Onsdag den 17. april

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Juncker står fast på Brexit-deadline 31. oktober
Storbritanniens premierminister Theresa May har to gange bedt om at få en udskydelse af Brexit, der nu skal finde sted den 31. oktober. Børsen skriver at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, tirsdag lagde pres på Storbritannien og pointerede, at briterne ikke skal regne med en tredje udskydelse til efteråret. “Den 31. oktober er den nye deadline for en ordnet udtræden for Storbritannien. Hvis ikke udtrædelsesaftalen er blevet ratificeret inden da, vil der komme et hårdt brexit, som vi gerne vil undgå. Selvfølgelig kan Storbritannien anmode om at trække artikel 50 tilbage. Det er gjort tydeligt, men det er ikke min arbejdsteori lige nu. Og det er heller ikke min arbejdsteori, at der vil komme endnu en udskydelse efter 31. oktober,” sagde Juncker. Den franske præsident Emmanuel Macron ønskede kun at give en kort forlængelse til briterne. Macron er træt af, at EU hele tiden taler om Brexit, og han frygter, at EU ikke kan udvikle sig på væsentlige emner som migration, klima og handel, så længe der snakkes om Brexit. Også tyskerne advarer Storbritannien mod at tro, at der er uendelig tålmodighed hos de europæiske kolleger. Den tyske udenrigsminister Heiko Maas udtalte i et interview med Financial Times, at Tyskland ikke vil være helt så tålmodige, hvis der på topmødet til oktober fortsat ikke er en afklaring på Brexit. “Til oktober er de nødt til at bestemme sig for, hvad de ønsker. Man kan ikke trække brexit ud i et årti,” siger Heiko Maas. Ifølge Børsen er formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, også ved at være træt af Brexit men udtaler dog: “Det er imidlertid ikke en undskyldning for at sige, at vi skal have det overstået, fordi vi er trætte. Vi må fortsætte med at håndtere Brexit med et åbent sind og på en civiliseret måde.” Weekendavisen skriver, at fordi Brexit er blevet udskudt skal briterne nu deltage i valget til EU-Parlamentet den 23. maj. Det er mange Brexit-tilhængere utilfredse med. EU har dog givet briterne lov til at forlade unionen inden oktober, hvis de godkender en aftale inden. Den britiske regering håber, at det kan ske inden valget i maj og Theresa May har derfor inviteret oppositionspartiet Labour til forhandlinger om et kompromis. Hvis de ikke bliver enige, vil Theresa May give parlamentets 650 medlemmer lov til at stemme om forskellige aftaler og hun har lovet, at regeringen vil gennemføre den plan, der kan samle flertal.

Erik Høegh-Sørensen, regionsrådsmedlem (DF) skriver i et læserbrev blandt andet om statsminister Lars Løkke og EU: ” Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) underløb endnu engang demokratiet, da han som EU's halehæng var med til at give Storbritannien en Brexit-udskydelse til 31. oktober. Det havde den britiske regering end ikke bedt om. Åbenlyst ønsker Løkke dermed at annullere resultatet af Storbritanniens demokratiske folkeafstemning i 2016 frem for bare at skaffe os danskere en god Brexit-aftale.” Selv om der hersker stor usikkerhed om Storbritanniens exit fra EU, viser det britiske arbejdsmarked dog stærke beskæftigelsestal, der ikke er set bedre siden midt-70'erne. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Samtidig er arbejdsløsheden på 3,9 procent hvilket ikke er set lavere siden 1975. I takt med at flere bliver ansat, følger den britiske lønudvikling med op og ifølge nyhedsbureauet Reuters stiger lønnen i Storbritannien med den største fart, der er set de seneste ti år. Alle økonomer er dog ikke udelt begejstrede. De hævder, at de mange ansættelser kan være et led i en forberedelse frem mod, at Storbritannien forlader EU.
