Onsdag den 19. december

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: 100 dage til Brexit
Onsdag er der kun 100 dage tilbage og Storbritannien opruster forberedelserne til et ”no-deal” - Brexit. Der er ingen, som kender betingelserne for EU-exitten, da Underhuset ikke har godkendt aftalen, som premierminister Theresa May har lavet med EU. En "no deal" - Brexit vil betyde, at Storbritannien per 29. marts er at betragte som et tredjeland uden nogen særlige fordele. Det skriver Jyllands-Posten. Tirsdag diskuterede topministrene "no deal" på et lukket møde i regeringskabinettet, men blandt andet Financial Times, The Sun og Sky News havde flere detaljer fra mødet, eksempelvis at ministerierne fik besked på, at de skal lægge alt ikkehastende arbejde til side for at koncentrere sig om at forberede landet på "no deal". Det skulle i alt dreje sig om hele 320 forskellige projekter og opgaver at løse. Også erhvervslivet opfordres til at accelerere sine forberedelser til no-deal og 80.000 ledere i eksportvirksomheder vil få en e-mail med en stor fil på 100 sider om "no deal", og der vil også blive igangsat en større annoncekampagne, som skal nå ud til millioner af andre virksomheder, der kan påvirkes af "no deal" og det forventede kaos. Med til mødet i regeringskabinettet havde finansminister Philip Hammond 17 milliarder kroner med, som skal bruges til at forberede "no deal". Med forberedelserne forsøger May-regeringen at vise, at "no deal" bestemt stadig er en mulighed, og at det derfor vil være en god idé for Labour og andre at stemme for hendes aftale med EU og dermed undgå "no deal", som er det hårdest mulige Brexit.

Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”Hvis briterne allerede nu bliver bedt om igen at stemme om EU, vil det være endnu en opvisning i arrogance fra den politiske elite. [...] Når EU-tilhængerne i det britiske parlamentet kritiserer Mays EU-aftale, er det hele tiden med fokus på, at man i stedet for skal holde en ny folkeafstemning. Det er simpelthen ikke at tage borgerne seriøst. [...] Man kunne også have valgt en anden vej. Man kunne have lavet et nationalt forlig, hvor de britiske politikere tilsidesatte deres egne partipolitiske interesser og lavede en aftale om, hvad de gerne ville have ud af forhandlingerne med EU. [...] Frem for den slags seriøst politisk arbejde har store dele af den politiske elite i Storbritannien enten været optaget af deres egne karrieremuligheder (tænk bare på de utallige diskussioner om, hvem der skal være næste leder efter Theresa May) eller kampen for en ny folkeafstemning. En folkeafstemning, som EU-tilhængerne i øvrigt langtfra kan være sikre på at vinde. Men det er en helt anden historie. Kære briter. Det er nu, I skal stå fast. For os alle sammen! Et 'nej' er et 'nej', også når det er et 'nej' til EU!”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: EU sender Italien til tælling – men er ikke nødvendigvis færdig med at slå
Information bringer en analyse af Sydeuropa-korrespondent Martin Gøttske. Han skriver blandt andet: ”Italiens regering lader til at være blevet banket mør af EU i omstridt budgetstrid og skærer nu dybt i sine politiske mærkesager om borgerløn og lavere pensionsalder. Men italienernes forsøg på at tækkes Bruxelles kan vise sig at være utilstrækkeligt, og en milliardstor bøde lurer fortsat som en trussel. [...] Lederen af partiet Lega, Matteo Salvini, advarede så sent som forrige uge om, at hvis EU insisterer på at påtvinge Italien sin sparepolitik, vil italienerne gøre oprør i gaderne. Men nu lader Salvinis frihedskamp til at være fuset noget ud. I denne uge siger han, at regeringens partier er blevet enige om at gennemføre besparelser, som han satser på, at EU vil sætte pris på. Partilederen har slået en ny tone an, og den italienske regering er gået fra at være ubøjelig til at have kastet sig ind i et næsten desperat sidste øjebliks forsøg på at få sit statsbudget for 2019 godkendt af EU-Kommissionen - og dermed fjerne truslen om den milliardstore bøde, som Bruxelles har truet med efter at have afvist Roms tidligere budgetudspil. Kommissionen vil onsdag diskutere, om den skal vende tommelfingeren op eller ned til et nyt budgetudspil, som den italienske regering har præsenteret i 11. time. Budgettet afslører, at Rom har opgivet en stor del af sin modstand og er klar til at skære dybt i regeringens mærkesager. [...] Om der fortsat kan vanke en bøde er dermed uvist - ifølge italienske medier lurer den fortsat som en trussel.”
Kilde: Information, s. 4

