Onsdag den 17. marts

Tophistorier

Vaccinestop får Europa til at ligne Vestens taber i ræset mod en normal sommer
Flere af dagens aviser skriver om vaccinekaos og stigende smittetal i Europa. Ifølge Berlingske er det netop nu, at Europa burde nærme sig lyset for enden af tunnelen, men i stedet hærger mutationerne, tredje smittebølge ruller og AstraZeneca-vaccinen bliver indstillet i stadigt flere europæiske lande. I Tyskland har man fået øje på en "eksponentiel vækst" i smittetallet, i Frankrig er man tilsyneladende i starten af en tredje bølge og mandag tog omkring 45 mio. italienere hul på endnu en omgang strikse corona-restriktioner. Det skete efter premierminister Mario Draghi beordrede store dele af Italien i en ny benhård lockdown for at få bugt med smitten, skriver Jyllands-Posten. Morten Rievers Heiberg, professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, mener ikke, at Italien i samme grad som i Danmark og i andre lande har været god nok til at overvåge udviklingen af de nye virusvarianter. Derudover har coronatrætheden i befolkningen også været en af de store årsager til, at smittetallene igen er banket i vejret. "Der har været en bekymringsfri tilgang til smitten over de seneste par måneder," fortæller han.

Mens mange europæiske lande kæmper med coronapandemien, har flere europæiske lande, herunder Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Norge og Sverige, sat vaccinationer med Astrazenecas vaccine på hold. Det skyldes en frygt for, at vaccinen i sjældne tilfælde kan forårsage blodpropper. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyste tirsdag, at EMA fortsat ikke har set tegn på, at Astrazenecas coronavaccine skulle have forårsaget blodpropperne. "Mens undersøgelsen pågår, er vi stadig fast overbevist om, at fordelene ved Astrazenecas vaccine og dens beskyttelse mod covid-19 og den dertilhørende risiko for indlæggelse og død overstiger risikoen for bivirkninger," siger Emer Cooke, direktør i Det Europæiske Lægemiddelagentur. Ifølge Cooke vil EMA's bivirkningskomité komme med en konklusion om Astrazenecas vaccine på torsdag. 17 millioner europæere har fået mindst ét stik med den omstridte vaccine, og andelen af dem, som har fået blodpropper, er ikke højere end i befolkningen i almindelighed. Den er faktisk meget lavere, fastslår EMA. Ifølge Politiken er tallene sat ud af kraft, da landene frygter en helt bestemt type af bivirkninger, en usædvanlig tilstand, hvor blodet klumper sig sammen i blodpropper, der opbruger blodpladerne. Peter Skinhøj, professor emeritus ved Københavns Universitet og specialist i infektionssygdomme, mener, at det er "fint nok" at stoppe op og kigge på vaccinerne igen, skriver Jyllands-Posten. "Men jeg havde nok foretrukket, at man, inden man sagde stop, kendte baggrundstallene. Vi burde have haft Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) eller WHO til at analysere dem," siger han. Han mener, at det vil have stor psykisk og praktisk betydning at stoppe noget i 14 dage. "For der er mange, vi ikke får vaccineret bagefter. Det er stensikkert. Der er mange, som ikke vil turde tage denne vaccine. Hvad enten det bliver sagt, at den er o.k. eller ikke o.k., så har vi ødelagt spillet for utroligt mange vaccinemuligheder," forklarer han og tilføjer: "At man rykker ud på en eller anden mistanke uden at have data, det bekymrer mig."

