Onsdag den 18. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Britisk partileder lover at droppe Brexit
Flere aviser skriver om Brexit og dets konsekvenser. Både Børsen og Ekstra Bladet skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S), advarede dansk erhvervsliv om, at Storbritanniens farvel til EU er nært forestående, og at det kan ske uden en aftale, der sikrer frihandel. Advarslen kom på et topmøde i Dansk Industri tirsdag. ”Nu til noget, der ikke er så muntert. En verden, der ser mere dyster ud end for bare kort tid tiden. Det ser ud til, at Storbritannien om kort tid forlader EU - med eller uden en aftale. Det er uendeligt trist at være vidne til. Det er tankevækkende, at nye mure er på vej i Europa, 30 år efter at Berlinmuren faldt,” sagde Mette Frederiksen. Hun understregede, at et farvel til EU fra Storbritannien uden en aftale vil betyde store problemer for specielt små og mellemstore virksomheder, der handler med landet. ”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe jer,” sagde Mette Frederiksen. Berlingske bringer et portræt af Jo Swinson, formand for Liberaldemokraterne i Storbritannien. Hun vil trække EU-udmeldelsen tilbage, fordi hun ikke tror på, at der findes en form for Brexit, som vil gavne briterne. Tidligere stillede Liberaldemokraterne sig i spidsen for kravet om en ny EU-folkeafstemning. Nu har Jo Swinson fået sit partis opbakning til denne markant skærpede holdning. Hvis Jo Swinson skal have annulleret Brexit, kræver det, at hun får opbakning til det fra et flertal i det britiske parlament.

Til gengæld har EUs forhandlingsteam understreget, at EU-udmeldelsen kan trækkes tilbage lige frem til ét minut i midnat den dag, hvor den nuværende eller en forlænget Brexit-frist udløber. Det kan ske. Brexit kan blive annulleret. Der er lang vej. Liberaldemokraterne har et meget højt bjerg at bestige for at nå målet. Men for blot få uger siden var det en absurd tanke. Nu er det et konkret politisk forslag fra en partileder med medvind. I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Simon Kollerup (S), erhvervsminister og Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, blandt andet: ”Storbritannien har altid været en tæt allieret af Danmark. Særligt når det har handlet om erhvervslivets rammevilkår, har vi ofte stået på samme side. Derfor er det umådelig trist, at vi nu nærmer os vejs ende, hvor vores gode venner forlader Den Europæiske Union, og at de er ved at gøre det uden en aftale, er næsten ikke til at bære. Særligt de små og mellemstore danske virksomheder har grund til bekymring. For hvis Brexit-forhandlingerne ender uden en aftale, vil forholdet mellem Storbritannien og Danmark - ja, Storbritannien og EU - ændre sig markant. Varer skal fortoldes, fødevarer kontrolleres, data kan ikke flyde frit. […] Det er både regeringens og erhvervslivets opgave sammen at begrænse skaden mest muligt. Myndighederne har allerede gennemført omfattende forberedelser, så vi bedst muligt kan håndtere et - desværre mere og mere sandsynligt - no-deal-scenarie. […] Vi vil derfor opfordre alle virksomheder til at håbe på det bedste, men forberede sig på det værste. […] Vi krydser selvfølgelig fingre for, at vinden vender, så vi her på falderebet får en mere konstruktiv udvikling i London. Men indtil da må vi sammen arbejde for, at danske virksomheder får den blødest mulige landing i tilfælde af en no-dealbrexit.”

Kristeligt Dagblad bringer et portræt af den tidligere britiske premierminister David Cameron, der i disse dage udkommer med sine erindringer. Han var manden, der satte gang i Brexit. Målet var at lukke munden på EU-skeptikerne hos De Konservative - i stedet sidder de nu med magten, og David Cameron ser til fra sidelinjen. I bogen er der ikke mindst en hård kritik af hans konservative partifæller, den nuværende premierminister Boris Johnson, som sammen med daværende justitsminister og nuværende Brexit-minister Michael Gove satte sig i spidsen for kampagnen for Brexit. Han beskylder dem for at have løjet helt åbenlyst for at få briterne til at stemme for den historiske skilsmisse fra EU, og ikke mindst Boris Johnson for at have ført kampagne for noget, som han ikke selv troede på, udelukkende fordi det kunne fremme hans politiske karriere.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 19; Kristeligt Dagblad, s. 12; Ekstra Bladet, s. 18; Berlingske, s. 9; Børsen, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Europæisk mindsteløn kan smadre den danske model
Politiken skriver, at der nu er så mange firmaer fra Italien, der bygger i Danmark, at 3F har iværksat en analyse for at få fastslået det egentlige omfang. Resultaterne gør fagforbundet 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) nervøse. Analysen afslører nemlig, at italienske virksomheder år efter år blot har fået flere og flere opgaver herhjemme. Og det har nu nået et niveau, hvor en tredjedel af alle arbejdstimer på danske byggepladser er udført af et firma fra Italien. Det er som udgangspunkt ikke et problem, fastslår fagbevægelsen. Men med så mange italienske entreprenører på landets byggepladser kan det potentielt meget hurtigt blive det, frygter 3F og FH. ”Perspektiverne i det her kan blive, at forudsætningerne for det danske arbejdsretslige system og den frie bevægelighed begynder at smuldre. At man begynder at rokke ved den arbejdsretlige model, der er bygget op i Danmark,” siger Arne Grevsen, næstformand i FH.

