Tophistorier
Coronaparadoks: Millioner af arbejdsløse og masser af ubesatte job
Den Internationale Arbejdsorganisation ILO vurderer, at 255 millioner fuldtidsjob er gået tabt under coronakrisen, og nu forestår opgaven med at få genskabt disse job, hvilket skal ske samtidig med teknologiske og demografiske forandringer af historiske dimensioner, skriver Jyllands-Posten. I mange lande skal regeringerne nu udfase coronahjælpepakkerne uden at udløse en konkursbølge. Den Europæiske Centralbank (ECB) og andre af verdens store centralbanker har advaret mod de risici, som normaliseringsfasen rummer og fra Saadia Zahidi, adm. direktør i World Economic Forum, lyder det: ”Hvis arbejdsmarkedet ikke fuldt og helt genvinder fordums styrke, vil det kunne få langsigtede økonomiske konsekvenser. I USA bliver der for tiden opslået flere job, end der er ansøgere til. Rekordmange forlader arbejdsmarkedet, og lønstigningerne begynder at ligne det meget stramme arbejdsmarked i 2017-19. I fald dette ikke er et midlertidigt fænomen, vil verdens største økonomi stå med dybe strukturelle udfordringer mellem på den ene side de job, der bliver opslået, og på den anden de utilstrækkelige kvalifikationer, som den ledige del af arbejdsstyrken har.”
Jyllands-Posten skriver også, at det globale konsulenthus McKinsey har analyseret 10.000 virksomheder over hele verden og analysen viser, at Danmark halter bagud, når det handler om at skabe fremtidens store globale markedsledere. ”De store makrotrends med ikke mindst digitalisering gør, at den økonomiske vækst og det økonomiske epicenter er flyttet langsomt mod Asien. Det er nu USA og Kina, der leverer de fleste af de 100 største selskaber, der er skabt i de seneste 20 år. Der er ikke et eneste europæisk selskab iblandt, så i den henseende er Norden ikke alene,” siger Jens Riis Andersen, partner i det globale konsulenthus McKinsey. Fra økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, lyder det: ”En anden forklaring er markedets størrelse. Det er svært at vokse sig stor, hvis lokalmarkedet er lille. Derfor er det vigtigt, at EU er så åbent som muligt, for allerede nu ligger der regulatoriske forhindringer for virksomheder, der ønsker at sælge varer i de forskellige EU-lande.”
Jyllands-Posten bringer en risikovurdering af Jeppe Skårhøj, senioranalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: ”Danske virksomheders eksport af varer udgør knap en tredjedel af Danmarks bnp og er derfor afgørende for danske arbejdspladser, velstand og ikke mindst velfærd. En vigtig drivkraft for dansk eksport er den økonomiske vækst i Europa, og den står med stor sandsynlighed over for et økonomisk boom. Den europæiske kommission forventer, at væksten vil blive 4,3 pct. og 4,4 pct. i hhv. 2021 og 2022, og det vil øge efterspørgslen yderligere efter danske varer og produkter. […] Den Europæiske Centralbanks (ECB) seddelpresse kører for fuldt drøn for at holde renten nede, så likviditet er der masser af. […] Derudover har EU søsat en genopretningsfond på 750 mia. euro, der skal gå til forskellige infrastrukturprojekter. Disse projekter forventes at blive påbegyndt over de næste par år, hvilket vil øge efterspørgslen på varer og arbejdskraft endnu mere. […] ECB har et langsigtet inflationsmål på 2 pct., og selv om ECB har meldt ud, at banken vil holde renten lav, selv om inflationen skulle stige kortvarigt, kan banken blive nødt til at hæve renten, hvis inflationen løber løbsk. Det vil ikke bare sænke den økonomiske aktivitet og efterspørgslen efter danske varer, men det risikerer også at føre EU ud i en ny gældskrise, som den vi så efter finanskrisen.”
I indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Store dele af verden er ramt af prisinflation. Hvor meget og hvor længe det vil vare, er der blandt økonomer - de ansvarlige og de kommenterende - afgrundsdyb uenighed om. […] I USA er det seneste inflationstal på 2,4 pct. ligeledes over målet på 2 pct., Federal Reserve-chefen, Jerome Powell, er endnu mere explicit end Christine Lagarde i den asymmetriske argumentation: Der er plads til højere inflation i en periode, som Powell ikke vil definere nærmere. Hverken i længde eller hvor meget inflationen skal have lov at stige. Så verdens to fremmeste ansvarlige økonomer - vi lader ligge, at Powell faktisk er jurist - er angiveligt ikke bekymrede for højere inflation. Ingen af dem har sendt antydningsmæssige signaler om en stramning af deres historiske lempelige pengepolitik. Tværtimod. Lagarde og Powell betragter begge den tiltagende inflation som midlertidig. […] Nervøsiteten er markant større uden for ECB og Federal Reserve. Olivier Blanchard, fhv. cheføkonom i IMF og seniorfellow i Peterson Institute for International Economics, ser med skepsis og bekymring på USA's store pengeudpumpning (i år ventes et budgetunderskud på ca. 15 pct. af bnp) og udsigten til, at Fed tidligst forhøjer nulrenten i 2024.”
Jyllands-Posten, s. 6-7, 14-15, 17; Børsen, s. 23 (02.06.2021)
Prioriterede historier
Store firmaers skattely kan snart få det svært, hvis råd fra økonom bliver fulgt
Politiken bringer et interview med den unge franske stjerneøkonom Gabriel Zucman. Han mener, at vi står foran et gennembrud i kampen mod multinationale selskabers skatteunddragelse. ”Der er vitterligt grund til optimisme. Indtil for få år siden var der ingen snak om at pille ved satserne. Alt gik an. Selv en skattesats på 3 procent blev set som helt legitimt. Nu er der en erkendelse af, at skattesatser betyder noget. Og det kan virkelig rykke noget,” siger han. Nye beregninger, som er udført i regi af den nystiftede forskningsenhed EU Tax Observatory, som Gabriel Zucman er udnævnt til direktør for og finansieret af EU-Kommissionen, viser, hvor meget en minimumsskat kan indbringe i EU-landene. ”Der er betydelige indtægter at hente ved at samle ind hos virksomheder, som i dag har et 'skatteunderskud' - altså virksomheder, der betaler mindre skat i det land, de opererer i, end en i historisk perspektiv relativ beskeden minimumsskat på 25 procent, ” siger Gabriel Zucman og fortsætter: ”Selv om de nuværende skattely har en stærk interesse i at bevare status quo, kan verden rykke uden deres samtykke. For hvis regeringer påtager sig ansvaret for at beskatte 'deres egne' multinationale virksomheder, er spillet ovre for skattelylandene.” Han mener, at det vil være bedst med en bred international aftale, men insisterer samtidig på, at EU eller enkeltlande også snildt kan gå videre alene. ”Der vil fortsat være international konkurrence i en situation med en relativ høj international minimumsskat, men det vil være meget anderledes end det ræs mod bunden, vi ser i dag, hvor der konkurreres på skattesatser. I stedet vil landene konkurrere på at have bedste infrastruktur, mest produktive arbejdsstyrke, bedste universiteter og uddannelsessystemer,” siger Gabriel Zucman.
Politiken, s. 10 (02.06.2021)
EU gør klar til digital tegnebog til alle
I dag offentliggør EU-Kommissionen detaljerne om en ny app, et fælleseuropæisk digitalt ID, som både skal kunne bruges til at logge sig ind på alle offentlige tjenester og til at identificere sig med, når man for eksempel betaler regninger eller skal leje en bil. Den nye EU-app, som bliver en slags digital tegnebog, ventes at være klar til brug inden for et års tid, så snart de mange tekniske detaljer er på plads i alle 27 medlemslande. Hvordan systemet skal indføres, bliver op til hvert enkelt EU-land.