Interne anliggender: Nu vil Italien være Kinas bedste ven
Så sent som i 2017 advarede den tidligere italienske centrumregering sammen med Tyskland og Frankrig om, at ikke-europæiske investorer i stor stil opkøber europæiske virksomheder og de skrev blandt andet i et brev til EU-kommissær Cecilia Malmström, at de efterlyste en europæisk mulighed for at screene og eventuelt blokere for investeringer. I praksis handlede brevet om Kina, da Kinas opkøb i Europa var vokset markant i 2016. Lucrezia Poggetti, der er forsker ved Mercator Institute for China Studies i Berlin, siger nu, at Italiens EU-kritiske regering ser kinesiske investeringer som en lokkende cocktail af penge, et alternativ til EU og endda en mulighed for at modvirke migration, og kursskiftet skyldes den italienske økonom Michele Geraci. Det skriver Politiken. ”Når Kina ser en euroskeptisk regering, ser de en mulighed for at fremme deres interesser ved at fremstå som en alternativ partner. På den måde er euroskeptikere et let mål. I Italien er der flere faktorer i spil. En euroskeptisk regering, manglende viden om Kina og et behov for kontanter,” siger Lucrezia Poggetti og fortsætter: ”Den italienske regering har fremhævet Kina som en nøglepartner i at tackle migration.” I 2017 var Tyskland med til at skrive et brev til EU-Kommissionen. ”Det er en stor bekymring, for Italien er ikke et lille land, det er et stort land,” siger Thorsten Benner, der er leder af tænketanken Global Public Policy Institute i Berlin. Lucrezia Poggetti mener dog, at givet Italiens manglende økonomiske og politiske styrke over for Kina, er det naivt at prøve at positionere sig som Kinas primære partner i Europa.
Kilde: Politiken, s. 8

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Vestager: Hvert land bør stille med en mand og en kvinde som bud på kommissærkandidat
Danmarks nuværende kommissær, konkurrencekommissær Margrethe Vestager, mener, at for at sikre mangfoldighed og ligestilling i EU-systemet bør hvert land stille med henholdsvis en kvinde og en mand som kommisærkandidatbud, da det kan medføre en bedre balance mellem kønnene i det europæiske politiske miljø. Det skriver Berlingske. I øjeblikket er der ni kvinder ud af 28 i kommissærkollegiet og formanden for EU-Kommissionen er Jean-Claude Juncker og han var den første, som blev udpeget efter Spitzenkandidat-systemet. Nogle af partierne har de seneste måneder afholdt interne valg for at udpege nye Spitzenkandidater, der formelt fører partiernes valgkamp og som alle bejler til at blive Kommissionens formand. Margrethe Vestager er dog ikke fan af Spitzenkandidat-systemet, da hun ikke bryder sig om den underliggende automatik i, at parlamentet alene skal bestemme, hvem der er i spil. Vestager nævnes i ”Bruxelles-boblen” som et af mange bud på ny formand for Kommissionen, men hun har selv sagt, at hun gerne vil fortsætte som konkurrencekommissær, men det er op til den siddende danske regering efter EP-valgets afslutning at udpege den danske kandidat. ”Ambitionerne er absolut de samme. De er ikke blevet mere positivt modtaget siden sidst,” siger Vestager med et smil. Efter Europa-Parlamentsvalget vil der være kamp om en række politiske topposter, Kommissærkollegiets 27 poster skal besættes og posten som formand for Det Europæiske Råd, der i dag bestrides af Donald Tusk, kommer også i spil.
Kilde: Berlingske, s. 16

Migration: FN til EU: Investér i unge afrikanere eller forbered jer på at få flere migranter
I denne uge skal FN's Generalforsamling godkende den meget omtalte internationale migrationspagt, som forpligter landene til at bekæmpe årsagerne til migration. Lederen af FN's Internationale Fond for Landbrugsudvikling (Ifad), Gilbert Houngbo, advarer om, at dobbelt så mange unge afrikanere vil søge mod Europa, hvis ikke der bliver investeret massivt i Afrikas landbrug nu. "Det er meget simpelt. Hvis vi ikke handler på afgørende vis nu, så vil antallet af migranter blive fordoblet såvel i Europa som internt i Afrika," siger han i et interview med den britiske avis The Guardian, da ledere fra Afrika og EU mødes i Wien i disse dage. Det skriver Kristeligt Dagblad. Professor i migration og leder af center for migration og samfund ved Wits Universitet i Johannesburg i Sydafrika, Loren Landau, vurderer, at EU's nuværende migrationspolitik ligefrem forværrer forholdene i en række afrikanske lande. "I dag handler Europas 'udvikling' af Afrika om tilbageholdelse. Europas succeskriterium for udviklingsbistand er ensbetydende med, at afrikanerne ikke skal flytte sig til Europa. For at opnå dette tilbyder Europa millioner af euro og immunitet til autoritære regimer og styrker samtidig ulovlige økonomierog vold på kontinentet," siger Loren Landau og fortsætter: ”EU kunne bruge sine kræfter langt bedre på at skabe lovlige, humane måder at migrere på. Det kunne være i form af store udvidede migrantarbejderprogrammer og muligheder for at studere og få praktikophold i Europa. I betragtning af Europas aldrende befolkninger kunne den type tiltag gavne både Europa og Afrika, og hvis de europæiske ledere ikke vil gøre det for afrikanernes skyld, så burde de måske gøre det for europæernes egen skyld.”
Kilde: Kristeligt Dagblad

Interne anliggender: Nej, vi kan ikke stole på Huawei
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Medlemmerne af Folketingets forsvarsudvalg modtog i sidste uge et brev fra den kinesiske telegigant, Huawei, som ville forsikre de danske politikere om, at de skam kan stole på Huawei. Det brev burde ansvarlige politikere besvare kort og kontant, for nej, vi kan ikke stole på en virksomhed som Huawei. [...] Kina står for statssponsoreret industrispionage og systematisk personovervågning for at knægte politisk modstand. Heldigvis er ikke kun USA, men også EU og flere vestlige lande ved at indse, at vi skal være mere kritiske over for kinesiske investeringer. EU har vedtaget fælles regler for screening af udenlandske investeringer i kritisk infrastruktur som havne, lufthavne og energiforsyninger, og herhjemme er regeringen på vej med et lovforslag på området. [...] Private virksomheder, som overdrages ansvaret for kritisk infrastruktur, er underlagt statslig kontrol. Det er godt. Men vi skal også sørge for at screene dem grundigt på forhånd: Vi kan ikke overlade driften af det danske elnet og internet til hvem som helst.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Finansielle anliggender: Enhedslisten: Vi har behov for mindre banker – bankunion vil gøre dem større
Altinget bringer et debatindlæg af finansordfører Rune Lund (EL), som blandt andet skriver: ”Vi oplever igen i disse år en risikabel adfærd fra bankerne, der kan føre til nye finanskriser, og vi har været vidne til en lang række skandaler i forhold til hvidvask, skattely og svindel med udbytteskat, der har afsløret en pilrådden kultur og mangel på moral og samfundssind i storbankers øverste ledelser. Der er altså brug for politisk handling. Men EU's bankunion er ikke løsningen. [...] For hvis eurolandene i Den Europæiske Centralbank (ECB) skal beslutte sig for, hvad der for eksempel skal ske med Danske Bank, hvis denne bank måtte komme i krise i en situation, hvor Danmark i fremtiden måtte være medlem af bankunionen, så vil det nok være mere naturligt, at Danske Bank bliver opslugt af Deutsche Bank, end at den bliver overtaget af en mindre dansk bank. [...] Bankunionen skubber på en udvikling i retning af større banker. Det er en stor politisk fejl. Og endnu en grund til, at Danmark ikke bør gå med i bankunionen.”
Kilde: Altinget

Migration: Sådan har Tyrkiet håndteret 3,6 millioner syriske flygtninge
Jyllands-Posten bringer en kronik af Robert Ellis, forhenværende rådgiver i Europa-Parlamentet og Tyrkiet-kommentator. Han skriver blandt andet: ”Man kan drage nytte af de erfaringer, som EU har haft med flygtninge i Tyrkiet, hvis man ønsker at stoppe for asylbehandling i Danmark og i stedet bruger ressourcerne på hjælp i nærområderne. [...] I oktober udkom en undersøgelse lavet af Istanbul Political Research Institute, der interviewede 25 tyrkere i Istanbul. Deres syn på syriske flygtninge er ikke ret meget anderledes end de bekymringer, som mange europæere giver udtryk for. Nemlig at de skulle lære tyrkisk, de er en byrde for økonomien, de interviewede føler sig fremmede i eget land, børnene bliver farlige og kriminelle, når de bliver voksne, kulturelt er de anderledes, og de skulle tage hjem med deres familier. Mikkel Andersson og Niels Jespersen gør i bogen "Eksperimentet, der slog fejl" op med 35 års fejlslagen indvandringspolitik og foreslår et stop for spontan asylansøgning og familiesammenføring i Danmark. I stedet for skal ressourcer omfordeles til hjælp i nærområderne. Det kan godt være, man kan drage nytte af de erfaringer, EU har gjort, i forbindelse med dette storslåede projekt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Institutionelle anliggender: Vestager savner afklaring inden valg
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager savner en afklaring af spillereglerne i EU-Parlamentets liberale gruppe (Alde), før hun tager stilling til, om hun vil være kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen næste år. Både danske partier Venstre og De Radikale er med i Alde, som ledes af Guy Verhofstadt, som drømmer om “Europas forenede stater” og han er føderalist. ”Men det er jeg ikke. Jeg synes, det er en god ting med to kilder til legitimitet (medlemslande og parlament, red.),” siger Vestager i følge Børsen. Hun påpeger, at det er en smule tricky, hvis man for at stå på listen “skal mene det samme som Verhofstadt”.
Kilde: Børsen, s. 20

Grundlæggender rettigheder: Professor fordrejer debat om menneskerettigheder
Altinget bringer en kommentar af Claus von Barnekow, forhenværende ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder. Han skriver blandt andet: ”Professor Mads Bryde Andersen har nu fortalt Altingets læsere, hvad der efter hans opfattelse ville ske, hvis Danmark forlod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Og det kan gøres uden de store konsekvenser, mener professoren. Det må antages, at Andersen dermed mener, at Europarådets regler og principper om, hvorledes organisationens 47 medlemsstater skal opføre sig over for individet, kan politikerne i Danmark som lovgivere og danske domstole som dømmende magt selv udvikle for Danmarks vedkommende og uden ydre indblanding. [...] Det er ikke korrekt, at Danmark ved at opsige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention må forlade EU, skriver Andersen. På hvilken baggrund hævder Mads Bryde Andersen det? Da ikke ved at henvise til ovennævnte svar fra justitsministeren. Justitsministeren fastslår i svaret - på ny i modsætning til Andersens forestillinger - at en opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention endvidere vil kunne få betydning for medlemskabet af EU. Det må antages, at en opsigelse af konventionen, som samtlige 28 EU-medlemsstater deltager i, vil blive mødt med alvorlige indsigelser fra de øvrige medlemsstater og "muligvis krav om udtræden af EU, uanset at der ikke er nogen formel eksklusionsmekanisme i EU's traktatgrundlag." [...] Er Mads Bryde Andersens retspolitiske synspunkter, som han os bekendt blandt fremtrædende jurister er alene om at forfægte, bygget på Brexit-inspireret hokuspokus? Et kommende, nyt svar fra justitsministeren vil næppe svække den antagelse.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: DF’s Dexit-drømme er sunket som Titanic
I Signatur i Politiken skriver journalist Hans Davidsen-Nielsen blandt andet: ”Intet land ved sine fulde fem tager ud på samme jomfrufærd som briterne. Der er ikke meget at grine af i Storbritannien for tiden. Det skulle da lige være den lille film, der ligger frit tilgængeligt på YouTube med titlen 'Brexit: A Titanic Diaster'. [...] Måske er sammenholdet blandt de resterende lande det mest overraskende ved Brexit-balladen, og selv om prisen bliver høj for alle, og ingen siger det højt, har det styrket den hårdtprøvede union. [...] I årevis har EU været vant til dårlig omtale, mens de positive historier som regel drukner i nyhedsstrømmen. Men Brexit må kunne bruges offensivt til at overbevise skeptikerne om værdien i at samarbejde om alt fra klimaforandringer over udlændingepolitik til kampen mod techgiganternes monopoler. For nylig sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, at DF kan glemme alt om en folkeafstemning, og at han aldrig vil stå i spidsen for en regering, der har udmeldelse på sit program. Det er trods alt svært at løbe fra, og det samme har Socialdemokratiet tilkendegivet. [...] Nu har DF pludselig ikke så travlt længere med at få en folkeafstemning. ”Vi skal have en afstemning på det tidspunkt, hvor vi kan se, at den britiske udmeldelse ikke har ført til, at Storbritannien er endt på Atlanterhavets bund,” lyder det nu fra DF's Kenneth Kristensen Berth. [...] Ingen aner, hvad der sker med Storbritannien efter 29. marts, når udmeldelsen træder i kraft. Men det ligger fast, at landet får brug for rigtig mange bureaukrater til at føre beslutningen ud i livet. Holder de ikke normalt til i Bruxelles?”
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Europas værdikamp
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Få ting er så grundlæggende i EU som respekten for retsstaten. Det er på det grundlag, at EU's institutioner og struktur hviler, og det er fuldkommen afgørende, at det også bliver respekteret i de enkelte medlemslande. Just derfor har udviklingen i Polen og Ungarn i de senere år været så bekymrende og undergravende for EU. [...] EU har truet med at fratage Polen sin stemmeret i unionen, men eftersom det kræver enstemmighed, kunne de to lande reelt sikre hinanden. Men nu tyder meget på, at presset på Polen alligevel har virket. Polen er et af de lande, som har fået absolut mest ud af sit EU-medlemskab, og i sidste ende turde regeringen tilsyneladende ikke tage chancer med det. Mandag underskrev Polens præsident en lov, der genindsætter de dommere i den polske højesteret, der mistede deres job tidligere på året, da regeringen brat sænkede pensionsalderen. [...] Det er en sejr for EU, og man kan håbe, at det på længere sigt også kan føre til ændringer i Ungarn. Der har der de sidste dage været voldsomme protester i Budapest, mens Viktor Orbán i stadig voldsommere grad samler magten.
Senest har hans regering smidt det liberale Central European University - der er støttet af George Soros - på porten, og parlamentet vedtaget en lov om en ny forvaltningsdomstol, der kommer under regeringens direkte kontrol. Samtidigt bliver stadig flere medier direkte eller indirekte styret af Orbán og hans allierede. Det er fuldkommen uacceptabelt - og noget, som EU nu med fornyet kraft kan gå ind og kæmpe imod. En oplagt mulighed er at knytte udbetaling af EU-midler til overholdelse af grundlæggende værdier. Orbán har vist sig immun over for skældud fra Bruxelles - men det vil gøre ondt, hvis EU-milliarderne tørrer ud.”
Kilde: Politiken, s. 1

Det digitale indre marked: Nu kan du få indflydelse på EU’s retningslinjer for AI
Ekspertgruppen, som EU-Kommissionen nedsatte i juni til at udforme etiske retningslinjer for brug af kunstig intelligens i EU, har afleveret et udkast til anbefalingerne, som skal være færdige i marts og det sker i god tid, så der er tid til input udefra. Det skriver Altinget. "Hvis folk skal acceptere AI-baserede systemer, skal de have tillid til dem og vide, at deres privatliv bliver respekteret, og at beslutningerne ikke har bias. I den henseende er ekspertgruppens arbejde meget vigtigt, og jeg vil opfordre alle til at byde ind med kommentarer for at hjælpe gruppen med at færdiggøre retningslinjerne," siger kommissæren for EU's digitale indre marked, Andrus Ansip, i en pressemeddelelse.
Kilde: Altinget

Arbejdsmiljø: DTL: Ole Birks ideologi kolliderer med virkeligheden
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL, Danske Vognmænd, som blandt andet skriver: ”For ministre - som for alle andre - gælder det, at hvis man ikke vil komme til verden, så kommer verden til én. Det, kan man roligt sige, var tilfældet, da filippinersagen hos Kurt Beier A/S i Padborg i slutningen af oktober eksploderede, og begrebet "sund konkurrence på et frit bevægeligt transportmarked" fik vendt vrangen ud. Som transportminister Ole Birk Olesen (LA) udmærket ved fra sit glimrende arbejde i Road Alliance, så er social dumping og konkurrenceforvridende forretningsmodeller en ikke ubetydelig del af hverdagen i godstransporten. [...] Ministeren har også kunnet drage nytte af, at EU-domstolen har fastslået, at det ikke er lovligt at afholde sit regulære 45 timers ugehvil i lastbilen, da han som led i finanslovsforhandlingerne sidste år fik en aftale på plads om at tidsbegrænse parkeringen på danske statsrastepladser. Ministeren mangler dog - i samarbejde med justitsministeren - at finde løsningen for, hvordan bevisbyrden i praksis kan løftes af Politiet. [...] Sagen er nu til granskning i EU-Kommissionen, men ministeriet afgav et fremragende svar til Kommissionen, så også den sag skal Danmark nok trække sig sejrrigt ud ad.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: EU-Rettens domme om Femern Bælt-projektet
Den 13. december 2018 annullerede EU-Retten EU-Kommissionens godkendelse af finansieringen af Femern Bælt-projektet fra 2015. EU-Retten begrundede afgørelsen med, at Kommissionen begik en procedurefejl ved ikke at indlede en formel undersøgelsesprocedure og ved ikke at have undersøgt, hvilke betingelser for udbetaling af statsgarantierne der skal fastsættes i låneaftaler mv. ”Der er en række positive budskaber i EU-Rettens domme. Således sætter EU-Retten ikke spørgsmålstegn ved, at Femern Bælt-forbindelsen er samfundsbegrundet. Samtidig vurderer Retten, at det er rimeligt og fornuftigt at antage, at færgeoverfarten Rødby-Puttgarden lukker, når Femern Bælt-forbindelsen åbner,” siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen ifølge Altinget onsdag og fortsætter: ”Jeg noterer mig også, at kommissær Vestager er citeret for, at det er et procedurespørgsmål, der er årsagen til dommens annullation af godkendelsen, og ikke substansmæssige forhold. Samtidig citeres kommissæren for, at sagen om statens støtte til Femern Bælt-forbindelsen - efter hendes vurdering - ikke har noget med statsstøttereglerne at gøre. Kommissionen skal nu arbejde frem mod at træffe en ny afgørelse om finansieringen af Femern Bælt-projektet. Ministeriet er allerede i dialog med Kommissionen, der har fuldt fokus på sagen og vil arbejde hurtigst muligt med den videre proces.”
Kilde: Altinget, onsdag

• Arkiv over EU i dagens aviser