Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. juni 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 17. juni

Tophistorier

Tiltrængt med ny dansk EU-debat
Flere af avisernes ledere skriver ligeledes om den indenrigspolitiske splittelse i Danmark.Lederen i Børsen skriver blandt andet: ”Statsminister Mette Frederiksen (S) har længe haft kurs mod et nederlag i EU-politikken - men det er næppe S-formandens for høje nordjyske cigarføring i den danske forhandlingsposition, forløbet vil blive husket for. Derimod det besynderlige og hule stunt, oppositionens leder Jakob Ellemann-Jensen har tegnet sig for. Venstres formand har ganske enkelt raget et unødvendigt nederlag til sig ved sin insisteren på at få afklaring af, hvordan den mulige ekstraregning til EU-budgettet og krisefonden skal finansieres. […] Men det ellers legitime og relevante ønske om at udfordre S-regeringen i den økonomiske politik er ikke faldet heldigt ud. Striden er endt med det højst usædvanlige, at det traditionelle årelange sammenhold mellem ja-partierne blev brudt - endnu før forhandlingerne i EU-regi overhovedet er tilendebragt. Regeringen må nu forhandle uden mandat fra Venstre. Det kan lade sig gøre, fordi De Konservative har sikret flertal. Som K-leder Søren Pape Poulsen køligt konstaterede tirsdag, er et stærkt EU-mandat forudsætningen for at agere troværdigt og dermed sikre et resultat, som har kæmpe betydning for danske virksomheder.”

I lederen i Kristeligt Dagblad skrives der blandt: ”Hvor skal pengene komme fra? Det er det evigtgyldige - og yderst fornuftige - nøglespørgsmål, som i går fik Venstre til at bryde med årtiers konsensus i dansk EU-politik ved at nægte at bakke det forhandlingsmandat op, som statsminister Mette Frederiksen (S) på fredag går til et videotopmøde med sine 26 EU-kolleger med. […] De to store partier plejer ellers at køre parløb i europapolitikken, hvilket der har været gode, rationelle grunde til. […] Det kan også være, at Venstre undergraver Danmarks forhandlingsmandat ved at forvandle EU-politikken til et indenrigspolitisk slagsmål, sådan som både statsministeren og udenrigsministeren i går hævdede. […] Nu diskuterer politikerne helt konkret, hvor grænserne for den fælleseuropæiske solidaritet går i en økonomisk krise af historiske dimensioner, og hvad Danmark skal bidrage med og får ud af sit medlemskab.”

I lederen i Jyllands-Posten skrives der blandt andet: ”Højst usædvanligt har Venstre ikke villet give regeringen mandat til at forhandle EU-budgettet hjem. Venstre vil på forhånd vide, hvor pengene skal tages fra, hvis regningen ender med at blive højere end det, som Danmark går efter. Venstre frygter, at regeringen under dække af udgifterne til EU vil lade skatter og afgifter stige. Den frygt er fuldt berettiget, hver gang Socialdemokratiet har regeringsmagten, men spørgsmålet er, om det i tilfældet EU berettiger til at kæde tingene sammen. […] Traditionen for, at de EU-positive partier står sammen om EU-politikken, er brudt før. Da Venstre sad i regering, holdt Mette Frederiksen sig ikke tilbage fra at komme med forslag, som var et brud på Danmarks overordnede EU-linje og forpligtelser over for EU. […] Statsministeren har selv båret ved til det bål, som nu blusser op, ved så hårdnakket at stå på et minimalt dansk bidrag til EU. Nu må regeringen erkende, at den forhandlingslinje ikke holder, og Venstre udnytter den sprække, der nu er opstået.”
Berlingske, s. 2; Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 8 (17.06.2020)

Statsministeren ser Venstre svigte årtiers EU-samarbejde
Flere aviser skriver i dag om den indenrigspolitiske splittelse i Danmark angående det kommende EU-budget, der skal forhandles fredag. Kristeligt Dagblad skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketinget siger, at Venstre er ved at melde sig ud af EU-politik. I går meddelte Venstre, at partiet ikke stemmer for det mandat, regeringen tager til EU og forhandler budget med. Ifølge Mette Frederiksen er det et opgør med årtiers enighed om at stå sammen udadtil i EU-politik. I Kristeligt Dagblad forsvarer Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen standpunktet om ikke at støtte regeringen. B.T. skriver, at der før fredagens EU-topmøde er opstået historisk splittelse i dansk politik, hvor regeringen med Mette Frederiksen i spidsen endnu en gang skal forholde sig til EU-Kommissionens budgetudspil, hvor Danmark står til at skulle betale adskillige flere milliarder ind til EU's kasse om året. Det er meget sjældent set, at S og V ikke står sammen om Danmarks forhandlingsposition i EU-spørgsmål. Ifølge Marlene Wind, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, afslører situationen, at splittelsen om EU-spørgsmålet er blevet dybere i Danmark. Wind siger: ”Der har været enkelte situationer, hvor der har været fnidder omkring EU-mandat før i tiden, men det mest almindelige er, at der er enighed om de her ting. Det her udstiller, at der er kommet en endnu større splittelse på den danske EU-position.”

Ifølge Børsen er der for første gang i årtier ikke længere et bredt politisk flertal bag den danske EU-politik, da Venstre tirsdag valgte at stå uden for det flertal, der gav regeringen mandat til at forhandle om et nyt EU-budget og en gigantisk fond til genopretning af EU-landenes økonomier efter coronakrisen. På forhånd havde Venstre krævet en garanti for, at et højere dansk EU-bidrag ikke skal finansieres af højere skatter og afgifter til danskerne. Men regeringen afviste at koble EU-politikken sammen med den hjemlige finanslov. Mette Frederiksen har nu kun et spinkelt flertal bag sig, når hun på fredag deltager i et videotopmøde og tager hul på den indledende forhandling om EU-finanserne, dels det næste budget for årene 2021-27 og dels EU-Kommissionens forslag om en genopretningsfond til 750 milliarder euro. Tirsdag sagde Frederiksen til Børsen: ”Det er ikke godt for Danmarks position i Europa. Det er heller ikke godt for det europæiske projekt.” Om Venstres beslutning siger den radikale EU-ordfører Jens Rohde: ”Det er ikke klogt, for det betyder jo, at det umulige nu er muligt. Nu er det pludselig legitimt at tage de store EU-politiske linjer som gidsel i en hjemlig debat. Kommer der så et tak for sidst en anden gang? Problemet er, at nu ved man aldrig,”

Berlingske skriver, at hvad der indtil for få dage siden lignede et udenrigspolitisk nederlag for den danske regering, nu synes forvandlet til en indenrigspolitisk fiasko for Venstre, efter Konservative endte med at sikre regeringen sit flertal. På fredag vil Mette Frederiksen efter planen logge ind på et virtuelt topmøde med EU's øvrige regeringschefer, og her vil diskussionen først og fremmest koncentrere sig om to spørgsmål: Hvordan skal EU's budget for de næste syv år tage sig ud, og hvordan genrejser man bedst den europæiske økonomi i kølvandet på coronakrisen? Men de spørgsmål har udviklet sig til hovedpine for den socialdemokratiske regering. De har indtil for nylig stået fast på, at det kommende EU-budget ikke må vokse, og at en økonomisk redningsplan for coronakrisen ikke må indebære fælles gældshæftelse og direkte overførsler til de trængte økonomier i Sydeuropa. Mandatet blev siden oversendt til Folketingets Europaudvalg, som ved et møde i går morges skulle give regeringen det fornødne flertal. Her annoncerede de Konservative ved mødets start, at man ville støtte regeringen, hvormed flertallet var sikret. Søren Pape Poulsen, den konservative formand, ville ikke skabe usikkerhed om den danske EU-kurs, og han undrede sig samtidig over Venstres krav om at anvise finansieringen på forhånd.

At Det Konservative Folkeparti i går som eneste parti i blå blok kom regeringen til undsætning og meddelte, at de går med til at give regeringen mandat til forhandlingerne, udløser et hårdt slagsmål om EU-linjen i blå blok. Det skriver Politiken. Kritikken fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mod Søren Pape Poulsen (K), lyder, at Det Konservative Folkeparti er skyld i, at det kommende EU-budget med stor sandsynlighed vil sende en større regning af sted til Danmark. Men den kritik har Søren Pape ikke meget tilovers for. Pape siger: ”Thulesen Dahl taler jo ud fra, at han vil ud af EU. Han taler til sine vælgere, og det er bare helt i orden. Jeg er bare uenig.” Jakob Ellemann-Jensen lægger afstand til de partier, der har givet regeringen mandat. Han siger: ”Vi var klar til at give et mandat, og vi havde sådan set behov for at vide, at der ikke skulle ske skattestigninger for helt almindelige danskere, som skubber danske arbejdspladser ud af landet. Det var det eneste, vi havde brug for. Det ville man ikke garantere. Det er der nogle, der kan leve med. Det kan jeg ikke.”

I en analyse i Berlingske skriver politisk kommentator Thomas Larsen blandt dagen: ”Mindst lige så problematisk er det, at Ellemann ikke er i nærheden af at samle blå blok. Han opfattes fortsat ikke som et samlingspunkt - endsige en leder - af den borgerlige lejr. De seneste døgn har været én lang manifestation af Ellemanns problemer. […] Også i europapolitikken står Ellemann i en aparte situation. Når Mette Frederiksen skal lægge arm med sine europæiske regeringskolleger og aftale det næste EU-budget og den gigantiske hjælpepakke til Sydeuropa, sker det uden mandat fra Venstre. […] Før forhandlingerne i EU har EU-Kommissionen lagt op til et højere budget for EU. Det betyder, at Danmark skal betale en større regning. Venstrefolkene har ønsket, at statsministeren skal garantere, at den ekstra regning ikke må udløse højere skatter og afgifter. […] Regeringen har afvist at give denne garanti, ligesom man har anklaget Venstre for at bryde traditionen for, at de EU-positive partier står sammen. […] I de kommende forhandlinger vil regeringen kæmpe for, at regningen for det øgede budget bliver så lille som mulig, og i forhold til EUs genopretningsfond vil regeringen arbejde for, at langt det meste af det enorme beløb skal gives som lån til landene i Sydeuropa.”

Jyllands-Posten skriver, at efter den seneste uges rabalder synes statsminister Mette Frederiksen og statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen (V) i hvert fald enige om én ting i Europa-politikken: at den anden er en klovn. I Venstre er man langt fra imponeret over Mette Frederiksens tilgang til det europæiske samarbejde. Hendes skeptiske grundtone er på den lange bane farlig, og Venstrefolk peger på erfaringerne fra Storbritannien - som et skræmmeeksempel. Dertil kommer, at Frederiksen i spillet om EU's budget med sit ligefremme sprog har sikret sig opmærksomhed og presset tolkene i EU's institutioner til at lede efter de rigtige oversættelser af det danske ord ”gak”. Frederiksen siger derimod om Ellemann-Jensen: ”Det er en forunderlig måde at forhandle på. Ellemann skriver under på en regning, som regeringen gør, hvad vi kan, for at få så lille som overhovedet muligt.” Regeringen fik i stedet støtte fra de Konservative. Det bliver dog ikke et mindesmærke i dansk EU-historie. Partiet fik med ordfører Katarina Ammitzbølls ord ”sat en hegnspæl i, at EU i fremtiden ikke kan komme til at opkræve skatter og afgifter direkte fra borgere og virksomheder.” Den hegnspæl findes sådan set allerede i EU-traktaten. Desuden er EU-Kommissionens forslag om et nyt plasticbidrag og flere indtægter fra CO2-kvoter teknisk set slet ikke udformet som de direkte skatter, De Konservative nu har ”forhindret”. Der er meget langt til EU27-enighed om at give EU magt til skatteopkrævning. Også den danske S-regering er imod.

Politiken skriver i en analyse blandt andet: ”Så det bliver uden Venstres støtte, når statsminister Mette Frederiksen, (S), fredag deltager i det første af en række EU-topmøder. Her skal stats- og regeringscheferne vedtage et syvårigt budget for EU fra 2021-27 og en genopretningspakke til 750 milliarder euro (cirka 5600 milliarder kroner), der skal sparke gang i den europæiske vækst ovenpå coronakrisen. Det bliver et højere budget, end Danmark har ønsket, og det bliver en genopretningspakke, som modsat Danmarks ønske vil give bidrag og ikke kun lån, til de lande og sektorer, der er hårdest ramt af coronakrisen. Derfor ligner det umiskendeligt et nederlag for Danmark, og for Mette Frederiksen bliver det på det spinklest mulige mandat. Uden Venstre. […] Finansminister Nicolai Wammen, (S), lod tydeligt forstå, at han hverken kunne eller ville anvise, hvor meget den danske regering er klar til at spytte i kassen til EU-budgettet. Det vil i hans verden være at afsløre sin forhandlingsposition, før forhandlingerne er gået i gang og det vil regeringen ikke. Den vil kun sige, at regningen skal betales via den finanslov, der skal vedtages til efteråret. […] Danmark har altid været budget-restriktiv i EU, og i mange år var der ikke rigtigt nogen, der opdagede det, for Storbritannien tog kampene med Tyskland og Frankrig og så kunne Danmark ligge i læ.”
Berlingske, s. 14-15; B.T., s. 8; Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 1, 4 (17.06.2020)

Tænk stort, når Europa skal genrejses
Børsen skriver, at den danske regering har fået kritik fra både diplomater, økonomer og politiske modstandere for at holde fast i samarbejdet med Sverige, Holland og Østrig, den såkaldte sparebande. Men Danmark tjener godt på samarbejdet. Det sagde finansminister Nicolai Wammen (S). Og det mener de tre andre lande tilsyneladende også. Tirsdag udkom de med en fælles kommentar i avisen Financial Times - forud for et EU-topmøde på fredag. De fire ledere skriver, at EU har “taget modige beslutninger og mobiliseret historiske beløb” for at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser i den nuværende krise. De erklærer også, at de er “villige til at gøre mere”. Men når det kommer til metoderne, så advarer de mod, at “vigtige principper smides overbord”: “Hvordan kan det pludselig være ansvarligt at bruge 500 milliarder euro i lånte penge og sende regningen ind i fremtiden? Der findes ikke nye eller friske penge. Penge, der er brugt, vil skulle tjenes ind og betales tilbage - af skatteydere,” hedder det i indlægget.

Ifølge Information er de økonomiske vismænd optimistiske i ny prognose for dansk økonomi. Men meget afhænger af, hvordan situationen udvikler sig i resten af verden. Derfor bør Danmark arbejde for tiltag, der understøtter, at finanspolitikken bliver lempet i hele Europa. Det skriver De Økonomiske Råd i en ny rapport, der udkom tirsdag. Økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard, der er såkaldt overvismand, siger: ”Man skal prøve på at fremme ekspansiv finanspolitik på tværs af Europa. Det må være en væsentlig interesse for Danmark, at det kommer til at ske.” Han tilføjer: ”I det tilfælde, at man i utilstrækkelig grad eller for sent begynder at føre stimulerende politik i Europa, så er det også noget, der vil indebære en regning for Danmark.” Tidligt i coronakrisen annoncerede EU-Kommisssionen, at man for første gang nogensinde suspenderede kravene til de nationale budgetunderskud. Dermed fik medlemslandene mulighed for at operere med langt højere statsunderskud end normalt i arbejdet med at kontrollere pandemien og den følgende økonomiske krise. Carl-Johan Dalgaard siger: ”Vi kan meget vel være i en situation, hvor vi også i 2021 har nogle ret voldsomme problemer på tværs af Europa, og hvor statsfinanserne derfor er udfordret. Så er det ikke i den situation, hvor budgetdisciplin er det mest afgørende.”

Politiken skriver, at Danmark i det kommende EU-budget skal forhandle om støtte til landmændene, særhjælp til coronaramte økonomier og et kæmpestort lån. EU's flerårige budget udgør blot omkring 1 procent af EU's samlede bruttonationalindkomst, men i absolutte tal er størrelsen enorm. Således er det nuværende udkast til budget for 2021-27 fra EU-Kommissionen på i alt 1.103.529.000.000 euro for alle årene. Oven i det flerårige budget foreslår EU-Kommissionen en genopretningsfond, der skal hjælpe de europæiske økonomier til at rejse sig oven på coronakrisen. Fonden skal ifølge forslaget være på 750 milliarder euro (over 5.500 milliarder kroner). To tredjedele af fonden skal udbetales som tilskud, der ikke skal betales tilbage af modtagerlandene, mens den sidste tredjedel udbetales som lån. De 1.1000 milliarder euro i EU-budgettet for 2021 til 2027 skal næsten udelukkende finansieres via bidrag fra de 27 medlemslande efter en fordelingsnøgle, der tager højde for landenes økonomiske formåen. Danmark står til at betale omkring 2,2 procent af budgettet, hvilket er mere end dobbelt så meget som eksempelvis Ungarn, der har over 3 millioner flere indbyggere end Danmark. Tyskland er den største bidragyder til budgettet med en andel på omkring 24 procent. Frankrig tegner sig for 16 procent og Italien for knap 12 procent.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen blandt andet: ”I denne uge samles EU's stats- og regeringschefer (virtuelt) for at tage stilling til en fond for genrejsningen af det Europa, der især i de sydlige lande er hårdt ramt af coronakrisen. Kansler Merkel med støtte af præsident Macron har lagt ud med en model for indbyrdes europæisk solidaritet, er er blevet sammenlignet med USAs Marshallhjælp til det sønderslåede Europa efter Anden Verdenskrig. […] I den europæiske »sparebande« - hvor Danmark helt uforståeligt har valgt at blive hængende - lyder der sure og skeptiske vurderinger: De lande ligger, som de har redt. Hvorfor skal vi bruge vore surt tjente skillinger på at samle dem op? […] Der var en vigtig betingelse knyttet til Marshallhjælpen: Europæerne skulle finde sammen om at afskaffe indbyrdes handelshindringer, og de skulle oprette en europæisk betalingsunion i stedet for det netværk af bilaterale aftaler, som eksisterede. Det blev starten på den europæiske integration, som førte til nutidens EU. […] Det er klart, at det er andre opgaver, vi står over for i dag, og anderledes vilkår. Men grundlæggende er målet det samme: Forhindre at landene lukker sig inde i sig selv i mismod og armod, og sikre at vi fortsat har gode handelspartnere. Det forudsætter, at pengene ikke bare hældes ud uden en plan. Når en italiensk udenrigsminister er ude at sige, at det vil være fint at få nogle penge, så man kan bevare gunstige pensionsordninger, så illustrerer det den opgave, de europæiske ledere står overfor.”

Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”I øjeblikket pågår forhandlingerne om EU-budgettet for perioden 2021-2027. Disse forhandlinger finder sted hvert syvende år. Det er her, kampen om fordelingen af de mange milliarder skattekroner, som EU bestemmer over, afgøres. Forhandlingerne er således en historisk chance for at kæmpe for en grundlæggende reform af EU’s budget. Og der er rigeligt at tage fat på. EU bruger i dag en stor del af budgettet på projekter, som i bedste fald er spild af skattekroner, og i værste fald direkte modarbejder den grønne omstilling. […] Desværre lægger EU-Kommissionens seneste udspil til et nyt EU-budget ikke op til et opgør med denne problematiske brug af skatteborgernes penge. Tværtimod fastholder Kommissionen et markant omkostningsniveau for budgetperioden 2021-2027 - ovenikøbet i en situation, hvor EU er blevet et stort land mindre efter Storbritanniens udtræden. Dermed udebliver den nødvendige grønne reform af EU-budgettet. I dag svarer EU-budgettet til ét procent af EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI). Men står det til Kommissionen, skal udgiftsniveauet hæves til 1,08 procent af BNI. Det kan måske virke som en ubetydelig stigning, men i kroner og øre taler vi mange milliarder. […] Ikke alene vil EU-Kommissionens forslag medføre en kæmpe regning til skatteborgerne - forslaget vil også indebære, at den klimaskadelige landbrugsstøtte og støtteordningerne til forbrug og produktion af kul, gas og olie forsætter.”
Altinget; Berlingske, s. 23; Børsen, s. 17; Information, s. 5; Politiken, s. 4 (17.06.2020)

Prioritede historier

Kinas kritik af Anders Fogh Rasmussen-konference vækker international opsigt
Den kinesiske ambassade bruger en kommende konference i denne uge arrangeret af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen som et argument for at stramme grebet om Hongkong. Det skriver Politiken. På den kommende konference, der afholdes virtuelt på grund af corona, vil også den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, og EU's vicepræsident, Vera Jourovå, tale - foruden andre prominente navne såsom de to tidligere amerikanske udenrigsministre John Kerry og Madeleine Albright. Den kinesiske ambassade ser denne liste af talere som udtryk for, at Vesten samarbejder med Taiwan og Hongkong om at gå imod Kina. William Nee, der arbejder i Hongkong for menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, mener, at den kinesiske ambassade i Danmark med sin udtalelse bryder de internationale konventioner. Nee opfordrer på den baggrund Danmark og resten af EU til at protestere over for Kina. Jeppe Kofod, udenrigsminister (S), vil dog ikke umiddelbart følge den opfordring. Kofod siger: ”I udenrigsministerkredsen i EU har vi allerede udtalt vores alvorlige bekymring for vedtagelse af en national sikkerhedslov for Hongkong og anført, at beslutningen drager tvivl om Kinas vilje til at opretholde sine internationale forpligtelser.”
Politiken, s. 8 (17.06.2020)

EU vil undersøge Apple for snyd med konkurrence
Berlingske og Ekstra Bladet skriver, at EU-Kommissionen har indledt to undersøgelser af den amerikanske IT-gigant Apple, fordi den har mistanke om, at Apple overtræder EU's konkurrenceregler. Det er Apples mobile betalingsløsning Apple Pay og virksomhedens online app-butik App Store, som skal undersøges. Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen, siger: ”Mobilbetalingsløsninger vinder hurtigt udbredelse blandt brugere af mobile enheder, hvilket letter betalinger både online og i fysiske butikker. Det ser ud til, at Apple sætter betingelser for, hvordan Apple Pay skal bruges i apps og på hjemmesider.” Hun fortsætter: ”Det er vigtigt, at Apples foranstaltninger ikke forhindrer forbrugeres fordele ved nye betalingsteknologier, herunder bedre valg, kvalitet, innovation og konkurrencedygtige priser.”
Berlingske, s. 2; Ekstra Bladet, s. 10 (17.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

DTL: Stråmandsargument om udslip må ikke obstruere EU's vejpakke
I en kronik på Altinget skriver Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd, blandt andet: ”Ved afstemningen i Europa Parlamentets transportudvalg (TRAN) den 8. juni, materialiserede der sig en række klare flertal for Vejpakkerne. Trods forsøg på benspænd og ændringsforslag – særligt fra østeuropæiske lande – blev al tvivl manet i jorden: Vejpakkerne er på vej til sidste endelige vedtagelse i Europa Parlamentet, og selv om man ikke skal sælge skindet, så har jeg svært ved at forestille mig at plenar-afstemningen i juli ikke vil slå det endelige søm i. Én af de ting, der stadig kan komme i spil, på EU-Kommissionens foranledning, er en afdækning af klimaaftrykket på den såkaldte ”return of the vehicle”, altså én af vejpakkernes bestemmelser om, at lastbilen hver 8. uge skal returnere til det land, den er indregistreret i. […] Sandheden er, at med EU's seneste østudvidelse eksploderede cabotagekørslen. Det samme gjorde den systematiske 3.-landskørsel. Og mængden af lastbiler på landeplader, langt fra hjemlandet, voksede massivt. Ikke fordi handlen til og fra disse lande i tilnærmelsesvis grad stod mål med forøgelsen af lastbilaktiviteten - men fordi man kunne benytte den billige arbejdskraft til at stå for løndumpende transporter i Nord- og Vesteuropa på mere eller mindre permanent basis. […] Det forsøges nu fremstillet som om return of the vehicle hver 8. uge vil føre til en masse overflødig tomkørsel - og dermed et meningsløst CO2-udslip og overflødigt forbrug af diesel. Men argumentet er lige så forkert, som alliancerne omkring argumentet er uhellige. Der er derfor god grund til, at de danske og europæiske politikere, der er reelt optaget af klimaudfordringerne, ikke lader sig spænde for dén lastvogn. Der går tværtimod en direkte vej fra bekæmpelsen af social dumping på godstransportområdet - til bekæmpelse af et overflødigt forbrug af fossile brændstoffer og dermed unødvendigt CO2-udslip fra godstransport med lastbiler.”
Altinget (17.06.2020)

Glem ikke den stille dræber under Europas genopbygning
Marianne Vind (S) og Henrik W. Petersen, henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet, og forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Coronakrisen har ramt Europa hårdt. Ifølge den økonomiske forårsprognose, som blev offentliggjort i maj, forventer Kommissionen, at EU’s økonomi vil skrumpe helt op til 7,5 procent i år, mens vækstfremskrivningerne er blevet nedjusteret med omkring ni procentpoint i forhold til prognosen fra sidste efterår. Samtidig forventes ledigheden at stige fra 6,7 procent i 2019 til 9 procent i 2020, og der advares mod, at op mod 60 millioner europæiske jobs er i fare som følge af den økonomiske krise. […] For at komme den nedslående økonomiske virkelighed til livs har EU-Kommissionen varslet en omfattende renoveringsbølge - 'renovation wave' - som skal fordoble det nuværende tempo i bygningsrenoveringer i alle medlemslandene. Renoveringsbølgen, som bliver en del af den varslede 'Green Deal', fremlægges til september, men energikommissær Kadri Simson har allerede løftet sløret for, at planen er at minimere barrierer for- og sætte fart på renoveringen af bygningsmassen på tværs af hele Europa. Det er et klogt tiltag, som vil både styrke økonomien, skabe masser af arbejdspladser og ikke mindst sikre trygge, sunde og energioptimerede bygninger med godt indeklima og lavere energiforbrug. Men renoveringsbølgen kan desværre også risikere at få dødelige konsekvenser for tusindvis af europæere, hvis ikke vi er opmærksomme. […] Overalt i de gamle bygninger - fra vægbeklædning og tage til ventilationskanaler og rørisolering - gemmer der sig nemlig livsfarlige asbestfibre. […]Selvom det for længst er blevet forbudt at bruge asbest i alle EU's medlemslande, så koster det livsfarlige materiale stadig omkring 15.000 europæere livet hvert år. Det er folk, som blikkenslagere, VVS'ere, ventilationsteknikere og andre håndværkere, der udsættes for materialet, når de renoverer eller nedriver ældre bygninger. […] Hvis vi skal komme asbestproblematikken til livs, er der behov for en fælles europæisk koordineret indsats for at sikre en nærmere kortlægning af problemets omfang, som i vid udstrækning stadig er relativt ukendt. […] Faktum er derfor, at asbest er et fælles europæisk problem, som skal håndteres både i de enkelte lande og på et europæisk plan.”
Altinget (17.06.2020)

Det digitale indre marked

Europa-Parlamentet opretter nyt udvalg for kunstig intelligens
I disse måneder fylder digitalisering og kunstig intelligens meget på EU-scenen. I februar præsenterede EU-Kommissionen sin plan for et digitaliseret Europa, og nu kommer Europa-Parlamentet også aktivt på banen. Her oprettes således et midlertidigt specialudvalg, der skal fokusere på kunstig intelligens og digitalisering. Udvalget får blandt andet til opgave at analysere ”den fremtidige indvirkning af kunstig intelligens i den digitale tidsalder på EU’s økonomi”, som det er formuleret i beslutningsforslaget til oprettelsen af udvalget.
Altinget (17.06.2020)

Interne anliggender

EU-revisorer med løftet pegefinger om Femern-projektet
EU's revisionsret (ECA) vurderer i en ny rapport om otte såkaldte megaprojekter, at Femern-forbindelsen er både forsinket og betydeligt dyrere end først antaget. Det skriver Altinget. Medlem af EU's revisionsret Oskar Herics udtaler: ”Der er store omkostningsoverskridelser og betydelige forsinkelser, og omkostningerne vedrørende den opgraderede tyske adgangslinje til den foreslåede højhastighedsjernbanelinje mellem København og Hamburg er meget høje.” Femern-forbindelsen skulle ifølge den oprindelige plan stå færdig i 2018. Det er udskudt til 2028. Samtidig vurderer EU-revisorerne, at udgifterne til projektet overskrider det oprindelige skøn med 54 procent. Overordnet vurderer revisorerne, at det er usandsynligt, at det europæiske kernenetværket vil køre med fuld kapacitet i 2030, som planlagt i TEN-T-forordningen. På et virtuelt pressemøde tirsdag slog Oskar Herics fast: ”Projekterne er nøgleelementer for færdiggørelse af EU's kernenetværk. Det er sandsynligt, at seks ud af otte projekter ikke vil komme til at operere med fuld kapacitiet i 2030 som oprindeligt planlagt.”
Altinget (17.06.2020)

Regeringen vil åbne grænserne yderligere
Ifølge statsminister Mette Frederiksen vil regeringen nu opstille objektive kriterier for, hvornår et land er sikkert nok til, at dets borgere kan få lov til at rejse ind i Danmark. Det skriver Altinget, Jyllands-Posten og Politiken. Dermed kan indrejse til Danmark snart blive normaliseret for flere lande. I forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen tirsdag, sagde hun: ”Vi har først og fremmest kig på Europa, EU, Storbritannien.”
Altinget; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 2 (17.06.2020)

Klima

Udvikler: Radius blokerer for grøn omstilling
Børsen skriver, at et stort fælles solcelleanlæg til at forsyne en klynge af boliger er et af ejendomsudvikleren Nreps forslag til etablering af et grønt energifællesskab. Energifællesskaber ser ud til at blive en del af fremtidens energiinfrastruktur. Vinterpakken fra EU-Kommissionen skal implementeres i dansk lov i 2021 og skal blandt andet muliggøre borgerenergifællesskaber. ”Vi håber, at de hindringer vi oplever i dag, vil blive adresseret i implementeringen af den nye lovgivning,” siger Johan Hallgren Madsen, sustainability manager hos Nrep.
Børsen, s. 4-5 (17.06.2020)

Landbrug

Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end EU-gennemsnittet
Fra Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, lyder det, at dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske. Han mener ikke, at CO2-lækage er et tungtvejende argument for at udskyde klimatiltag. Hansen siger: ”En høj lækagerate er ikke et tungtvejende argument for at udskyde klimatiltag i landbruget, selvom man umiddelbart skulle tro det. Det skyldes en række sidegevinster ved regulering som eksempelvis reduceret udledning af kvælstof og ammoniak. Derfor vil de første mange klimatiltag i landbruget faktisk give samfundsøkonomisk overskud.” Danmarks landbrugsproduktion er i gennemsnit en del mere klimavenlig end i lande uden for EU. Men kigger man i stedet mod de andre EU-medlemslande, ser det anderledes ud, fortæller miljøvismanden. Her er dansk landbrug nemlig mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske. Lars Gårn Hansen siger: ”Og selvom man flytter noget produktion til et EU-land, hvor landbruget er væsentligt mindre CO2-effektvt, så er lækagen begrænset, hvis landet er bundet af EU's klimareduktionskrav for ikke-kvotesektoren. Det skyldes, at landet på grund af EU-kravet skal gennemføre ny klima-regulering, der fjerner den stigning i CO2-udledning, som udflytningen af landbrugsproduktion fra Danmark medfører.” De økonomiske vismænds beregningerne tager afsæt i en situation, hvor internationale klimaaftaler kun efterleves af EU, og de konkurrerende lande uden for EU ikke er bundet af klimakrav.
Altinget (17.06.2020)