Kilder: Børsen, s. 1, 20; Weekendavisen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Alle biler i EU skal have fartkontrol og alkolås
I 2018 mistede 25.100 mennesker livet i trafikulykker på EU's veje i 2018. Ekstra Bladet skriver, at det tal prøver EU nu at nedbringe med en ny lov, der påkræver, at samtlige køretøjer i EU skal have installeret en stribe sikkerhedsteknologier, så som fartkontrol, bakkealarmer og nødbremse. Loven skal ifølge Politiken nu godkendes af EU's stats- og regeringschefer, inden den kan blive indført i medlemslandene. Aftalen, som EU-Parlamentet stemte igennem tirsdag, var i forvejen blevet indgået af EU's relevante ministre tilbage i marts. ”Denne lov baner vejen for at redde tusindvis af liv i de kommende år. Vores fokus har altid været på sikkerheden for trafikanter, navnlig de sårbare,” siger Ròza Thun til Berlingske. Ròza Thun repræsenterer Det Europæiske Folkeparti i EU-Parlamentet og har været ordfører for direktivet. Fra maj 2022 skal en række sikkerhedsforanstaltninger blandt andet intelligent fartkontrol, bakkealarmer og nødbremsesystemer installeres i nye køretøjer i EU. Fristen for ældre personbiler bliver maj 2024. Alene fartkontrollen, som kaldes intelligent fartbistand, er blevet skønnet til at kunne reducere antallet af trafikdræbte med op til 20 procent. Den intelligente fartkontrol har da også været omstridt under forhandlingerne af loven da flere fejlagtigt troede, at teknologien ville give EU magt over, hvor hurtigt biler skulle kunne køre på unionens veje. Det afviser Ròza Thun og siger: ”Vi indfører ikke hastighedsbegrænsninger, men et intelligent system, som vil gøre førerne fuldt bevidste om, hvornår de overskrider hastighedsbegrænsningerne.”
Kilder: Politiken, s. 5; Berlingske, s 11; Ekstra Bladet, s. 24

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Hvem fremmer Kremls dagsorden i hvidvasksag?
Flemming Rose, seniorforsker ved Cato Institute, Washington DC, og medlem af regeringens Ytringsfrihedskommission skriver i en kommentar i Berlingske følgende: ”Hvidvask blev årets ord i Danmark i 2018, men foreløbig har ingen - hverken medierne, de finansielle institutioner eller myndighederne - med bare nogenlunde sikkerhed kunnet fastslå, hvor mange kriminelle penge, der har fået lov at passere gennem Danske Bank, Swedbank og Nordea. Mit bud er, at der i forbindelse med sagerne mod de nordiske banker ikke vil falde en eneste dom mod konkrete personer for hvidvask. […] Siden Ruslands anneksion af Krim i 2014 har der været vigende tolerance for russiske penge i vestlige finansinstitutioner. Det er baggrunden for, at de nordiske banker er kommet i søgelyset. Ikke mindst fordi de kontrollerer stort set al bankvirksomhed i de tre baltiske republikker, Estland, Letland og Litauen. Det skete i sin tid som led i de baltiske landes ambition om at etablere sig som finansielle broer mellem et kapitalistisk Rusland og EU. Nordiske banker gjorde et stort arbejde for at etablere standarder og en ny kultur. På den baggrund frygter nogle en russisk hånd bag beskyldningerne mod de baltiske banker for hvidvask. Det er en kampagne, som har været drevet af Browder, der tjente en formue i 1990ernes russiske jungleøkonomi, og som nu kalder sig selv for ’Putins fjende nr. 1’.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Institutionelle anliggender: Vi giver jer Europas intellektuelle
Informations leder skriver blandt andet: ”Demokrati kan gøres til et meget teknisk og teoretisk anliggende. Men det kan også forklares enkelt: Det drejer sig om, at vi snakker sammen om, hvordan vi bestemmer sammen. De moderne samfund er afhængige af bureaukratier, som forvalter reglerne og administrerer institutionerne, og de bygger på en markedsøkonomi, der forsvarer menneskets ret til dets eget arbejde, skaber fælles viden om fælles behov og belønner de enkeltes bidrag til fællesskabet. Administrativ magt og økonomisk kapital kan ikke udryddes uden meget store tab. Men de kan og skal kultiveres og præges gennem offentlige samtaler. En bureaukratisk magt, der tvinges til at begrunde sig selv og lader sig reformere af kritik, bliver demokratiseret. Og en økonomisk kapital, som skal forklare sig selv, stå til kritisk regnskab for offentligheden og følge de fælles regler, kan virke til det fælles bedste. […] Det er et ofte overset, men stærkt inspirerende faktum, at vi over de seneste år har fået en fælles europæisk offentlighed. Det er blevet efterlyst i årtier som en forudsætning for et demokratisk EU. Vi kan nu efter finanskrisen, den europæiske gældskrise, flygtningekrisen, klimaprotesterne og den politiske krise registrere, at en offentlighed, hvor europæere forholder sig til europæiske problemer, er blevet dannet. Det er ikke sådan, at alle er blevet europæere og orienterer sig gennem europæiske medier. Det er de nationale offentligheder, som har åbnet sig mod hinanden, og det er for en italiensk, ungarsk, tysk eller dansk statsborger blevet naturligt at tænke sine problemer med økonomisk uretfærdighed, indvandring og klima i en europæisk sammenhæng. Det er ikke kun tilhængere af mere europæisk samarbejde som Emmanuel Macron, der er med til at skabe en europæisk offentlighed. Det er også nationalistiske ledere som Ungarns Viktor Orbán. De er begge europæiske politikere, som inspirerer henholdsvis liberalister og nationalister. […] Vi aktualiserer således en gammel tradition for, at vi tænker sammen i Europa, og vi taler sammen, når Information i en ny serie frem til europaparlamentsvalget vil præsentere en række europæiske intellektuelle, deres ideer, tanker og erindringer. Intellektuelle fra syd og nord, øst og vest bidrager til den fortløbende dannelse af europæiske samtaler.”