Berlingske, s. 7 (02.06.2021)
Det digitale indre marked
Forslag skal sikre virksomheder i EU får del i den voksende e-handel
Børsen bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet. ”I de mange måneder, hvor corona lukkede indkøbscentre og butikker, blev det e-handlen, der holdt kreditkortene varme hos forbrugerne i Europa. Samtidig satsede flere virksomheder på e-handel for at opretholde et vist salg. Nu, godt et år efter starten på nedlukningerne, viser tal en vækst i e-handlen på næsten 24 pct. i 2020 ift. året før. Samtidig er der sket en eksplosiv stigning i antallet af nye brugere på e-handelsmarkedet. […] E-handlen under coronakrisen har altså været afgørende for at holde den økonomiske aktivitet i EU i gang. Varerne er generelt nået frem på tværs af EU's indre grænser, hvor bl.a. EU´s grønne korridorer hurtigt fik varetrafikken til at fungere trods grænselukninger for personer. Der er dog stadig barrierer for forbrugere og især de mindre e-handelsvirksomheder i EU. EU's medlemslande bør derfor ikke nøle, men skabe enighed om EU-Kommissionens fremlagte forslag på det digitale indre marked om bl.a. store platformes ansvar, som drøftes i Bruxelles disse dage.”
Børsen, s. 39 (02.06.2021)
Undersøges for misbrug af data
Ekstra Bladet skriver, at EU-Kommissionen nu kræver, at det kinesisk ejede sociale netværk TikTok kommer med en rigtig god forklaring på, hvorfor firmaet ikke beskytter børn bedre mod reklamer og digital overvågning på platformen.
Ekstra Bladet, s. 10 (02.06.2021)
Østrigs aktivist vil anmelde selskaber for snyd med cookies
Organisation Noyb.eu har sendt 500 anmeldelser om cookiesnyd afsted og derudover er 10.000 anmeldelser på vej, plukket blandt de virksomheder i EU med de mest populære hjemmesider, skriver Jyllands-Posten. Den østrigske aktivist Max Schrems har vundet mange store sager mod tech-giganterne og han er leder af Noyb.eu., som arbejder for, at EU-reglerne om privatliv og databeskyttelse på nettet faktisk bliver overholdt. I tre år har GDPR-reglerne været i brug, men de bliver stadig ikke notorisk fulgt, når en hjemmeside smækker en dialogboks sammen om cookies. ”En hel industri af konsulenter og designere udvikler helt skøre klik-labyrinter for at sikre en urealistisk høj andel af samtykker. At frustrere folk for at få dem til at klikke ”okay” er en klar overtrædelse af principperne i GDPR,” skriver Max Schrems.
Jyllands-Posten, s. 15 (02.06.2021)
Institutionelle anliggender
Coronapas er ikke et fripas til resten af verden
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”Sidste uges EU-enighed om et europæisk coronapas - med navnet ”EU's digitale covidcertifikat” - blev præsenteret som den længe ventede redningskrans for feriehungrende borgere i Europa. ”Vi gør klar til sommeren!” tweetede EU-institutionerne med emojis af strandparasoller og diverse transportmidler. Reglerne træder i kraft d. 1. juli, men allerede i fredags blev den danske udgave - appen ”coronapas” - lancereret som en af EU's første. Der er al mulig grund til at applaudere den lynhurtige vedtagelse (to måneder fra forslag til aftale må være EU-rekord), men arbejdet med at genetablere fri bevægelighed i EU er langt fra færdigt. Covidcertifikatet er ikke det adgangsgivende pas, som den gængse danske oversættelse kan give associationer til. Det er kort og godt en fælles standard for, om du er vaccineret med en godkendt vaccine, immun eller pcr-testet for nylig. […] Grænsernes betydning er blevet bestyrket under coronakrisen. Tonen var da også påfaldende skarp i det høringssvar til en ny Schengen-reform, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye sendte til Europa-Kommissionen i maj: Danmark skal helt selv kunne beslutte, hvornår der skal være grænsekontrol, hvor lang tid den varer, og hvilket niveau den skal have. I dag skal et Schengenland hvert halve år begrunde sine tiltag over for kommissionen, der så vurderer, om de er proportionelle med den angivne udfordring. Coronapas til trods er vi nok et godt stykke vej fra, at den fri bevægelighed i EU igen bliver normen.”