I et debatindlæg i Politiken skriver, Claus Jensen, formand for Dansk Metal og Industriansatte i Norden, Mads Andersen, formand for 3f industrigruppen og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA: ”Intet tyder på, at lande uden mindsteløn klarer sig dårligere end dem med mindsteløn. Tværtimod. Efteråret er over os. Det betyder i år blandt andet, at en ny EU-Kommission skal indsættes. Det er afgørende for industriens ansatte i Danmark og over hele Norden. For EU spiller en positiv rolle for blandt andet vækst, jobskabelse, arbejdsmiljø og velfærd til gavn for lønmodtagerne. Men ligesom efteråret normalt bringer ustadigt vejr, blæst og regn med sig her i Norden, så er der desværre også enkelte sorte skyer på vej ind over EU-politikken. Vi tænker helt specifikt på ideen fra den nye formand for EU-Kommissionen om at indføre en europæisk mindsteløn inden for de første 100 dage efter Kommissionens tiltrædelse. En europæisk mindsteløn kan lyde som sød musik nogles ører. Desværre er det ikke så let - tværtimod kan det risikere at smadre vores nordiske arbejdsmarkedsmodel, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere i fællesskab forhandler overenskomster. Den nordiske arbejdsmarkedsmodel, som er verdenskendt for at være den bedst mulige model. […] Noget af det vigtigste ved den nordiske model er, at politikerne ikke blander sig i løn. Hvis man fra EU's side trækker politik ned over løndannelsen, bliver det desværre et stort første skridt imod at underminere den nordiske model, vi kender. For det tredje er der intet, der tyder på, at lande uden mindsteløn klarer sig dårligere end dem med mindsteløn. Faktisk lige modsat - se blot på, at det er de nordiske lande plus Østrig, der ikke har en lovbestemt mindsteløn. Netop vores lande er i toppen af alle positive ranglister. […] Vi vil derfor opfordre både den danske regering og de danske EU-politikere til at stå vagt om den nordiske model i EU.”

I et debatindlæg på Altinget, skriver Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Det tegner godt for EU-Kommissionen, særligt med Vestager og Timmermanns i førersædet. Men inden for arbejdsmarkedsområdet er EU-landene stadig splittede. […] Udfordringerne i den nye Kommission handler om arbejdsmarkedsområdet. Vi har som bekendt mange problemer på for eksempel transportområdet med social dumping. Vi danske socialdemokrater vil have stærkere regler mod underbetaling af østeuropæiske arbejdere. Det er alle ikke enige med os i − heller ikke i vores egen gruppe. […] Her må vi stå fast på, at østeuropæerne er velkomne, men vi vil samtidigt sikre, at de arbejder til danske lønninger i Danmark. Ellers fører det til, at de danske lønninger bliver presset i bund. Alt i alt er der mange gode takter i den nye Kommission. På arbejdsmarkedsområdet er der dog udfordringer, og derfor vil vi stå tidligt op for at kæmpe for den danske model i den kommende tid.”
Kilder: Altinget; Politiken, s. 7

Andre EU-historier

Handel: Betalingsservice er bare et monopol
Berlingske beretter, at Nets i august solgte danskernes foretrukne betalingsløsning, Betalingsservice, i en kæmpehandel til over 21 milliarder kroner. Handlen afventer stadig godkendelse fra myndighederne, men eksperter forventer, at amerikanske MasterCard vil få grønt lys til at overtage Betalingsservice. Også selv om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop har konkluderet, at Betalingsservice har monopollignende karakter i Danmark. Hos Nets har landechef Thomas Jul henvist til, at EUs betalingstjenestedirektiv, PSD2, der netop er trådt i kraft, yderligere ville liberalisere det europæiske betalingsmarked.
Kilde: Berlingske, s. 6

