”. En retning, der selvsagt især handler om Kinas opstigning, men også om russiske aggressioner, en multipolar verdensorden og et mere diffust trusselsbillede. [...] Europæerne, som er mere økonomisk og energiteknisk afhængige af både Kina og Rusland, vil derimod undgå en hård konfrontation. I topmødets sluterklæring kaldes Kina således diplomatisk for ”en systemisk udfordring for en regelbaseret international orden og for relevante områder af alliancens sikkerhed”. Konklusion: »NATO opretholder en konstruktiv dialog med Kina, hvor det er muligt. [...] Over for Putin er tonen mere klar. Her tales om Ruslands ”aggressive adfærd” og ”trussel mod den euro-atlantiske sikkerhed.”

I Børsens indsigt skriver redaktør Hakon Redder, at: ”Hvordan det lykkedes finansministre fra kun syv lande at præsentere deres indbyrdes enighed om en ny global skatteaftale som hugget i sten for resten af verden, er et mysterium. Måske det skyldtes, at den bundtroværdige Janet Yellen, USA's nye finansminister, var blandt afsenderne af budskabet om enighed om en bund under den globale selskabsskat på 15 pct. [...] Men ser man på fakta, kan uendeligt meget gå galt, før enigheden fra G7-mødet i London kan afsluttes med det ønskede og ambitiøse resultat. [...] Syv modne - eller aldrende - økonomier kan ikke alene svinge taktstokken over de knap 140 lande, der med OECD som pennefører skal med, før en skatteaftale kan kaldes global. [...]I EU skal især Irland og Ungarn overtales til at være med. Med en selskabsskatteprocent på 12,5 pct. har Irland i årtier sikret store investeringer fra især tech-firmaer fra USA. I Dublins Grand Canal Quay-kvarter har bl.a. Facebook, Google, Tripadvisor og Airbnb internationale hovedkvarterer eller meget store afdelinger. Ungarn, med en selskabsskat på kun 9 pct., skal resten af EU erfaringsmæssigt også vride armen rundt på. Især fordi tilhængerne af aftalen blandt de øvrige 26 EU-lande gerne vil lave en fælles vedtagelse, hvilket på skatteområdet forudsætter enstemmighed. Selv uden Ungarns klare modvilje mod at underkaste sig EU's fælles politik er det svært.

I en analyse i Børsen beskriver redaktør Hakon Redder, at frihandel mellem EU og USA som værende dybfrossen: ”Verdens største frihandelsområde blev eksempelvis ikke taget op af dybfryseren eller nævnt, da præsident Joe Biden tirsdag mødte EU-toppen i Bruxelles [...] Voldsomt mange mandetimer er ellers i årenes løb blevet anvendt på at forhandle og promovere TTIP, Transatlantic Trade and Investment Partnership. Populært sagt skulle det udvide EU's indre marked med USA's 328 mio. indbyggere. Ingen har genopfrisket beregningerne over TTIP's påståede vækstfremmende evne - 2 til 3 pct. af bnp - der ellers kunne have været en effektiv kur mod covid-19-recessionen.
B.T., s. 11, Ekstra Bladet, s. 9; Børsen, s. 16-17, 19; Information, s. 7, 10-11 (16.06.2021)