Jyllands-Posten, s. 26 (02.06.2021)
Danmarks EU-politik rykker sig ikke ud af stedet
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Vinther Olesen, MF, EU-ordfører (R). Han skriver blandt andet: ”Der er masser af muligheder for at sætte modige strategiske mål for de danske ambitioner for EU-samarbejdet, men det kommer ikke ud af stedet. To år efter, regeringen og de såkaldte forståelsespartier aftalte et eftersyn af den eksisterende europapolitiske aftale fra 2008, er vi stadig ikke kommet ud af stedet. Senest har udenrigsministeren meddelt, at han vil vente til foråret 2022 med at gå i gang med forhandlingerne, fordi han vil vente på afslutningen på 'Konferencen om Europas fremtid', som er er en serie debatter, hvor borgere fra hele Europa har mulighed for at udveksle idéer om det europæiske fællesskabs fremtid. Men vi skal ikke vente, vi skal i gang. […] Står det til Radikale Venstre skal EU være motor for udvikling af demokrati og kvinders ligestilling. EU skal aktivt og direkte deltage i opbygningen demokratiske institutioner blandt andet i skrøbelige lande i Afrika og offensivt medvirke til at sikre, at også piger overalt i verden får en uddannelse. EU skal være fyrtårn for grøn omstilling, navnlig i forhold til energiproduktion. […] Vi skal presse på for grønne handelsaftaler, øget fælles forskning og styrket klimadiplomati. EU skal være selvforsynende med grøn energi til glæde og gavn for klimaet, men også dansk økonomi, der er blandt de bedst gearede i verden til at håndtere den grønne omstilling. Og i stedet for at jagte rabatter i forhold til det danske bidrag til EU's budget, skal Danmark fokusere på, hvad det fælles budget faktisk kan.”
Altinget (02.06.2021)
En ny europapolitisk aftale kan forhindre Mette Frederiksens enegang
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”I forståelsespapiret fra juni 2019 mellem regeringen og støttepartierne står det, at der skal udformes en europapolitisk aftale. Den skal beskrive, hvordan Danmark kan arbejde for en revision af Schengen-reglerne. Siden har der været nævnt andre temaer, som kunne indarbejdes i en europapolitisk aftale. Blandt andet Radikale Venstre og Venstre har presset på for en bred politisk aftale med temaer, hvor EU-forbeholdene kan adresseres. Men vi har ikke set skyggen af den, og den er mere nødvendig en nogensinde. For det, vi i praksis ser lige nu, er en ny epoke med en nålestiks-diplomatisk strategi. […] En ny europapolitisk aftale bør nu sørge for at holde live i en kernedansk tradition, nemlig den tradition der går på brede og inkluderende EU-mandater. Der er mange temaer, som naturligt kunne skrives ind i en europapolitisk aftale: kampen for retsstatsværdierne, kampen mod skatteundvigelse, kampen for fart på CO2-reduktionen, aftaler med nordafrikanske lande der regulerer migrationen, digitalisering og en debat om forbeholdenes konsekvens for Danmarks indflydelse. Alle dé temaer forener bredt. Vi står stærkere sammen. I det lange løb er Danmark bedst tjent med et stærkt og solidarisk EU. Vi er bedst tjent med, at skiftende regeringer har en god forbindelse til Tyskland, Frankrig og EU-Kommissionen. Og vi er bedst tjent med, at befolkningen føler sig repræsenteret i EU-politikken. Det sidste har værdi i sig selv. Og det er en kernedansk tradition.”