Migration: Frankrig rydder stor migrantlejr
B.T. skriver, at fransk politi ryddede i går en skolehal ved den nordlige havneby Dunkerque for omkring 1000 migranter. Det skete, efter at en domstol havde fastslået, at en lejr på stedet både var sundhedsfarlig og et sikkerhedsproblem. Myndighederne åbnede i december 2018 sportshallen for migrantfamilier, som manglede ly mod vinterkulden. Frankrig og Storbritannien og andre EU-lande forsøger at udbygge et tættere samarbejde, der blandt andet skal forebygge opførelser af slumlejre, som det skete i den franske havneby Calais.
Kilde: B.T., s. 6

Landbrug: Stop udviklingsbistand til danske virksomheder
I et debatindlæg i Information skriver Eigil Johannisson Researcher for Global Aktion, blandt andet: ”Danske investeringer bliver hyldet som en løsning på både klimakrisen og fattigdommen i Afrika. En ny evaluering af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) peger dog på alvorlige begrænsninger ved at satse på flere danske investeringer med tårnhøje afkast til investorerne. […] Vi glemmer, at der er andre måder at skabe udvikling på, som de private virksomheder i udviklingslandene har mere gavn af. […] Her kan Danmark gå forrest for blandt andet at få omlagt EU's landbrugsstøtte, der forvrider konkurrencen mellem EU og de afrikanske lande. […] Vi bør ikke kaste flere bistandsmillioner efter danske virksomheder. Vi bør i stedet styrke den bilaterale bistand, som er skåret kraftigt ned de seneste år. Vi må igen prioritere den bistand, som rent faktisk skaber en positiv udvikling for de fattigste.”
Kilde: Information, s. 17

Udenrigspolitik: Irans Aramco-hilsen
Informations lederskribent skriver: ”Lørdagens droneangreb mod det statslige olieselskab Aramcos raffinaderi i det østlige Saudi-Arabien har udløst en chokbølge i den internationale finansverden. Kapitalister og politikere taler om anslag mod den globale økonomi med en bekymring, man ikke hører meget til, når saudiarabiske kampfly bomber skoler og hospitaler i Yemen. Den yemenitiske houthi-oprørsbevægelse Ansar Allah har påtaget sig skylden, men amerikanske efterretninger peger på, at dronerne kom nordfra, altså enten fra Irak eller Iran. Uanset fra hvem er det sofistikerede angrebs afsender so order so Iran, der som bekendt bevæbner Yemens shiitiske houthier og kontrollerer shiitiske militser i Irak. […] Iranerne kalkulerer med, at Trump ikke angriber militært på denne side af præsidentvalget i 2020, hvorfor de med omhu undgår at ramme civile amerikanske mål, der kan male den mærkelige mand op i et hjørne. Heller intet tyder på, at de anser Saudi-Arabien (eller Israel) for en militær risiko, da den kun kan finde sted med aktiv USA-støtte. Sideløbende med de militante hilsner opgraderer de gradvist den atomkapacitet, som Obama neutraliserede, og således går udenrigspolitikken på to ben i Teheran. Forhåbentlig holder de balancen.”
Kilde: Information, s. 2

Interne anliggender: Merkels fald
Information bringer et portræt af den tyske kansler Angela Merkel (CDU): ”Europas globale svaghed udstiller, at Angela Merkel aldrig har været 'den liberale verdens leder', som hun blev udråbt til. I Tyskland svinder hendes magt, og selv om det foregår i slowmotion, er kansleren allerede i fald. Ikke mindst i Østtyskland har store dele af vælgerskaren aldrig tilgivet hende, at hun undlod at lukke grænserne i 2015. Merkels forsøg på at skabe et humanistisk slogan med sætningen »Wir schaffen das« så de heller ikke som en opmuntring, men som et nedladende imperativ. At integrationen af flygtninge på det tyske arbejdsmarked er forløbet over forventning, spiller ingen rolle, mener politologiprofessor Wolfgang Merkel. […] I Wolfgang Merkels øjne har der altid været en tendens til at overvurdere Merkel som europæisk magtpolitiker. […] ”På grund af den rolige udstråling er Merkel længe blevet set som den sikre klippe i brandingen. Men hvis vi lægger hånden på hjertet: Hvad har Merkel skabt internationalt? I EU har hun udlignet konflikter og magt, men hun har ikke efterladt sig nogen mærkbare linjer eller retninger. Hun har tværtimod altid forstået det europæiske spil ud fra nationale præmisser og derfor også spillet de forskellige nationaløkonomier ud mod hinanden,” siger Wolfgang Merkel.”
Kilde: Information, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Russisk bank spreder bange anelser i Europa
Diplomater og eksperter frygter, at en russisk bank skal bruges til at sende russiske spioner rundt i EU. Personalet får nemlig både diplomatisk immunitet og banken ligger ikke under for myndighedernes kontrol. Derfor kan den, uden at spørge om lov, invitere såkaldte eksperter fra et hvilket som helst land til sit nye hovedsæde i den ungarske hovedstad, Budapest. Herfra vil gæsterne kunne rejse frit i hele EU. Sådan er de helt særlige betingelser, som den ungarske regering har givet en russisk bank ved navn The International Investment Bank. Ifølge den britiske avis Financial Times har det amerikanske udenrigsministerium for længst advaret om, at Rusland vil bruge banken til at sprede sin dårlige indflydelse i Ungarn og i hele regionen. Den amerikanske avis New York Times citerer en anonym vestlig efterretningskilde, der mener, at banken er en mulighed for Putin til at fylde op i sit korps af spioner, efter at mange af dem blev sendt hjem fra Europa i forbindelse med forgiftningen af en tidligere russisk spion i Storbritannien. Andras Racz, der er Rusland-ekspert ved den tyske tænketank Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik, tilføjer, at både for EU og Nato udgør banken en potentiel risiko: ”Hvis banken viser sig at være det, folk er bange for, at den er, kan det skade Ungarns forhold til sine allierede i både EU og Nato,” siger han. Den ungarske regering har forklaret modtagelsen af banken med, at den skal være med til at gøre Budapest til et globalt finansielt center og hente nye investeringer til regionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Migration: Europa vil nu oprette transitlejr til asylansøgere i Rwanda
Politiken fortæller, at den yndede idé om at holde asylansøgere ude af Europa og behandle deres sager, før de når hertil, har vist sig mere end tvivlsom. Men nu vil EU også prøve den af i Rwanda. EU har nu i tre år betalt andre lande for at holde asylansøgere væk fra et Europa, hvor det vrimler med populistiske partier, der er imod indvandrere. EU har betalt Tyrkiet milliarder af euro for at hindre flygtninge i at komme til Grækenland. Unionen har givet penge til den libyske kystvagt for at opbringe både med migranter og hente dem tilbage til Nordafrika. EU har oprettet centre i det fjerne Niger, der skal tage sig af asylansøgere og behandle deres sag, hvis de nogensinde kommer så langt som dertil. Det gør de fleste ikke. Dette armslængde-arrangement kritiseres af humanitære grunde, men alligevel ønsker EU - fordi systemet nu er så belastet - at udvide det. Unionen vil styrke den form for tiltag, der har vist sig at kunne reducere antallet af migranter, som krydser Middelhavet, drastisk. Så nu arbejder EU på at indgå en aftale, denne gang med Rwanda, om at få etableret endnu et center, i det håb om at det vil lette noget af presset på de andre foranstaltninger mod migration, EU har udliciteret. "Det begynder at lugte af eksport af problemer og en snedig metode til at holde folk væk fra Europa,” siger Judith Sunderland fra Human Rights Watch.
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: EU kan blive Kejseren uden klæder i New York
Politiken skriver, at De Grønnes miljøordfører, Bas Eickhout, MEP, ikke har de store forventninger til næste uges klimatopmøde i New York. Han frygter, det bliver et flop og en udstilling af, at der er langt mellem forventningerne, og hvad der rent faktisk kan leveres. ”Vi siger jo det samme, som vi har sagt i årevis. At vi er det eneste kontinent, der har måltal for 2030, og at vi arbejder for at gøre Europa klimaneutralt i 2050,” siger Bas Eickhout. En af grundene er, at EU som klimamotor reelt er handlingslammet lige nu. Fordi topmødet, der er tænkt som en optakt til Cop25 i Chile i december, falder mellem to EU-kommissioner. Den afgående Juncker-kommission er i gang med sine sidste møder med EU-Parlamentet lige nu, mens den kommende, Ursula von der Leyens kommission, starter sine høringer her 30 september og vil, hvis den godkendes, træde til 1. november. ”Hvis EU på et møde, der skal skabe momentum for klimadebatten, ender med at komme med de samme gamle beskeder, er det som at se Kejseren uden klæder. Vi vil ikke have noget på,” siger Bas Eickhout. Ursula von der Leyens nye kommission er kommet til verden som en kommission, der har klimaet som sin hovedprioritet, og som en af sine første gerninger vil formulere en klimaplan, en 'Green Deal', inden for de første 100 dage. Den skal ledende næstformand, Frans Timmermans, stå i spidsen for, og det bliver også ham, der skal føre ordet på EU's vegne på Cop25 i Santiago i Chile.
Kilde: Politiken, s. 9

Finansielle anliggender: Kryptovaluta fra centralbanker får skub af ECB-direktør
Børsen skriver, at imens en stor del af verdens centralbanker undersøger mulighederne for at udstede digital valuta, er holdningen til den type tiltag i øst og vest blandt verdens regeringer og finansielle institutioner. En af de største bekymringer er, at man ved at udstede digital valuta, som privatpersoner kan bruge, sætter banker i en sårbar situation, fordi befolkningen i krisetider kan være tilbøjelige til at tømme bankerne for traditionel valuta og, hvis muligheden er der, sætte pengene i centralbanken som digital valuta. Den udfordring er der nu et løsningsforslag på fra den nyligt udnævnte generaldirektør for markedsinfrastruktur og betalinger i Den Europæiske Centralbank (ECB), Ulrich Bindseil, der har udgivet en rapport, som i sin konklusion ser overvejende positivt på krypto- eller digital valuta udstedt af centralbankerne selv. Han mener, at hvis centralbankerne udsteder en digital valuta, så kan de styre efterspørgslen og mængden af den digitale valuta gennem en trindeling af renten på den digitale valuta.
Kilde: Børsen, s. 16

Landbrug: Landbrug handler stadigt om overlevelse
I et debatindlæg på Altinget, skriver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening, blandt andet: ”Vand er liv. I Økologisk Landsforening er vores første ønske til miljøminister Lea Wermelin (S), at hun udvider indsatsen for at sikre vores drikkevand mod pesticidrester. Der er mange drøftelser om forbud i større dele af vandindvindingsområder, højere pesticidafgifter og andet. […] Danmark og verden er også midt i en biodiversitets- og klimakrise. En krise, som regeringen har varslet, de vil engagere sig i. Vi skal blandt andet have en biodiversitetsstrategi. Økologisk Landsforenings andet ønske er, at en kommende biodiversitetsstrategi går på to stærke ben: Et meget større areal ekstensiveret mod natur som sit primære formål og et landbrugsareal, der samtidig med produktionen af fødevarer er i pagt med naturen. […] Økologisk Landsforenings tredje ønske retter sig mod EU's landbrugspolitik. Netop nu skal EU’s regeringsledere fastlægge EU’s finansielle ramme for de næste syv år (2021 til 2027). Det er en oplagt mulighed for at bringe EU’s budget til landbruget i spil for at løse biodiversitets- og klimakrisen. To tredjedele af Danmarks areal forvaltes af landbruget. Med den dominans er det nødvendigvis også landbruget, der skal medvirke til at bremse krisen. Omkring 40 procent af EU’s budget går til EU's landbrugsstøtteordninger. Støtteordninger, der er skabt for at sikre et rigeligt udbud af billige fødevarer. Det handlede i sin tid om overlevelse. Nu handler overlevelse også om at skabe et landbrug, der ikke forværrer klima- og biodiversitetskrisen, men tværtimod bidrager med offensive løsninger. […] Lea Wermelin skal med sine kolleger gå offensivt ind for at sikre en stærk prioritering af natur og klima, når regeringslederne vedtager EU’s budget. […] Helt konkret foreslår Økologisk Landsforening, at Danmark arbejder for, at alle landbrug skal udarbejde et klimaregnskab og en biotop-kortlægning, der kan bruges aktivt i samspil med det nye begreb eco-schemes, som EU-kommissionen har introduceret med deres oplæg til en reform af den fælles landbrugspolitik. Økologisk Landsforening opfordrer også ministeren til at indlede et arbejde med henblik på at formulere et egnet dokumentationsgrundlag, der giver adgang til betaling fra EU’s landbrugsbudget. […] EU-kommissionen har med lanceringen af begrebet eco-schemes åbnet for mere fleksibilitet og flere beslutninger i de enkelte medlemslande. Som miljøminister i en regering, der har som mål, at Danmark igen skal være en grøn stormagt, er det en mulighed, Lea Wermelin skal gribe og handle på.”
Kilde: Altinget