Europa-Parlamentet vil kulegrave lovbrud på dyretransporter
Et nyt udvalg i Europa-Parlamentet skal undersøge mulige brud på EU-reglerne inden for dyretransporter. Det skriver Altinget. På anmodning fra 183 af Parlamentets medlemmer bliver der derfor oprettet et undersøgelsesudvalg, der skal kulegrave, om der er sket lovbrud på området, og hvorfor EU-Kommissionen i så fald ikke har været i stand til at håndhæve lovgivningen.
Altinget (17.06.2020)

Sundhed

Fire lande bestiller millioner af vacciner uden at vide, om de virker
En gruppe bestående af Tyskland, Frankrig, Italien og Holland går enegang og bestiller 400 millioner coronavacciner fra Oxford Universitys vaccineforsøg, endnu inden de er blevet testet, og uden nogen ved, om de nogensinde kommer til at virke. Det skriver Berlingske. For landene handler det om frygt for at komme bag i køen og behovet for at vise handlekraft. Selvom der ikke er noget nyt i, at landene forudbestiller vacciner, er det alligevel opsigtsvækkende nyt. Tyskland, Holland, Italien og Frankrig brød den hidtidige europæiske tilbageholdenhed med at forudbestille vacciner og i stedet indgå i et bredere EU-vaccinesamarbejde. Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, siger: ”Mange lande har allerede sikret sig adgang til vacciner. Det gælder ikke Europa, og denne beslutning vil sikre adgang til vacciner for alle EU's borgere.”
Berlingske, s. 18 (17.06.2020)

Forsvaret dømte respiratorer ude - så fik Italien dem tilbudt som coronahjælp
Det danske forsvar var på forhånd klar over, at de udskældte respiratorer, som Danmark ville sende til Italien, var ubrugelige mod covid-19. Det skriver Berlingske. En korrespondance som Berlingske har fået aktindsigt i viser, at chefsergent i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at respiratorerne ikke kan bruges til coronapatienter. I en mail skrev han: ”Det er vigtigt at informere UM (Udenrigsministeriet, red.) om, at det ikke umiddelbart er muligt at anvende PEEP funktion med vores Weinmann Medumat Standard respiratorer. Jeg ved fra kommunikation med det sundhedsfaglige personel i DK, at netop denne funktion er vigtig ift. ventilering af coronapatienter i respirator.” Chefsergenten sendte sin advarsel til Forsvarskommandoen, som havde ansvaret for at indsamle respiratorerne for Udenrigsministeriet. Hos Forsvarskommandoen lød meldingen imidlertid, at det ikke har stor betydning, om respiratorerne i realiteten kunne bruges til formålet. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) proklamerede sammen med forsvarsministeren og sundhedsministeren få timer senere, at Danmark ville udlåne 15 til 20 respiratorer til Italien, såvel som et ubemandet felthospital og en donation på en million euro til italiensk Røde Kors. Udenrigsminister Jeppe Kofod måtte sidenhen forklare sig i et samråd om sagen, og Folketinget har tildelt ministeren en næse for hans håndtering.
Berlingske, s. 8-9 (17.06.2020)

Udenrigspolitik

Bashar al-Assad er på spanden
I lederen i Information skrives der blandt: ”I disse dage er det 20 år siden, at den da 34-årige Bashar al-Assad blev indsat som Syriens præsident. Dengang tændtes et håb om et demokratisk nybrud efter 30 års diktatur med faren, Hafez. […] Otte FN-forsøg på at nå en politisk løsning har været forgæves, da al samtale strander på kravet om Bashars afgang. Fra 2017, da det efter Aleppos fald stod klart, at oprørerne havde tabt borgerkrigen, har Rusland, Iran og Tyrkiet taget initiativet og delt Syrien i interessezoner. Med uændret politisk struktur, hvorimod den fysiske struktur er bombet i smadder med mindst en halv million dræbte - ingen tæller længere de invaliderede - og mere end 12 millioner på flugt. Halvdelen internt fordrevne, den anden halvdel fordelt i Jordan, Tyrkiet og Europa. Ifølge en syrisk tænketank med adresse i Beirut anslås prisen for genopbygning af landet til 650 milliarder dollar, mere end ti gange landets BNP i 2010 i faste priser. Hvem der med tiden kan betale, er uafklaret. Libanons bankvæsen, hvor rige syrere hidtil har anbragt deres penge, er brudt sammen. Pilen peger (som altid) på EU, men ikke uden en politisk løsning - med eller uden Bashar.”
Information, s. 20 (17.06.2020)

Kære statsminister, vær med til at anerkende Palæstina
Fathi El-Abed, formand, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: ”Om få uger planlægger den nye israelske regering, med Netanyahu i spidsen, at indlede processen med endnu et ulovligt skridt, der har til hensigt at æde de sidste rester af det besatte Palæstina. […] En række EU-lande har meldt klart ud, at de ikke vil anerkende Palæstina som et modsvar på Netanyahus skridt, men faktisk indføre sanktioner mod Israel. Den besked fik Netanyahu direkte tidligere på måneden af den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, der tilmed meddelte Netanyahu, at Tyskland i valget mellem international lov og det særlige forhold til Israel naturligvis vælger international lov og principper. […] Men en klar udmelding om, hvorvidt vores danske regering vil placere sig på den rigtige side af historien ved at være blandt den gruppe af EU-lande, der planlægger en fælles anerkendelse af Palæstina. […] Det internationale samfund - og dermed EU - står dermed om kort tid over for den endelige prøve i forbindelse med årtiers massive krænkelser af palæstinensernes mest basale menneskerettigheder og af et menneskes ultimative ret; eget land og retten til at beholde sin egen jord.”
Jyllands-Posten, s. 22 (17.06.2020)

