Onsdag den 19. august

Tophistorier

Alt er i spil i Hviderusland lige nu
Jyllands-Posten skriver, at EU onsdag holder ekstraordinært topmøde om Hviderusland. Det sker få dage efter, at bølgen af protester imod præsident Aleksandr Lukasjenko begyndte at rulle med fuld kraft ind over Hviderusland, da Lukasjenko valgte at uddele medaljer for ”upåklagelig tjeneste” til 300 politibetjente. Helt præcist var det til den del af styrken, der slog særligt hårdt og brutalt ned på demonstranter, som protesterede imod valget forrige søndag. Selvom Lukasjenko mandag foreslog både en folkeafstemning om grundloven og siden et nyvalg, så vendte han tirsdag tilbage til sin sædvanlige stil - og viste sig igen mindre diplomatiske. Han meddelte ifølge nyhedsbureauet Ritzau, at de militære enheder, han har indsat langs den vestlige grænse, er et svar på udenlandske regeringers udtalelser om situationen i Hviderusland. Han hentyder muligvis til Tysklands vicekansler, Olaf Scholz, som helt åbent har kaldt Lukasjenko en ”diktator, der har mistet befolkningens støtte”. Onsdag vil der blive sagt nye ting om landet, når EU mødes til et ekstraordinært topmøde om Hviderusland. Politiken skriver, at hviderussernes krav er enkelt: De vil have ret til vælge deres ledere ved frie og demokratiske valg uden indblanding fra den ene eller den anden side. Det er en af de faktorer, som EU's stats- og regeringschefer skal tage højde for på det ekstraordinære topmøde onsdag, når de mødes på en videokonference og skal tage stilling til den spændte situation i Hviderusland. ” Udfordringen bliver først og fremmest at tænke fremadrettet og arbejde frem mod en situation, hvor præsident Aleksandr Lukasjenko ikke ser nogen anden udvej end at udskrive nyvalg,” udtaler en diplomat i EU-Kommissionen, som ikke mener opgaven bliver nem. EU-lederne skal forsøge at holde forbindelserne til præsident Vladimir Putin åbne og ikke gentage den fiasko fra EU's optræden i Ukraine i årene op til 2014, hvor EU forsøgte at forankre Ukraine i vest, trods at mindst en tredjedel af befolkningen så mod øst. Præsident Putins reaktion i Ukraine var brutal. Tirsdag havde både forbundskansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron telefonisk forbindelse med præsidenten, der ifølge det tyske referat af samtalen advarede mod ”udenlandsk indblanding”. I en kommentar i Berlingske skriver Jeppe Kofod, udenrigsminister, Socialdemokratiet blandt andet: ”Udviklingen i Hviderusland er gået stærkt siden præsidentvalget 9. august. Valgfusk har ført til en massiv folkelig opstand. Svaret fra Lukasjenkos styre har været voldelige angreb på fredelige demonstranter og presse. Det er helt uacceptabelt. Før valget kaldte jeg Hviderusland for en værdipolitisk skamplet på Europa. Det er desværre blevet bekræftet tifold. Nu er der er brug for international handling. Derfor har EU, også efter dansk pres, handlet hurtigt og besluttet at forberede målrettede sanktioner mod de ansvarlige magthavere i Hviderusland [...] Jeg har fra dansk side presset på for handling og skarpe konsekvenser i både EU og i FN-regi. Også i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde (OSCE) og i Europarådet har Danmark rejst behovet for en klar, kollektiv og konsekvent reaktion. [...] Hviderusland er et af EUs seks østlige naboskabslande, og befolkningen skal vide, at EU-landene står klar til at hjælpe, hvis landet finder en vej i retning af frihed og demokrati. Hvis det sker, er jeg indstillet på, at Danmark gennem vores eget Naboskabsprogram kan yde støtte til Hviderusland. Parallelt vil jeg arbejde for bred opbakning blandt EU-landene til, at indsatser for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfund i Hviderusland styrkes. [...] Det er hverken EU eller Rusland, der skal bestemme, hvilket land Hviderusland skal være. Det skal hviderusserne selv.”