Vestager mødte Biden. Ham kan man regne med
Fra EU-kommissær Margrethe Vestager er der ros til Biden og USA skriver B.T. og Politiken. ”Den helt store pointe var det her med, at Amerika er tilbage. Tilbage som en troværdig partner,” udtalte Margrethe Vestager ifølge B.T, der også kom ind på, hvad der forventes af det nye fællesråd: Vi har talt om, hvordan vi kan levere hurtigt. Vi skal selvfølgelig have et langsigtet strategisk mål om, hvad vi vil opnå, men også levere hurtigst muligt, så man kan se, at der faktisk sker noget,” forklarer Margrethe Vestager. Efter mødet beskrev hun også Joe Biden: ”Han var virkelig imponerede. Et menneske, der er i fuld kontrol over rummet, som er fuldstændig rolig, og hvor min instinktive reaktion var: Her er et menneske, du kan regne med. Her er en, du kan have tillid til,” fortalte Margrethe Vestager ifølge Politiken, som kalder etableringen af det nye partnerskab fantastisk. ”Der er stadig meget at løse - vi har hele spørgsmålet om stål og aluminium, og hvordan vi overfører data - men det, at denne lange konflikt, den længstlevende handelskonflikt, er løst, gør, at vi får et rigtigt partnerskab med amerikanerne.” På trods af Joe Bidens udtalte ønske om, at EU skal være med til at lægge tryk på Kina i forhold til bl.a. konkurrence, så blev Kina ikke nævnt under mødet med Joe Biden. ”Det tror jeg faktisk ikke, han gjorde,” udtalte Vestager.

Jyllands-Posten skriver, at der i forbindelse med aftalen også er indgået aftaler, som sikrer mere reel konkurrence imellem de to virksomheder. EU-kommissær Margrethe Vestager udtaler i forbindelse med aftalen: ”Det er intet mindre end fantastisk. Det er den længstlevende handelskonflikt nogensinde. Jeg tror, det kan få mange til at sige, at, nå, måske er der faktisk noget i, at vi har fået et bedre forhold til amerikanerne, og at det er et rigtigt partnerskab,” sagde Vestager, der ikke var sen til at udlægge aftalen som symbolsk. I forbindelse med præsident Joe Bidens besøg er der blevet enighed om oprettelsen af et fælles handels- og teknologiråd. Rådet skal ledes i fællesskab af tre amerikanske ministre og EU-kommissærerne Valdis Dombrovskis og Margrethe Vestager. ”Vi kommer til at diskutere virkelig mange forskellige ting. Eksportkontrol, standarder for teknologi, hvordan vi regulerer teknologi på begge sider af Atlanterhavet, standarder for kunstig intelligens,” sagde Vestager, der glædede sig over, ”at to så nært knyttede demokratier kan levere sådan nogle ting, når vi kan se, at ellers bliver standarderne for teknologi for den næste generation sat et helt andet sted,” udtaler Margrethe Vestager. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen udtalte, i forbindelse med mødet til Joe Biden: ”Et faktum, at du kommer så tidligt i dit mandat, synes jeg understreger din personlige tilknytning til Europa, og det sætter vi virkelig pris på.” Ursula von der Leyen bemærkede også, at ” det er syv år siden, en amerikansk præsident kom til Bruxelles til et møde ved EU's bord.” Der er dog stadig uenigheder imellem USA og EU omkring en række punkter. EU-domstolen har underkendt en indgået aftale om udveksling af borgeres data, USA er skeptiske overfor EU’s planer om digital beskatning og CO2-beskatning på udledende varer. Derudover er USA imod EU’s ønske om en slutdato for udfasningen af kul i energiforsyningen.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver tidligere statsminister for Venstre, Anders Fogh Rasmussen, blandt andet: ”For at kalde møderne med G7, Nato og EU en succes skal tre forudsætninger være opfyldt. For det første skal Nato beslutte en fortsat fornyelse af alliancen frem mod 2030. Nato har behov for en mere global og politisk strategi, der adresserer den største globale trussel mod sikkerheden - Kina - langt mere effektivt. Samtidig bør Nato forstærke sit samlede forsvar for at modvirke den største regionale trussel - Rusland. [...] For det andet bør USA og EU beslutte at forstærke samarbejdet om teknologi og handel. I øjeblikket bliver der arbejdet på at skabe et europæisk-amerikansk råd for teknologi og handel, der skal samarbejde om transatlantiske standarder for kunstig intelligens, cybersikkerhed, data og medieplatforme. [...] Normer og standarder for anvendelse af fremtidens teknologi er afgørende for den frie verden. Verdens demokratier skal vinde dette kapløb. Hvis Kina vinder, vil det undergrave frihed og privatliv. [...] Tilsammen repræsenterer verdens frie samfund over 60 pct. af den globale økonomi. Hvis vi står sammen, kan vi modvirke pressionen fra diktaturerne og presse dem til indrømmelser. [...] I denne kamp mellem demokrati og diktatur kan vi ikke stå neutralt. Europa må vælge side og støtte USA. Derfor går præsident Bidens første udlandsrejse til Europa. Og derfor bør Europa række hånden ud og hjælpe Biden.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Med valget af Donald Trump i 2016 blev TTIP skrinlagt fra amerikansk side, og tre år senere besluttede EU's stats- og regeringschefer, at forhandlingerne ”er overflødige og irrelevante”, da USA havde besluttet at forlade FN's Klimaaftale. EU forhandler af princip kun handelsaftaler med lande, der tilslutter sig klimaaftalen. [...] At stemningen nu er en anden, er klart kommet til udtryk under det årlige topmøde mellem EU og USA, der tirsdag fandt sted i Bruxelles. Modsat sin forgænger ser præsident Joe Biden ikke EU som USA's modsætning og tilkendegiver ikke offentligt, at europæerne handelsmæssigt profiterer på amerikanernes bekostning. [...] Forhåbentlig er der tale om et første skridt på vejen mod at få genstartet den politiske proces hen mod en frihandelsaftale med fuld toldfrihed, herunder også for e-handel, og uden det væld af handelsbegrænsende tiltag, der har det med at snige sig ind i de handelsaftaler, som USA og ikke mindst EU indgår. F.eks. giver det ingen mening, at medicin godkendt i USA ikke automatisk er godkendt i EU, eller at en bil, der er typegodkendt i EU, ikke også er det i USA. [...] Det positive resultat af topmødet er, at den 17 år lange handelsstrid om statsstøtte til flyproducenterne Airbus SE og Boeing Company synes på vej til om ikke at finde sin afslutning da at blive suspenderet i de kommende fem år. [...] Ikke mindst efter Storbritanniens udtræden har EU mere end nogensinde brug for at blive mindet om, at intet er vigtigere end det transatlantiske forhold. At der ikke eksisterer en frihandelsaftale mellem USA og EU, er en falliterklæring.”
B.T, s. 6; Jyllands-Posten, s. 12, 26, 28; Politiken, s. 12 (16.06.2021)