Trods vaccinekaos og stigende smittetal forsøger EU fortsat at redde sommeren 2021, skriver Berlingske. I dag vil EU-Kommissionen forsøge at skitsere en løsning, som skal sikre, at europæerne kan rejse nogenlunde gnidningsfrit over grænserne. EU-Kommissionen vil, anført af kommissionsformand Ursula von der Leyen, foreslå oprettelsen af et "digital, grønt certifikat", som skal dokumentere, at dets indehaver enten er blevet vaccineret, lige er blevet testet eller har haft covid-19. Sådan lyder det fra Bloomberg og Financial Times, som har set forskellige udkast. Financial Times skriver, at EU-Kommissionen lægger op til, at det som udgangspunkt skal være vacciner, godkendt af EMA, som vil tælle, men medlemslandene har mulighed for selv at godkende andre. De kommende uger vil blive afgørende for, om det kan lykkes at få skabt et europæisk certifikat, også kendt som "vaccinepasset", så det igen bliver muligt at rejse rundt i Europa til sommer. Det vurderer Michael Svane, branchedirektør i DI, forud for at EU-Kommissionen kommer med sit lovudspil om coronapasset. Børsen skriver, at Michael Svane mener, at EU spiller en nøglerolle, hvis det skal lykkes at få gang i både rejser, kulturliv og konferencer igen. Ifølge Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, er der fortsat skepsis i en række lande: Hvor længe og hvor godt virker vaccinerne? Kan man bære smitte videre efter vaccination? Men hun mener, at debatten har "rykket sig betragteligt", og der er et stort ønske om at få sat gang i både rejser og turisme igen. Certifikatet kom først og fremmest på tale på foranledning af sydeuropæiske lande som Grækenland, Spanien og Cypern, der kæmper desperat for at sikre turister. Endnu en sommer uden turister vil være katastrofal for de allerede trængte sydeuropæiske økonomier, som af samme grund har presset på for en fælles EU-løsning. På baggrund af oplægget i dag vil medlemslandene i slutningen af denne uge påbegynde en diskussion om en udformning af certifikatet, hvorefter både regeringscheferne og Europa-Parlamentet skal godkende forslaget. Det forventes, at den endelige beslutning vil blive taget og godkendt i løbet af 2-3 måneder.

Børsen skriver, at minimum fire it-selskaber har meldt sig på banen til at udvikle Danmarks bud på et coronapas, herunder Netcompany, Trifork, Visma Consulting og IBM. Digitaliseringsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen skal sammen beslutte, hvilket firma der tildeles opgaven med selve coronapas-appen. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen skal passet "matche de krav, der stilles i EU."
Berlingske, s. 9, 10-11; Børsen, s. 20, 21, 22; Jyllands-Posten, s. 12, 16; Politiken, s. 8; B.T., s. 6 (17.03.2021)

Prioriterede historier

Sundhedsministeriet afviste at støtte lovende dansk vaccine trods anbefaling
Ifølge Information afviste Sundhedsministeriet i sommer, trods en anbefaling fra Lægemiddelstyrelsen, at støtte en dansk vaccine. Den danske vaccine er udviklet af forskere fra Københavns Universitet i firmaet AdaptVac, som sidenhen har solgt licensen til medicinalselskabet Bavarian Nordic. I juli sidste år præsenterede forskerne deres resultater på et møde med Lægemiddelstyrelsen med det formål at undersøge mulighederne for en aftale om at reservere millioner af vaccinedoser til Danmark "til kostpris" mod en delvis offentlig finansiering. Ifølge en aktindsigt var forventningerne dengang, at vaccinen kunne være klar til godkendelse i november 2021. Siden i sommer er data om vaccinen blevet publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature Communications, hvor en uvildig ekspert kaldte kandidaten for en af de mest lovende og dens evne til at neutralisere den nye coronavirus for "bemærkelsesværdig". Rasmus Bech Hansen, som er direktør i Airfinity, en videnskabsanalysevirksomhed, der monitorerer coronaudviklingen globalt, mener, at Danmark har sovet i timen. "Man burde fra starten have taget vaccineudvikling lige så alvorligt som lockdown og investeret hurtigt og meget i forskning og udvikling, kliniske forsøg og potentielt også produktion. Det havde været oplagt at satse på andre løsninger end EU-aftalen," siger han. De vacciner, som i dag bliver brugt i kampen mod coronapandemien, eller er tættest på godkendelse, har alle fået massiv offentlig støtte. Moderna, Pfizer/BioNTech og Astra Zeneca har eksempelvis fået støtte af Tyskland, Storbritannien, Frankrig og USA. På spørgsmålet om, hvorfor Sundhedsministeriet afviste at støtte AdaptVac-vaccinen, er ministeriet kommet med skiftende forklaringer på til Information. Først blev det oplyst, at "Danmark på daværende tidspunkt henholdt sig til den indkøbsstrategi, som blev lagt i EU." Men på et opfølgende spørgsmål om, hvad Lægemiddelstyrelsens anbefaling var, oplyste ministeriet at "vinduet for en national aftale med AdaptVac var lukket" med henvisning til, at "Danmark gennem sin aftale med EU afstod fra at indgå bilaterale aftaler med EU's vaccinekandidater". Ifølge Sundhedsministeriet var Bavarian Nordic på det tidspunkt "på Europa-Kommissionens liste over potentielle indkøbsmuligheder", hvilket dog bliver afvist af Kommissionen over for Information. Efter at være blevet konfronteret med dette har Sundhedsministeriet korrigeret sin forklaring. Nu forklarer ministeriet, at man sidste sommer henholdt sig til "den indkøbsstrategi, som blev lagt i EU, hvor der blev forhandlet med flere forskellige vaccinekandidater, som Sundhedsministeriet afventede en afklaring på mængderne og udviklingen af".

