Onsdag den 19. juni

Tophistorier

Euro mistede styrke efter Draghi-udmelding
Flere af dagens aviser skriver, at efter Den Europæiske Centralbanks chef, Mario Draghi, tirsdag gik på talerstolen i Portugal til bankens årlige pengepolitiske møde, mistede Euro noget af sin styrke. Inden Draghi gik på talerstolen, skulle der omkring 1,1240 dollar til en euro - men efter talen var euroen tirsdag eftermiddag svækket til 1,1197 dollar per euro. Børsen skriver, at Draghi i sin tale slog ned på, at yderligere lempelser i pengepolitikken kan blive nødvendige, såfremt vækstudsigterne ikke bliver bedre. Han nævnte også inflationen, som han sagde skal tilbage til et bæredygtigt niveau i overensstemmelse med bankens målsætning. Ifølge Mathias Rømer Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, er lave inflationsforventninger en farlig cocktail for ECB-direktører, fordi forventningerne risikerer at bide sig fast på alt for lave niveauer. I eurozonen har inflationsforventningerne aldrig været lavere. ”ECB's målsætning om at holde inflationen i underkanten af 2 pct. er ganske enkelt truet på livet. Derfor åbner Draghi op for at sætte renten yderligere ned og begynde at opkøbe obligationer for nye penge igen,” mener Mathias Rømer Sproegel. Jyllands-Posten henviser til en kommentar af Mathias Rømer Sproegel, hvor han blandt andet skriver: ”Vi vurderer, at ECB i de kommende uger nøje vil studere, hvilke muligheder den har for at lempe pengepolitikken yderligere. Investorerne indregner nu, at ECB sænker styringsrenten til december 2019.” Jyllands-Posten skriver yderligere, at samtidig med at Mario Draghi i ECB Forum on Central Banking 2019 til deltagerne på det årlige pengepolitiske møde, så kunne det ansete Ifo Institute i München offentliggøre sin seneste prognose for tysk økonomi, hvilket er en vækst på blot 0.6 procent i år i Europas største økonomi. ”Den økonomiske udvikling er splittet. Den eksportorienterede fremstillingsindustri, der svarer for en fjerdedel af værdiskabelsen, er i recession. Omvendt oplever den indenlandske serviceindustri og byggeindustrien en robust og til tider stærk vækst,” siger professor Timo Wollmershäuser, der er ansvarlig for Ifo Institutes økonomiske prognoser. I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør blandt andet: ”Ikke overraskende tog ECB-formanden, Mario Draghi, i går endnu et afgørende skridt i retning af mere pengepolitisk hjælp til den skrantende europæiske økonomi. Det er dog svært at se, hvad centralbanken kan gøre for at skabe mere vækst, og ECB er nu i overhængende fare for at gøre mere skade end gavn. […] Mens den finansielle verden venter på udmeldinger fra den amerikanske centralbank, benyttede chefen for den europæiske pendant, Mario Draghi, anledningen til at sætte dagsordenen i de finansielle markeder. Under den lidet ophidsende overskrift ”20 år med ECBs pengepolitik” fulgte Draghi op på det pengepolitiske møde tidligere på måneden, hvor vækst og inflationsprognoser var blevet nedjusteret. […] Samtidig blev euroen svækket, hvilket prompte udløste et vredt tweet fra præsident Donald Trump, der igen anklagede ECB for bevidst at styrke europæiskevirksomheders konkurrenceevne gennem en svag valuta. Det er en anklage, der ikke er uden berettigelse. […] Markedsreaktionen afspejler netop, hvorfor yderligere tiltag fra ECB er forbundet med betydelige risici. […] Til gengæld steg de italienske bankaktier, fordi formuleringen både var en direkte redningsbåd til de kriseramte banker, og fordi italienske banker ejer store mængder statsobligationer, der steg i værdi. […] Problemet er, at mens ECBs ”whatever it takes”-politik nok reddede euroområdet under krisen i 2012, så er Frankfurt i stigende grad impotent i forhold til de udfordringer, som euroområdet står for. Draghi kan med sine løfter endnu engang sparke diskussionen om pengepolitisk normalisering ud i fremtiden, men ECB risikerer nu at gøre ondt værre.”
Børsen, s. 20, 23, 29, 30, 32; Berlingske, s. 13, 15; Jyllands-Posten, s. 10-11, 16; (19.06.2019)