Prioriterede historier

Storbritannien og Australien i frihandelsaftale
Australiens handelsminister, Dan Tehan, oplyser, at Storbritannien og Australien er blevet enige om en frihandelsaftale, efter at de sidste detaljer blev afklaret på et direkte møde mellem Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og Australiens premierminister, Scott Morrison, i London mandag. Det er den første handelsaftale, som Storbritannien selv har forhandlet på plads helt fra bunden, siden landet forlod EU den 31. januar 2020, skriver Jyllands-Posten.Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ” Storbritannien og Australien har indgået en handelsaftale, der kan komme til at danne præcedens for fremtidige britiske handelsaftaler efter Brexit. Derfor er der også hos Storbritanniens andre handelspartnere stor interesse for, hvilke indrømmelser London har givet på især landbrugsområdet. […] Aftalen med Australien er den første aftale, som Storbritannien har forhandlet fra bunden siden Brexit. Alle andre aftaler har hidtil bygget på de handelsaftaler, som EU har indgået med tredjelande. Men EU har ikke en handelsaftale med Australien, og derfor var der her en mulighed for premierminister Boris Johnson for endelig at levere en handelsaftale for det nye ”Global Britain”. Desuden bliver aftalen i London set som en indgangsport til den store handelsaftale i stillehavsområdet, Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership (CPTPP), som Boris Johnsons konservative regering også har et ønske om at blive en del af. […] Hvis Australien har fået adgang for sit kød, vil USA også have det for sit. Det vil også betyde, at EU bliver nødt til at beskytte sin ydre grænse på den irske ø endnu bedre, altså endnu mere kontrol på import til Nordirland fra resten af Storbritannien. Den lille handelsaftale med Australien kan få store konsekvenser for Londons forhold til de store handelspartnere. Derfor venter alle spændt på aftaleteksten, for i handelsaftaler er djævlen altid gemt i detaljen.”
Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 10 (16.06.2021)