Kilde: Information, s. 40

Institutionelle anliggender: EU skal bruge tid på sine egne udfordringer
I en International Debat i Jyllands-Posten skriver Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand, Tænketanken Europa, ­fhv. EU-ambassadør, at krisen i Libyen lige nu truer stabiliteten i Nordafrika med risiko for nye migrantstrømme mod Europa. Poul Skytte Christoffersen skriver blandt andet: ” EU-ledernes beslutning for en uge siden om at udskyde datoen for Storbritanniens udtræden af EU til den 31. oktober har givet et pusterum. EU har behov for at kunne koncentrere sig om egne udfordringer, herunder fastlæggelse af arbejdsprogrammet for de kommende fem år, finde en ny kommissionsformand, en afløser for Donald Tusk i Det Europæiske Råd og en ny chef for Den Europæiske Centralbank. EU kan også komme til at stå over for akutte problemer. Præsident Trumps handelsforhandlinger med Kina ender formodentlig med en form for våbenstilstand - snarere end en fredsaftale - engang i foråret. Han har ladet forstå, at turen så kommer til EU og svinger igen med toldvåbnet. Og krisen i Libyen truer stabiliteten i Nordafrika, med risiko for nye migrantstrømme mod Europa. Hvis udsættelsen af tidsfristen skal have mening, er det imidlertid afgørende, at brexit ikke forsvinder fra dagsordenen i London og drukner i et internt politiske slagsmål. ”Spild ikke tiden” var Donald Tusks afskedssalut fra Det Europæiske Råd. Desværre er udsigterne ikke lyse, og strategien minder mest om at sætte sin lid til Micaube-princippet fra David Copperfield: ”Noget vil dukke op.” For øjeblikket er det svært at se, hvad der kunne dukke op af gode nyheder. Intet tyder på, at en seriøs diskussion er på vej om, hvordan det britiske samfund kan tilpasses til et liv uden for EU. […] Falder Theresa May, er der en betydelig risiko for, at hun bliver afløst af en euroskeptiker med øget risiko for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Klima: En europæisk klimapagt vil sikre, at ingen lande slipper under raderen
Morten Løkkegaard, Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet skriver følgende i Politiken: ”Venstre har siddet i regering 14 ud af de sidste 18 år, og i den periode har Danmark bragt sig i front, når det handler om den grønne omstilling. I samarbejde med dansk erhvervsliv har vi sikret en udvikling inden for grøn energi, som har gjort danske virksomheder og det danske energisystem verdensførende. Samtidig har brede politiske aftaler sikret, at vi kan nå en række ambitiøse mål: Vi er forrest i feltet, når det handler om andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug og udfasningen af fossile brændsler. Den position er internationalt anerkendt. Det så vi for nylig, da FN's generalsekretær bad Danmark stå i spidsen for forhandlingerne frem imod det næste store klimatopmøde i New York. Men sandheden er jo, at det ikke er nok at være 'first in class'. Udfordringerne er monumentale, og vi må se i øjnene, at Danmark ganske enkelt ikke kan løse dem alene. Her er EU-samarbejdet afgørende. Derfor er klima og miljø en af Venstres højeste prioriteringer i en kommende periode i Europa-Parlamentet. Derfor er det her - internationalt - at det politiske tryk skal lægges fremover. Og derfor foreslår Venstre en klima- og miljøpagt: et nyt princip for politik, hvor al lovgivning skal vurderes på en ' klimavægt', så det bliver synliggjort, hvad konsekvenserne er for klima og miljø. På den måde undgår man, at enkeltsektorer og enkeltaktører 'slipper under radaren'. […] Hvis Europa skal være klimaneutral i 2050, kræver det, at kul kommer helt ud af EU. Hvis EU skal leve op til sine løfter i Paris-aftalen, skal al CO2-udledning fra kulværker udfases over en kortere årrække. Venstre siger inden 2030. Tyskland siger 2038. Hvis de europæiske ledere havde givet håndslag på en klima- og miljøpagt med obligatoriske vurderinger af klimaeffekter, ville det stå klart, at tyskerne har en dårlig sag. […] Den europæiske klima- og miljøpagt er overliggeren for Venstres europæiske miljø- og klimapolitik. Vi vil arbejde for, at EU påtager sig samme ambitiøse målsætninger som Danmark. […] Fremgangsmåden er velkendt: EU sætter nye standarder, og resten af verden retter gradvist ind efter dem, fordi økonomien i at gøre det er god. Derfor ønsker vi også, at alle fremtidige handelsaftaler med EU indeholder en betingelse om ambitiøse klimamålsætninger, hvis man vil handle med os.”