Berlingske skriver desuden, at Hvideruslands ambassadør i Danmark nu på sit lands vegne officielt undskylder efter politiets overgreb mod Berlingskes udsendte medarbejdere under demonstrationerne i Hviderusland. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er klar med kontant støtte til hviderussiske journalister og demonstranter. ”Som ambassadør undskylder jeg den ekstreme situation, I har stået i i mit land. Gud ske lov for, at I har det godt,” siger ambassadør Aleksei Samosuev over telefonen fra Helsinki i Finland. Berlingskes fotograf Asger Ladefoged blev to gange i sidste uge tilbageholdt af hviderussisk politi, mens han dækkede igangværende protester i Minsk. Det blev optaget på video af lokale journalister den ene gang, hvor man ser politiet slå ud efter fotografen, sparke ham og konfiskere hans hukommelseskort med billeder. Udenrigsminister Jeppe Kofod har tidligere udtrykt skarp fordømmelse af Hvideruslands overgreb på journalister og demonstranter og har samtidig været med til at presse på for samlede sanktioner fra EU mod Hviderusland.

I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, journalist blandt andet: ”EU vil udarbejde sanktioner rettet mod myndighedspersoner, der er ansvarlige for volden. Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, uddelte i går medaljer til mere end 300 tjenestegørende i landets sikkerhedsstyrker for eksemplarisk og upåklagelig udførelse af deres tjeneste for nationen - de samme styrker har siden protesterne i Hviderusland mod resultatet af præsidentvalget den 9. august, et manipuleret valg, som Lukasjenko vandt, tilbageholdt mere end 6000 personer, udøvet fysisk vold mod hundredvis og forårsaget to dødsfald. [...] Internationalt følges situationen tæt. EU har meddelt, at man vil udarbejde sanktioner, der personligt ansvarliggør myndighedspersoner for vold mod de protesterende. I Rusland har man åbenlyst rapporteret om politivolden og har ikke appetit på at intervenere som i Ukraine i 2014. I Ukraine endte statssammenbruddet dengang i en åbenlys konflikt mellem Rusland og Vesten og russisk annektering af Krim. Kan EU og Rusland lære af det ukrainske forløb og samarbejde konstruktivt om Hviderusland? Næppe, men alt er i spil i Hviderusland lige nu.”
Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, side 10, 27; Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 8 (19.08.2020)