Grundlæggende rettigheder

Ungarn forbyder formidling af LGBT-materiale til børn
Ungarns premierminister, Viktor Orban, har igennem sin regeringstid indskrænket rettighederne for homoseksuelle og andre minoriteter, hvilket er blevet stærkt kritiseret af menneskerettighedsorganisationer og oppositionspartierne i landet. Nu har Ungarn så vedtaget en ny lov, der forbyder formidling af indhold, der vurderes at fremme homoseksualitet til børn under 18 år, hvilket også gælder i reklamer, skriver Jyllands-Posten. Helle Jacobsen, der er programleder for køn i Amnesty International, mener, at der ligger et stort ansvar hos EU, og hun håber derfor, at den danske regering vil sørge for, at det bliver løftet i EU. Fra Helena Dalli, der er ligestillingskommissær i EU, lyder det, at den nye lov kan føre til sanktioner mod Ungarn. ”Beskeden er, at hvis du ikke opretholder EU's værdier om demokrati og ligestilling, er du ikke berettiget til at modtage penge til dit projekt,” siger hun.
Jyllands-Posten, s. 16 (16.06.2021)

Institutionelle anliggender

EM-slutrunden er brexits kryptonit
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kristian Marstal, debattør og S-medlem, blandt andet. ”Europa er nu og en måned frem ramt af fodboldfeber. Historisk er der, inklusive Danmark, hele tolv værtsnationer til at huse EM i fodbold i 2021, hvilket gør sportens folkelige, samlende appel på tværs af nationer mere udtalt end nogensinde før. Timingen er med politisk fælleseuropæiske briller noget nær perfekt, da den heler det diplomatiske sår og forhindringer, som brexits gennemførelse dette år bevirker for handel, fri bevægelig arbejdskraft og uddannelsesmæssige udvekslingsaftaler med England. […] Den til stadighed konstant foranderlige globalisering og dennes kriser nødvendiggør atter et stærkt forankret europæiske samarbejde. Ligesom corona kan brexit stadig smitte af på den politiske indenrigsstemning hos visse nationer - herunder danske DF, som øjensynligt snart vælger at konkludere, at England klarer sig godt, og at de derfor vil anbefale et dansk unionsexit. […] Efter brexit, opblomstringen af nationalkonservative kræfter i EU-lande og coronakrisen er det på tide, vi samstemmende erklærer: Vi er alle europæere. Vi står sammen.”
Jyllands-Posten, s. 27 (16.06.2021)

Fiskere må fange færre Tobis
Den første aftale om fiskekvoter mellem EU og Storbritannien efter Brexit blev indgået tidligere i år. Detaljerne er nu kommet på plads og heraf fremgår det, at den danske fiskekvote for tobis i 2021 kommer til at være på 86.551 ton. I 2020 var kvoten på 100.000 ton.
Børsen, s. 16 (16.06.2021)

Jeppe Kofod: Vejen til en EU-aftale skal styrke EU-debatten
I et debatindlæg på Altinget, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at: ” Vi er alle enige om, at tiden i dén grad er inde til at lave en ny aftale. Men vi kommer fra meget forskellige udgangspunkter – og vi skulle gerne ende med noget, som vi alle bliver glade for. Som rent faktisk rykker EU-debatten og EU-politikken i Danmark – ikke bare for, men med danskerne. [...] Resultatet af en aftale er ikke – og må ikke – være givet på forhånd. Vi skal give plads til debatten, og vi skal, synes jeg, gøre en ekstra indsats for at få så bred en aftale som overhovedet muligt. [...] I EU har vi også netop taget hul på den såkaldte Konference om Europas fremtid. Den er en god mulighed for at få en reel og folkelig debat med danskerne om, hvad der optager dem. Jeg synes, det er afgørende, at vi politikere griber muligheden for at debattere med danskerne og bliver klogere, inden vi slår søm i en europapolitisk aftale. [... ] Europanævnet har netop lanceret en pulje med midler til EU-debat, som kan søges til debatarrangementer i de kommende måneder – brug den!”
Altinget (16.06.2021)