Prioritede historier

Boris Johnson øger sit forspring
Flere af dagens aviser skriver, at den tidligere udenrigsminister og EU-modstander Boris Johnson igen øger sin stemmeandel ved en partiafstemning om formandsposten hos de britiske konservative. Ved tirsdagens afstemning fik Johnson 126 stemmer mod 114 stemmer ved første runde. Nummer to ved afstemningen er Jeremy Hunt, udenrigsminister, der fik 46 stemmer. Nummer tre er Michael Gove, miljø- og fødevareminister, der fik 41 stemmer. Information skriver, at de mere end 300 konservative medlemmer fra parlamentet skal stemme, indtil der blot er to kandidater tilbage i kampen om posten. Nu er der fem kandidater tilbage. Processen skal munde ud i, at Theresa Mays afløser kan præsenteres i slutningen af juli. Politiken skriver, at taberen ved tirsdagens afstemning blev den tidligere Brexitminister Dominic Raab, der med kun 30 stemmer nu er elimineret fra formandskampen. De fem kandidater, der er tilbage i kampen om formandsposten er udover Johnson, Hunt og Gove, den internationale udviklingsminister, Rory Stewart og indenrigsminister Sajib Javid, der fik henholdsvis 37 og 33 stemmer. Flertallet af de konservative partimedlemmer vil acceptere store ofre for at få Brexit til at blive til noget. En ny meningsmåling blandt de konservative medlemmer, lavet af YouGov, viser, at 63 procent vil være parate til at acceptere, at Skotland forlader Det Forenede Kongerige, for at få Brexit igennem.
Jyllands-Posten, s. 9; Politiken, s. 2; information, s. 7; B.T. Metro, s. 4; Ekstra Bladet, s. 10 (19.06.2019)

EU kræver klarhed af Danmark
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen kræver, at Danmark redegør for, hvordan de vigtige klimamål skal opnås. Der peges på flere mangler i udkastet til den nationale plan fra den afgående VLAK-regering – en plan der er lagt frem til 2030. ”Kommissionen henstiller, at Danmark tager skridt mod at redegøre for sin plan om at nå drivhusgasmålet for 2030 for emissioner, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem,” lyder det. Børsen beretter, at kommissionen blandt andet skriver følgende til Danmark: ”Planerne er dog stadig mangelfulde med hensyn til vedvarende energi og energieffektivitetsbidrag, hvorfor det vil kræve en styrket fælles indsats at nå EU's overordnede klima- og energimål”. Ifølge Altinget er Danmark dog langtfra det land, der får de værste anmærkninger fra EU-Kommissionen, men der er ti henstillinger til Danmark, som alle rammer ned i de tre klimamålsætninger, som EU har sat sig for 2030. ”Det undrer os ikke spor, at EU nu gør opmærksom på, at Danmarks indsats for energieffektivisering skal op i gear. Den nyeste energiaftale fra 2018 nedprioriterer nemlig energieffektivisering gevaldigt, og det er ikke godt for klimaet," siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen. I et debatindlæg i Politiken skriver Kaare Riis Nielsen, rådgiver blandt andet: ”Med fare for at romantisere fortiden var der engang politisk lederskab, hvor Danmark turde gå foran. Hvor f.eks. satsning på vindmøller og høje miljøstandarder bragte os positiv omtale, renere miljø og stærke globale konkurrencepositioner. Hvornår er Danmark sidst gået foran? […] Tiden er inde til, at Danmark forlader EU's midterfelt og viser, at vi er andet end smykkelov, lukkethed og uambitiøs klimapolitik. […] En ny S-regering kan passende tage et opgør med den herskende myte om, at det 'koster' at gå foran med f.eks. strengere krav miljøbeskyttelse. […] 'Tab af jobs og konkurrenceevne' trumfkortet mod ambitiøse klimamål og miljøbeskyttelse benyttes effektivt som pression herhjemme og internationalt, når ambitiøse politikere, virksomheder og miljøorganisationer søger at realisere politiske mål. […] Budskabet til Socialdemokratiet må være, at manglende klimahandlingfremmer ulighed - ikke omvendt. Der er solid dokumentation for, at effektiv miljøregulering kan fremme den nødvendige innovation og samtidig levere offentlige goder som renere miljø og mere konkurrencedygtige industrier til de globale markeder.” I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S) blandt andet: ”Valget til Europa-Parlamentet blev Danmarks første klimavalg. Den grønne dagsorden dominerede valgkampen, og alle partier talte om at gøre mere for klimaet. […] I valgkampen talte alle om klima. Det er godt, for ifølge FN's klimapanel har vi få år til at igangsætte radikale og "hidtil usete forandringer" af vores samfundsøkonomi for at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius. […] Europa-Parlamentet spiller en helt afgørende rolle, hvis det skal lykkes. EU har før gået foran på den grønne omstilling. Da man indgik Kyotoaftalen i 1997, var EU den centrale drivkraft. Forud for topmødet i København spillede EU ud med de dengang mest ambitiøse målsætninger frem mod 2020. […] Desværre har et flertal af EU's politikere - både i Europa-Parlamentet og Ministerrådet - i alt for lang tid prioriteret kortsigtede økonomiske gevinster over klodens fremtid. […] Så sent som sidste år, da Europa-Parlamentet stemte om at øge målsætningen for, hvor energieffektiv vores samfundsøkonomi skal være til 40 procent i 2030, stemte Venstres Morten Løkkegaard i Europa-Parlamentet imod. […] Det nye Europa-Parlament får en afgørende indflydelse på, om EU igen sætter sig i den grønne førertrøje. Vi har få år til at handle, og vi kan ikke regne med, at hverken USA eller Kina tager teten. Der er brug for EU, og Europa-Parlamentet bliver afgørende i den indsats. […] Klimapolitikken er tidens allerstørste udfordring, og det er nu, vi rykker i Europa-Parlamentet.”
Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 6; Børsen, s. 20; Altinget (19.06.2019)

Mercosur-aftale nærmer sig
Børsen skriver, at det ifølge EU's svenske handelskommissær Cecilia Malmström nu trækker op til enighed om en handelsaftale mellem EU og Mercosur, den sydamerikanske handelsblok. Det fastslår hun i et interview med Børsen. ”Hver gang jeg har fået det spørgsmål de sidste fem år, har jeg svaret, at vi er der næsten. Men vi har gjort store fremskridt på det seneste, og mit mål er at afslutte forhandlingerne i løbet af mit mandat. Og det tror jeg, er realistisk,” siger Malmström, der stopper som konkurrencekommissær den 31. oktober. Mercosurlandene, der tæller Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay har ellers ikke tradition for at indgå handelsaftaler – og EU har i 20 år forhandlet med blokken nærmest uafbrudt. ”Vi kan blive den første partner til at lande en aftale med Mercosur. Det vil have en enorm værdi, og i dette klima med øget protektionisme i verden vil en aftale sende et signal til verden om, at frihandel er en god ting,” siger Malmström. Mens forhandlingerne om en handelsaftale med den sydamerikanske handelsblok fortsætter, er EUs forhandlinger med USA om blandt andet at undgå straftold på biler endnu ikke gået i gang. Da Cecilia Malmström tilbage i april fik mandat til at lande en handelsaftale med USA, spåede hun, at en sådan aftale hurtigt kunne komme i stand på trods af en række uoverensstemmelser, men de ambitioner ser dog ikke ud til at holde. ”Forhandlingerne om toldsatser er ikke startet endnu. Vi har sagt, at vi er klar til at begynde forhandlingerne, vi har været klar i flere måneder til at lave en begrænset handelsaftale på industrivarer, men USA er ikke klar,” siger Malmström. Grunden til forsinkelserne i forhandlingerne tilskriver Malmström, at USA ønsker at inkludere landbrugs- og fødevareområdet. For 11 måneder siden mødtes EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og den amerikanske præsident Donald Trump i Det Hvide Hus for at indgå en våbenhvile i handelskrigen mellem parterne. ”Vi skal gøre noget for at se, om vi kan genopbygge tilliden ved at enes om noget hurtigt og nemt og ikke bruge årevis på svære emner. Og det er derfor landbruget ikke kan være med. Der er også besværlige ting fra deres side,” siger Malmström.
Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef hos Dansk Erhverv, mener, at mens EU prædiker frihandel og hylder det multilaterale samfund, så har flere medlemslande på det seneste ikke praktiseret den samme åbenhed. ”Både i forhold til tredjelande og på det indre marked har vi desværre set en stigende grad af protektionisme. Det er voldsomt problematisk, for det skaber massive værdier for dansk erhvervsliv, at vi kan have frie handelsforhold. Men problemerne håndteres ikke ved at lukke sig om sig selv og gøre det samme. Det er uskønt,” siger Lasse Hamilton Heidemann. Cecilia Malmström mener ikke, at EU som sådan er blevet mere protektionistisk. Hun deler dog Lasse Hamilton Heidemanns holdning om, at det ikke løser konkurrenceudfordringerne i EU at indføre egne protektionistiske barrierer. “Jeg oplever ikke en generel stigning, men nogle af forslagene er protektionistiske. Man kan ikke bekæmpe Kina ved at gøre de samme ting i Europa. Vi skal gøre det på vores egen måde via investeringer i forskning og udvikling,” siger hun. I en analyse i Børsen skriver Morten Buttler, EU-korrespondent blandt andet: ”Det går ikke helt efter planen for den svenske handelskommissær Cecilia Malmström og EU i forsøget på at lande en begrænset handelsaftale med USA. Parterne kan ikke enes om, hvad der skal og ikke skal inkluderes i aftalen. USA vil fortsat have landbrugs- og fødevareområdet inkluderet, men EU ved, at de forhandlinger i så fald vil tage årevis. […] I stedet håber EU at kunne lande en hurtig og brugbar aftale med USA om bl.a. at lette regelbyrderne og ensarte standarder for erhvervslivet plus en toldaftale på udvalgte industrielle varer. Dermed håber EU nemlig at kunne “genskabe tilliden”, som Malmström udtrykker det. Problemet er, at parterne i stedet for at forhandle fortsætter med at slide på tilliden. Forhandlingerne om toldsatserne er end ikke begyndt. […] I stedet kører der et åbenlyst spil sorteper om årsagen til, at forhandlingerne ikke rigtig er kommet i gang. […] Omvendt konstaterer Malmström lidt drillende overfor Børsen, at de forsinkede forhandlinger måske skyldes, at USA “måske har travlt med lidt andre ting” med henvisning til forhandlingerne med Kina.”
Børsen, s. 1, 20-21 (19.06.2019)

Det digitale indre marked

Digital kommissær stopper før tid
Altinget skriver, at Andrus Ansip, der er næstformand i den siddende kommission og har ansvar for det digitale indre marked stopper ved udgangen af juni. Det er til trods for at den nye EU-Kommission først tiltræder i november. Ansip er blevet valgt til Europa-Parlamentet for Estland og det er det arbejde, han vil hellige sig, derfor stopper han som kommissær.
Altinget (19.06.2019)

Institutionelle anliggender

Løkkegaard: Valgsejr skal omsættes til politik på handels- og klimaområderne
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet blandt andet: ”Som venstremand er det meget svært at være andet end begejstret for det overståede europaparlamentsvalg. Jeg har endnu ikke fået armene ned efter en fantastisk vellykket valgkamp og en historisk valgaften med et lige så historisk resultat: Venstres bedste EU-valg nogensinde, det største EU-parti, den største fremgang og to kandidater øverst på skamlen, når det gælder personlige stemmer. […] Og nu begynder det vigtige arbejde, hvor Venstres EP-hold vil kæmpe for vore tre mærkesager: 1. Klima og miljø skal have endnu højere prioritet i hele EU. […] 2. Tryghed bliver en hovedopgave, både kampen mod kriminalitet og terror samt at få styr på de ydre grænser og illegale migranter. 3. Sidst, men ikke mindst, skal der satses 100 procent på flere frihandelsaftaler. EU's momentum som frihandelsfrontløber er forudsætningen for den vækst, som bærer velstand og velfærd til hele EU. […] Vi skal kræve en klimapagt, som sætter standarden for al lovgivning. Klima og miljø skal være et princip for politik. […] Og vi er derudover nødt til at dedikere en stor del af EU's budget til at udvikle teknologi, som kan hjælpe os til at blive CO 2 -neutrale inden 2050. […] Afrika-hjælp og styr på migrationen til EU ikke det eneste, vi skal have styr på. Vi skal også bekæmpe organiseret, grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Derfor skal vi styrke samarbejdet på dette område i EU.”
Altinget (19.06.2019)

Margrethe Vestager tøjler giganterne i EU
I ”Profil” i Børsen skriver Emma Klinker Stephensen om Margrethe Vestager blandt andet: ”Præstedatteren Margrethe Vestager voksede op i Ølgod i Sydvestjylland og skulle en dag komme til at bestride en af EU's mest magtfulde poster - nemlig posten som konkurrencekommissær under formand Jean-Claude Juncker, hvor hun slog tilbage, når f.eks. giganterne Google eller Facebook overtrådte reglerne. […] . I november udløber valgperioden for den siddende kommission. Enten kan det betyde, at Vestager står uden job. Eller også betyder det, at hun - som The Economist foreslog i en leder - bliver den næste kommissionsformand. Endnu en tung post til Margrethe Vestagers CV. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, meldte ud for et par dage siden, at hun vil bakke om op Margrethe Vestager på formandsposten. Der er topmøde i Bruxelles torsdag og fredag i denne uge.”
Børsen, s. 34 (19.06.2019)

Schaldemose: Nu skal valgløfterne fra EP-valget realiseres
I et debatindlæg på Altinget skriver Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S) blandt andet: ”Det typiske spørgsmål, jeg og alle andre politikere får lige efter et valg, er, hvad der bliver det vigtigste arbejde i den kommende periode. Det åbenlyse svar er at nævne de ting, jeg er gået til valg på og er blevet valgt på: kampen for et bedre klima, et renere miljø, mod social dumping og for bedre forbrugerrettigheder. […] Alligevel er jeg overbevist om, at det bliver mere end svært at slå klimakrisen af pinden som vores allerstørste udfordring lige nu. Valget for tre uger siden var et klimavalg. […] Valgdeltagelsen i Danmark og Europa var rekordhøj til valget til Europa-Parlamentet. […] den for mediernes søgelys er vi i Europa-Parlamentet nemlig ved at konstituere os. […] Lad mig bare være helt ærlig og sige, at ikke alle Europa-Parlamentets 22 udvalg er lige vigtige. Der er udvalg, hvor der er reel politisk indflydelse og meget lovgivning, og så er der udvalg, der skriver mange meninger ned på papiret, men ingen reel indflydelse har. Europa-Parlamentet er medlovgivere, så vores kerneopgave som medlemmer er at lave lovgivning. […] Således håber jeg også, at jeg om fem år kan sige, at uden mig var miljøet ikke blevet renere. At uden mig var det indre marked ikke blevet mere fair for lønmodtagere og forbrugere. Det har jeg forpligtet mig til over for vælgerne.”
Altinget (19.06.2019)

Klima

14 danske strande består ikke EU's bæ-test
Hvert år udgiver Det Europæiske Miljøagentur en badevandsrapport. Her testes for fækale bakterier – eller med andre ord om der er lort i vandet, skriver Ekstra Bladet. Rapporten viser, at 14 danske strande og søer er så dårlige, at man kan blive syge af at bade der. De største kilder til forurening er spildevand fra kloakker samt vand, der kommer fra bedrifter og landbrugsarealer. De dårlige badesteder er fordelt over hele landet. Selvom badevandsrapporten netop er udgivet af EU, så afspejler den dog situationen sidste sæson, da rapporten er skabt på baggrund af målinger fra 2018 – i princippet kan de dårlige badestrande i mellemtiden være blevet bedre.
Ekstra Bladet, s. 4 (19.06.2019)

Dansk Miljøteknologi: Underimplementering af EU-lovgivning sænker grøn innovation
I et debatindlæg på Altinget skriver Jonas Fredsted Villadsen, vicedirektør, Dansk Miljøteknolog, blandt andet: ”I klimadebatten er mange enige om, at ny teknologi kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til den grønne omstilling af vores samfund. Derfor er der behov for større klarhed om, hvordan vi skaber den nødvendige innovation. Spørger vi de grønne danske virksomheder om, hvad det er, der driver deres innovation, så er svaret ret entydigt: Der skal vedtages ambitiøs lovgivning, som indfases efter faste tidsrammer, og som håndhæves effektivt. […] I den netop afsluttede valgkamp, både til Folketinget og EU-Parlamentet, har betydningen af, at vi i Danmark selv går forrest og håndhæver EU's klima og miljøregler, fyldt påfaldende lidt. For hvis EU-regler, som vedtages gennem møjsommelige og til tider langsommelige forhandlinger i EU-systemet, ikke håndhæves, så svækkes virksomhedernes tillid til, at EU-lovgivningen kan bruges som et sikkert sigtekorn for ny innovation. I det spil har Danmark traditionelt set haft en vigtig rolle som grøn duks. […] På samme måde har Danmark netop fremlagt en handlingsplan i forhold EU's luftpolitik, hvori indsatserne med al sandsynlighed ikke fører til, at vi når i mål med 2020-forpligtelserne for reduktionen af ammoniak fra landbruget og partikelforurening fra eksempelvis dieselbiler og brændeovne. […] Danmark skal være det land, der opbygger tillid og legitimitet til EU's miljølovgivning - ikke det modsatte. Derfor bør Danmark også aktivt støtte, at EU-Kommissionen mere offensivt bruger deres beføjelser til at sagsøge lande, der åbenlyst ikke lever op til reglerne. Ellers kan vi hurtigt få en negativ spiral, der sætter den grønne innovationskraft i EU og Danmark i stå. […] På den måde kan Danmark føre en mere offensiv, grøn EU-politik, hvor man bruger EU til at skabe gode rammer for innovation, udvikling og produktion af nye grønne løsninger. Det vil medvirke til, at fremtidens miljø- og klimaløsninger forsat opfindes og produceres i Danmark. Vi skal med andre ord gå fra underimplementering til intelligent implementering.”
Altinget (19.06.2019)

Landbrug

Vismænd kritiserer udskudt opfyldelse af vandrammedirektivet
Samfundsøkonomisk er det en dårlig forretning, at Danmark igen må udskyde opfyldelsen af vandrammedirektivet, lyder det fra de økonomiske vismænd, der tirsdag udgav ny rapport om tilstanden af dansk økonomi. I marts i år gjorde miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) det klart over for Europa-Kommissionen, at Danmark får brug for mere tid, inden man kan levere vandmiljø i såkaldt god økologisk tilstand. Vismændene mener, at i stedet for igen og igen at bede Europa-Kommissionen om nåde og endnu en vandplanperiode, bør Danmark undersøge muligheden for at få fritaget enkelte vandmiljøer fra vandrammedirektivets krav til den økologiske tilstand. “Vi ved jo ikke, om det er formålet med landbrugspakken at understøtte landbruget, men hvis det er det, så bør man i stedet tone rent flag og give landbruget enten tilskud eller lånemuligheder. Så er det statskassen, der betaler, modsat nu, hvor miljøet betaler regningen," siger Lars Gårn Hansen, medlem af Det Økonomiske Råds formandsskab og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet ifølge Altinget.
Altinget (19.06.2019)

Retslige anliggender

EU-dom: Tysk motorvejsafgift diskriminerer
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Domstolen fastslår, at en ellers planlagt motorvejsafgift i Tyskland er diskriminerende for de resterende EU-lande. Det er Tysklands nabo, Østrig, der har anlagt sagen, da de mener det er uretfærdigt, at tyskere får skatterabat efter at have betalt afgiften mens udlændinge ikke gør. ”Denne afgift er udtryk for forskelsbehandling, idet den økonomiske byrde i praksis alene påhviler ejere og førere af køretøjer, der er indregistreret i andre medlemsstater,” skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.
Berlingske, s. 19; Ekstra Bladet, s. 13; Politiken, s. 3; B.T. Metro, s. 6 (19.06.2019)

Sikkerhedspolitik

USA advarer Iran og gør klar til udrykning
Iran truer med at bryde atomaftalen fra 2015, mens præsident Trumphs forsvarsminister har beordret yderligere 1000 soldater til Mellemøsten skriver Berlingske. Atomaftalen fra sommeren 2015 blev indgået mellem Iran, USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina, Rusland og resten af EU. Aftalen omfattede blandt andet at omverdenen løftede omfattende sanktioner mod Iran, mens iranerne blandt andet gå med til at afvikle sit atomprogram. I en pressemeddelelse fra fungerende amerikansk forsvarsminister Patrick Shanahan lød det: ”Jeg har beordret omtrent 1.000 yderligere soldater til Mellemøsten for at forsvare os mod trusler fra luften, vandet og jorden,” Forklaringen er, at Irans adfærd er ”fjendtlig”. Det sker nemlig få dage efter, at Iran er blevet beskyldt af USA for at stå bag angreb på to olietankere ud for Oman i Hormuz-strædet. I pressemeddelelsen understreger Patrick Shanahan, at ”USA ønsker ikke konflikt med Iran”. ”Amerikanerne må ingen illusioner gøre sig om det iranske regime, og vi må fortsat holde Iran ansvarlig for dets farlige aktiviteter i regionen. Men vi må være stærke, kloge og strategiske - ikke hensynsløse og forhastede - når vi tager stilling til næste skridt,” siger Nancy Pelosi, der er Demokraternes formand i Repræsentanternes Hus, til The Guardian.
Berlingske, s. 8 (19.06.2019)

Udenrigspolitik

Er USA og Kina partnere eller rivaler?
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Sven Burmester, forfatter, tidligere vicedirektør i Verdensbanken og chef for FN’s Befolkningsfond i Kina og Nordkorea, blandt andet: ”Der er konflikt mellem USA og Kina, mest åbent i øjeblikket om handelsaftaler, menneskerettigheder og klimaforandring. Men det er svært at sige, om det skyldes fundamental uenighed eller den uberegnelige præsident Trump. […] For at stabilisere verdensøkonomien etablerede USA efter Anden Verdenskrig en række multilaterale organisationer: Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og, noget senere, verdenshandelsorganisationen, WTO. De skulle uden undtagelse basere deres aktiviteter på økonomiske hensyn. Det politiske overlod man til det også nyskabte FN. […] HVAD SAMFUNDSVÆRDIER angår, står striden mellem menneskerettigheder og demokrati på den amerikanske side, og harmoni og stabilitet på den kinesiske. […] At kineserne ikke er imponerede af vores demokrati, er forståeligt, når man tænker på Trump, Brexit og et EU, der måske er ved at falde fra hinanden eller i det mindste er ude af stand til at blande sig konsekvent i det storpolitiske.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (19.06.2019)

Udvidelse

Et større EU er udskudt igen-igen
Politiken og Ekstra Bladet skriver, at EU ikke vil indlede forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien om medlemskab af EU, til trods for at de to lande har opfyldt de opstillede krav. Politiken skriver, at Johannes Hahn, EU's udvidelseskommissær intet forsøg gjorde på at skjule sin skuffelse, da han tirsdag formiddag måtte konstatere, at få lande endnu engang havde blokeret for at påbegynde optagelsesforhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien. ”Det er beklageligt, at et mindretal af medlemslande ikke var i stand til at følge kommissionens klare opfordring om at åbne optagelsesforhandlinger allerede i dag. Det er fortsat kommissionens klare opfattelse, at EU bør belønne dem, der har leveret på alle de krav, vi har stillet,” sagde Johannes Hahn. Ifølge en konklusion fra mødet i Rådet vil EU til efteråret gøre et nyt forsøg. Beslutningen om optagelse af EU kræver enstemmighed blandt EU's 28 medlemslande, men lande som Frankrig og Holland er skeptiske og vil gerne udskyde optagelsesforhandlingerne. ”Både Nordmakedonien og Albanien er udfordret på mange måder i forhold til at imødekomme EU's krav. De har meget problematiske økonomier, de er virkelig presset, og de har politisk brug for en fornemmelse af en mulighed for at komme nærmere EU,” siger Tea Sindbæk Andersen, lektor i Balkanstudier ved Københavns Universitet ifølge Information.
Politiken, s. 7; Ekstra bladet, s. 10; Information, s. 8-9 (19.06.2019)