Kilde: Politiken, s. 5

Økonomi: Amerikanske landmænd holder vejret, mens USA og Japan diskuterer
Handelsskærmydslerne mellem USA og Japan har ulmet, siden præsident Trump kom til magten. Det hjælper ikke, at de to lande ser ud til at ville vidt forskellige ting. Japan har flere gange understreget, at det kun ønsker at diskutere et begrænset udsnit af varehandlen, med lidt input fra serviceindustrien. USA vil have en bred aftale og USA's finansminister, Steven Mnuchin, har udtalt, at han ønsker en aftale, hvor Japan lover ikke at manipulere med sin valuta for at opnå konkurrencefordele. Landbrugsminister Sonny Perdue ønsker en, hvor Japan giver endnu mere end under den såkaldte Transpacific Partnership-aftale (TPP), som Tokyo underskrev sammen med den daværende præsident, Barack Obama, og 10 andre stillehavslande. Jyllands-Posten skriver at de amerikanske landmænd holder vejret imens USA og Japan tager hul på den næste runde af de to landes handelsdialog. Kina, et af landmændenes største markeder, lagde sidste år told på en række amerikanske landbrugsprodukter som gengældelse for Trumps egne af slagsen. Ifølge tal fra Bloomberg anslås handelskrigen at have kostet landbruget næsten 20 milliarder kroner i tabt økonomisk aktivitet. Samtidig er landmændenes nettoindkomst faldet med næsten 50 procent siden handelskrigen begyndte. I januar 2017 valgte Trump at trække USA ud af TPP Imens indgik Japan en frihandelsaftale med EU, der inkluderede en åbning af landbrugsmarkedet. Resultatet var præcis, hvad frihandelsfortalere forudså: Import af landbrugsvarer fra EU og de resterede TPP-lande er siden steget støt, mens importen af amerikanernes faldt tilsvarende, ifølge tal fra Japans finansministerium.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Finansielle anliggender: Derfor bliver kunder rigere på papiret, men fattigere, når de skal på pension
Den 31. marts blev danske pensionskunder med ydelsesgaranti adskillige milliarder rigere, på papiret. Men for mange af kunderne vil værdistigningen ifølge to eksperter resultere i ringere pensionsprodukter og udsigt til lavere pensionsudbetalinger, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Situationen er opstået, fordi EU med en skrivebordsøvelse har besluttet, at pensionsselskaberne skal regne med lavere renter langt ude i fremtiden. Og fordi fem kommercielle pensionsselskaber afviser at udbetale de værdistigninger, som kunderne har opnået. Jyllands-Posten skriver, at EU's indgreb handler om den såkaldte diskonteringsrentekurve. Det er den rente, som pensionsselskaber må regne med, at de kan opnå på investeringerne i mange år frem, hvor kundernes garantier løber. Eftersom EU har sænket rentekurven til et rekordlavt niveau, betyder det, at selskaberne skal hensætte flere penge til garantierne. Ifølge Søren Andersen aktuar og rådgiver i Fpension skal danske pensionsselskaber tilsammen hensætte omkring 10 milliarder kroner ekstra som følge af EU's indgreb. Jyllands-Posten har forhørt sig hos de fem selskaber, Velliv, Danica, AP Pension, Topdanmark og Alm. Brand, om EU's indgreb. De ser forskelligt på, hvorvidt det vil resultere i et dårligere produkt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Interne anliggender: Briternes Brexit-nøleri kan koste de danske Konservative plads i Europa-Parlamentet
En meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske viser, at det kan blive briternes Brexit-udsættelse, der kommer til at afgøre Pernille Weiss' rolle i Europa-Parlamentet de næste fem år. Som noget nyt skal man stemme om 14 mandater og ikke kun 13. Det 14. mandat træder først i kraft, når Storbritannien træder ud af EU. ”Hvis det ender med, at vi kun skal have 13 ind, så er det de Konservative, der står for det sidste 14. mandat. De vil altså miste muligheden for at komme ind til at starte med,” forklarer professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til Berlingske. Pernille Weiss slår sig op på mærkesagerne klima, immigration og handel men udtaler at klima er det største emne: ”Det er at tale klima ind i alle vinkler. Både i forhold til arbejdspladser, nye produktionsmetoder, bedre produkter til forbrugeren, bedre løsninger i samfundet generelt og så videre, så vi passer ordentligt på klimaet, men også får skabt en mere bæredygtig samfundsudvikling,” siger Pernille Weiss. Kasper Møller Hansen mener, at alt stadig kan ske. Han anslår, at helt op til 14 dage før europaparlamentsvalget, kan man ikke vurderer målingerne som sikre.
Kilde: Berlingske, s. 6

Økonomi: Tusindvis af job fra gylden eksport i farezonen
Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenester for en samlet værdi på 1.211 milliarder kroner. En ny analyse udarbejdet af Dansk Industri, viser, at 825.000 danske job er afhængige af eksporten. Det er et rekordhøjt antal og en stigning på over 100.000 i forhold til for otte år siden, hvor antallet af eksportjob bundede på omkring 700.000 efter et stort fald i kølvandet på finanskrisen. Berlingske skriver at cirka en tredjedel af de samlede eksportjob afhænger af salget til landene i EU's indre marked, heraf er næsten 65.000 er knyttet op på eksporten til Storbritannien, hvordan samhandlen vil blive reguleret fremover, står endnu ikke klar. Ud over landene i EUs indre marked er en stor del af de danske eksportjob knyttet op på salget til USA og Kina, der tegner sig for henholdsvis 70.000 og 30.000 eksportjob. Chefanalytiker Allan Sørensen fra Dansk Industri forventer at eksportens betydning for dansk økonomi vil fortsætte med at vokse, men erkender dog, at eksporten kan blive udfordret i den nærmeste fremtid. ”På den korte bane er der helt klart bekymringer. Væksten på de markeder, vi sælger meget til, er kraftigt aftagende, og adgangen til markederne er under pres. Brexit vil - selv om vi stadig ikke ved, hvad aftalen bliver - gøre det sværere at komme ind på det britiske marked. Samtidig har vi handelsstriden mellem USA og Kina. Så væksten er på vej ned, samtidig med at markedsadgangen er udfordret,” siger Allan Sørensen. Han pointerer, at Danmarks medlemskab af EU er en stor gevinst for danske virksomheder, fordi det giver meget bedre adgang til landene i det indre markedsamt de lande, som EU har frihandelsaftaler med.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Institutionelle anliggender: “Jeg har en drøm. En europæisk drøm”
Den tyske kulturteoretiker Aleida Assmann, giver i en ny serie med europæiske intellektuelle Østeuropa en stor del af æren for det skrøbelige Europas genfødsel. Aleida Assmann er den kvindelige del af professorparret, som ugeavisen Die Zeit sidste år kaldte ”Tysklands mest indflydelsesrige intellektuelle par”. Information skriver at op til europaparlamentsvalget handler det om det hele om Europas identitet. Ifølge den 72-årige Aleida Assmanns kan Den Europæiske Union ikke overleve uden en reflekteret omgang med den europæiske historie. ”Historien er det farligste produkt, som det menneskelige intellekt nogensinde har skabt,” citerer hun fra sin aktuelle bog Den europæiske drøm: Fire ting, vi har lært af den europæiske historie. ”EU er det store håb for hovedparten af rumænerne, bulgarerne, polakkerne, ja selv ungarerne. De vil ikke ud af EU, og mange ser netop EU som det, der redder dem fra deres egne illiberale regeringer, som det, der står fast på retsstaten, demokratiet og menneskerettighederne,” lyder det blandt andet fra Aleida Assmann.