Berlingske skriver, at Novo Nordisk Fondens topfigur, Lars Rebien Sørensen, allerede under nedlukningen i foråret 2020 skød drømmen om statslig dansk vaccineproduktion ned som "urealistisk og umuligt". Men siden da har tiderne ændret sig, og statsminister Mette Frederiksen (S) har tilsluttet sig ønsket om vaccineproduktion på dansk grund efter sit meget omtalte besøg i Israel. Berlingske kunne forleden berette, at regeringen har drøftelser med Novo Nordisk Fonden om vaccineproduktion i Danmark. I flere lande, særligt i USA og Tyskland, har man pumpet milliarder i både udvikling og opbygning af et produktionsapparat til de vacciner, som hele den vestlige verden nu utålmodigt står i kø for at få. Ifølge Berlingske har Bavarian Nordic modtaget adskillige milliarder fra den amerikanske regering. For nylig satte Bavarian Nordic gang i de første forsøg på mennesker med en vaccine mod covid-19 udviklet for EU-midler og har efterfølgende rejst penge blandt sine investorer til den videre udvikling.
Information, s. 1, 4; Berlingske, s. 16 (17.03.2021)

Finansielle anliggender

Lille renteplus i døsigt marked
Flere af dagens aviser skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) de seneste par uger har skruet op for sine obligationsopkøb under pandemiprogrammet (PEPP) for at modvirke de stigende renter, der har præget den seneste periode. Investorerne venter nu i spænding på, om der er noget tilsvarende i gærde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Jyllands-Posten, s. 24; Berlingske, s. 13; Børsen, s. 33 (17.03.2021)

Nordea vil give favorable lån med ny krigskasse
Nordea og Den Europæiske Investeringsbank rejser nu en krigskasse på 7,4 mia. kr., der skal give små og mellemstore virksomheder en vej ud af coronakrisen, skriver Børsen. Sammen stiller de en samlet lånegaranti på 1 mia. euro til små og mellemstore virksomheder i Danmark, Sverige og Finland. "Smv'erne og startups er helt centrale for, at vi i det danske samfund også i fremtiden kan opleve vækst, og derfor er det vigtigt, at vi giver dem den her håndsrækning," fortæller Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør i Nordea med ansvar for bankens erhvervskunder, deriblandt små og mellemstore erhvervskunder.
Børsen, s. 4 (17.03.2021)

Stigende energiforbrug viser, at opsvinget er i fuld gang
Ifølge entydige prognoser er et kraftigt økonomisk opsving begyndt, skriver Jyllands-Posten. USA's energiministerium forventer i en ny prognose, at der er tale om en generelt stigende trend i den økonomiske aktivitet, og at det vil afspejle sig i energiforbruget. Christine Lagarde, præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), sagde i den forgangne uge, at euroland i 1. kvartal vil få endnu et økonomisk tilbageslag. ECB forventer dog en økonomisk vækst på 4,0 pct. i år, 4,1 pct. næste år og 2,1 pct. i 2023. "Suspensionen af Astrazenecas covid-19-vaccine betyder, at vaccinationsprogrammerne bliver yderligere forsinket. Vi ser også, at Italiens premierminister, Mario Draghi, nu har beordret omfattende nedlukninger. Hvis Astrazeneca lægges på is en længere periode, kan opsvinget i Europa have lange udsigter," siger chef for oliemarkedsanalyser i Rystad Energy, Bjørnar Tonhaugen.
Jyllands-Posten, s. 18-19 (17.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

