Onsdag den 19. februar

Tophistorier

Vestager vil tæmme kunstig intelligens
Flere af dagens aviser skriver om den nye digitale strategi, som konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, vil præsentere i dag. Meget af strategien kommer til at handle om etisk og ansvarlig brug af kunstig intelligens. "Anvendelse af data og digital teknologi krydser landegrænser. Det er et komplekst område. Det handler om afvejning. Vi har nogle værdier omkring privatlivsfred og overvågning. Det vil vi gerne respektere. Samtidig kan denne teknologi også være gavnlig på nogle områder," siger forsker i kunstig intelligens fra Københavns Universitet, Sune Hannibal Holm, til B.T. Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør for Digital-Europe, som repræsenterer teknologivirksomheder i Europa, mener også, det er en god ide med en strategi på området, og at der skal satses økonomisk på ansvarlig brug af kunstig intelligens. "Vi ser allerede, at det eksempelvis kan bruges til at lytte til stemmen hos en person, der foretager et nødopkald. Derefter kan den vurdere, om personen er ved at få et hjerteanfald. Den kan kigge mange tusinde røntgenbilleder igennem meget hurtigt. På områder som klima, miljø og transport er det også noget, man er nødt til at have en strategi for," siger hun til B.T. I Jyllands-Posten kan man også læse, at Margrethe Vestager onsdag vil fremlægge en plan for, hvordan EU kan kæmpe sig tilbage i den teknologiske kamp mod Kina og USA. I den forbindelse skriver Ole Just, cheføkonom i HK, et indlæg om, at nye teknologier og øget digitalisering indebærer en risiko for større ulighed. Han skriver blandt andet: "Ligeså hurtigt som ordet ”disruption” kom ind i det danske sprog, synes det på vej ud. Selv om begrebet nok har været et hadeord for mange, er det alligevel ærgerligt. [...] Hvordan sørger man for, at alle får del i gevinsterne ved kunstig intelligens, big data og automatisering? Det kan man kun, hvis man påvirker rammerne inden for erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikken. Den tidligere regering tog små, men fornuftige skridt i den retning med initiativer som Digital Hub Denmark og Teknologipagten. [...] Senere på måneden kommer EU-kommissær Margrethe Vestager med et udspil, der bl.a. vil handle om kunstig intelligens. Hvordan tager EU gennem forskning og regulering kampen op mod Kina og USA? Det vil skabe nye muligheder for danske virksomheder. [...] Så der er nok at tage fat på, og arbejdet med at sikre bedre rammer bliver aldrig færdigt. Det kræver en løbende dialog på tværs af regering, arbejdsmarkedets parter og teknologiske eksperter." I Børsen kan man læse, at danske virksomheder frygter, at Vestagers udspil om et mere digitalt Europa, vil betyde tunge regler, som dræber potentialet. Konsulenthuset McKinsey har i en analyse konkluderet, at Europa kan løfte sit bnp med næsten 20 procent, hvilket svarer til 20.000 milliarder kroner over de næste ti år, hvis brugen af kunstig intelligens udbredes. Vestager har signaleret, at hun vil gå efter at skabe forbrugertillid og sætte borgerne i centrum. Det mener professor i datalogi Stephen Alstrup, der også er medlem af Innovationsfondens bestyrelse, er gode intentioner. Alligevel frygter han, at det vil ende ud i mere regulering. "Jeg er ikke i tvivl om, at der er gode intentioner, og jeg er også enig i, at det giver god mening at beskytte borgerne. Men når man ser på, hvordan EU så agerer i praksis - så fungerer det ikke. Se på cookie-reglerne: Hvor mange er egentlig glade for at sidde og bruge tid på at ramme den knap og sige ja tak til cookies?" Børsen skriver også, at Danmark halter bagefter, når det handler om kunstig intelligens, brugen af data og investeringer i digitalisering. Det viser analyser fra blandt andet Innovationsfonden og Mckinsey. Dansk Industris digitale direktør, Lars Frelle, efterlyser en mere offensiv tilgang til den digitale omstilling. "At netop den danske EU-kommissær står i spidsen for EU's indsats på det digitale område burde også anspore den danske regering. Når Vestager er bannerfører i EU - så må vi da for søren også kunne noget herhjemme. Der er en vigtig opgave alene i at udbrede kendskabet og de gode eksempler. Men indtil videre er der desværre ikke noget, der tyder på, at det er en prioritet for regeringen," siger han. Altinget bringer et debatindlæg af formand for Neural AI – Dansk Selskab for Kunstig Intelligens, Younes Subhi. Han skriver blandt andet: "Vores brugerdata er blevet en reel handelsvare med både monetær og politisk værdi, som bliver høstet og handlet uden vores indsigt, samtykke eller indblanding. Der er behov for regulering, som sikrer, at brugere kan følge brugen af deres data. Det indebærer en klar indsigt i den monetære gevinst, som virksomheder tjener på brugernes individuelle data, og hvor pengene kommer fra. [...] Hos Neural AI - Dansk Selskab for Kunstig Intelligens har vi sammen med DTU og visse virksomheder forsøgt at skubbe et initiativ til livs med det danske AI-løfte, men tilmeldingen er frivillig, og den er hverken bindende eller i stand til at ændre dagsordenen hos de internationale techgiganter. Derfor foreslår vi hos Neural AI, at der gennem lovgivning enten på et nationalt eller europæisk plan sikres borgere indsigt i værdien på deres data og kontrol over, hvem der må bruge den. [...] På denne måde kan vi i Danmark og EU tage et første skridt på vej til at give borgerne kontrol over deres egne data, give den brede befolkning en indsigt i dataens værdi og sidst, men ikke mindst, vise den enkelte borger, hvem der har forsøgt at købe deres opmærksomhed.”
B.T., s. 8; Jyllands-Posten, s. 2, 13; Børsen, s. 1, 22-23; Altinget (19.02.2020)