Kilde: Information, s. 1, 22,23, 25

Interne anliggender: Notre Dame er Frankrigs brændende hjerte
Dagen efter, at Notre Dame i Paris brød ud i flammer, melder flere og flere, at de vil bidrage til genopbygningen. EU-præsident Donald Tusk opfordrede tirsdag morgen alle 28 EU-medlemslande til at deltage i genopbygningen af katedralen. Berlingske skriver ligeledes, at den stenrige Pinault-familie, der blandt meget andet ejer modemærkerne Gucci, Saint Laurent og Balenciaga samt det store auktionshus Christie's, har givet en donation på 100 millioner euro. Også mange almindelige franskmænd har lagt tusindvis af euro i kassen via en række forskellige indsamlinger på nettet. På politisk niveau valgte stort set samtlige franske partier at indstille deres kampagne op til europaparlamentsvalget 23.-26. maj i respekt for landesorgen. Hovedparten af de parisere, Berlingske tirsdag havde mulighed for at tale med, understregede også taknemmeligheden over den internationale solidaritet, finansielt såvel som moralsk. Samt det smukke i midt i sorgen for en gangs skyld at stå sammen om et fælles mål. Kristeligt Dagblad skriver at de omkring 14 millioner turister, som hvert år besøger et af Frankrigs og den kristne verdens mest kendte symboler, har gjort Notre Dame til internationalt fælleseje, og millionbidragene indløber derfor fra både franske og udenlandske donorer. Internationale ledere som Ruslands Vladimir Putin, Kinas Xi Jinping og USA's Donald Trump er midlertidigt også blevet forenet i solidaritet med Paris og Notre Dame. Ekstra Bladet skriver at ifølge nyhedsbureauet AFP er der tirsdag samlet mere ned 600 millioner euro til genopbygningen af Notre Dame.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 5; Berlingske, s. 14-17; Kristeligt Dagblad, s. 6

Finansielle anliggender: EU giver banktilsyn flere muskler
EU-Parlamentet har tirsdag på sit møde i Strasbourg vedtaget en opstramning af tilsynet af banker. Det sker oven på flere år hvor den ene skandale i det finansielle system efter den anden er rullet over Europa. ”Den nye lov styrker den europæiske bankmyndighed, EBA's, mandat og giver den til opgave at hindre, at det finansielle system bliver brugt til hvidvask af penge og terrorfinansiering. Specifikt vil EBA nu have retten til at implementere tiltag, der skal stoppe hvidvask og terrorfinansiering. Nationale myndigheder vil være forpligtet til at give EBA de nødvendige informationer til at identificere svagheder i det finansielle system,” skriver EU-Parlamentet i pressemeddelelsen. ”Det er godt, at EBA er blevet styrket og kan indhente oplysninger fra nationale tilsyn,” siger medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet Jeppe Kofod til Jyllands-Posten. Ud over det styrkede mandat til EBA har parlamentet vedtaget nye regler, der skal styrke det finansielle system i Europa som skal sikre en bedre sammenhæng mellem krav og størrelse, så mindre finansielle virksomheder ikke bliver kvalt. EU-Parlamentet godkendte tirsdag også et direktiv med en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at borgere i samtlige medlemslande kan rapportere brud på EU-lov både i den offentlige og private sektor. Jyllands-Posten skriver at det gælder en lang række områder så som hvidvask af penge, korruption og svindel med offentlige midler. Indtil nu har der været forskellige regler om indberetning rundt om i EU-landene. Flere lande, herunder Danmark, har ikke førhen haft whistleblowerregler. ”De her whistleblowere er jo i virkeligheden helte. Det er dem, der afslører ulovligheder. De skal belønnes og ikke straffes for, hvad der egentlig er deres pligt,” lyder det fra Jeppe Kofod. Lovgivningen skal nu godkendes af EU's ministre, og hvert medlemsland har en to-årig frist til at få indført de nye regler. På et møde mellem EU's justitsministre i marts i Bruxelles sagde Søren Pape Poulsen (K), at man fra Danmarks side er positivt indstillet men, at det dog er en stor byrde at pålægge en privat virksomhed