EU er blevet til en kønspolitisk slagmark
Bjørn Thomassen, professor MSO i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "I sidste uge vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der erklærer EU for en ”lgbtiq-frihedszone”. Resolutionen er åbenlyst en brik i en ulmende værdidebat, der truer med at splitte den europæiske union indefra. Resolutionen er nemlig et direkte modsvar til et polsk initiativ, der for to år siden erklærede mere end 100 byer og tre regioner for ”områder frie for lgbt-ideologi”. [...] Stort set alle danske og europæiske medier er på samme linje. Kun de højrepopulistiske grupperinger i parlamentet stemte imod resolutionen: italienske Lega, franske Front National, Alternativ for Tyskland, ungarske Fidesz og naturligvis også polske Lov og Retfærdighed - partiet, der sidder på regeringsmagten i Warszawa. [...] Forud for afstemningen i torsdags skrev kristendemokratiske Ursula von der Leyen, forkvinde for EU-Kommissionen på Twitter: ”At være dig selv er ikke en ideologi. Det er din identitet. Ingen kan tage den fra dig. EU er dit hjem. EU er en #LGBTIQFreedomZone.” [...] Det polske nyhedsbureau PAP citerer det konservative polske medlem af Europa-Parlamentet, Ryszard Legutoko, der under debatten udtalte: ”Gør EU til en zone for sund fornuft. Vesteuropas lande overgår hinanden i ideologiske beslutninger. Fra børnehaven fodrer vi børnene med idéer om flydende køn. Man hindrer videnskabelig forskning om køn og indfører censur overalt.” [...] BBC News kunne således rapportere, at Polen planlægger at lukke et smuthul i loven, der tillader par af samme køn at adoptere. Den polske regering meddelte symbolsk sit forslag til det nye forbud blot få timer før Europa-Parlamentets erklæring. Samtidig insisterer flere medlemmer af Europa-Parlamentet på, at erklæringen om EU som en lgbtiq-frihedszone nu skal følges op med politiske og økonomiske sanktioner over for lande, der bryder med EU's værdisæt. Spørgsmålet er, hvor denne værdipolitiske optrapning efterlader EU-samarbejdet."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (17.03.2021)

Kan det forsvares at investere i kinesiske obligationer?
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital, blandt andet: "Den siddende amerikanske udenrigsminister, den foregående, hele det canadiske parlament samt et flertal i det hollandske parlament er alle enige om, at Kina udøver et folkemord på den muslimske uighur-befolkning i Xinjiang-provinsen. At begå folkemord er jo i sin brutale enkelhed at slå et folk ihjel. Men den formelle definition fra FN åbner for en bredere fortolkning, hvor også fødselskontrol og tortur kan medtages, hvis formålet er at ødelægge et folk eller en kultur. Folkemord er ikke hverdagskost, og endnu er hverken Danmark eller EU enige om at kalde Kinas ageren for et folkemord, ligesom det ansete tidsskrift The Economist har kaldt betegnelsen uheldig. Kan man investere i kinesiske statsobligationer, når landet beskyldes for et folkemord? [...] Akademiker Pension har ekskluderet Kina, og direktør Jens Holst udtalte i februar til Børsen: “De overtræder jo menneskerettighederne. Alt det, der er sket med uighurerne og den nye sikkerhedslov i Hongkong, har fået os til at sige, at nok er nok”. Modsat udtalte Pensiondanmark samme sted, at “Kina er en af Danmarks største samhandelspartnere, og vi mener ikke, at en eksklusion af Kina som land er en relevant mulighed”, ligesom Industriens Pension, der for nylig har ekskluderet 21 lande, herunder Saudi-Arabien, fortsat investerer i Kina. [...] Danmark har sammen med EU indført sanktioner mod landet, og det kan derfor synes åbenlyst, at man begrænser sine investeringer her. I spørgsmålet om Kina er det endnu op til den enkelte investor at gøre sin stilling op."
Børsen, s. 42 (17.03.2021)

Institutionelle anliggender

Fiskere må smide nettet i norsk farvand
Ifølge flere aviser har Norge, EU og Storbritannien i går indgået aftaler, der sikrer fiskemuligheder for resten af året. "Det er et lettelsens suk, der kan drages her," lyder det fra fiskeriminister Rasmus Prehn (S). Også i Danmarks Fiskeriforening er der glæde over aftalerne. "Men det har kostet. Desværre kan vi se, at der betales en ekstra regning som følge af brexit. Det kommer ved, at fiskerimulighederne indskrænkes for dansk fiskeri, og det er skræmmende," siger direktør Kenn Skau Fischer.
Berlingske, s. 6; Børsen, s. 20; Information, s. 6 (17.03.2021)

Hollands uheldige rolle i Europa
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Onsdag aften bliver der optalt stemmer i Holland efter tre dages stemmeafgivning med COVID-afstand og tre ugers valgkamp, der har været håbløst kedelig og ensidig. Tror man målingerne, er resultatet givet på forhånd: Statsminister Mark Rutte fra det liberalkonservative parti VVD, som allerede har siddet ti år på posten, genvinder magten med bravur og bliver Hollands længst siddende regeringschef nogensinde. [...] Diskussionerne om vaccinepas, test og det nye udgangsforbud efter klokken 21 har overskygget alt andet. Der var rigeligt at tale om: Holland er stadig bagud på den grønne omstilling, fordi landet er så afhængigt af gas. Holland befinder sig i en boligkrise, hvor de færreste har råd til at bo i byerne. Den store sag om børnepenge, som i januar væltede regeringen, er en uhørt stor skandale. Og så er der Hollands rolle i Europa. Da EU sidste år forhandlede om sit fremtidige budget, mødte Mark Rutte op i Bruxelles med et æble og en tyk biografi om komponisten Frédéric Chopin. Rutte stod i spidsen for en gruppe på fire lande, inklusive Danmark, som absolut ikke ville lade EU bruge flere penge: "Alle kender vores holdning," erklærede Rutte, så hvad var der at gøre andet end at læse sin bog? Hollænderne er de nye tyskere. Europas mest nærige nation, som "ikke vil give en cent mere til Grækenland", som Rutte selv sagde i 2012 under eurokrisen. Og som ser staten som en husholdningsøkonomi, selv om det økonomisk set er forkert, og selv om netop den tænkemåde har skabt arbejdsløshed og krise og nu igen fået EU-landene til at bestille for få vacciner. Holland er også stadig et af verdens største skattely, hvilket ifølge organisationen Tax Justice Network koster de andre EU-lande ti milliarder euro om året i tabte skatteindtægter. [...] Den hollandske økonomi fungerer paradoksalt nok kun, fordi de 'dovne' sydeuropæere køber hollændernes tomater og stål. Derfor må man også undre sig over, at det lige netop er liberalkonservative Mark Rutte, som den socialdemokratiske regering i Danmark har allieret sig med i EU i stedet for de portugisiske eller de spanske socialdemokrater."
Information, s. 20 (17.03.2021)

Nye EU-regler koster danske pensionister op mod 10 mia. kr.
Ifølge beregninger vil nye EU-regler kræve mellem 8 og 10 mia. kroner ekstra på bundlinjen i de danske pensionsselskaber, skriver Jyllands-Posten. Forsikring & Pension advarer om, at det vil gå ud over en grønne omstilling og danskernes pensionsopsparing, da pengene bliver gearet, når de bliver investeret, så det vil svare til, at pensionsselskabernes investeringsråderum mindskes med 25-35 mia. kroner. Forsikring & Pension vil derfor have EU-Kommissionen til at kigge på det seneste bud på en opstramning af solvensreglerne, som kommer fra den del af de europæiske finanstilsyn, der overvåger forsikrings- og pensionsselskaberne, kaldet Eiopa. "Der er ikke lavet økonomiske beregninger af de seneste stramninger fra Eiopa, og det kan give politikerne i EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet et indtryk af, at konsekvenserne er neutrale, men vores beregninger viser, at det går ud over afkastet til kunderne og spænder ben i forhold til vores bidrag til den grønne omstilling, " lyder det fra Kent Damsgaard, som er adm. direktør i Forsikring & Pension.
Jyllands-Posten, s. 8 (17.03.2021)

Storbritannien vil have markant flere atomvåben
Ifølge den udenrigs- og sikkerhedspolitiske plan efter brexit, som premierminister Boris Johnson efter et års arbejde tirsdag fremlagde for offentligheden, vil Storbritannien opruste markant på det militære område. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. I planen fremgår det, at regeringen vil øge antallet af atomsprænghoveder på landets Trident-raketter med 40 procent, hvilket skyldes udviklingen i det globale trusselsbillede. Selvom landet forlader EU, er briterne fortsat en integreret del af den vestlige forsvarsalliance NATO. Og ifølge dem selv er den britiske sikkerhedstrussel stigende fra både russisk og kinesisk side. Rusland udpeges som "den mest akutte direkte trussel mod Storbritannien", mens Kina udråbes som den største trussel mod den britiske økonomiske sikkerhed. "Der er ingen tvivl om, at Kina udgør en trussel mod åbne samfund. Men vi vil også samarbejde med Kina i de tilfælde, hvor det er i overensstemmelse med vores værdier og interesser, og vi vil forsøge at opbygge et stærke økonomisk forhold med Kina. Samtidig vil vi arbejde sammen om klimaudfordringerne," fortalte Johnson, da han fremlagde planen i Underhuset. Her undlod han samtidig at svare på nødvendigheden af at udbygge atomvåben-lageret. Handelsmæssigt vender Storbritanniens udenrigspolitik sig væk fra Europa og EU og vil fremover i høj grad fokusere på Indien og Asien, hvor der er sikkerhedsmæssige udfordringer og store handelsmæssige muligheder. Regeringen skal efter brexit ud og skaffe nye handelsaftaler, og her ses store muligheder i Australien, Japan, Indien og øgede økonomiske aftaler med kineserne.
Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 11 (17.03.2021)