Klima

Eksperter og NGO’er i fælles opråb: Skadelige kemikalier kan blive en tredje miljøkrise
I et debatindlæg på Altinget skriver Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk, Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn omstilling m.fl., at: ”EU-Kommissionen har med kemikaliestrategien fra efteråret 2020 erkendt, at selvom kemikalier bidrager til at gøre verden bedre og os mennesker rigere, så påvirker vores brug af skadelige kemikalier miljøet og vores sundhed negativt. Og der skal handles nu. [...] Det er et stort problem, at der aktuelt ikke findes nogen risikovurderingsmodel for allergifremkaldende kemikalier i EU, hvilket betyder, at der heller ikke automatisk fastsættes grænser for brug [...] I EU er 18 stoffer identificeret som hormonforstyrrende ifølge Miljøstyrelsens "Endocrine Disrupter List". Til sammenligning lavede forskere fra USA i 2018 en liste over knap 1.500 potentielt hormonforstyrrende stoffer. [...] Danmark har vist sin førerposition ved at være drivende kraft i mindst ti EU-reguleringer af allergifremkaldende stoffer såsom blandt andet regulering af krom i læder og allergener i tatoveringsblæk. [...]Regeringen har ambitioner om at være et grønt foregangsland, og på klimaområdet er Danmark blandt de førende. Danmark har indtil nu også været førende i arbejdet med at få reguleret og forbudt skadelige kemikalier i EU. [...] Det har betydet, at Danmark er med til at sætte dagsordenen for, hvordan EU prioriterer kemikaliedagsordenen. [...] EU's kemistrategi skal nu realiseres med handlingsplaner. Det er altså nu, at alle progressive kræfter i Danmark skal kæmpe for, at ambitionerne i strategien munder ud i lige så ambitiøse handlingsplaner.”
Altinget (16.06.2021)

Landstrømmen til krydstogtskibene er forsinket
Et projekt, der arbejder på at etablere strømforsyninger til krydstogtskibe, der ankommer til København, er forsinket. Det skriver Politiken. Projektet skulle være bygget af Malmö Port og CMP, men opgaven er nu overdraget til By & Havn. Landstrømmen kan mindske CO2 og partikelforureningen fra krydstogtskibene betydeligt. Der eksisterer ingen standard for levering af landstrøm til skibe, men EU arbejder på at finde fælles standarder for dette.
Politiken, s. 11 (16.06.2021)

OECD og String: Nordeuropa bør etablere sig som en grøn megaregion
I et debatindlæg på Altinget skriver Ulrik Vestergaard, vicegeneralsekretær hos OECD og Thomas Becker, administrerende direktør for String, at: ”Ifølge OECD har såkaldte megaregioner alle forudsætninger for at sikre den nødvendig kritiske masse, som er afgørende for en økonomisk genopretning efter coronapandemien. [...] Den internationale organisation OECD har identificeret megaregionen String, som strækker sig fra Hamborg i syd over det sydlige og østlige Danmark til Oslo i Nord som et område med særligt stærke kompetencer inden for den grønne sektor. [...] Som et første led vil String arbejde for, at der etableres en transportkommission på tværs af Norge, Sverige, Danmark og Tyskland. [...] Disse styrker samler den politiske medlemsorganisation String, hvor 13 byer og regioner fra Tyskland, Danmark, Sverige og Norge samarbejder om at skabe grøn vækst og accelerere implementering af den grønne omstilling. [... ] OECD lægger desuden vægt på, at String skal udnytte dets førende position i forhold til implementering af grøn infrastruktur, hvor blandt andet etablering af en brintkorridor til lastbiler hele vejen fra Oslo til Hamborg fremhæves som et konkret nordeuropæisk bidrag til at indfri EU's målsætning om at reducere CO2-reduktioner med 55 procent i 2030. [...] For at sikre en nordeuropæisk megaregion, der kan skabe en grønnere og bedre fremtid, er der brug for en bred forankring af initiativerne. [...] Megaregioner bliver en afgørende drivkraft for den globale økonomi og grøn vækst. Desuden er velstand på tværs af megaregionen er også afgørende for staterne hver især.”
Altinget (16.06.2021)

