Onsdag den 18. marts

Tophistorier

EU er lammet midt i total coronakrise
Flere af dagens aviser skriver om, hvordan coronavirus påvirker Danmark, EU og hele verden. Berlingske skriver, at coronakrisen er blevet en EU-krise, og der stilles spørgsmålstegn ved, hvor EU er, når vi har mest brug for det. Europa-Parlamentet er mere eller mindre lukket ned, men afholder et krisemøde om coronasituationen tirsdag aften over videokonference. Samtidig virker EU-Kommissionen famlende. Et eksempel var fredag, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen afholdte pressemøde. Her sagde hun, at lukkede grænser ikke var en effektiv løsning, men helbredstjek i lufthavne var bedre. På samme tid lukkede både Danmark og Tjekkiet sine grænser. Uffe Østergaard, historiker og forfatter til bogen "Hvorhen Europa", mener det springer i øjnene. "Det er trist, men det bekræfter min analyse i den bog, jeg skrev: Når det kommer til business, er EU en koalition af nationalstater. Nationalstaterne har sejret, og det synes altid at komme bag på EU-myndighederne," siger han. Det hører med til historien, at EU ikke har kompetencer, når det kommer til sundhedsspørgsmål. Det er ene og alene medlemmerne, der bestemmer, hvilke foranstaltninger der bør sættes i kraft. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at EU advarer om misinformation. Opfordringen fra EU-Kommissionen lyder, at man skal holde sig opdateret om den seneste udvikling om coronavirus. "Følg råd fra din læge og fra nationale og lokale sundhedsmyndigheder," skriver Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed i EU-Kommissionen på Twitter. Kristeligt Dagblad skriver desuden, at coronakrisen har vist statsminister Mette Frederiksens (S) vilje til at bruge magt. I søndags slog hun fast, at grænselukningen er en politisk beslutning og ikke en teknokratisk beslutning. Den slags udmeldinger er, ifølge professor i politisk teori på Københavns Universitet, Lars Tønder, opsigtsvækkende i et land, hvor vi sjældent ser magt udøvet på den måde. "Mette Frederiksen viser os ret åbent, at ikke alle beslutninger bygger på videnskab, evidens og et nødvendighedens slør, som politikere kan gemme sig bag. I den her krise personificerer Mette Frederiksen den stærke udøvende statsmagt i uhørt høj grad. Eftertiden vil vise, om det virkede, eller blot var et forsøg på at tilfredsstille et behov for handling," siger han. I B.T. kan man læse, at Sverige har sin egen strategi for bekæmpelsen af coronavirus. Selvom den svenske regering har anbefalet landets gymnasier og universiteter at lukke, er børnehaver og skoler stadig åbne. Det sker på anbefaling fra Folkhälsomyndigheten, Sveriges svar på Sundhedsstyrelsen. Generelt har Sverige reageret mindre kraftigt end sine nabolande på coronatruslen. Både i retorikken og i omfanget af smittebegrænsende tiltag. Jyllands-Posten skriver, at coronafrygt får politikerne til at indskrænke borgernes frihed rundt om i Europa. Basale rettigheder som retten til at forsamles eller bevæge sig frit er sat ud af kraft. Hele befolkningen er sat i karantæne i Italien, Frankrig og Spanien og har forbud mod at bevæge sig ud på gaden. Direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, betegner situationen omkring coronaepidemien som en slags undtagelsestilstand. "Jeg ser ikke tegn på, at retssikkerheden og frihedsrettighederne er i skred med epidemiloven. Vi står i en ægte krisesituation," siger han. Politiken skriver, at WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, mandag rettede en appel til alle de lande, som intet gør for at bremse coronapandemien. Budskabet var, at man skal blive ved med at teste. Han understregede nødvendigheden af en langt mere massiv indsats i kampen mod det nye coronavirus. Danske læger tester ikke længere bredt i befolkningen og småsyge bliver ikke testet. Dermed gør Danmark ikke, som WHO-direktøren siger. WHO taler ikke specifikt til Danmark. Alt for mange lande i verden har ikke reageret på udsigten til epidemi. Der kan ligge et stort mørketal for ikke konstateret smittede i et land. Italien havde stort set ingen konstateret covid-19-smittede for få uger siden. De havde ikke testet folk hjemvendt fra risikoområder i nævneværdigt omfang. Derfor har vi nu en pandemi, hvor der er udbrud på flere kontinenter, og virusspredning ikke kan stoppes. I Information kan man læse, at corona er kommet til Syrien og mange forventer endnu en katastrofe i landet. En ting er underernærede børn, hvis immunforsvar er svækket. En anden ting er landets propfyldte fængsler. I fredags valgte det syriske regime at "lukke ned" i de regimekontrollerede områder. Presset blev for stort, for på de sociale medier florerer der nemlig massive råb om hjælp. Andre syrere ser dog overhovedet ingen grund til panik.I Idlib, hvor der er rigtig mange primitive lejre propfyldt med børn, der mangler stort set det hele, har mange forældre opgivet kampen. Jyllands-Posten skriver, at NGO'er frygter coronakatastrofe i overfyldte flygtningelejre. På den græske ø Lesbos, hvor cirka 27.000 flygninge befinder sig, er den første covid-19 patient registreret. Læger uden Grænser kalder evakuering af øens flygtninge "mere presserende end nogensinde". Læger uden Grænser har i årevis, sammen med andre NGO'er langet ud efter Grækenland og EU for ikke at sikre ordentlige forhold til de mange asylansøgere på de græske øer. I Politiken kan man læse, at Rusland forsøger at skabe panik med løgne om coronavirussen. Er corona et kraftfuldt amerikansk våben? Vil virussen føre til civilisationens undergang? Og forsøger medicinalindustrien at sprede sygdommen for at tjene flere penge? Det er nogle af de påstande, som kan læses i de russiske medier. Derfor advarer EUs task force mod misinformation mod spredning af russisk propaganda. "Formålet er at undergrave tilliden til den indsats, som sundhedsvæsenet, myndighederne, nationale og internationale institutioner står bag. Det er at skabe panik og mistillid," lyder det i en meddelelse fra East Stratcom. Altinget skriver, at EU-landenes 27 ledere tirsdag aften sagde ja til et indrejseforbud til Unionen fra alle tredjeverdenslande på nær Storbritannien, Schweiz og Norge. De enkelte regeringer skal selv gennemføre indrejseforbuddet på nationalt plan, da det ikke er noget, som EU har kompetence til at gøre. "De sagde, at de ville gøre det med det samme. Det er godt," sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen efter mødet. Også et forslag om at kræve eksporttilladelser fra firmaer, før de må sælge medicinsk udstyr som for eksempel handsker, masker og andet beskyttelsesudstyr ud af Unionen, fik grønt lys fra lederne. Både formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, og formanden for eurolandenes klub, Mario Centeno deltog i mødet, hvor EU-lederne lovede at gøre, hvad de kunne for at imødekomme de økonomiske udfordringer, som bekæmpelsen af coronavirus har sat landene i. Altinget skriver, at EU-Kommissionen har nedsat et panel af eksperter, som skal lave retningslinjer og strategier for, hvordan virussen skal bekæmpes. Professor og faglig direktør i infektionsberedskab, Kåre Mølbak, fra Statens Serum Institut er en del af gruppen på i alt syv epidemiologer og virologer. Det fremgår af EU-Kommissionens hjemmeside.
Berlingske, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 4, 2; B.T., s. 10; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 4, 11; Information, s. 20; Altinget (18.03.2020)

Det her kan blive værre end finanskrisen. Hjælpepakker er på vej, men ingen ved, om det er nok
Flere af dagens aviser skriver om de effekter, coronakrisen vil have på økonomien, samt om tiltag i form af hjælpepakker. I sidste uge lavede den franske økonomiprofessor Pierre-Olivier Gourinchas, Berkeley University, en økonomisk model, der skal vise, hvor meget coronavirussen kan ødelægge økonomien, hvis ikke der gøres noget. I hans model falder den økonomiske aktivitet i USA med 50 procent i en måned, fordi folk er nødt til at blive derhjemme, og krisen fortsætter en måned mere, hvor den økonomiske aktivitet er på 25 procent af det normale. Statsgælden i hele Europa vil også komme til at stige markant. I Europa er to af de store diskussioner lige nu, om renten skal holdes nede, så lande som Italien stadig kan låne, og om EU's budgetregler nu skal tolkes mere "fleksibelt", så landene får lov til at have et større underskud end tre procent af bnp. Da EU's finansministre mødtes mandag aften, blev de ikke enige om at udløse den særlige klausul, der helt suspenderer vækst- og stabilitetspagten. De blev heller ikke enige om, hvorvidt de op til 410 milliarder euro, der står til rådighed i euro-redningsfonden, ESM, skal køres i stilling. Det skriver Information. Børsen skriver, at verdensøkonomien skrumper time for time, mens hundredtusindvis af mennesker sendes hjem fra arbejde. Centralbanker og regeringer pumper milliardbeløb i nødlidende økonomier, men det er stadig mindre end under finanskrisen. "Den finanspolitiske effekt svarer til 0,92 procent af det globale bnp. Den mest ekspansive i de seneste ti år, men meget mindre end stimuli i 2008/09," siger Arend Kapteyn, global cheføkonom i storbanken UBS. Dengang svarede det globale svar på finanskrisens nedsmeltning af økonomierne til cirka 1,6 procent af bnp med USA, Kina og eurozonen som de største bidragydere. Kapteyn kritiserer tiltagene - også i EU. "Den aktuelt lovede støtte fra EU's finansministre er helt utilstrækkelig. Det svarer til en væksteffekt på mindre end 50 basispunkter. Kommer der ikke mere støtte, er der en reel risiko for, at forsyningschokket bliver til et efterspørgselschok på grund af flere massefyringer og konkurser," siger han. Jyllands-Posten skriver, at en særfond på 2 milliarder kroner skal lægge et sikkerhedsnet ud under selskaberne i turistbranchen, som er specielt hårdt ramt af coronakrisen. Dansk Erhverv vurderer, at EU allerede har åbnet for en sådan statsstøtte. "De mange tiltag, der er taget for at undgå nedsmeltning af turisterhvervene, er desværre langt fra nok. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der etableres en særfond, som hurtigt skal komme et nødstedt erhverv til udsætning," siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Han foreslår, at EKF, Danmarks Eksport Kredit, skal forvalte den direkte økonomiske støtte til nødlidende turistvirksomheder. Hvis fonden etableres, vil der være tale om statsstøtte, og det skal godkendes i EU. Om den godkendelse udtaler Brian Mikkelsen: "EU-Kommissionen er i dag kommet med forslag til en midlertidig statsstøtteordning. Ordningen vil være på plads inden for et par dage, og den muliggør fondsstøtte til virksomheder." Også i dagens Politiken kan man læse, at stats- og regeringschefer i hele EU vil støtte kriseramte økonomier. I første omgang er den politiske opgave at håndtere den historiske sundhedskrise. EU's finansministre holdt mandag en 5 timer lang videokonference om coronavirussens økonomiske konsekvenser. Efterfølgende opgjorde de, at der indtil videre er truffet beslutning om finansiel støtte på i gennemsnit 1 procent af bruttonationalproduktet (bnp) i 2020 for understøtte økonomien på nationalt plan. Der er desuden givet løfter om lån og udskudt skattebetalinger for 10 procent af bnp. Nogle EU-pengekasser er allerede aktiveret, blandt andet 10 milliarder euro fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og 37 milliarder euro fra EU-Kommissionens kasser.
Information, s. 13; Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 10-11; Politiken, s. 7 (18.03.2020)

Prioritede historier

Klimaafgifter er svaret - og de må indføres nu
Flere af dagens aviser bringer indlæg om klimadebatten. I Berlingske kan man læse en kommentar af Marcus Feldthus, agency lead hos ABEL, Stine Bardeleben Helles, direktør i INSP Roskilde, Martin Collignon, klimaaktivist og COO i Tomorrow, Magnus Petersen-Paaske, webudvikler og entreprenør, og Michael Reibel Boesen, entreprenør og Co-founder i Massive.earth. De skriver blandt andet: "DI-direktør Lars Sandahl blev i Berlingske 4. marts forelagt førende økonomers forslag om at lade afgift på CO2-ækvivalenter drive den grønne omstilling. Ifølge Sandahl vil det sende arbejdspladser og produktion ud af landet og straffe virksomheder, og vi bør i stedet satse på offentligt-private partnerskaber og risikovillig kapital til udvikling af nye teknologier. Han tager fejl. Klimaafgifter påvirker markedet og giver virksomhederne incitament til at udvikle grønne løsninger. Det er derfor, at økonomer og tænketanke fra hele det politiske spektrum peger på klimaafgifter som et columbusæg i den grønne omstilling. [...] Lad os minde Lars Sanddahl om, at Danmark ikke er det eneste land, som har tilsluttet sig Parisaftalen. Når andre lande skal nå deres forpligtelser, vil de sandsynligvis også indføre klimaafgifter, hvilket jo løser lækageproblemet. Europæiske og globale løsninger er bedre end nationale løsninger." Altinget bringer et debatindlæg af Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening, Morten Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening, Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund og Thomas Kirk Sørensen, WWF Verdensnaturfonden. De skriver blandt andet: "Danmarks havnatur er i alarmerende dårlig tilstand. Biodiversiteten er i bund, og det har alvorlige konsekvenser for både fiskeriet og samfundsøkonomien. [...] Ingen af vores danske farvande har en god miljøtilstand. Flere af vores fiskebestande er overfiskede. Af de otte naturtyper i havet, som vi af EU er forpligtet til at beskytte, er de syv i stærkt ugunstig tilstand. [...] Danmark lever ikke op til hverken EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv, og vi har ikke en god tilstand for hverken havområderne, Natura 2000-naturtyperne eller beskyttede arter. [...] 100 procent af havarealet skal forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret. Hensyn skal tages til både EU-miljømål, klimaforandringer og de marine økosystemers bærekapacitet og evne til at levere økosystemydelser. Dette er allerede et krav jævnfør EU's direktiv om maritim fysisk planlægning, som skal udmøntes i Havplan Danmark senest marts 2021. [...] Vores forslag er, at der hurtigst muligt etableres en faglig arbejdsgruppe med inddragelse af både forskere og grønne organisationer, som kan identificere krav og kriterier til sådanne områder. Vi har travlt, og opgaven er stor." På Altinget kan man i et debatindlæg af Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør i Care, blandt andet læse: "Mener jeg, at vi skal nedprioritere indsatsen mod corona-pandemien til fordel for klimaindsatsen? Nej, på ingen måde. Men jeg mener, at vi skal møde alle verdensomspændende kriser med handlinger, der matcher truslen. [...] Vi er netop nu vidner til en verden, der reagerer på en trussel. Det skal vi gøre igen, når det gælder klimakrisen - og heldigvis ved vi, hvad vi bør gøre. Stop ulykken og yd førstehjælp. Reducer udslippet og lev op til aftalen om klimabistand, opret en klimakatastrofefond og prioriter de forebyggende indsatser."
Berlingske, s. 24-25; Altinget (18.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Pensionstillæg i udlandet
Information bringer i dagens avis to debatindlæg under overskrifterne "Pensionstillæg i udlandet I" og "Pensionstillæg i udlandet II". De er skrevet af henholdsvis Gunnar Blaschke, journalist og pensionist, og Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen. Gunnar Blaschke skriver blandt andet: "Ifølge den danske pensionslovgivning kan folkepensionister ikke tage pensionstillægget med uden for EU eller EØS. Man mister således retten til et supplement til folkepensionen på op til 7.122 kroner om måneden, som tillægget eksempelvis udgør for enlige. Samtidig mister man retten til at benytte sig af det danske sundheds- og velfærdssystem, hvis man bosætter sig uden for EU eller EØS. i har også haft et møde med direktør for Ældresagen, Bjarne Hastrup, om dette var noget, de ville sætte fokus på. Her var budskabet fra Hastrup, at ordningen ikke er en sag, foreningen vil støtte. Det kan undre, når dens formålserklæring siger, at den vil arbejde for de ældres sag og for lige vilkår. [... ] Hvis staten tillod, at man efter et langt arbejdsliv selv måtte bestemme, hvor man ville tilbringe sin alderdom, kunne samfundet spare penge på sundhed, boligstøtte og ældrepleje - og via pensionstillægget kunne man så have råd til selv at betale udgifterne i det land, man selv vælger." Bjarne Hastrup skriver blandt andet: "Såfremt man vælger at bosætte sig i et andet land, kan man stadig godt blive optaget som medlem af Ældre Sagen, men så vil det være uden stemmeret og valgbarhed. Vi kan sagtens forstå, at man kan have lyst til at bosætte sig i et andet land. Også når man er blevet folkepensionist. [...] Vilkårene for at være folkepensionist i Danmark vedtages af Folketinget. Fordi vi er medlem af EU, gælder de samme økonomiske vilkår, hvis man bosætter sig i et andet EU- eller EØS-land. Såfremt man bosætter sig i et land uden for EU/EØS, har politikerne besluttet, at man som folkepensionist får grundbeløbet, men ikke pensionstillægget, der beregnes ud fra husstandens samlede indtægter, når man er bosat i Danmark."
Information, s. 18 (18.03.2020)

Finansielle anliggender

Sådan får EU sin grønne saltvandsindsprøjtning
Politiken bringer et debatindlæg af Jesper Jespersen, professor Emeritus på Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "Jeg forstår godt dem, der bliver rundtossede af debatten om EU-budgettet og den grønne omstilling. Forvirringen er ikke blevet mindre i lyset af den aktuelle coronakrise. Det fremstår, som om EU i stigende grad mangler penge, i takt med at en samfundsøkonomisk recession skyller hen over os. Men den stigende arbejdsløshed og den gensidige afhængighed illustrerer om noget, at der er både mulighed og behov for et forstærket europæisk samarbejde. Og det er ikke nogen overdrivelse at hævde, at EU flyder i penge både på den korte bane (her og nu: de europæiske centralbanker) og på længere sigt (sparede udgifter til køb af olie og gas i Rusland, Saudi-Arabien, Libyen m.fl.). Og hold godt fast: Den Europæiske Centralbank, ECB, har netop hævet det beløb, den sprøjter ud i den finansielle sektor, til ikke mindre end 40 milliarder euro hver måned. [... ] EU-Kommissionens ambition om en 'grøn omstilling' er finansielt sat skakmat af ministerrådet fra dag 1. Og ECB kan ikke komme til hjælp. Den må kun købe 'brugte' statsobligationer - brugt i den forstand, at pengene allerede er brugt en gang i fortiden. Denne regel kunne dog ændres, hvis der var politisk vilje til det.”
Politiken, s. 9 (18.03.2020)

Institutionelle anliggender

Coronakrise er test af lederskab
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Johannes Henriksen, avisens debatredaktør. Han skriver blandt andet: "’Vi mødes en gang om ugen.’ Sådan lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sidste uge i et misforstået forsøg på at vise handlekraft under den tiltagende coronakrise. Det var kort inden, Italien gennemførte en total nedlukning af landet. Siden er flere lande, herunder Danmark, fulgt efter Italien i forsøget på at begrænse spredningen af coronavirus, men selvom EU efterfølgende har hævet mødefrekvensen, er kommissionsformandens udtalelse et slående eksempel på EU's træghed og inkompetence i krisetid. [...] EU hverken kan eller skal fortælle de enkelte lande, hvordan de bedst håndterer krisen, men der er masser af andre opgaver, som vil have gavn af fælles europæisk koordinering. I første omgang gælder det ikke mindst økonomien. Her bør EU i tæt koordinering med medlemslandene og Den Europæiske Centralbank afbøde de værste økonomiske konsekvenser af den aktuelle krise og holde hånden under de mest udsatte lande og brancher. Blandt EU's grundlæggende værdier er frihandel, fri bevægelighed og europæisk solidaritet."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (18.03.2020)

Klima

Landbrugs klimaidéer deler Christiansborg
Børsen skriver, at en rapport fra det regeringsnedsatte klimapartnerskab med landbrugs- og fødevarebranchen deler vandene på Christiansborg. Morten Messerschmidt, klimaordfører i Dansk Folkeparti, mener, at den er tæt på at være et "pletskud”, mens Enhedslistens landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, ser den som udtryk for "alt for meget konservativ tænkning. Rapporten peger på en række virkemidler, der skal sikre, at dansk landbrug i 2030 udleder 62 procent mindre CO2 end i 1990, svarende til en reduktion på 12,6 millioner ton. Blandt virkemidlerne er først og fremmest en omfattende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, finansieret af staten og private fonde, og yderligere skovrejsning, delvist finansieret af EU-støtte. Samlet set skal der investeres for mere end 25 milliarder kroner frem til 2030, og landbruget lægger selv op til at komme med ca. 1 milliarder kroner årligt, mens staten skal komme med cirka 1,5 milliarder . "Det synes jeg godt, at der kan være noget musik i," siger Messerschmidt. Enhedslisten bifalder forslagene om udtagning af landbrugsjord og øget skovrejsning. Men kun som et første skridt. "Næste skridt er at reducere det samlede husdyrhold,” siger Søren Egge Rasmussen.
Børsen, s. 18 (18.03.2020)