Klima

Fiskere og naturfredningsforening vil frede 10 pct. af havet omkring Danmark
Ifølge et overraskende forslag fra Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening skal man stoppe al fiskeri, udvinding af råstoffer og planlægning af nye vindmølleparker på 10 procent af Danmarks havareal. Det svarer til et areal på størrelse med Sjælland. "Vi har traditionelt haft mere fokus på det, vi har været uenige med fiskerne om, derfor er jeg meget glad for dette forslag. Det er banebrydende, at vi kan stå sammen med fiskerne om at pege på 10 pct. af det danske havareal, der skal være fuldstændig urørt. Hvis Danmark gennemfører det her, vil vi være det første land i EU, der tager naturkrisen alvorligt," siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Én af landets førende eksperter i biodiversitet, professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, og miljøminister, Lea Wermelin (S), hilser forslaget meget velkommen. Alle EU-lande tiltrådte i oktober en aftale om, at 10 pct. af både land og vand i EU skal være strengt beskyttet, mens i alt 30 pct. skal være afsat til natur. Miljøministeren er glad for, at det i Danmark er lykkedes at forene natur- og fiskeriinteresserne: "Ros til både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening for at sætte sig ned og se på, hvordan man kunne blive enige. Det må have været en stor opgave med mange modstridende interesser," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 4 (17.03.2021)

Klimakampen afgøres i direktionslokalet
Berlingske bringer en kommentar af Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda, der blandt andet skriver: "I onsdags diskuterede Folketinget regeringens klimahandlingsplan, efter at et bredt flertal vedtog Klimaloven i sommer. [...] Samme dag skete der noget, som kommer til at reducere CO2-udslippet i Danmark og Europa langt hurtigere: EUs disclosure forordning trådte i kraft. Navnet er lige så usexet, som forordningen er progressiv. Den kommer til at sætte kapitallogikken forrest i en bæredygtig omstilling af vores erhvervsliv. Det, vi ser i disse år, er kun begyndelsen. EU kræver, at alle større, europæiske investorer skal opgøre, hvordan deres investeringer påvirker klode og mennesker, altså hvor meget skade de gør. [...] Investorkapitalen har allerede flyttet sig i bæredygtig retning, men takket være EU tvinges investorerne nu i front."
Berlingske, s. 26 (17.03.2021)

Sundhed

Et vaccinesamarbejde med Israel legitimerer medicinsk apartheid
I en kommentar i Information skriver Jonathan Ofir, dirigent, violinist og skribent, blandt andet: "Kære Mette Frederiksen, Magnus Heunicke, Søren Brostrøm og Tyra Grove Krause. Jeg skriver vedrørende problematikken ved det særlige besøg, som statsministeren og den østrigske kansler Sebastian Kurz aflagde Israels premierminister den 4. marts for at diskutere vaccinetiltag. Jeg er selv israeler, og jeg er også jøde. Jeg har mange familiemedlemmer i Israel, og jeg kan kun være glad for, at de fleste af dem på nuværende tidspunkt er vaccinerede. Men der er en anden side til denne succes, en side som jeg hverken kan eller vil benægte: Israel er en apartheidstat. [...] Det er en konklusion, som den anerkendte israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselem er kommet frem til i en rapport fra januar. [...] Israel svigter i sine forpligtelser over for Palæstina. Landet henviser til gamle klausuler fra Oslo II-aftalen, som var en midlertidig aftale ment som en femårig foranstaltning, der skulle føre til endelige fredsforhandlinger. Men Israel har ikke trukket sig tilbage, og Israel står stadig som besættelsesmagt på både Vestbredden og i Gaza. Derfor har Israel forpligtelser, som står foran denne gamle Oslo-klausul. Det har FN bekræftet. Det har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) også bekræftet. Der er reelt tale om medicinsk apartheid. Det er ikke mærkeligt, og det må forventes af en apartheidstat. [...] Vi har mange andre muligheder, hvor vi kan fremme det globale udbud i stedet for at fremme vaccinenationalisme. Vi ved allerede, at hvis vi for eksempel letter på intellektuelle rettigheder, ville det give bedre muligheder for øget produktion, ikke mindst til de mange fattige lande, som ikke har udsigt til vacciner den kommende tid. Vi kan også arbejde for mere produktion i EU."
Information, s. 17 (17.03.2021)

Levering af vacciner til EU fremskyndes
Ifølge B.T. og Jyllands-Posten skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter, at EU er blevet enig med Pfizer/BioNTech om at få fremskyndet leveringen af endnu ti millioner vaccinedoser i andet kvartal. I april, maj og juni forventes der dermed nu 200 millioner doser. "Det vil give medlemslandene manøvrerum og sandsynligvis udfylde hullerne i leverancerne," skriver Ursula von der Leyen.
B.T., s. 6; Jyllands-Posten, s. 15 (17.03.2021)

Stigmatiserende kvindesygdom
Tre forskere fra Aarhus Universitet står i spidsen for et stort internationalt forsknings- og innovationsprojekt, der blandt andet har til formål at forbedre behandling af og livskvalitet for patienter med endometriose. Projektet, som tæller 16 partnere fra hele Europa, bliver støttet af EU med 45 mio. kr. fra Horizon 2020-puljen.
Politiken, s. 8 (17.03.2021)

Vacciner skal under demokratisk kontrol
I et debatindlæg i Politiken skriver Christine Lundgaard, bestyrelsesmedlem i Enhedslisten, Christian Juhl, MF (EL) og medlem af Nordisk Råd, Ibrahim Benli, kommunalbestyrelsesmedlem i Herlev (EL), blandt andet: "Danmark skal ikke overlade kritisk infrastruktur som vaccineproduktion og bekæmpelse af pandemier til markedet. [...] Ifølge Oxfam vil 9 ud af 10 mennesker i knap 70 af verdens fattigste lande stå uden mulighed for at få en vaccine i 2021, mens det ser lyst ud i de rigeste lande. Men hvis vi vil, kan Danmark sagtens spille en positiv rolle i at lave det billede om, til gavn for både os selv og verdens fattigste. For at få flere vacciner rullet ud, også i fattige lande, diskuterer WTO i disse dage et forslag fra Indien og Sydafrika om at droppe patenterne på coronavacciner, indtil vi har fået bugt med pandemien. Størstedelen af verdens lande støtter forslaget, der ville gavne arbejdet med at skaffe vacciner enormt. [... ] Desværre har EU, USA og andre rige lande meldt, at de stemmer imod forslaget ift. coronavacciner. Danmark og vores nabolande vil hellere prioritere medicinalindustriens indtjening. Hvis bare EU-landene ombestemte sig, ville der ellers være flertal for forslaget i WTO. Og uden barrierer fra patenter og juraen omkring dem kunne vaccineproduktionen gå i gang mange steder i verden, hvor det p.t. ikke kan lade sig gøre. [...] Vi skal ikke overlade kritisk infrastruktur som vaccineproduktion og bekæmpelse af pandemier til markedet. Med en vaccineproduktion under demokratisk kontrol er vi sikre på, at målet er vores fælles sundhed, og vi kan demokratisk beslutte at forvalte den med globalt ansvar."
Politiken, s. 7 (17.03.2021)

Udenrigspolitik

Får freden flere chancer, når USA igen rykker sammen med sine gamle allierede?
I Kristeligt Dagblad kan man læse et debatindlæg af Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling. Han skriver blandt andet: "For Europa er det afgørende, at USA lægger kræfter i at skabe nye balancer i den større mellemøstlige region og Nordafrika. Fordi USA nu igen ledes af folk, der som den tidligere amerikanske præsident Barack Obama forstår, at en bedre orden i verden ikke skabes ved ensidige beslutninger i supermagten. Derfor får freden større chancer, og FN igen en stærkere rolle. [...] I Libyen er der lige nu fremskridt i FN's bestræbelser for forsoning mellem de stridende parter - nok fordi USA har lagt pres på Egypten og Emiraterne for at få dem til blande sig mindre. Det vigtigste næste skridt for fred i Mellemøsten er genoplivning af atomaftalen mellem USA og Iran. Det kræver aktiv medvirken fra alle aftaleparter fra 2015: Storbritannien, Frankrig, Tyskland, EU, Rusland, Kina og FN. Det burde være enkelt: Der skal sættes samme meget korte frist til USA for at afvikle tidligere præsident Trumps økonomiske straffeforanstaltninger mod Iran og til Iran for igen at begrænse sit lager af beriget uran til det oprindeligt aftalte - hurtigt og ubetinget af andre forhold, så de mest krigeriske kræfter i Iran ikke overtager ved landets valg i juni. Næste skridt er stærkere internationalt pres på de to største andre trusler mod freden i Mellemøsten - Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Derfor er det godt, at USA's præsident, Joe Biden, har standset bistanden til Saudi-Arabiens krig i Yemen og har eksponeret kronprinsens ansvar for journalistmordet i Istanbul. Det skaber også en lille chance for en ny forhandling til fordel for palæstinenserne, at USA efter Trump ikke længere opmuntrer Netanyahu til nye ulovlige bosættelser og evig besættelse i Palæstina. [...] I Syrien hersker despoten Assad i det meste af landet over ruinerne efter 10 års krig. Tyrkiet er beskyttelsesmagt for de islamiske oprørere i Idlib-provinsen, men aggressiv over for de selvstyrende syriske kurdere. USA og Europa har en vigtig rolle i at forebygge ny opblussen af konflikterne i Syrien. I Afghanistan tvivler USA og Nato med rette på holdbarheden af den aftale, Trump uden om Afghanistans regering indgik med Taliban. For at forhindre en total islamistisk magtovertagelse til ubodelig skade for landets kvinder og moderne indstillede borgere."
Jyllands-Posten, s. 22 (17.03.2021)

I Myanmar er hæren gået i krig og skyder nu med skarpt på befolkningen
Nye videoer fra Myanmar kommer ud dagligt, og de dokumenterer, at Myanmar nu er et land i krig, skriver Politiken. Militærkuppet, som skete i februar, kom få måneder efter, at Myanmars store folkehelt Aung San Suu Kyi og hendes parti, NLD, ved et valg havde fået over 80 procent af stemmerne. Generalerne frygtede angiveligt, at Aung San Suu Kyi ville benytte sejren til at gennemføre en række lovændringer, der ville mindske militærets kontrol over flere vigtige ministerier samt den fjerdedel af pladserne i parlamentet, som det ifølge forfatningen automatisk råder over. Militærkuppet blev fordømt af de vestlige lande, mens Kina betegnede det som et internt anliggende. Det har skabt en enorm vrede blandt befolkningen i Myanmar, som i den forløbne weekend førte til en kraftig eskalering af uroen, da demonstranter angreb kinesiske fabrikker i udkanten af Yangon. Militæret tøver ikke længere med at anvende tunge kampvåben, og trods dette fortsætter den ubevæbnede befolkning med at protestere mod kuppet. Hvis ikke det havde været for coronapandemien havde fotografer og journalister fra hele verden være strømmet til Myanmar for at dække uhyrlighederne. Men nu får omverdenen kun besked gennem de videoer, som almindelige mennesker lægger ud på de sociale medier, hvilket ikke er en ufarlig gerning. "Politiet og militæret har oprettet kontrolposter i vejkryds, hvor de forlanger, at folk åbner deres mobiltelefoner, så de kan kontrollere, om de har lagt opslag ud på de sociale medier eller foretaget mistænkelige opkald," fortæller en mand til Politiken fra det sydvestlige Myanmar. Han mener, at der kun er én måde at stoppe militæret på, og det er, hvis omverdenen griber ind. "Helst med en militær intervention," siger han. EU og USA har varslet sanktioner, der lægger op til at forbyde udvalgte generaler i Myanmars militær indrejse og derudover indefryse de værdier, som de og deres familier måtte have i europæiske og amerikanske banker. Men ingen af de vestlige lande ønsker at gå længere og gøre Myanmar til et nyt Libyen, Irak eller Afghanistan. Journalisten Bertil Lintner vurderer, at det giver militæret i Myanmar frie hænder. Han mener, at militæret har besluttet at slå den folkelige opstand ned ved at skyde løs. "Militæret i Myanmar er fuldkommen skruppelløst, og det skyr ingen midler for at beholde magten. Generalerne har så meget blod på hænderne, at de udmærket ved, at der kun venter dem fængsel eller en tilværelse i eksil, hvis de skulle blive væltet," fortæller han. Journalisten sammenligner militæret med et broderskab. "De har ingen idé om, hvor forhadte de er i befolkningen. De taler kun med hinanden og lever i en boble," siger han og fortsætter: "På flere af videoerne ser de menige soldater ud til at være påvirkede af stoffer, og det tyder på, at officererne giver dem metamfetamin for at gøre dem i stand til at skyde på ubevæbnede civile." Behandlingen af de menige soldater er hård, og hvis nogen viser illoyalitet, bliver de nådesløst straffet.
Politiken, s. 6 (17.03.2021)