Konkurrence

Techgiganterne er mere magtfulde end vores regeringer. De skal tæmmes inden det er for sent
I et debatindlæg i Information skriver Rasmus Emborg og Frederik Vad, leder af DSU´s tech-gruppe og DSU´s forbundsformand, at: ”Det er på tide, at vi begynder at tale om den digitale ulighed - og gør noget ved den. Det kræver, at vi fra europæisk og dansk hold går ind i den digitale frihedskamp. Vi skal gennemføre stærke tiltag, for digital forbrugerbeskyttelse, der stopper målrettet annoncering mod børn og unge, nudger folk væk fra de sociale medier og ikke mindst beskytter vores børn - eksempelvis gennem en langt mere omfattende forældrebeskyttelse integreret på de sociale platforme og i smartphones. [...] Et dansk velfærdssamfund og et velfungerende demokrati forudsætter, at vi stoler på hinanden. Derfor er det altafgørende, at vi tager et systemisk opgør med techgiganternes opmærksomhedsøkonomi, hvor vi gennem vores afhængighed drives ind i ekkokamre og fremmedgøres fra folk med andre meninger. [...] Vi er nødt til at ændre incitamentsstrukturen for techgiganterne. Det kræver, at vi ændrer konkurrencelovgivningen i EU, så markedsandele opgøres retvisende. I dag har techgiganterne ikke status som monopoler, selv om de reelt er det. Vi skal derfor i EU presse på for at lægge sag an mod techgiganterne som følge af deres monopolstatus og gøre det sværere for dem at opkøbe andre virksomheder. [...] Vi er i Danmark nødt til at tage kampen op mod opmærksomhedsøkonomien og techgiganternes monopoler. Når virksomheder opnår systemisk magt, som myndighedskrisen i Australien tydeligt viste, så skal staten træde ind og sætte grænser.”
Information, s. 16-17 (16.06.2021)

Landbrug

K: Direkte landbrugsstøtte skal ikke uden omtanke omlægges til grønne tiltag
I et debatindlæg på Altinget skriver klima- og miljøordfører Mona Juul (K), at: ”Der forhandles lige nu om en ny landbrugsreform i EU. Ikke overraskende og ganske fornuftigt er den grønne omstilling blevet det store omdrejningspunkt. Også her spiller dansk landbrug en vigtig rolle, når vi tager stilling til landbrugsstøttemidlerne. Og det er derfor jeg lige minder om, at vi er dybt afhængige af vores landbrugsproduktion. [...] Det er vigtigt, at landmændene kan se idéen i at føre deres landbrug videre i Danmark. [...] I Det Konservative Folkeparti mener vi helt overordnet, at den grønne omstilling skal være forbundet med økonomisk vækst. Det handler om at skabe en grøn udvikling, der gør, at vi stadig er et foregangsland inden for klimaeffektiv fødevareproduktion.Derfor skal den direkte landbrugsstøtte ikke uden omtanke omlægges til grønne tiltag, der ender med at underminere landbruget.”
Altinget (16.06.2021)