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Klima: Thunberg tænder den ideologiske klimadebat
Den svenske skolepige Greta Thunberg var tirsdag til et pressemøde med Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani og talen til parlamentets miljøudvalg fik lige så stor mediebevågenhed, som havde hun været en statschef. Kristeligt Dagblad skriver at Thunberg med sin dundertale og sine skolestrejker har givet klimabevægelsen fornyet politisk momentum. Men at hendes budskab også begynder at vække kritik over hele Europa. "Det er den sædvanlige katekismus fra de klimafanatikere, der har malet deres røde revolutionære kommunistiske klæder grønne. Deres krav om en drastisk nedskæring af CO2-udledninger ville være en civilisationsændring og føre os tilbage til en slags frihedsløs stenalder," skriver Olivier Babeau, der er økonom ved universitetet i Bordeaux, i det franske dagblad Le Figaro. Lignende synspunkter fremføres i Tyskland, hvor Henrik Böhme, økonomisk redaktør ved radiostationen Deutsche Welle, har betegnet Greta Thunbergs budskab som "en åben kritik af det kapitalistiske økonomiske system". Bob Ward fra Grantham forskningsinstituttet i klimapolitik ved London School of Economics mener, at overgangen fra den almene accept af klimaforandringer som en kendsgerning til konkrete tiltag vil blive langt mere konfrontatorisk fremover.
"Greta udtrykker på en meget abrupt måde, at det nu er op til de nationale regeringer at komme med de konkrete løsninger, og det er her, det begynder at spidse til. Der kan være ideologiske grunde til at støtte bestemte former for regulering, og der kan være ideologiske grunde til at afvise dem. Det kan være modstand mod markedsøkonomien, eller modvilje mod overhovedet at gribe ind i markedskræfterne," siger han. Otto Brøns-Petersen fra den liberale tænketank Cepos udtaler til Kristeligt Dagblad: "Man kan frygte, at klimadebatten bliver mere kampagneagtig og mere følelsesladet i stedet for at fokusere på praktiske løsningsforslag.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Klima: Venstre vil give dummebøder for klimasmøl i EU
Venstre mener, at det i dag er for let at smøle med klimaindsatsen i EU og derfor mener partiet at lande, der ikke når deres klimamål, fremover skal mødes med bøder, der er så høje, at de gør ondt. Det skriver Politiken. I et debatindlæg i Politiken onsdag fremlægger partiets spidskandidat til EP-valget, Morten Løkkegaard, en række forslag til en mere ambitiøs klimaindsats på europæisk plan. Et af dem er, at det skal have ”mærkbare konsekvenser at udlede mere end aftalt,” af drivhusgasser i EU-klubben. Der er i dag enighed om, at menneskets udledning af drivhusgasser som især CO2 forårsager klimaforandringer. EU ønsker at være et forgangsbilledet og har derfor indført mål for, hvor hurtigt udledningen skal reduceres. Foreløbig med et mål om at sænke udledningen med 20 procent fra 1990 til 2020. Hvor hvert enkelt EU-land ligger i forhold til målene, er ikke offentlige. Ifølge Politikens oplysninger er det lige nu Belgien, Luxembourg, Østrig og Tyskland, der har problemer med at nå deres forpligtelser. Forslaget om øgede bøder risikerer dermed at være upopulært hos de lande, der ofte er Danmarks allierede i EU. Morten Løkkegaard mener dog at det er nødvendigt. ”Det Europæiske Energiagentur har konstateret, at 15 ud af 28 EU-lande ikke kommer til at leve op til i hvert fald nogle af 2020-målene. Og hvis ikke engang halvdelen af EU kan leve op til 2020-målene, er der brug for at gøre noget,” siger Løkkegaard. Det nye forslag får anerkendende ord med fra Wendel Trio, der er europæisk direktør for Climate Action Network, verdens vigtigste paraplyorganisation for klima-ngo'er.
Kilde: Politiken, s. 7