Altinget (02.06.2021)
Hvorfor roser Jeppe Kofod Folketingets delegation til Europarådet, når de ikke deltager
Altinget bringer et debatindlæg af Claus von Barnekov, tidligere ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet: ”Kun ét ud af ti medlemmer af Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) var til stede, da Europarådet drøftedes i Folketingssalen ultimo april. Man kan derfor ikke spørge, hvilket syn medlemmerne af Folketingsdelegationen har på arbejdet i Europarådet (demokrati, menneskerettigheder, retsstat) med mindre man lader den manglende deltagelse tale for sig selv. Næste spørgsmål er så, hvorledes danske medlemmers PACE-arbejde synliggøres over for Folketinget om overhovedet? PACE er jo rådgivende over for Europarådets besluttende organ ministerkomitéen, hvor Danmark har sin faste plads. Intet fra denne forhandling eller dens grundlag fandt vej til medierne. Den manglende bevågenhed over for forhandlinger i Folketinget om international politik, Europarådet, EU, OSCE lever dermed fuldt ud op til ens ringeste forventninger. […] Skulle ministeren som bebudet invitere FT-delegationen til et møde om Rusland, så udvid dagsordenen til især EU-medlemmerne Polen og Ungarn, dernæst Azerbajdjan og Tyrkiet. Den nødvendige viden om de instrumenter, der kan bringes i anvendelse findes kun ét sted: på repræsentationen i Strasbourg, der varetager det daglige praktiske arbejde i Ministerkomitéen, kender procedurerne, dagsordenerne, omgangen mellem delegationerne og det regelmæssige grundlag bedre end nogen anden.”
Altinget (02.06.2021)
Står vi alle sammen om Europa
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Sørine Gotfredsen, sognepræst og debattør. Hun skriver blandt andet: ”Med et års forsinkelse indledes EM i fodbold i næste uge. Skuffelsen over corona-udsættelsen i 2020 var stor, og ikke mindre eftersom nogle af kampene skulle spilles i Danmark. Det skal de fortsat, og på DR reklameres i disse dage for slutrunden med musketereden: ”EM for alle, alle for EM”. Der er lagt op til genoptaget fest og samhørighed, og det officielle slogan for dette års EM er ”EURO für Europa”. Det lyder som et tørt notat fra et kommissionsmøde, men er sikkert opfundet i håb om nyt sammenhold efter et år, hvor nationerne har forskanset sig bag egne grænser, mens EU-toppen har erkendt den manglende opbakning til unionen som et fællesskab. […] Valg af værtslande for EM, VM og OL vil mere og mere blive genstand for debat, og nu er det Europa selv, der er vært. Der skal spilles i flere lande med åbningskamp i Italien, og EM 2021 vil få os til at overveje, hvad Europa egentlig er i dag. Et fredeligt, kulturelt avanceret og vidunderligt sted i verden eller lige så meget en samling lande i ulmende indre strid præget af gensidig mistro? Måske vil dette EM gøre os lidt klogere.”
Kristeligt Dagblad, s. 8 (02.06.2021)
”Aflytningsgate” passer som fod i hose med Danmarks fodslæbene europapolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand, Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: ”Senest har DR afsløret, at FE spionerer mod politikere i Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig. Såvel konservative og socialdemokratiske politiske har været genstande for FEs gransken og snagen. Naturligvis er opstandelsen og vreden i de pågældende lande massiv: Sådan behandler man ikke gode venner og allierede! […] Naturligvis bør enhver dansk regering arbejde for et godt og tæt forhold til USA. Men det er ikke i dansk interesse at lægge alle vore æg i én kurv og så at sige blæse det europæiske samarbejde en lang march. Sagen afspejler, at Danmark hænger og dingler i EU med vore forbehold. Vi har ikke en sammenhængende europapolitik, vi springer fra tue til tue. Den eneste sammenhæng i den nuværende regerings europapolitik er en leflen for højrepopulismen. […] Der er et presserende behov for, at regeringen nu spiller på banen med et ambitiøst oplæg til en europapolitisk strategi, der kan danne grundlag for en bred folkelig og politisk debat. Et oplæg med sigte mod at placere Danmark i hjertet af Europa og styrke EU, så Unionen bedre kan håndtere de globale kriser, der ryster også det danske samfund, og ruste EU i en verden præget af stigende globale spændinger. Ikke i modsætning til, men i samarbejde med vores europæiske partnere og venner.”
Altinget (02.06.2021)
Interne anliggender
ITD: Storebælt skal stoppe ulovlig forskelsbehandling
Altinget bringer et debatindlæg af Carina Christensen, direktør, ITD, som blandt andet skriver: ”Diskrimination på baggrund af nationalitet har altid været forbudt i henhold til EU-traktaterne. Det er et grundlæggende princip, som alle aktører i de europæiske medlemslande efterhånden burde have styr på. Det er bare ikke altid tilfældet - desværre heller ikke fra de danske myndigheders side. Her har vi i transportbranchen siden årsskiftet været vidne til en ulovlig forskelsbehandling af erhvervskøretøjer, der krydser Storebæltsforbindelsen. Sagen er, at Storebælt trods kraftige advarsler har indført en ny rabatordning, der diskriminerer afhængigt af, hvor et køretøj måtte være indregistreret. […] Det er selvfølgelig hverken ret eller rimeligt, og derfor har ITD som repræsentant for 700 større og mindre vognmandsvirksomheder med over 23.000 ansatte bedt EU-Kommissionen om tage stilling til gebyret og erklære, at en sådan forskelsbehandling ikke er i overensstemmelse med hverken ånd eller bogstav i EU-retten. […] Det er en sej kamp, når også et ellers velrenommeret statsejet selskab tramper på basale principper. Og samtidig burde det være helt unødvendigt at hive EU-Kommissionen ind i en sag, der burde kunne løses med almindelig sund fornuft og omtanke.”
Altinget (02.06.2021)
Klima
Kvinders forfængelighed over for hinanden koster klimaet dyrt
Berlingske bringer et debatindlæg af Ida Auken, MF (S). Hun skriver blandt andet: ”Modeindustrien er ifølge FN den anden mest forurenende branche og udleder mere CO2 end alle internationale flyrejser og al global shipping tilsammen. Ifølge McKinsey rammer modebranchen 50 procent forbi Parisaftalens mål om, at temperaturen kun må stige 1,5 grad. […] Ingen grund til at købe kvalitet - moden skifter alligevel, længe før tøjet er slidt. Vi går i gennemsnit kun med vores tøj syv gange, før det bliver smidt ud. […] En række af de største brands er begyndt at rydde op og har blandt andet lanceret det såkaldte HIGG-indeks, der ser på hele værdikæden i tøjproduktionen. Ifølge McKinsey kan producenterne selv fjerne omkring 60 procent af forureningen. Men forbrugernes adfærd er en stor del af løsningen. […] Det tætteste, vi kommer på en meningsfuld regulering, er europæiske produktionskrav, det kunne for eksempel være, at alle mærker skal mærkes efter HIGG-indekset, og at dette index skal synliggøres for forbrugerne, ligesom elektronik i dag er energimærket. En europæisk told på udenlandske varer, den såkaldte border adjustment tax, vil formentlig også have en betydning, da en meget stor del af produktionen sker uden for EU.”
Berlingske, s. 26 (02.06.2021)
Konkurrence
Lav skattebyrde
Organisationen Fair Tax Foundation har kulegravet skatteforholdene hos verdens techgiganter som Amazon, Facebook og Google og den vurderer, at hvis firmaerne betalte en fair skat i de lande, de tjener deres penge i, ville skatteregningen være markant højere. Rapporten viser også, at firmaerne puster de tal, de deler med offentligheden voldsomt op, hvilket talsmænd fra blandt andet Amazon og Facebook afviser og de kalder samtidig tallene særdeles fejlagtige, skriver Ekstra Bladet. Både i EU og USA arbejder politikerne på en mere fair skattepolitik, der vil tvinge blandt andre Facebooks Mark Zuckerberg til lommerne.
Ekstra Bladet, s. 10 (02.06.2021)
Landbrug
Frej: Det er landbrugsstøttens opgave at sikre et klima- og miljøvenligt landbrug
Altinget bringer et debatindlæg af Magnus Gaarden, fra Frejs landbrugspolitiske udvalg. Han skriver blandt andet: ”Der forhandles igen ny landbrugspolitik, og spørgsmålet er denne gang, hvordan den danske landbrugsstøtte skal uddeles. I EU er omtrent en tredjedel af det samlede budget allokeret som en indkomststøtte til landmændene. I Tænketanken Frej mener vi, at denne del i stedet burde gives som en miljøstøtte. Med dette mener vi derfor, at landbrugsstøtten i stedet bør gives på baggrund af, at landmændene skaber offentlige goder, som ellers ikke er prissat i markedet. For hvem betaler egentlig for den friske luft eller kulstofbinding i jorden? Det gør ingen. Så hvorfor ikke bruge en stor del af EU's budget til at tilskynde bæredygtige landbrugspraksisser, så vi fortsat kan opretholde fødevareproduktionen? […] I tænketanken Frej er vi udmærket klar over udfordringen forbundet med, at køer bøvser metan, og at landbruget dyrker på lavbundsjorde. Vi ser det derfor som landbrugsstøttens opgave at sikre, at landbruget bliver mere klima og miljøvenligt, og samtidig skal der sikres plads til biodiversiteten. Ved at skrue ned for støtte, der alene gives på baggrund af traditionel produktion, og samtidig langt højere op for støtten, der gives til klima og naturtiltag, kan vi sørge for, at de arealer, der tages ud af produktion, også giver en nytteværdi på den lange bane.”
Altinget (02.06.2021)
Sikkerhedspolitik
Derfor minder FE-sagen om ”Casablanca” fra 1942
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af journalist Michael Kuttner, som blandt andet skriver: ”Mange hidser sig op over afsløringen af, at en dansk efterretningstjeneste har hjulpet USA med at overvåge europæiske partnere. Men hvorfor egentlig? […] For det første: Hvem kan være overrasket over, at efterretningstjenester bedriver spionage de steder, hvor det synes at give mening? Et land har ingen varige venner eller fjender, kun interesser, som mange statsmænd har påpeget. Hvorfor så alt det postyr? […] For det andet: Er politikeres - og mediers - hukommelse virkelig så kort, som man for tiden får indtryk af? I 2015 kom det frem, at den tyske efterretningstjeneste BND skulle have tappet teledata fra 23 EU-lande og videregivet dem til NSA; måske har tyskerne altså været mere servile end danskerne. Franskmændene overholder heller ikke altid etiketteregler. […] For det tredje: Hvis ikke efterretningstjenester skal spionere, hvad skal de så? Og handlede de BND-rapporter, som Steinbrück fik på bordet, da han var medlem af regeringen, kun om Rusland og Nordkorea? Det er ikke, fordi FE-historien ikke indeholder mærkværdigheder. Det forekommer overraskende, for at sige det mildt, at man også skal have hjulpet NSA med at tappe Danmarks udenrigs- og forsvarsministerier samt en herværende våbenproducent. Det svarer til at skyde sig selv i foden.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (02.06.2021)
Jo, staten aflytter faktisk venner
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Angela Merkel, samt statsministrene i Norge og Sverige har efterlyst en forklaring på den danske hjælp til NSA, for ”man spionerer ikke mod venner”, som Merkel tidligere har sagt. Når kritikken trods alt er relativt afdæmpet, skyldes det jo, at ingen har noget at lade de andre høre. Skulle Tyskland fare op over den danske ageren, vil det være oplagt at minde den tyske regering om - som beskrevet andetsteds i dagens avis - at den tyske efterretningstjeneste selv tidligere har opsnappet data fra 23 EU-lande og efterfølgende videregav disse oplysninger til selvsamme NSA. Så jo, stater spionerer faktisk mod venner. Nu er det jo aldrig en undskyldning for dårlig opførsel, at andre gør det samme. Og den danske sag er bestemt ikke uproblematisk. […] Efterretningstjenester må i et demokrati ikke udvikle sig til en stat i staten, men skal - naturligvis i et fortroligt og demokratisk kontrolleret forum - altid kunne stilles til ansvar for deres handlinger. Men lad nu undersøgelseskommissionen gøre sit arbejde, før man for bombastisk konkluderer, at den danske efterretningstjeneste ikke bare bevæger sig i samme gråzone som andre landes efterretningstjenester, men rent faktisk har brudt loven.”
Kristeligt Dagblad, s. 8 (02.06.2021)
Sundhed
Brostrøm presses maksimalt for at omgøre stop for vacciner
Politiken bringer en analyse af sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen, som blandt andet skriver: ”Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har bedt Sundhedsstyrelsen inden for to uger levere en faglig revurdering af det grundlag for at bortdømme de to vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson i massevaccinationsprogrammet. Det sker, fordi sluttidspunktet i vaccinationskalenderen igen er skubbet to uger den forkerte vej, så befolkningen først er færdigvaccineret midt i september. […] Vaccinerne fra AstraZeneza og Johnson & Johnson er vaccineteknologisk tæt på ens, men de er ikke identiske. Derfor mener nogle, at det er problematisk, at den faglige danske beslutning anskuer risikoen for alvorlige bivirkninger fra de to vacciner som ens. Johnson-vaccinen er den seneste måned også brugt i EU-lande, og selvom en ellers rask 37-årig belgisk kvinde er død kort efter vaccinationen af den vaccineudløste blodlidelse, tyder de tilgængelige data på, at risikoen for alvorlige bivirkninger efter Johnson & Johnson-vaccinen er mindre. […] Enten fastholder Søren Brostrøm sin faglige selvtillid og gentager sin beslutning. Eller også er det politiske pres fra regeringstoppen blevet så massivt, at han bøjer sig og leverer det grønne lys til en eller begge af de to vacciner, som meget lidt tyder på, at han har lyst til at levere.”
Politiken, s. 2 (02.06.2021)
Vaccinevagthund vil lade Pfizer udvide
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyser i en pressemeddelelse, at den anbefaler at give Pfizer tilladelse til at udvide vaccineproduktionen på selskabets fabrik i Belgien, skriver B.T. Det er både produktionsfaciliteterne til at skabe vaccinen og til at fylde den på glas, der anbefales at blive udvidet og det ventes at få en ”betydelig og øjeblikkelig virkning” på leverancer af vaccinerne mod covid-19 i EU.
B.T., s. 5 (02.06.2021)
Udenrigspolitik
Tre debattører til Adam Holm: Her er svarene på, hvorfor vi ikke samarbejder med Assad-regimet
Altinget bringer et debatindlæg af Haifaa Awad, Sune Haugbølle og Helle Malmvig, henholdsvis dansk-syrisk læge og aktivist, professor (mso) i globale studier ved Roskilde Universitet og bestyrelsesmedlem i Det Syriske Kulturinstitut samt PhD og seniorforsker ved DIIS. De skriver blandt andet: ”Adam Holm spørger i Altinget den 26. maj om, hvorfor vi ikke kan samarbejde med Assad-regimet, hvis vi nu bypasser det moralsk problematiske i at samarbejde med en af de største krigsforbrydere i nyere tid. Holm argumenterer for, at det er "problematisk" og "direkte naivt" ikke at samarbejde med Assad, da Assads styre "uanset hvor groft og undertrykkende det er, adskiller sig ikke påfaldende fra andre menneskerettighedskrænkende lande, vi plejer omgang med. […] Som det første land skal vi tilsyneladende bryde med den fælles europæiske og amerikanske Syrien-politik for at kunne sende nogle få hundrede tilbage? […] Normalisering med Assad-regimet vil ikke blot være et brud med den internationale linje, men også være en appelsin i turbanen på Assads allierede i Rusland, Iran og Hizbollah. Der er intet, Putin hellere ser, end at Europa bryder rækker nu i forhold til Syrien. Syrien kan ikke sammenlignes med Saudi Arabien eller Egypten. Det er et exceptionelt regime, der har slået hundredetusinde af sin egen befolkning ihjel. Indtil der er mulighed for politisk forandring i Syrien, skal vi beskytte de syrere, der har søgt tilflugt fra os. Det giver faktisk både mest realpolitisk og værdipolitisk mening.”
Altinget (02.06.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 2. juni 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark