Onsdag den 17. maj

EU i dagens aviser

17. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Handel: Frihandelsaftale med Singapore
Berlingske skriver, at en længe ventet udtalelse fra EU-domstolen om, hvorvidt medlemslandene også skal godkende EU’s frihandelsaftaler med Singapore, har vidtrækkende konsekvenser. EU-domstolen er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt EUs frihandelsaftale med Singapore alene er op til EU-organerne at godkende, eller om den også skal godkendes af nationale, og i visse lande også regionale, parlamenter. Domstolens svar lyder, at langt størstedelen af frihandelsaftalen er såkaldte enekompetencer for EU, hvilket vil sige, at nationale og regionale parlamenter rent juridisk ikke skal høres. Avisen skriver, at det stiller forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien efter Brexit i yderligere et dilemma. Premierminister Theresa May har indikeret, at briterne gerne ser en udvidet udgave af den frihandelsaftale med Canada, kaldet CETA, som EU under store protester lige akkurat fik på plads i efteråret. På Twitter skriver EU’s handelskommissær, at domstolens udtalelse giver en ”meget velkommen og nødvendig afklaring om fortolkningen af EU-traktaterne,” samt at hun ser frem til at samarbejde med ”regeringer og Europa-Parlamentet om at definere vejen fremad.” Mere vil EU-Kommissionen ikke sige. ”Den naturlige konsekvens vil være, at vi fremadrettet lader EU-Kommissionen forhandle handelsaftalen og investeringsbeskyttelsesaftalen uafhængigt af hinanden, så de to ting skilles ad med to forskellige beslutningsprocedurer. Ellers kunne man godt frygte, at et enkelt eller to EU-lande ville have en interesse i at drille briterne og tage hele paletten som gidsel,” siger Peter Thagesen, der er underdirektør i erhvervslivets organisation Dansk Industri til Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at en dom fra EU-domstolen om en frihandelsaftale med Singapore betyder, at aftalen nu skal ratificeres af alle medlemslande for at være gyldig. Selvom det kan blive besværligt, så skaber afgørelsen også en klarhed, som kan gøre det lettere at indgå en frihandelsaftale med briterne efter Brexit. Dommen skærer ud i pap, på hvilke områder EU-Kommissionen har kompetencer til at indgå frihandelsaftaler, uden at det kræver nationale ratificeringer. Den definerer også Kommissionens kompetencer bredere end ventet, skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 15

Institutionelle anliggender: Merkel og Macron vil give Europa nye impulser
I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Karin Riis-Jørgensen, senior advisor, Kreab, og fhv. medlem af EU-Parlamentet (V), at Emmanuel Macron er en reformator, der vil reformere og nytænke EU. Han vil skabe et nyt og stærkt EU: ”en fælles EU-styrke til at bevogte de ydre grænser, ambitiøst samarbejde inden for efterretnings- og asylområdet, kontrol med strategisk vigtige sektorer og beskyttelse af industrier - ikke liberal, men klassisk fransk industripolitik - styrkelse af eurozonen med fælles budget, forstærket forsvarssamarbejde, EU-offensiv imod social dumpning, skatteflugt og -svindel kombineret med en fælles selskabsskat,” skriver Riis-Jørgensen. Reformerne kan dog kun gennemføres i et tæt parløb med Tyskland, og det ved Macron. Kristeligt Dagblad skriver, at trods entusiastisk modtagelse af den nye franske præsident i Berlin, vækker flere af Macrons idéer modstand i Tyskland. Blandt andet forslaget om et stort europæisk investeringsprogram, der opfattes som den sædvanlige franske spenderementalitet. Avisen skriver, at et større samarbejde på flygtningeområdet er et af de punkter, de to lande kan forventes at stå sammen om, ligesom beskyttelsen af EU's ydre grænser. I første omgang er det dog mindre ambitiøse mål, der kan forventes at komme igennem. Et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver, at Macron har fjernet risikoen for en fransk exit fra eurozonen, den såkaldte Frexit. I Frankrig er der dog stor skepsis mod Macrons meget stærke ønsker om, at forstærke udbygningen af EU- og eurosamarbejdet, da næsten halvdelen af de franske vælgere har et meget skeptisk forhold til EU/eurosamarbejdet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 20; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Kreditstramninger i Kina
Et sammenbrud i eurozonen er ikke længere den største frygt i finansmarkederne, skriver Børsen. Det er kreditstramninger i Kina, der rammer den økonomiske vækst. ”Siden januar har vi fremhævet, at en nedtur i Kina i 2017 er undervejs. Nu kommer beviserne for, at nedturen er i gang,” siger Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank i Børsen. Nervøsiteten er så stor globalt, at deltagerne på IMF's årsmøde i oktober efterfølgende debatterede, om ”Kinas økonomiske nedtur kunne udløse en ny global finanskrise,”. Allan von Mehren mener dog ikke, at det går så galt i år. Jyllands-Posten skriver, at under præsident Xi Jinpings store anlagte konference i Beijing blev der indgået 270 aftaler og konkret afsat 840 milliarder kroner til Silkevejen. Dermed blev Xi Jinpings to dages konference – One Belt, One Road – et slagkraftigt PR-gennembrud for Kina på vej ud på den anden side af muren både politisk og økonomisk. Jyllands-Posten skriver, at mødet efterlod Kina som den førende internationale stemmer for frihandel og drivkraften bag en ny epoke af global vækst. EU deltog i konferencen på forskellige niveauer med lederne fra Italien, Spanien og Grækenland som de mest prominente og Tyskland som den mest synlige. EU-landene undlod at skrive under på de centrale dokumenter, men henstillede til åbenhed om processerne og henviste til EU’s traditionelle krav om, at handelsaftaler også skal indeholde sociale og humanitære elementer. Det skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Brexit-bøller har skabt en frygtkultur
Nick Cohen skriver i en kommentar i Information, at ingen embedsmænd tør fortælle premierminister May, at der ikke er nogen realisme i hendes forestillinger om en hurtigt og smertefri exit fra EU. ”Mays taler er fulde af fantasterier om, at Storbritannien på kun to år kan afklare skilsmissevilkår og handelsaftale. Men det tog Canada syv år at få en handelsaftale med EU - og den omfattede ikke servicebranchen, som tegner hovedparten af britisk økonomi,” skriver Cohen i avisen. Derudover har May også givet indtryk af, at EU-borgernes fremtid i Storbritannien og britiske borgeres fremtid i EU er spørgsmål, der kan ordnes inden for uger. May forestiller sig også, at Storbritannien kan forlade det indre marked og fastholde fuld adgang til det indre marked for bilindustrien, finansielle tjenester og medie- og teknologibranchen uden at skulle indordne sig under EU's gældende lovgivningen. En analyse i Information skriver, at da et flertal af briterne, heraf mange Labour-vælgere i landets fattigste områder, sidste år stemte for Brexit, blev det af politikere og analytikere tolket som et nødråb: ”Vi arbejder og arbejder, men kan ikke få det til at løbe rundt. Globaliseringen og de åbne grænser presser vores lønninger og rettigheder, og nu skal vi tilmed konkurrere om job med folk fra andre lande.” Tirsdag forsøgte det britiske Labour-parti at komme disse vælgere i møde med det mest radikale valgprogram siden 1983 under overskriften ”For de mange, ikke de få.” Hvis vælgerne stemmer Labour til magten den 8. juni, vil partiet omorganisere samfund og økonomi radikalt til gavn for ”de mange, ikke de få.”
Kilde: Information, s. 9, 17

Andre EU-historier

Handel: EU kan ikke gribe ind over for mobilpriser
Berlingske skriver, at de prisstigninger, som danske mobilkunder oplever forud for EU's krav om, at det fra 15. juni ikke må koste mere at tale og bruge data i Europa i forhold til herhjemme, ikke var meningen, da EU-landene aftalte ændringerne. Eksperter i EU-Kommissionen siger, at der ikke er så meget at gøre ved det før om to år, når den første store evaluering skal foretages. Lars Christian Lilleholt (V), energi- og klimaminister, der også er ansvarlig for teleområdet, opfordrer i stedet kunderne til at skifte selskab, hvis de er utilfredse med prisstigningerne. Det skriver BT. Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget, at den nye aftale om roamingafgifter ender med at koste forbrugerne dyrt. Dohrmann mener, at Jens Rohde, der har været med til at forhandle aftalen, burde anerkende sit ansvar for, at danskerne nu får dyrere mobilregninger.
Kilder: BT, s. 22; Berlingske, s. 5; Altinget