Prioritede historier

Europa skal være klimaneutralt om 30 år. Giver det så mening at uddele en masse støtte til nye gasledninger?
I Information og på Altinget kan man i dag læse en række artikler og debatindlæg, som omhandler klima og miljøforandringer i EU. Information skriver, at selvom EU skal være klimaneutral i 2050, og selvom det kun er to måneder siden, at Europa-Parlamentet erklærede klimaundtagelsestilstand, så ser det ud til, at EU i mange år endnu vil fortsætte med at subsidiere gas og olie med milliarder af euro. Europa-Parlamentet godkendte i sidste uge den såkaldte PCI-liste, som EU-Kommissionen har udformet. Det er en liste med 151 energiinfrastrukturprojekter, som nu kan søge om subsidier fra EU. Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, er ktitisk over for tiltaget. "Det er fuldstændig hul i hovedet. Det vigtigste for den grønne omstilling er ikke, at vi laver nogle nye vedvarende energiprojekter - det er, at vi først og fremmest holder op med at investere i fossil energi," siger hun til Information. Torsdag gik EU's ombudsmand ind i sagen da det frygtes, at det kan 'underminere borgernes tillid', hvis EU på den ene side har et politisk mål om klimaneutralitet, men på den anden side tillader nye subsidier til fossil energi. Information bringer desuden et debatindlæg skrevet af Quentin Gausset, Jens Hoff, Maria Toft Möller-Christensen, som alle er forskere tilknyttet projektet COMPASS. De skriver blandt andet: "Mette Frederiksen er bekymret for, om en grøn skattereform vil få uligheden til at eksplodere. Men de mest velhavende har klart det største CO2-fodaftryk, hvorfor CO2-baseret afgift på forbrug både er klimarigtigt og socialt retfærdigt. Debatten om CO2-afgifter og en grøn skattereform kører for fulde omdrejninger. Men det er fortsat uklart, hvor regeringen står i denne sag. [...] Vores budskab er imidlertid, at der ikke er noget at frygte i forhold til forbrugerne. Der er opbakning i befolkningen både til at ændre levevis for at imødekomme klima- og miljøforandringer og til, at der lægges afgifter på klimabelastende forbrugsgoder. Og desuden vil forbrugsbaserede CO2-afgifter ikke have den sociale slagside, Socialdemokratiet frygter. [...] En omlægning af skatter og afgifter på forbrugssiden, som i højere grad tilgodeser miljø og klima, vil alt andet lige føre til et mere bæredygtigt forbrug. En tøven med at anvende forbrugsbaserede grønne afgifter er derfor også en tøven over for et væld af muligheder for at nå det samlede CO2-reduktionsmål. Samtidigt kan der sagtens findes modeller, der sørger for, 'at uligheden ikke eksploderer'.” Frank Rosager, Tejs Laustsen Jensen og Jacob Stahl Otte, henholdsvis direktør i Biogasbranchen, direktør i Brintbranchen og direktør i Drivkraft Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I de kommende årtier skal hele samfundet omstilles mod CO2-neutralitet. Det er bydende nødvendigt, for at vi kan nå målene i Parisaftalen og bremse den globale opvarmning. Vejtransporten står i dag for cirka 25 procent af Danmarks CO2-udledning, og i 2030 vil den ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning udgøre cirka en tredjedel af udledningen. [...] Vi foreslår konkret en teknologineutral løsning, ved at der i lovgivningen stilles krav til, hvor stort et CO2-aftryk energi til transport må have. Med ambitiøse CO2-fortrængningskrav vil efterspørgslen efter grønne produkter stige markant, og markedet vil sikre, at omstillingen sker så omkostningseffektivt som muligt. Med krav til energileverandørerne om, at CO2-fortrængningen fra de brændstoffer, de sælger, gradvist, men markant, skal øges - også mere end EU's minimumskrav og nå 100 procent inden 2050 - vil der blive sendt et klart signal om, at der skal satses massivt på bæredygtige alternativer med en reel CO2-effekt. [...] Derfor beder vi om teknologineutrale rammer, så vi kan konkurrere på lige vilkår." Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Når vi i Danmark skal slukke for vindmøllerne i stormvejr, minder klimapolitikken mest om en dårlig molbohistorie. Flere vindmøller giver først mening, når efterspørgslen og infrastrukturen følger med. [...] Vi kan give vores tyske naboer en stor del af skylden. De vil hellere producere deres egen strøm end at bruge vores og lukker derfor forbindelsen til Danmark. Til gengæld importerer vi flittigt el fra Tyskland - lavet på kul. Det er blot endnu et eksempel på, at de store lande i EU egenrådigt tryner de små, og med den tyske kommissionsformand Ursula von der Leyens mange skåltaler om en 'European Green Deal' ville det klæde Tyskland at rette ind. Det sker fortsat alt for langsomt. [...] Lige nu sidder et helt Folketing og tripper efter at komme i gang med de forhandlinger, der skal få Danmarks CO2-reduktion til at falde markant frem mod 2030. Dansk Folkeparti er med, og vi venter bare på ministeren."
Information, s. 10-11, 16-17; Altinget (19.02.2020)

Mette F venter lang EU-budgetkamp
Børsen skriver i dag, at statsminister Mette Frederiksen (S) forventer en lang kamp med EU om budgettet for 2021 til 2027. Det sagde hun tirsdag inden et møde i Folketingets Europaudvalg. Torsdag mødes EU's regeringsledere i Bruxelles for at drøfte EU-budgettet. Danmark er sammen med Sverige, Holland og Østrig gået sammen om at stå fast på, at man fortsat vil bidrage med 1 procent af bni til budgettet. Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "I disse uger intensiveres forhandlingerne mellem repræsentanter fra EU's medlemslande om, hvordan EU's finansielle ramme skal se ud for perioden 2021-2027. [...] Man foreslår blandt andet, at medlemslandene skal gå fra at betale 1,0 procent af bruttonationalindkomsten til at betale 1,11 procent af bruttonationalindkomsten i bidrag til EU's budget. [...] Det er lande, som betaler mere til EU-budgettet, end de får igen. Danmark hører sammen med blandt andet Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Sverige og Østrig til i denne gruppe. [...] Forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme er altid noget, hvor repræsentanterne for medlemslandene i EU investerer en masse energi. Denne gang er energien forøget med en ekstra tand. Det skyldes, at Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU's finansiering. [...] Som altid ender EU's kompromismaskine til sidst med at producere et resultat, som ingen af landene er tilfredse med, men som alle kan leve med. Noget tyder på, at det ender et sted omkring det finske EU-formandskabs kompromisforslag - måske med nogle yderligere opprioriteringer af EU-støtten til fordel for den ydre grænsekontrol." Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Stephanie Lose, Mona Striib, Elisa Rimpler, Lene Roed, Jacob Bundsgaard, Anders Bondo Christensen og Mads Bilstrup. Henholdsvis formand, Danske Regioner, formand, FOA, formand, BUPL, formand, HK Kommunal, formand KL, formand, Danmarks Lærerforening og formand, Dansk Socialrådgiverforening. De skriver blandt andet: "Tiden er kommet til et opgør med budgetloven, der siden 2014 har lagt en stram styring ned over den offentlige velfærd i Danmark. [...] Samlet set er serviceudgifterne faldet med 8,5 milliarder kroner fra 2009 til 2018 alene i kommunerne. Derfor er der behov for at ændre budgetloven, så den kan tage bedre højde for virkeligheden i kommuner og regioner og give bedre muligheder for de rette langsigtede løsninger.Danmark har en stærk økonomi og solide offentlige finansieringer. Der er ingen grund til, at den offentlige sektor lægger unødige bånd på sig selv. Vi overfortolker EU-reglerne og tillader kun os selv et underskud på 0,5 procent af BNP, selv om EU giver lov til et underskud på 1,0 procent. [...] Vi foreslår, at budgetloven ændres i retning af mere fleksible flerårige budgetrammer, blandt andet med større mulighed for overførsel mellem de enkelte budgetår. [...] Regeringen bør afsøge mulighederne med EU for, at særligt store og væsentlige investeringer, for eksempel klimainvesteringer, af engangs- eller midlertidig karakter, kan holdes ude af opgørelsen af den strukturelle saldo." På Altinget kan man læse et debatindlæg af finansminister Nikolai Wammen (S). Han skriver blandt andet: "Hvis Kommissionen kommer igennem med sit budgetforslag, vil det danske EU-bidrag øges med seks milliarder kroner årligt. Det er helt ude af proportioner. [...] Meget er sagt og skrevet om regeringens EU-politik, og lad mig slå fast med det samme: Regeringen arbejder for et stærkt og fokuseret EU. Det europæiske samarbejde er vigtigere end nogensinde, for de værdier, som Europa har kæmpet for i årtier - fri og fair handel, internationalt samarbejde, menneskerettigheder og demokrati - er under pres rundt om i verden. [...] Når vi insisterer på mådehold i budgettet, er det ikke udtryk for EU-skepsis. Tværtimod er det udtryk for, at vi ønsker at passe på EU. Og at vi kæmper for et bedre EU: Et EU, der fokuserer på de fælles udfordringer. Et EU, der rykker ud af fortidens gamle strukturer og ind i fremtiden. Et EU, der passer på borgernes penge. Det er at tage EU alvorligt som politisk projekt." Altinget bringer desuden et debatindlæg af Anders Ladefoged, Europapolitisk chef i Dansk Industri. Han skriver blandt andet: "Forhandlingerne om EU's budgetramme har bevæget sig ind i en højspændt fase. DI opfordrer til at prioritere investeringer i grøn omstilling, digitalisering, forskning og infrastruktur. Det er nemlig afgørende for europæiske og danske virksomheders konkurrencekraft. Skal det lykkes, kræver det politisk vilje til at finde et kompromis mellem EU-landenes interesser. Hvor stort skal EU's budget være? Hvem har betalt for meget? Hvad skaber værdi? Bølgerne går højt i forhandlingerne om EU's budgetramme for 2021-2027. Faktisk så meget, at EU-præsident Charles Michel har indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde 20. februar. Målet er at få EU-landene til at nærme sig hinanden, så der kan nås et budgetforlig i 2020. [...] Vi håber derfor, at EU-landene vil gå til forhandlingerne med kompromisvilje og konkurrencekraften for øje." Margrethe Auken (SF) og Kira Marie Peter-Hansen (SF), begge medlemmer af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Så er det ved at være oppe over med EU's næste syvårige budget, der skal løbe fra 2021-2027. Kommissionen præsenterede sit udkast for knap to år siden, Folketinget har givet forhandlingsmandat til regeringen, og Europa-Parlamentets position ligger klar. I denne uge mødes EU's stats- og regeringsledere så på et ekstraordinært topmøde, hvor de måske bliver enige om et budget, som så kun mangler Europa-Parlamentets godkendelse. [...] I Den Grønne Gruppe mener vi, at mindst halvdelen af budgettet skal gå til klima, og det skal ske på baggrund af reelle indikatorer. Kampen mod klimakatastrofen er alvor. [...] Danmark har traditionelt været et land, de andre lytter til, når der bliver talt klima. Bare se på vores egen nye klimalov som mange af vores europæiske kollegaer kigger misundeligt på. Danmark bør være en grøn og humanistisk stemme i Rådet."
Børsen, s. 22; Altinget (19.02.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Nye jobtal får ikke minister til at slå alarm: “Der er stadig en tilvækst”
I Børsen kan man læse, at den lave tilgang af udenlandsk arbejdskraft i 2019 ikke bekymrer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). "Det hører med til billedet, at der stadig er tale om en tilvækst. Det er ikke sådan, at udlændinge decideret forlader Danmark. Vi bliver ved med at få flere udlændinge, der arbejder i Danmark, og der har aldrig tidligere arbejdet så mange udlændinge i Danmark, som der gør lige nu," siger han. Omvendt vækker det bekymring i Venstre. "Det er et skridt i den rigtige retning. Men det er også et skridt, der er så lille, at ikke engang Finansministeriet kan sætte tal på, hvordan det vil påvirke beskæftigelsen. Vi mangler, at alvoren snart går op for regeringen," siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V). Før valget forsøgte VLAK-regeringen at få lempet på reglerne for udenlandsk arbejdskraft og særligt sænket lønnen på beløbsordningen for ikke-EU-lande. Men der kunne ikke findes flertal, da DF og Socialdemokratiet advarede om løndumping og henviste til, at der var masser af ledige at tage af i EU.
Børsen, s. 20-21 (19.02.2020)

Det digitale indre marked

Vi frygter cyberkriminalitet mere, end EU-naboerne gør
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at danskerne frygter cyberkriminalitet mere end deres europæiske naboer. Statistikken kommer fra EU-kontoret Eurobarometer, og omfatter svar fra 1.013 danskere og 27.607 svar fra alle medlemslande. Ifølge Eurobarometers måling er 85 procent af de adspurgte danskere bekymrede for, at deres personlige informationer ikke bliver håndteret sikkert. Det europæiske gennemsnit ligger på 76 procent.
Jyllands-Posten, s. 2 (19.02.2020)

Finansielle anliggender

Regeringen svigter i diskussionen om bankunionen
Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Før jul kom regeringens rapport om, hvordan et dansk medlemskab af bankunionen vil stille os. Konklusionen var klar: “Der er mange forhold, der taler for dansk deltagelse i banksamarbejdet. [...] Helt overordnet er formålet med bankunionen at sikre, at banker og kreditinstitutter med et EU-tilsyn i ryggen selv skal betale, hvis det går galt. Som efter finanskrisen, hvor man løste private problemer med offentlige penge. Med bankunionen løser man private problemer med private penge, som det burde være. [...] Jeg vil meget gerne høre, hvad regeringen egentlig mener om dansk deltagelse i bankunionen. Som eneste danske medlem af Europa-Parlamentets arbejdsgruppe for bankunionen er jeg klar til at diskutere."
Børsen, s. 2 (19.02.2020)

Grundlæggende rettigheder

Professor problematiserer belæg for statsministerens udtalelser om antisemitisme på 'den yderste venstrefløj'
I Information kan man læse, at statsminister Mette Frederiksens (S) tidligere udtalelser, i et interview med Berlingske, om antisemitisme på den yderste venstrefløj, problimatiseres af Lars Dencik, der er professor i socialpsykologi på RUC. I interviewet talte statsministeren om, at der i mange år har været et fokus på antisemitisme fra den yderste højrefløj, men at hun også så indvandrermiljøer og dele af venstrefløjen som arnested for en stigende antisemitisme. Det viser sig nu, at EU-undersøgelsen, som statsministeren byggede sin udtalelse på, ikke giver belæg for at sige, at antisemitisme kommer fra den yderste venstrefløj. "Vi ved kun, at forøveren i 27 procent af tilfældene af antisemitisme beskrives som 'nogle med venstreorienterede politiske holdninger'. Om de er på den yderste venstrefløj eller socialdemokrater? Det ved vi ikke. Men vi ved også, at forøveren endnu oftere, i 34 procent af tilfældene, beskrives som nogen med ekstreme islamistiske holdninger," siger Lars Dencik. Information har bedt Statsministeriet om en kommentar i forhold til Lars Denciks udtalelser, men 'Statsministeriet har ikke yderligere kommentarer end dem, der allerede er givet af justitsministeren,' lyder det fra ministeriet.
Information, s. 6-7 (19.02.2020)

Institutionelle anliggender

Fy fy skamme
I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Må man røbe verdens ondskab, må man bande, når man taler? Må man tale om sit kønsliv, vise drab på grindehvaler? Omskrivningen af den berømte sang med Omsen og Momsen i skikkelse af Jess Ingerslev og Tom McE-wan om grænserne for børns frie udfoldelse er blevet aktualiseret af kulturminister Joy Mogensen, som vil indføre en mærkningsordning for dansk børne- og ungdoms-tv. Alt for mange i de yngste aldersgrupper bliver nemlig udsat for krænkende indhold og upassende markedsføring foran skærmen, forklarer ministeren - uden at spilde tiden på at dokumentere sin påstand - og derfor vil regeringen implementere et EU-direktiv på området så vidtgående som muligt. Det betyder skærpelse af reglerne for reklamer og indførelse af aldersmærkninger på børne-tv. [...] Børn vokser bedst uden alt for rigide aldersbestemte kasser, og især DR har en prisværdig tradition for at tale til børn og unge i øjenhøjde og gennem eksperimenterende indhold, farverigt sprog og nysgerrige formater at skabe en rummelig kultur, hvor der er plads til fejlskud. Det er denne tradition, kulturministeren nu sætter snubletråd op for. Mere relevant havde det været at bruge Danmarks stemme i EU til at lægge pres på Holland og Irland, hvor Netflix og YouTube har hjemme juridisk set, for her er der virkelig behov for en voksen.
Politiken, s. 1 (19.02.2020)

Historien kaster lange skygger
Forhenværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Premierminister Leo Varadkar fra Fine Gael sagde i efteråret, at han hellere ville lukke ulvene ind i Irland igen end danne et regeringssamarbejde med Sinn Féin. [...] Sinn Féin hævder, at partiet for længst har afbrudt enhver forbindelse til IRA. Og Brexit har skabt en helt ny situation i irsk politik. Alle irske partier har, med større eller mindre stemmestyrke, ønsket en samling af Irland, men Langfredagsaftalens åbne grænse mellem Irland og Nordirland gjorde sagen mindre påtrængende. [...] Det samme gjorde den magtdeling i Nordirland, som førte til et regeringssamarbejde mellem ærkefjenderne i Sinn Féin og de nordirske protestantiske unionister. Det blev afbrudt i 2017, men genoptages nu. Risikoen for, at Brexit vil genindføre grænsen, har skabt bekymring i begge lejre. Indtil videre har den britiske regering udskudt problemet ved at aftale med EU, at grænsen lægges i det irske hav, så Nordirland reelt bliver en del af EUs indre marked. Men det er kun holdbart, hvis det lykkes at få en aftale mellem UK og EU om fortsat britisk medlemskab af det indre marked. [...] Historien kaster lange skygger. Men der er også sket en udvikling i de senere år, hvor det strengt katolske Irland har slækket på mange ting, lige fra abortpolitik til homoseksuelle ægteskaber - og hvor Irland har nydt godt af en stærk økonomisk udvikling gennem EU-medlemskabet."
Berlingske, s. 23 (19.02.2020)

Interne anliggender

Hummelgaards løftebrud
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: "Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) begår et tydeligt løftebrud ved at love et og gøre noget andet. Før Europaparlamentsvalget lovede Socialdemokratiet en såkaldt 'social protokol'. [...] Sidste uge kunne man således læse i Berlingske, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) 'desværre' har opdaget, at en sådan tillægsprotokol til Lissabontraktaten kræver en decideret traktatændring. [...] Jeg husker ellers tydeligt socialdemokraterne under EP-valgkampen. Der slog de ivrigt på EU og beskyldte fællesskabet for at bane vejen for social dumping og skattefusk. [...] EU er for mange danskere langt væk, og jeg skal være den første til at indrømme, at EU-lovgivning ofte er kompliceret - men det er simpelthen ikke i orden at udnytte det til at narre vælgerne!"
Ekstra Bladet, s. 22 (19.02.2020)

Minister holder liv i loft over engelsksprogede uddannelser
Jyllands-Posten skriver, at regeringens aftale med dens støttepartier om, at et loft over optaget på engelsksprogede uddannelser skulle afskaffes, ikke bliver til noget i 2020. Det mener Enhedslisten er dybt skuffende. "Det er dybt skuffende, at ministeren ikke leverer på det, vi har aftalt," siger siger uddannelsesordfører Mai Villadsen (EL). Både De Radikale og Enhedslisten havde ønsket at fjerne loftet, men uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), slog på et samråd tirsdag fast, at loftet er 'den bedste vej, vi kender' til at bremse de stigende SU-udgifter. Årsagen er stigende SU-udgifter til EU-borgere, som ifølge nye tal rundede en halv milliard kroner i 2018.
Jyllands-Posten, s. 8 (19.02.2020)

Klima

Sprøjtemidler forbydes efter dansk pres
B.T., Altinget og Jyllands-Posten bringer i dagens udgaver en meddelelse om, at forbrugerne i hele EU fremover er beskyttet mod sprøjtemidlerne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl på importeret frugt og grønt. Det blev vedtaget i EU i går. "Vi skal ikke tillade sprøjtemidler, der udgør en risiko for forbrugerne, og jeg er meget tilfreds med, at vi med det her forbud får beskyttet både danske og europæiske borgere," udtaler fødevareminister Mogens Jensen (S) om sagen.
B.T., s. 7; Jyllands-Posten, s. 2; Altinget (19.02.2020)

Sikkerhedspolitik

På kanten af en ny krig
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Elvir Pelecevic, BA i Østeuropastudier. Han skriver blandt andet: "I Bosnien-Hercegovina udspiller der sig for tiden en dramatisk situation, som risikerer at kaste landet ud i en alvorlig konflikt på linje med den blodige og bestialske krig, der hærgede disse kanter i begyndelsen af 90'erne. [...] I mellemtiden ser EU og EU's høje repræsentant i Bosnien-Hercegovina, Valentin Inzko, passivt til. I stedet for at forhindre, at der igen opstår en alvorlig brand i hjertet af Europa, venter EU med at reagere og handle, til branden allerede er brudt ud."
Ekstra Bladet, s. 22 (19.02.2020)

Udenrigspolitik

Europa er nødt til at indse, hvad det er, Kina står for
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af George Soros, bestyrelsesformand for Soros Fund Management og Open Society Foundations. Han skriver blandt andet: "Hverken den europæiske offentlighed eller europæiske toppolitikere og erhvervsledere forstår fuldt ud truslen fra Kina under ledelse af Xi Jinping. Selvom Xi er en diktator, der bruger avanceret teknologi for at kontrollere det kinesiske samfund, anser europæerne primært Kina som en vigtig samarbejdspartner. [...] Siden Maj 2019, hvor Huawei kom på den amerikanske Entity List, har det amerikanske handelsministerium flere gange givet Huawei tre måneder lange dispensationer for ikke at ramme selskabets amerikanske underleverandører. [...] Efter Xi er kommet til magten, har Huawei mistet retten til selv at bestemme. Ligesom alle andre kinesiske selskaber skal Huawei følge KKP's ordrer. Indtil 2017 var denne regel underforstået, men med vedtagelsen af en ny lovgivning samme år blev det en formel forpligtelse. [... ] EU står over for en enorm udfordring: Det ellers tavse proeuropæiske flertal har givet udtryk for, at den primære bekymring for dem er klimaforandringer, men medlemslandene kan ikke blive enige om finansieringen, og de går mere op i at tilfredsstille Xi end i at opretholde det transatlantiske forhold. [...] Xi skal i september mødes med stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande på et topmøde i Leipzig. Hvis han ikke bliver holdt ansvarlig for og udspurgt om sin manglende overholdelse af menneskerettighederne, særligt i Tibet, Xinjiang og Hongkong, må europæerne indse, at han da vil få en tiltrængt politisk sejr."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (19.02.2020)

Nu går EU i gang med en ny strategi: "Der er masser af muligheder i Afrika"
Altinget skriver, at når Afrikas landes økonomi vokser, så giver det mange nye muligheder for Europa. Både politisk og i forhold til investeringer. Det er en af de muligheder, som EU skal udnytte. Derfor skal EU have en ny strategi over for Afrika. Sådan lyder en af de hovedopgaver, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har tildelt den finske kommissær for internationale partnerskaber, Jutta Urpilainen. Altinget har spurgt Jutta Urpilainen, hvorfor der er brug for en ny strategi og hvad hun vil med den. "Min prioritet for strategien er at ændre selve fortællingen om Afrika i Europa. Alt for ofte hører vi fortællingen gennem de negative ting som konflikter og problemer. Der er selvfølgelig forskellige slags lande i Afrika, men der er også rige muligheder. Der er mange unge mennesker, som repræsenterer muligheder og håb," siger hun og understreger, at EU ønsker at gå fra et donor-/modtager-forhold til et ligeværdigt samarbejde med Afrika. Det er udviklingsminister Rasmus Prehn (S) enig med kommissæren i. "Vi skal koordinere tæt med den Afrikanske Union, og det har været noget af det, der har været et problem tidligere - at Afrika i høj grad har opfattet forholdet som noget, der kom oppefra og ned i stedet for noget, der sker i dialog og samarbejde," siger han.
Altinget (19.02.2020)

Økonomi

Coronavirus giver et stort dyk i erhvervstilliden i Europa
Den negative udvikling i forbindelse med Coronavirussen har yderligere svækket euroen over for dollaren. Det skriver Jyllands-Posten. "Det er frygten for de negative konsekvenser for verdenshandelen af coronavirusepidemien i Kina, der sender indekset ned, hvilket fremgår af, at det i særlig grad er de eksportorienterede sektorer af økonomien, hvor den økonomiske stemning er faldet markant," lyder det fra professor Achim Wambach, leder af Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW) i Mannheim. Tyskland, som har Europas største økonomi, er særligt sårbar i kraft af den store eksport til blandt andet Kina samt afhængighed af halvfabrikata produceret i Kina. Siden årsskiftet er euroen faldet 3,5 procent over for dollaren, og tirsdag kostede en euro blot 1,08 dollars, hvilket er den laveste kurs siden april 2017.
Jyllands-Posten, s. 12 (19.02.2020)