Retlige anliggender

Med grænselukningen bevæger regeringen sig ud på usikker juridisk grund
I dagens Information kan man læse, at Justitsministeriet mener, at lukningen af de danske grænser er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, men eksperter mener, at det er usikkert, hvor den juridiske grænse går, da tiltaget er uden fortilfælde. "Man kan ikke rigtig svare på, om grænselukningen er i overensstemmelse med EU-retten, for det er uden fortilfælde. Derfor løber regeringen selvfølgelig en risiko for at blive underkendt ved EU-Domstolen," siger Peter Starup, lektor i EU-ret og udlændingeret ved Syddansk Universitet. Louise Halleskov, lektor i EU-ret ved Aarhus Universitet, mener, at det er svært at sige grænselukningen er i overensstemmelse med EU-retten. "Det er svært at sige noget helt fast om, da vi står med en situation, der ikke er set før, og vi derfor ikke har domme fra EU-Domstolen til at fortælle os, hvordan de relevante bestemmelser i EU-reglerne præcist skal fortolkes."
Information, s. 12-13 (18.03.2020)

Netbutikker med kritisable produkter skal kunne blokeres
Jyllands-Posten skriver, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et lovforslag foreslår, at Sikkerhedsstyrelsen skal have mulighed for at blokere for adgang til webshops med farlige produkter. Samtidig skal strafniveauet hæves med højere bøder og fængselsstraf. Lovforslaget er rettet mod folk, der online sælger opladere, tandblegemidler, legetøj og andre produkter, som kan give alvorlig personskade. Lovforslaget, der planmæssigt skal træde i kraft den 1. juli i år, er en forløber for en EU-forordning om markedsovervågning, som skal være implementeret i EU-landene senest i juli 2021.
Jyllands-Posten, s. 18-19 (18.03.2020)

Sundhed

Det er simpelt: Bliv hjemme
I dagens Leder i Jyllands-Posten kan man blandt andet læse: "Reproduktionsraten for den nye coronavirus - dens smitteevne - er 2,5, viser opgørelser fra Hubei-provinsen, arnestedet for virussen. Det betyder, at en smittet person i gennemsnit vil kunne smitte 2,5 personer. Og som eksemplet ovenfor viser, vil der i 18. smittekæde være 5.820.766 smittede. I 2019 var befolkningstallet i Danmark 5.806.081.Det er en af de væsentlige grunde til, at coronasmitten skal tages ekstremt alvorligt, for ikke alene smitter den meget nemt, fordi ingen er immun over for den; den er også farlig. [...] EU har indført indrejseforbud, det ene land efter det andet lukker ned; Italien, Frankrig og Spanien har indført meget vidtgående, men - vurderes det - nødvendige indskrænkninger af den personlige bevægelsesfrihed, hvor man reelt kun må forlade sit hjem for at købe ind og hente medicin. [...] Det er helt afgørende, at vi forstår, at vi viser størst hensyn over for hinanden og især de udsatte - ældre og kronisk syge medborgere - ved at blive hjemme, overholde myndighedernes anbefalinger, vask hænder, begræns omgang til så få som muligt og hold afstand. Det er der heldigvis en stor del af den danske befolkning, der har forstået, men når statsministeren og regeringen nu finder det nødvendigt at udvide indskrænkningerne, skyldes det, at der stadig er en stor gruppe, som ser ud til ikke at have forstået alvoren og slår de mange anbefalinger og indgreb hen som overdrevne og ude af proportion."
Jyllands-Posten, s. 28 (18.03.2020)

Kære Søren Brostrøm, din afbødningsstrategi er hul i hovedet
Thomas Køllner Olsen, professor, dr.med., speciallægekonsulent i Aarhus, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Kære Søren Brostrøm. Det er mig en gåde, hvorfor Danmark ændrer coronastrategi fra inddæmning af sygdommen til afbødning. Din anbefaling er, at alle, der føler sig forkølede med hoste og feber, skal opfatte sig som coronasmittede og derfor blive hjemme. Du anbefaler endvidere, at man ikke(!) skal kontakte sin læge, selv ikke hvis man har besøgt et risikoland, som for eksempel Italien. Milde Moses - har du tænkt konsekvenserne igennem? Hvad nu, hvis man får det bedre efter et par dage eller ikke føler sig syg, skal man så gå på arbejde eller besøge sin gamle mor på plejehjemmet? [...] Og ja, vi kan ikke gøre det hele som et enkelt land. Det er vel også derfor, du er med i den europæiske styringsgruppe, har jeg forstået? Der har heller ikke været megen hjælp at hente hos EU, der jo også er taget med bukserne nede."
Jyllands-Posten, s. 31 (18.03.2020)

Udenrigspolitik

Globalt fokus: EU-partnerskab med Afrika kræver mere end ord
Rebekka Blomqvist, politisk rådgiver i Globalt Fokus, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Ursula von der Leyens EU-Kommission har præsenteret det ventede Afrika-dokument 'Mod en sammenhængende strategi med Afrika'. Det er Kommissionens første skridt mod et partnerskab med nabokontinentet mod syd og giver et indblik i, hvordan von der Leyen vil opfylde ambitionen om at lede en "geopolitisk Kommission", og hvorfor Kommissionen har udskiftet titlen kommissær for udviklingssamarbejde med kommissær for internationale partnerskaber. [...] Derfor undrer det, at ordene "partnerskab af ligestillede", som tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker lancerede i 2018 og som har været en del af von der Leyen's sprogbrug om Afrika, er forsvundet ud af dokumentet. I stedet står vi tilbage med et dokument, som er skrevet alene af EU-Kommission. Man kan spørge sig selv, hvordan man kan ende med en strategi med Afrika, når man ikke har samarbejdet om fundamentet. [... ] Danmarks regering har hurtigt grebet Afrika-bolden, som EU har smidt op i luften og engageret sig i EU-debat om Afrika gennem både den kommende strategi og forhandlinger om EU's langvarige budget. [...] Med Afrika-dokumentet bliver udviklingssamarbejdet et af mange instrumenter i partnerskabet mellem Afrika og EU. Selvom Kommission udbreder sit fokus på Afrika, er langsigtet, bæredygtig udvikling med fokus på fattigdoms- og ulighedsbekæmpelse fortsat yderst relevant at arbejde for i partnerskab."
Altinget (18.03.2020)

Økonomi

Coronakrisen er farlig med Trump som verdens leder
I Berlingskes Leder kan man blandt andet læse: "Verdensøkonomien vakler. Forestillingen om at vi i et par uger kunne arbejde hjemmefra og droppe et cafébesøg eller en kunstudstilling, og herefter genåbne vort land og vores økonomi, er ved at briste. [...] Danmark, EU og verdensøkonomien kommer ikke gennem coronakrisen uden europæisk og globalt økonomisk lederskab. [...] Erklæringen fra Det Europæiske Råd mandag og fra den danske næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, tirsdag indeholder de rigtige skridt, herunder at suspendere EUs stramme finanspolitiske spændetrøje samt at se stort på EUs statsstøtteregler. Men hvor langt holder solidariteten, når Italiens statsgæld eksploderer, eller når Frankrig vedtager en ny stor finanspolitisk pakke? [...] Den afgørende test for, hvordan Danmark kommer gennem coronakrisen, afgøres ikke af fornuftig dansk krisepolitik. Coronakrisen er livsfarlig for verdensøkonomien uden globalt og europæisk lederskab."
Berlingske, s. 2 (18.03.2020)

Hvor går vi hen efter den aktuelle krise?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: "I en tid, hvor de private har brugt færre penge, dur det ikke, at staten også holder igen, så der skal gøres op med stramme budgetlove. Coronapandemien vender lige nu op og ned på vores dagligdag. Mange mister arbejdsindtægt, og endnu flere får store privatøkonomiske tab, fordi de drastiske indgreb i samfundslivet udløser voldsomme børsfald, der ryster verdensøkonomien. [...] Det kræver meget store statslige engangsudgifter at redde ældre og svagelige fra at dø af coronavirus og hjælpe dem, der bliver økonomisk nødlidende som følge af den aktuelle epidemibekæmpelse; men det må ikke blive et argument mod at afværge dén klimakatastrofe, der vil forpeste vores børns og børnebørns tilværelse. Omvendt vil der næppe fortsat være vælgertilslutning til at gøre det fornødne for klima og bæredygtighed, hvis det skal betales med ringere velfærd og endnu større ulighed. Derfor må den regning, der hen ad vejen skal betales, sendes til det fåtal af multinationale giganter og dollarmilliardærer, der har fået lov at skumme al fløden i verdensøkonomien de seneste årtier. Derfor er en af de mest påtrængende fælles opgaver i EU at sætte prop i de superriges flugt til skattely, lægge bund under selskabsskatten og beskatte omsætningen hos de store finanshuse og teknologivirksomheder."
Jyllands-Posten, s. 30 (18.03.2020)