Udenrigspolitik: Trump optrapper krigen mod Islamisk Stat
USA satser på kurderne i den sidste fast af krigen mod Islamisk Stat. Det skriver Information. Men eksperter advarer om, at alliancen kan give både USA og NATO alvorlig hovedpine på længere sigt. ”Hvert eneste våben, som når frem til de syriske kurdere, er et en trussel mod Tyrkiet,” lød reaktionen fra den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, da USA i sidste uge offentliggjorde beslutningen. Præsident Recep Tayipp Erdogan frygter, at de mange tunge våben vil blive vendt mod Tyrkiet, når krigen mod IS er forbi.
Information, s. 10-11

Migration: EU forsvarer ikke vores rettigheder, Rune Lykkeberg
Under Debatten på DR2 om det franske valg i sidste uge blev Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, paf over at høre Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, sige, at EU's hårde flygtningepolitik og militære oprustning af de ydre grænser er en forudsætning for, at unionen kan sikre menneskerettigheder for sine borgere. Det skriver hun i et debatindlæg i Information. ”For det første at EU's flygtningepolitik skulle være forenelig med menneskerettighederne. Vi taler altså om bevæbnede soldater, der skal holde bådflygtninge ude, og om kummerlige forhold i store teltlejre. Flygtningene risikerer derudover at blive sendt til Tyrkiet, som systematisk krænker menneskerettighederne, men som EU har betalt for at tage imod dem,” skriver Kari.
Kilde: Information, s. 18

Konkurrence: Medicinselskab efterforskes
En notits i Jyllands-Posten skriver, at Margrethe Vestager og EU-Kommissionen vil efterforske Aspen Pharmacare efter anklager om, at selskabet har hævet prisen på fem lægemidler mod kræft med flere hundrede procent. Efter informationer om markante og ubegrundede prisstigninger offentliggjorde EU-Kommissionen sagen mod det Sydafrikabaserede Aspen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Optimismen kan forsvinde på næste torsdag
De danske virksomheder er blevet en kende mere optimistiske i løbet af det i øvrigt iskolde forår. Det skriver Jyllands-Posten. Dog tør de ikke kaste mange penge efter optimismen, dertil er der for stor usikkerhed. Det viser en måling, som Deloitte har lavet blandt finansdirektører over hele verden, heraf altså Danmark. ”Troen på Europa er vokset efter de seneste valg, og hos os er vi mere optimistiske generelt for væksten i dag, end vi var for et år siden. Men samtidig er der skyen fra Brexit, der er Trump, der er andre ting. Derfor genkender jeg fuldstændig både optimismen og skyerne, som gør, at vi skal være klar til hvert øjeblik at dreje skuden,” siger Peter Bang fra Velux.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4
Institutionelle anliggender: Østrigs politiske komet har kurs mod kanslerpost
30-årige Sebastian Kurz, landets unge udenrigsminister, har gjort en kometagtig karriere inden for østrigsk politik. Det skriver Kristeligt Dagblad i et portræt af udenrigsministeren. Ifølge det tyske magasin Focus spillede Østrig, takket være Kurz, en vigtig rolle i EU, blandt andet under flygtningekrisen i 2015, og da Kurz for godt et års tid siden tog initiativ til, at Makedonien lukkede grænsen til Grækenland, så flygtninge ikke længere kunne rejse nordpå. Ifølge avisen er det en politik, som østrigerne kan lide, og cirka 57 procent af østrigerne mener, at Kurz er den bedste kanslerkandidat i landet.
Kilde: Kristelige Dagblad, s. 5

Migration: EU truer med flygtningeretssag
MetroXpress skriver, at de medlemslande, der ikke vil modtage EU's omfordelte kvoteflygtninge, snart kan se frem til retssager. EU's migrationskommissær Dimitris Avramopoulos forlanger handling nu. ”Hvis ikke der sker noget før den næste rapport i juni, vil Kommissionen ikke tøve med at bruge sin magt ifølge traktaterne og åbne procedurer for overtrædelser,” udtalte Avramopoulos i går på et pressemøde. Ungarn, Polen og Østrig er udpeget af EU-Kommissionen som de eneste lande, der endnu ikke har modtaget en eneste omfordelt flygtning. Altinget skriver tirsdag, at Kristian Thulesen Dahl (DF) tirsdag i en spørgetime i Folketinget gerne ville vide, hvordan regeringen har tænkt at håndtere kravet fra EU-Kommissionen. Kravet fra EU går på, at den danske grænsekontrol skal ophæves om seks måneder. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understregede, at den politiske vurdering lige nu er, at det ikke kan lade sig gøre, fordi EU ikke har styr på de ydre grænser.
Kilder: MetroXpress, s. 2; Altinget, tirsdag

Handel: EL: Derfor siger vi nej til CETA
Søren Søndergaard (EL) skriver i et debatindlæg på Altinget, at særligt én ting får Enhedslisten til at vende tommelfingeren nedad, når der 1. juni skal stemmes om CETA i folketingssalen. Nemlig den såkaldte ISDS-mekanisme. ”ISDS er en mekanisme i CETA, som betyder, at multinationale selskaber med base eller datterselskaber i Canada i fremtiden vil få tildelt muligheden for at lægge sag an mod Danmark og EU, hvis det danske Folketing eller EU vedtager ny lovgivning, som begrænser et selskabs forventede indtjening. Det risikerer både at underminere muligheden for at regulere til gavn for mennesker og miljø, og det undergraver noget så fundamentalt som vores demokrati,” skriver Søndergaard på Altinget. Jens Ladefoged Mortensen, lektor i international politik, Københavns Universitet, skriver i et andet debatindlæg på Altinget, at nok er Canada ikke vores vigtigste handelspartner, men CETA har derimod stor politisk og strategisk betydning. Isoleret betragtet som forhandlingsresultat er CETA-aftalen nok en af de bedste handelsaftaler som Europa-Kommissionen har slået, argumenterer han. ”CETA muliggør flere handelsaftaler. Et kollaps vil splintre Europa og sandsynliggøre en re-nationalisering af handelspolitikken, både i og udenfor Europa. Og Danmark har her, som et lille globaliseringsfølsomt og eksportorienteret land, meget at miste,” skriver Mortensen.
Kilde: Altinget

Klima: Dansk Energi: Enig med Kommissionen – lad el klare klimamålene
“Når netop el skal være fremtidens grønne energibærer, nytter det ikke noget, at vi beskatter el hårdest af alle energiformer,” skriver Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi i et debatindlæg på Altinget. Aagaard fremhæver to centrale anbefalinger, som heldigvis også har høstet bred tilslutning siden offentliggørelsen. “For det første melder Energikommissionen sig i koret, der opfordrer til et paradigmeskift i energipolitikken. Fremover skal vi fokusere på anvendelse af den stadigt grønnere strøm, når vi skal nå vores klimamål. For det andet, og beslægtet, anbefaler Energikommissionen et opgør med de skæve energiafgifter. Når netop el skal være fremtidens grønne energibærer, nytter det ikke noget, at vi beskatter el hårdest af alle energiformer,” skriver han i indlægget. Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister giver i et debatindlæg sit bud på, hvad han og regeringen ser af muligheder i Energikommissionens rapport.

”Det glæder mig derfor meget, at Energikommissionen slår fast, at der ikke er et modsætningsforhold mellem at være ambitiøs og have fokus på omkostningerne. Tværtimod. Det gælder jo om at indrette energi- og klimapolitikken på en måde, så vi får mest mulig grøn omstilling for pengene. Det er sund fornuft, og jeg synes, at Energikommissionen kommer med nogle gode og klare svar på, hvordan vi skal tage de næste kloge skridt i Danmarks grønne omstilling,” skriver Lilleholt i indlægget.
Kilde: Altinget