Migration

Dansk Flygtningehjælp: Udlicitering af asylbehandling er usolidarisk, uansvarligt og virkelighedsfornægtende
I et debatindlæg på Altinget skriver Charlotte Slente, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, at: ”Mens antallet af asylansøgere i Danmark er rekordlavt, og EU kæmper for at finde en bedre model for fordeling af asylansøgere, har et flertal i Folketinget vedtaget en lovændring, der signalerer, at de har lukket øjnene for virkeligheden og vendt omverdenen ryggen. [...] Og ikke kun journalisterne ser uforstående på beslutningen. Det samme gør FN, EU og en række civilsamfundsorganisationer. [...] Med vedtagelsen af lovændringen sender Danmark et yderst usolidarisk signal til både vores nabolande i EU og ikke mindst til de ofte fattigere lande i verden, der tager langt det største ansvar for verdens flygtninge, og som i forvejen huser 85 procent af verdens flygtninge. [...] EU har også reageret i stærke vendinger. Kommissæren på området, Ylva Johansson, har kaldt modellen urealistisk - og konstateret, at EU aldrig kommer til at udlicitere sit ansvar for verdens flygtninge. Og Kommissionens talsmand, Adalbert Jahnz, udtalte, at Danmarks beslutning rejser grundlæggende spørgsmål om adgangen til at søge asyl og effektiv adgang til beskyttelse. [...] I DRC Dansk Flygtningehjælp håber vi, at kritikken gør indtryk på Folketinget og regeringen. På trods af en insisteren på de humane hensigter og realistiske planer, er der en overvældende analyse i både ind- og udland af, at modellen er alt andet end human og realistisk. I stedet er der bred enighed om, at Danmarks nye lovændring er både usolidarisk og uansvarlig og dermed også farlig for det globale flygtningearbejde og ikke mindst for de mennesker på flugt, som har brug for beskyttelse.”
Altinget (16.06.2021)

Går Frederiksen i retning ar Orbán, eller er hun bare lige til højre for midten?
Tre udenlandske forskere vurderer, at det danske Socialdemokratiet har taget et skridt til højre under Mette Frederiksens ledelse. Det skriver Politiken. ”Danmark er nok stadig klassificeret som et liberalt demokrati - indtil videre - så de bevæger sig stadig inden for grænserne af et mainstream-parti, der arbejder i liberalt demokratiske institutioner, hvilket man ikke rigtig kan sige om Ungarn og Polen. Der er Danmark ikke helt endnu, men jeg mener, de peger i den retning. Særlig når det handler om integration og immigration og værdipolitik,” udtaler Pontus Odmalm, der forsker i Europæisk værdipolitik og samspillet mellem mainstream-partierne og det radikale højre. ”Jeg mener ikke, det er virkelig højreorienterede positioner. Hvis man ser tilbage på den politiske historie i Europa, er det positioner, som ville være meget udbredte for en generation eller sådan noget siden. Skepsis mod immigration både af kulturelle grunde og på grund af arbejdsmarkedet,” udtaler Sheri Berman, professor ved Columbia University.
Politiken, s. 10 (16.06.2021)

Retlige anliggender

EU-dom giver rygstød i kamp med tech-giganter
Berlingske og Børsen skriver, at EU, i en dom i går, har gjort det klart, hvilke beføjelser nationale tilsynsmyndigheder har, når det gælder sager om databeskyttelse. Dommen skal ses som et nederlag til den sociale medieplatform Facebook. ”På visse betingelser kan en national tilsynsmyndighed udøve sin beføjelse til at indbringe alle angivelige overtrædelser af gdpr for en retsinstans, selvom den ikke er den ledende myndighed,” skriver EU-Domstolen. Dommen kan betyde, at flere tilsynsmyndigheder i EU tager kampen op mod Tech-giganter som Google, Twitter og Apple.
Berlingske, s. 5; Børsen, s. 16 (16.06.2021)

Sundhed

Smittemodeller bygger på videnskab, ikke på blokpolitik
I et debatindlæg i Politiken skriver eksterne medlemmer af SSI’s ekspertgruppe for matematisk modelering af Covid-19: Troels Christian Petersen, Carsten Kirkeby m.fl., at: ”Det er trist, når politikere gerne vil have eksperter til at regne på covid-19-pandemiens udvikling, hvorefter de kritiserer beregningerne, når de ikke passer ind i deres egen politik. [...] Samtidig glemmer man nogle vigtige punkter: SSI's ekspertgruppe har udgivet mere end 20 rapporter, og de fleste af dem rammer pænt inden for skiven. For eksempel forudså rapporten af 20. maj 2020, at der ville komme en anden bølge i vinteren 2020/21. Og rapporten af 2. januar 2021 vurderede, at den meget mere smitsomme britiske variant (B117) ville blive dominerende i Danmark midt i februar. Efterfølgende analyser viste, at den britiske B117-variant 16. februar 2021 var blevet den dominerende. Dette estimat muliggjorde, at vi undgik en 3. bølge og dertilhørende nedlukning, modsat de fleste øvrige lande i Europa. [... ] Mere generelt har ekspertgruppens forudsigelser og undersøgelser af sammenhænge resulteret i, at Danmark har kunnet tage informerede beslutninger. Foreløbig er vi kommet godt igennem epidemien sammenlignet med vores naboer. I EU er antallet af døde pr. indbygger generelt 3-4 gange højere end i Danmark.”
Politiken, s. 7 (16.06.2021)

USA og EU

Indgår fredsaftale i flystrid
EU-præsident Charles Michel, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og USA’s præsident Joe Biden er på et møde tirsdag blevet enige om en fredsaftale vedrørende EU’s og USA’s strid om statsstøtte til verdens to førende flyproducenter, Boeing og Airbus. Det skriver Ekstra Bladet og Berlingske. Aftalen betyder en midlertidig suspendering af milliardstor ekstratold, som de stridende parter har pålagt hinanden. Toldsuspenderingen er aftalt til foreløbigt at skulle vare fem år. ”Mødet begyndte med et gennembrud på fly. Det åbner virkelig et nyt kapitel i vores forhold, da vi går fra retsproces til samarbejde på fly. Efter 17 års strid. I dag har vi leveret varen, ” udtaler Ursula von der Leyen ifølge Ekstra Bladet. Ifølge Berlingskes oplysninger er der lavet danske beregninger, som viser, at striden har kostet Danmark 400 millioner om året, eftersom de ekstra tariffer og afgifter, påført EU af USA, også har danske varer.
Ekstra Bladet, s. 9; Berlingske, s. 9 (16.06.2021)

Udenrigspolitik

Sporten skal ikke skubbes foran i dansk udenrigspolitik
I et indlæg på Altinget skriver Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Olympiske Komite, at: ”DIF's holdning til deltagelse i internationale arrangementer i "tvivlsomme" lande er klar: Så længe det officielle Danmark ikke – alene eller i samarbejde med EU eller FN – har besluttet en totalboykot af et givet land, deltager vi i de internationale mesterskaber, vi måtte være kvalificeret til. [...]Hvis Danmark derimod laver en totalboykot, hvor man også indstiller diplomatiske forbindelser, samhandel, erhvervsfremstød og så videre, som man gjorde i forhold til eksempelvis Sydafrika under apartheidstyret og i forhold til Serbien-Montenegro under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, så deltager idrætten selvfølgelig også i den boykot. [...] Fremtidens OL og VM kommer ikke udelukkende til at foregå i de nordiske mønsterdemokratier eller i vestlige lande, som vi umiddelbart deler værdifællesskab med, fordi sådan ser verden ikke ud. [... ]Alene i EU er der en række lande, hvor pressefrihed, minoriteters rettigheder og demokrati er under voldsomt pres. Men ved at kæmpe for at gøre menneskerettighedssituationen til et parameter ved uddeling af værtskaber, ville man forhåbentligt kunne undgå de mest grelle eksempler.”
Altinget (16.06.2021)