Prioritede historier

Ny debat: Hvem vinder slagsmålet om EU's budget?
Altinget skriver, at i juli blev EU's 27 stats- og regeringsledere endelig enige om både genopretningspakken, som skal få EU på ret køl efter coronakrisen - og det syvårige EU-budget på i alt 13.580 milliarder kroner. Men trods enighed er kampen om de mange milliarder og debatten langt fra slut. Regeringslederne mangler stadig en blåstempling fra de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, hvor der til store dele af budgettet allerede er flere der er kommet med indvendinger. I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Messerschmidt (DF), EU- og Europarådsordfører, fhv. MEP blandt andet: “Hvad kan man egentlig få for 4.5 milliarder? Det kan nogle gange være svært helt at fange detaljerne, når tallene flyver igennem luften på Christiansborg. Så lad mig være mere jordnær. Vi kunne ansætte 7000 sygeplejersker. Eller 10.000 pædagoger. Eller bygge et mindre supersygehus. Bare for at nævne lidt. Men Mette Frederiksen har valgt noget andet. Da hun op til sommerferiens begyndelse var i Bruxelles, valgte hun nemlig at sende en check for 4.5 milliarder kroner afsted - mod Bruxelles. Ikke fordi coronaen har ramt verden. Nej, den hjælpepakke er slet ikke indregnet i beløbet her. Men fordi EU nægter at reducere sit budget efter brexit. Derfor må andre jo til lommerne. [...] Allerede i dag koster det danske medlemskab af EU os 20 milliarder, som år efter år bliver sendt afsted via finansloven. [...] Enhedslisten sagde fra; og alene takket være De Konservative kunne regeringen mønstre et flertal bag superchecken til EU. Sammen med De Radikale, SF og Socialdemokratiet kan de præcis mønstre 90 mandater. [...] Det er det tyndest mulige flertal. Og allerede derfor burde regeringen naturligvis spørge danskerne. Der er ingen rimelighed i, at det land, som i forvejen betaler mest til EU, nu skal betale endnu mere - og endda uden at blive spurgt. Dansk Folkeparti fremsætter derfor forslag i Folketinget om, at EU-budgettet skal til folkeafstemning”. I et andet debatindlæg på Altinget skriver Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer blandt andet: ”Der er som udgangspunkt altid grund til at glæde sig, når de - nu desværre kun - 27 lande i EU laver store aftaler. EU har været og er fortsat af uvurderlig betydning for dansk erhvervsliv, ikke mindst landbrugs- og fødevaresektoren, og dermed for mulighederne for at sikre den danske velfærd. [...] At aftalen også indeholder en genopretningsfond på 5.600 mia. kr. til at sætte gang i de europæiske økonomier igen efter covid-19, som forhåbentligt snart er under kontrol, er også værd at hilse velkommen. For den store danske eksport fra fødevareklyngen, som udgør mere end 160 mia. kr. om året, er det vigtigt, at økonomierne i de hårdest ramte lande ikke får lov at synke ned i en dyb og længerevarende recession. [...] Lad mig i den forbindelse benytte lejligheden til at aflive en myte, som man jævnligt hører - også fra folk, der burde vide bedre, nemlig at landbrugsstøtte er et særligt EU-fænomen, som holder ikke-konkurrencedygtige landmænd i gang. Det er en ærgerlig blanding af historieløshed og mangel på udsyn, for den fælles landbrugspolitik i EU er dels slet ikke enestående, og dels eksisterer den af helt andre årsager. [...] Mange tror, at en sådan støtte kun eksisterer i EU, men sådan forholder det sig slet ikke. [...] Støtten giver således ikke de europæiske landmænd en fordel, men sikrer dem blot lige vilkår at konkurrere på i forhold til landmænd fra andre regioner. Og at det er vigtigt at have en velfungerende, lokal fødevareproduktion, har vi i corona-tiden fået bevist med al tydelighed.”
Altinget (19.08.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Knald eller fald? Pensionsalder kan afgøre politiske karrierer
Pension fylder mere i det økonomiske regnestykke, da Europas befolkning aldres. Det skriver Jyllands-Posten. Mange EU-lande har haft lukrative pensionsordninger, men i takt med at færre unge skal forsørge flere ældre, så er det blevet vanskeligere at få velfærdsregnestykket til at hænge sammen. OECD gør i sin seneste rapport ”Pensions at a Glance 2019” opmærksom på, at i 1980 skulle 10 mennesker på arbejdsmarkedet forsørge 2 mennesker over 65 år. I 2020 skal de samme 10 forsørge 3, som er over 65 år, og ser man ind i fremtiden til 2060, vil forholdet være 10 mennesker på arbejdsmarkedet og næsten 6 mennesker over 65 år. OEAD skriver, at Østrig, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland nævnes blandt de lande, som har givet pensionister forbedrede forhold. Kun Estland har sat pensionsalderen op, mens den i såvel Italien som Holland enten er blevet sat ned, eller der er kommet nye muligheder for at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.
Jylland-Posten, s. 12-13 (19.08.2020)

Institutionelle anliggender

Derfor vil Ursula von der Leyen beskytte den europæiske levevis
Altinget skriver, at en anklage om hundefløjtepolitik ramte den nykårede formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, da hun i efteråret præsenterede sit nye kommissærkollegie og i den forbindelse annoncerede græske Margaritis Schinas som kommissær for beskyttelse af vores europæiske levevis. Hundefløjtepolitik kommer af en hundefløjte, der er kendetegnet ved, at den kan frembringe en ultrasonisk lyd, som ligger i et frekvensniveau, som kan høres af hunde, men ikke ænses af mennesker. Man kan dermed adressere sin hund uden at genere omkringværende mennesker. I en politik er begrebet en analogi for politisk kommunikation, der er designet til at lyde tilforladeligt for majoriteten, men samtidig indeholder et kodesprog, der resonerer hos en specifik målgruppe. Af Schinas' jobbeskrivelse fremgår det, at han skal koordinere EU's indsats mod terror, udarbejde en ny europæisk migrationspolitik og styrke Frontex' kontrol med Unionens ydre grænser. Den kontroversielle kommissærtitel blev sidenhen ændret fra beskyttelse til fremme af vores europæiske levevis for at sikre, at Schinas blev godkendt af Europa-Parlamentet. ” "Det er ikke nemt for europæiske ledere og institutioner at benytte ord som europæisk identitet eller værdier, for de kommer med en tung ideologisk ballast. Så for ikke at åbne Pandoras æske forsøger de at finde andre udtryk. Her er 'europæisk levevis' bare den seneste formulering," siger Oriane Calligaro, der er lektor i statskundskab ved universitet i Lille og redaktør på antologien 'European Values'.
Altinget (19.08.2020)

Klima

Aktør: Energiøer giver Danmark mulighed for at blive førende i bølgeteknologi
I et debatindlæg på Altinget skriver Kim Nielsen og Erik Friis-Madsen, henholdsvis formand og næstformand i Partnerskabet for Bølgeenergi blandt andet: ”Sommerens politiske delaftale på klima- og energiområdet er et vigtigt skridt mod vores klimaneutrale samfund. Der er tale om et væsentligt første spadestik, og flere stik yderligere skal tages i de kommende år for at bringe os i mål både i 2030, 2040 og 2050. [...] Med de nyligt aftalte energiøer og en omfattende offshore sektor har vi i Danmark en unik strategisk mulighed for at skabe ny vækst og velfærd på ryggen af et nyt teknologi- og eksportfremstød til et globalt marked for vedvarende vind- og bølgeenergi, der i disse år er i eksplosiv vækst. [...] Potentialerne og perspektiverne er store. Ifølge EU Kommissionen kan bølgeenergi i 2050 dække 10 procent af Europas nuværende behov for elektricitet, svarende til det årlige behov i 94 millioner europæiske hjem.”
Altinget (19.08.2020)

Konkurrence

Ekspert: Ny EU-afgørelse er en bombe under jagt på gebyrer
B.T. skriver, at når cirka ni ud af ti danskere i slutningen af hver måned automatisk betaler deres regninger via Betalingsservice, så betaler de typisk 9.75 kroner i gebyr. Knap halvdelen af det beløb går direkte til firmaet Nets, der i går solgte dele af deres forretning til Mastercard for et beløb på 21 milliarder kroner. Inkluderet i salget er det it-system, der trækker penge og gebyrer fra danske konti hver måned. Handlen har været undervejs siden 2019 og blev mandag godkendt af EU-Kommissionen. ”Nets har tjent styrtende på Betalingsservice gennem mange år. Sådan et system er dyrt at etablere, men når det så kører, er det stort set omkostningsfrit at drive. Så når Nets er blevet ved med at tage 4,32 kroner pr. betaling gennem alle de her år, har de virkelig tjent mange penge” siger Jan Damsgaard, der er professor ved CBS. Jan Damsgaard forklarer, at der dog er en god grund til at Nets har solgt denne pengemaskine fra netop nu: ”Sidste år kom der et direktiv fra EU, som skal gøre det billigere for EU-borgere at betale regninger. Det betyder, at du kan få trukket dine regninger direkte fra din bankkonto i stedet for betalingskort eller Betalingsservice. Den service skal bankerne stille til rådighed, og de må ikke tage penge for det”. Jyllands-Posten skriver, at i et opgør med urimelige betalingsgebyrer er konkurrencemyndighederne på vej med en ny rapport bestilt af erhvervsminister Simon Kollerup, men nu blander en ny EU-afgørelse sig i sagen, hvilket er dårligt nyt for Simon Kollerup. EU-afgørelsen falder i forbindelse med kommissionens godkendelse af Nets' salg af sin Corporate Service-forretning med blandt andre den danske Betalingsserviceforretning til amerikanske Mastercard, hvilket er handel til godt 21 milliarder kroner. I forbindelse med afgørelsen fastslår kommissionen, at tjenester som Betalingsservice ”forventes at blive mindre vigtige uanset fusionen, idet de snart vil blive erstattet af mere innovative og billigere løsninger”. ” Vi er naturligvis opmærksomme på EU's fusionsafgørelse, som vil indgå i arbejdet med analysen på linje med andet relevant materiale. EU-Kommissionen har dog et andet fokus end Konkurrencerådets kommende analyse, da EU alene ser på fusionens betydning for konkurrencen, mens analysen vil dække markedet som helhed,” vurdere Claus Galbo-Jørgensen, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Jyllands-Posten, s. 7; B.T., s. 8 (19.08.2020)

Retlige anliggender

Danmark i EU's søgelys for manglende indsats mod hvidvask
Altinget skriver, at i løbet af sommerferien har den danske regering fået en venlig men bestemt opfordring til at få sikret, at Danmark lever op til de fælles EU-regler, som skal forhindre hvidvask og terrorfinansiering via europæiske pengeinstitutter. Hvis ikke det sker, så ender sagen for EU-Domstolen. Det er ikke første men anden gang, at EU-Kommissionen gør den danske regering opmærksom på, at Danmark ikke lever op til det såkaldte fjerde hvidvaskdirektiv, som trådte i kraft i midten af 2017. Erhvervsministeriet og EU-Kommissionen vil ikke oplyse, præcis hvor at EU-Kommissionen mener, at den danske lovgivning stadig halter bagud, da detaljerne i den slags traktatkrænkelsessager er fortrolige. ”Erhvervsministeriet er i samarbejde med andre relevante myndigheder ved at gennemgå Kommissionens udtalelse nærmere og undersøge, om problemet skyldes kommunikation om den danske gennemførelse af direktivet til EU, eller om der er steder, hvor det er nødvendigt at justere i den danske implementering," skriver Erhvervsministeriet i en mail til Altinget. Udover Danmark har også Tjekkiet og Italien over sommeren sendt et skridt nærmere EU-Domstolen for ikke at leve op til de fælles regler.
Altinget (19.08.2020)

Sundhed

WHO-kritik for at hamstre coronavaccine
Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at verdenssundhedsorganisationen WHOs generaldirektør i går sendte en opsang til lande, der tænker for meget på sig selv under coronapandemien. Mange lande sætter egne interesser over andres, når de forsøger at sikre leveringer af kommende coronavacciner, hvilket ifølge WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus gør pandemien værre. ”Ingen er sikre, før alle er sikre,” sagde han. Landene Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Storbritannien og USA har allerede indgået aftaler. EU-Kommissionen har indgået en aftale med britiske AstraZeneca om at købe 300 millioner doser af en vaccine mod covid-19, hvis vaccinen bliver udviklet. Kristeligt Dagblad skriver, at flere potentielle vacciner er i fase 3-test, hvor de afprøves på store grupper mennesker. Her skriver også at EU-Kommissionen allerede nu på vegne af de 27 medlemslande har forhandlet en forhåndsaftale på plads om indkøb af vacciner. Udover at EU har sikret sig retten til at købe 300 millioner doser vaccine, så har de en option på yderligere 100 millioner doser, da hver person muligvis skal have mere end én dosis, vil det i alt give mulighed for at vaccinere omkring 40 procent af EUs borgere.
Berlingske, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 11; Jyllands-Posten, s. 13 (19.08.2020)

Økonomi

Dansk milliardsejr i EU kan blive udhulet
Da statsminister Mette Frederiksen (S) i juli vendte hjem fra budgetforhandlingerne i EU, var hun og flere andre EU-positive partier i Folketinget godt tilfredse, da Danmark sammen med resten af den såkaldte ”sparebande”, bestående af Østrig, Holland og Sverige – i grove træk havde fået indfriet de ambitioner, man gik til forhandlingerne med. Danmark ville fastholde deres udskældte rabatter og få reduceret tilskudsdelen i den nye europæiske genopretningsfond, som regeringscheferne også forhandlede på plads ved mødet. Det lykkedes til en vis grad, for selvom Danmark endte med at skulle betale knap 4,5 milliarder kroner mere om året end de hidtil har gjort, så kom Mette Frederiksen også ud af forhandlingerne med en forøgelse af den milliardrabat som Danmark hvert år får – den gik fra en milliard kroner til 2,7 milliarder kroner. Ifølge Financial Times udgør den økonomiske krise, som er fulgt med coronaviruspandemien ind i Europa nu en ny udfordring mod sparebanden, da det frygtes at deres milliardstore rabatter kan blive ”udhulet” i takt med at den europæiske økonomi går ned i fart, og inflationen stiger.
Berlingske, side 15 (19.08.2020)