Økonomi

Engang var de konger, nu bor de i Horsens, og ingen gider længere lytte
I en kommentar i Berlingske skriver samfundsredaktør Bent Winther blandt andet: ”I dag er det ikke bare lærebøgerne, der ser ud til at blive forkastet. Coronakrisen ser ud til at tage livet af de grundlæggende dogmer bag globaliseringen, den liberale økonomi og konkurrencestaten. […] Da finanskrisen rasede for 10-12 år siden og satte de europæiske økonomier under et stort pres, blev især sydeuropæiske eurolande presset til at gennemføre økonomiske reformer til gengæld for økonomisk hjælp. I dag er gigantiske hjælpepakker på vej uden krav om modydelse og uden renter og afdrag i lyset af coronapandemien. Inflation og gæld ser ud til kun at være en trussel i lærebøgerne. Det er en anderledes krise, som coronaepidemien har bragt os i, og den er langt dybere, hedder det. Men det sydeuropæiske efterslæb, når det gælder reformer, er der stadig. […] EU står og vakler mellem noget, der ligner opløsning og etablering af Europas Forenede Stater.”
Berlingske, s. 26 (17.06.2020)

Milliardtilskud til Sydeuropa kræver en folkeafstemning i Danmark
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver juridisk rådgiver, Annemarie Engel, blandt andet: ”Regeringen er klar til milliardtilskud til Sydeuropa, men er danskerne? Afgørelsen ligger hos folket før eller siden. Det er godt, at pressen er folkets vagthund. […] Aktuelt skal der en folkeafstemning til. Den franske præsident Macron fremførte før coronakrisen ønsket om, at de såkaldte rige lande skal betale til Sydeuropa. Siden har danskerne fået 300 mia. i hjælpepakker til os selv på gældssiden, som vi også skal have klaret, ligesom vi har vores klimamål at leve op til. Der mangler 115 mia. på skattesiden, og inddrivelsessystemet virker ikke før tidligst i 2021. […] Der lægges i EU budget for syv år ad gangen. Efter Storbritanniens udtræden er der brug for at drøfte prioriteringer, og hvad der må udgå. Aktuelt taler vi tillige om et 30årigt langtidsbudget fra 2028 frem til 2058, hvor vi skal tilbagebetale, og hvor vi tildeler EU-Kommissionen at kunne lægge snablen i udvalgte statskasser. Der er ført forskellig krisepolitik i hvert enkelt europæisk land, fordi det er vores eget kompetenceområde. Det rejser principielle statsretlige problemstillinger: Hvor meget gæld må regeringen stifte på folkets vegne uden at spørge dem, som skal betale, og kalde det et budget, når der rent faktisk er tale om et nyt område, en EU-genopretningsfond, og når der følgelig sker en suverænitetsafgivelse, der bringer grundlovens § 20 i spil? […] Grundlovens § 43 peger på, at der ikke kan opkræves skat andet end ved en lov, et dansk lovinitiativ selvfølgelig, og ikke administrativt, som EU-Kommissionen lægger op til at medregne i budgettet, som EU-lande derved er pligtige at betale og reelt kun kan finansiere i form af skat.”
Jyllands-Posten, s. 24 (17.06.2020)

Tømte ordrebøger, tid til krisens 2. Fase
Økonomien styrer lige nu af egen kraft mod et stærkt opsving næste år. Derfor mener overvismand Carl-Johan Dalgaard, at man måske skulle have ventet med at fyre feriepengene af. Carl-Johan Dalgaard fortæller, hvad han gerne ser i den økonomiske politik. Han siger: ”Man skal sikre, at når og hvis virus blusser op igen, så skal man være parat på en anden måde end første gang. Så tvinges man ikke til at bruge de samme redskaber som sidst. Det er fuldstændigt afgørende for økonomien.” Og tilføjer: ”Det er også afgørende, at dansk eksport til Europa kommer i gang. Derfor skal vi arbejde for mere og bred stimulans i Europa. ”Her uddyber han yderligere: ”Endelig har man har også indført hjælpepakker mange steder i Europa. De skal også gerne pilles ned ligesom vores. Ellers giver det urimelige arbejdsforhold for vores eksportvirksomheder. Det at få det indre marked op at køre, så det er mindre besværet, er af enorm betydning for dansk erhvervsliv. ” I Perspektiv i Børsen skriver cheføkonom Steen Bocian blandt andet: ”Tirsdag offentliggjorde de økonomiske vismænd en ny prognose for dansk økonomi. Vismændene forventer, at bnp i år vil dykke med 4,4 procent, det største dyk siden finanskrisen. Selvom det lyder til at være en dyster fremtidsvision, så ser vismændenes optimistisk på fremtiden. Genopretningen er allerede i gang, og vismændene forventer, at produktionen allerede i midten af næste år er tilbage på niveauet fra før krisen. Vismændenes optimisme står i kontrast til det billede, der tegnes af globale institutioner som OECD og EU. De venter, at bnp i euroområdet, som vi rent økonomisk er tæt koblet til, falder med i størrelsesordenen 7,5-11,5 procent i år. Sker det, bliver den danske krise sandsynligvis værre, end hvad vismændene forventer. Meget tyder på, at det er denne noget mere dystre virkelighed, mange virksomheder oplever.”
Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 7 (17.06.2020)

Detaljer

Publikationsdato
17. juni 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark