Tophistorier
Demonstranterne i Hviderusland sætter regeringerne i Vesten i en svær kattepine
Hvad skal EU stille op, hvis ”Europas sidste diktator”, Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, falder? Flere udenrigspolitiske eksperter peger på, at demonstranterne i Hviderusland ikke skal regne med at blive omfavnet af Vesten. Det skriver Jyllands-Posten. Erfaringerne fra Det Arabiske Forår og Ukraine har gjort EU mere realistisk om egen formåen efter et diktaturs fald. "Jeg tror ikke, at hviderusserne skal regne med noget. Vi er nået til grænsen af vores formåen. De protesterende skal indstille sig på nye tider," lyder det fra Hans-Henrik Holm, professor emeritus i international politik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Historiker og journalist Adam Holm skriver i et debatindlæg på Altinget, at "folkelige protester i autokratiske regimer er et sikkert hit i Vesten", men når man kigger på forsøgene på at skabe demokrati i tidligere diktaturer, finder man ikke meget på resultattavlen. Han skriver desuden, at: "Når folket åbenlyst kræver forandring, vågner vi til dåd og støtter den nye kurs, men snart falmer interessen." Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut For Internationale Studier (DIIS) med speciale i Mellemøsten, mener, at Libyen og Irak er mindre egnet til sammenligning, fordi Vesten gik ind militært. "Men vi kan tage Egypten, Syrien, Yemen og Bahrain. Man er fyr og flamme, mens det står på. Efter Mubarak kom Det Muslimske Broderskab, som forvaltede magten dårligt, og det havde EU og USA svært ved at tackle. De demonstranter på Tahrirpladsen, som ville det liberale demokrati, blev kvalt af andre kræfter," siger seniorforskeren. Ifølge Lars Erslev Andersen er EU og USA ikke gode til at gå ind og understøtte en udvikling. Han mener, at det ville have krævet langt flere ressourcer og meget mere tid at understøtte udviklingen i Irak, men at den demokratiske proces blev hastet igennem. Lykke Friis, som er direktør ved Tænketanken Europa, er mere optimistisk på EU's vegne, men henviser også til de erfaringer, som EU gjorde, da uafhængighedspladsen i Ukraines hovedstad blev fyldt med demonstranter. EU-flag vajede over pladsen, og tre EU-udenrigsministre fra Frankrig, Tyskland og Polen fløj i februar 2014 til Kiev for at mødes med demonstranter og mægle i konflikten. Hun mener ikke, at det vil ske i Hviderusland. "Min vurdering er, at man ikke vil blande sig direkte i konflikten," lyder det fra Friis, der samtidig peger på, at EU reelt ikke har meget at tilbyde. "Dilemmaet er, at vi ikke har hverken halve eller hele medlemskaber eller noget, som har den store gennemslagskraft, og det er en udfordring. Hvis der kommer et skifte i Hviderusland, så har EU ikke noget. Hvis EU involverer sig for meget, kan Lukasjenko få en undskyldning. Man har lært af håndteringen i Ukraine," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (02.09.2020)
Prioritede historier
EU søger alliancer for råstoffer
EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton, vil torsdag præsentere et initiativ, der skal sikre forsyningen af kritiske råstoffer til EU. Det skriver Børsen. Breton nævner blandt andet litium og magnesium, der bruges til batterier, mikrochip samt andet it-udstyr. Nogle af råstofferne spiller en afgørende rolle for EU's mål om at opnå klimaneutralitet i år 2050. Flere af de kritiske råstoffer udvindes i lande, som EU har komplicerede forhold til, herunder Kina, Rusland og Tyrkiet. Thierry Breton vil ikke uddybe nærmere om alliancens parter og natur.
Børsen, s. 18 (02.09.2020)
Tyskland vil have fælles rejseregler i hele EU
Mange EU-lande har restriktioner på adgangen over deres grænser for at begrænse coronasmitten. Det kan være svært at gennemskue, hvilke regler der gælder hvor, da der er stor forskel på tiltagene i de enkelte medlemslande. Det skriver Politiken. Tyskland, der har EU's roterende formandskab, mener, at EU's rejseregler bør koordineres. "Det er fortsat de enkelte medlemslandes ansvar at lave de regler, de finder passende. Men en sammenhængende reaktion er afgørende for at undgå en fragmenteret tilgang, som vi har set tidligere på året, og for at opretholde fuldstændigheden af Schengen-området," står der i det tyske debatoplæg, et såkaldt non-paper, som cirkulerer i EU i disse dage. Medlemslandenes øverste EU-diplomater skal drøfte oplægget i denne uge.
Politiken, s. 5 (02.09.2020)
Grundlæggende rettigheder
Indfør etisk lov for erhvervslivet
I en kronik i Børsen skriver Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International Danmark, blandt andet: "Krisen har vist behovet for en etisk lov, der sikrer, at virksomheder og investorer lever op til menneskerettigheder. [...] Danwatch har undersøgt, hvad ni af Danmarks største virksomheder i henholdsvis fødevare-, tekstil- og energisektoren gør for at efterleve FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP). [...] Undersøgelsen viser, at flertallet af de ni virksomheder ikke gør nok for at overholde retningslinjerne, som alle virksomheder er omfattet af, men som desværre ikke er juridisk bindende. [...] En international undersøgelse, som The Alliance for Corporate Transparency har lavet for nylig af 1000 europæiske virksomheders rapportering om bæredygtighed, viser et lignende billede. [...] De to undersøgelser viser tydeligt, at der skal mere end frivillige tiltag til, for at danske virksomheder og investorer sætter menneskerettigheder højt på dagsordenen. Det er derfor på høje tid, at Danmark får en etisk lov for erhvervslivet, som forpligter både virksomheder og investorer til at prioritere menneskerettighederne, når de driver deres verdensomspændende aktiviteter. [...] En etisk lov, der følger FN's retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, vil skabe ens regler for alle, følge internationalt anerkendte standarder på området og vil være med til at dæmme op for, at indsatsen ikke bliver laveste fællesnævner. [...] Naboer er i gang I Frankrig har regeringen allerede indført en etisk lov, og andre europæiske lande som Norge, Finland, Schweiz, Holland og Tyskland er på vej, med støtte fra virksomheder og investorer. EU-Kommissionen barsler også med et lovforslag, der indeholder bestemmelser om både ansvar, håndhævelsesmetoder og adgang til erstatning til skadelidte. En etisk lov er et første og vigtigt skridt til at sikre, at virksomheder og investorer tager menneskerettighederne alvorligt, men den kan selvfølgelig ikke stå alene. Vejledning, kapacitetsopbygning og samarbejde på sektorniveau skal også prioriteres."
Børsen, s. 4 (02.09.2020)
Institutionelle anliggender Messerschmidt til Bosse
Den danske milliardoverførsel til EU er økonomisk uansvarlig
Næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, skulle tænke over det uansvarlige i det hun prædiker. Hun skriver i et svar til mig, at jeg bruger Danmarks årlige overførsel på 4,5 milliarder kroner til EU-lande som en dårlig undskyldning for at foreslå en dansk folkeafstemning om vores EU-medlemskab. [...] Som en apostel forkynder Jesu ord, forkynder Stine Bosse Dansk Industris og Dansk Erhvervs budskab: "Hvis erhvervsorganisationerne siger, at milliardoverførelse til Sydeuropa er bedst for Danmark, så må det jo være bedst for Danmark." Men selvfølgelig mener Dansk Industri og Dansk Erhverv, at penge til deres medlemmers eksportpartnere i udlandet er en god idé. [...] EU er blevet til et økonomisk omfordelingsprojekt. De rige lande giver mere og mere til de mindre rige lande. Og det lyder da dejligt solidarisk, men problemet er, at det ikke hjælper de sydeuropæiske lande passivt at modtage danske pengesedler. Det der virkelig skal til for, at Europa kommer på vækstsporet igen, er jo ikke en massiv omfordelingspolitik, men en sund økonomisk vækstpolitik i de enkelte lande. [...] Alt for mange steder i Danmark er bysamfund og borgere økonomisk trængte - affolkede områder og småbyer der dør ud. Det er tegn på et samfund, hvor vi kan gøre mere. Vi skal først og fremmest huske vores egne. Så kære Stine Bosse, hvad hvis de sydeuropæiske lande bliver ved med at have et statsunderskud de næste 100 år? Skal vi så blive ved med at holde deres økonomier kunstigt oppe og overføre fyldte sække med danske skattekroner? Eller skal vi gøre landene en tjeneste og lade dem gennemføre deres egen økonomiske politik?”
Altinget (02.09.2020)
Institutionelle anliggender
Det her ligner årets helt store politiske bogudgivelse
Berlingske skriver en anmeldelse af Lars Løkkes Rasmussens bogudgivelse "Om de fleste og det meste", som ifølge Berlingske er velskrevet og underholdende og indeholder et par overraskende afsløringer. Den ligner indtil videre at blive dette års helt store politiske bogudgivelse. I bogen skriver Løkke om den daværende formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk. Han skamroser deres rådgivning og hjælp for at være helt afgørende for, at Danmark fik en ordning omkring det politimæssige samarbejde i EUROPOL, efter at et flertal af vælgerne i 2015 stemte nej til tilvalgsordningen vedrørende det retlige forbehold. I en kommentar i Berlingske skriver Bent Winther, som er Berlingskes samfundsredaktør, blandt andet: "Det er naturligvis interessant at granske Lars Løkke Rasmussens motiver, hans psyke, hans vildskab og mangel på loyalitet med udgivelsen af bogen "Om de fleste og det meste". Men det, der for alvor betyder noget for dansk politik, er, hvad der i de kommende dage og uger lander i hans indbakke. Er der krudt i kanonen og tilstrækkelig med opbakning til, at han igen kan "sparke døren ind til dansk politik," som Løkke selv har formuleret, at hans overvejelser går på. [...] De blå hjemløse leder efter et parti, som er forankret i EU, retsstaten og frihedsrettighederne, som ikke synker ned i burkaforbud og nationalkonservative dogmer for at kunne favne så bredt som muligt."
Berlingske, s. 4-5, 26 (02.09.2020)
Interne anliggender
DN: Kameraer baner vejen for et mere bæredygtigt fiskeri
I et debatindlæg i Altinget skriver Cathrine Pedersen Schirmer, havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, blandt andet: "Lige siden det blev besluttet at kontrollere Kattegatfiskernes fangst med kamera, har fiskerne kæmpet hårdt for at få ændret beslutningen. [...] Beslutningen blev taget i forbindelse med forhandlingerne om fiskekvoterne i december 2019. De internationale forskere havde anbefalet et totalt stop for fiskeri af den stærkt truede Kattegat-torsk. En anbefaling, som ville lukke helt ned for bundtrawlfiskeriet af blandt andet jomfruhummer i Kattegat, hvor torsk er en uundgåelig bifangst. Resultatet af forhandlingerne blev, at Kattegatfiskerne fik lov til at fortsætte fiskeriet efter blandt andet jomfruhummer mod krav om kontrol af fangsten med kamera og brug af redskaber, som øger torskens mulighed for at slippe ud af nettet. [...] Fiskerne er ifølge EU lovgivning forpligtet til tage hele fangsten med i land og må derfor ikke smide uønsket fangst tilbage i havet. Forbuddet blev gradvist indført fra 2015 for at minimere uønskede fangster og fiskedødeligheden og dermed undgå uhensigtsmæssigt spild af vores fælles ressource. I forhold til Kattegatfiskeriet konstaterer fiskeriministeren i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, at store uoverensstemmelser mellem fiskernes egne indberetninger og tal fra kontrollerne og forskerne "indikerer, at der sker et ikke ubetydeligt udsmid af torsk i Kattegat, som burde landes og afskrives på kvoten." Med kameraerne kan lovlydige fiskere dokumentere, at de overholder loven. [...] Et fuldt elektronisk dokumenteret fiskeri er ganske enkelt den bedste og billigste måde at sikre, at hele fangsten landes, så hverken torsk eller anden bifangst smides ulovligt ud. Og til at bane vejen for mere bæredygtigt og selektivt fiskeri. Vi håber, at fiskerne vil være med til at sætte en ny kurs i fiskeriet til gavn for både fisk og fiskere."
Altinget (02.09.2020)
Klima
Concito: EU-budget svigter den grønne omstilling, og Danmark er medskyldig
I et debatindlæg i Altinget skriver Jarl Krausing, international chef i Concito, blandt andet: "Over de næste 2-3 år investeres ekstra 750 milliarder euro for at genrejse europæisk økonomi efter coronakrisen. Sammen med det regulære syvårige EU-budget er det et gigantisk beløb på 1,8 billioner euro, som stats- og regeringscheferne i juli vedtog at investere i Europas fremtid over de næste syv år. Og det er på et tidspunkt, hvor der er en historisk stor opbakning til den grønne omstilling blandt borgere og virksomheder på tværs af de europæiske lande. Samtidig er det vigtigt at huske, at kommissionsformand Ursula von der Leyen allerede i december 2019 udstak et klart spor for en ny grøn vækststrategi for EU i sit udførlige og ambitiøse rammeforslag til en "EU Green Deal", som med den rette politiske opbakning og udmøntning i medlemsstaterne vil kunne skabe et klimavenligt og robust Europa. I det lys er det skuffende, at de europæiske ledere ikke i højere grad har sikret en ambitiøs grøn tråd i de gigantiske investeringsprogrammer, som nu vil præge den fælleseuropæiske indsats over de kommende år. Og det bliver HELT afgørende, at Folketinget og Europa-Parlamentet kender sin besøgelsestid til at styrke de grønne betingelser knyttet til EU's genrejsningsprogram. [...] På positiv-siden fik vi generelt opskrevet andelen af det samlede budget, som skal tilgodese klimaindsatsen, til 30%, dog uden helt klare bindinger på, hvordan det tolkes. Og det blev vedtaget, at investeringerne generelt skal bakke op om Parisaftalen, og at lande, der ikke bakker op om målsætningen om netto-nuludledning i 2050 kun kan modtage 50% af støtten via EU-programmerne. Kommissionen kan også gå videre med at reformere CO2-kvotemarkedet, som nu også skal omfatte fly- og søtransport. Endelig fik Kommissionen mulighed for at skabe egne indkomststrømme via blandt andet miljø- og klimaafgifter, herunder først på ikke-genbrugt plastikaffald, og via en toldafgift (klimaskat) på produkter fra lande, som ikke har en effektiv klimapolitik. Der er her skabt et afgørende vigtigt grundlag for en fælleseuropæisk grøn afgiftspolitik. På minussiden står det stærkest, at der ikke er klare krav for, hvordan de resterende 70% af budgettet skal anvendes i medlemsstaterne. I teorien kan EU-budgettet og det økonomiske genrejsningsprogram stadig tilgodese fossile industrier og energiformer, samtidig med at vi ønsker at fremme en grøn omstilling. Og det blev overladt til medlemsstaterne og ikke Kommissionen at fremkomme med forslag til, hvad der er grønne investeringer, og endda med en (urimeligt) kort vurderings-procedure i Bruxelles. Klarere bindinger til blandt andet den nye europæiske taksonomi for bæredygtig finansiering kunne være en vigtig binding på, hvordan også offentlige investeringsstrømme kan finde sted under hjælpeprogrammerne. Den binding er ikke sikret. [...] Der påhviler på den baggrund Danmark, som et selv-udnævnt grønt foregangsland, at gøre alt, hvad man kan for yderligere at styrke den grønne binding i Europas genoprejsningsindsats i de kommende forhandlinger og på den måde fjerne den voksende mistanke om, at man ikke reelt er en grøn leder i Europa."
Altinget (02.09.2020)
Forskere kræver opgør med Danmarks afbrænding af træ: Det er klimahykleri
Danmark producerer mere energi med biomasse end med vindmøller, men det er slet ikke grønt, fastslår det uafhængige europæiske videnskabelige organ, Easac. Det skriver Politiken. I det officielle klimaregnskab til FN tæller træet, der i høj grad har erstattet kul og naturgas, som grønt, men i praksis påvirker det klimaet, og i nogle tilfælde mere end de fossile brændsler. "Det bør ikke være muligt uden videre at antage, at millioner af tons CO2, der kommer ud af et kraftværks skorsten, svarer til nul," skriver Easac. Panelet foreslår, at udslippet regnes med i EU's kvotesystem. Ifølge brancheforeningen Dansk Energi er der på nuværende tidspunkt ikke alternativer, som kan erstatte biomassen alle steder. "Vi skal være sikre på, at der kommer varme ud af radiatoren. Det er ikke teknisk eller økonomisk muligt med varmepumper i de store byer," siger Kristine van het Erve Grunnet, branchechef i Dansk Energi. Hun forudser, at forbruget af træ vil falde, efterhånden som der kommer flere varmepumper.
Politiken, s. 10 (02.09.2020)
Opråb: Udnyt klimapotentialet i den offentlige indkøbspung
I et debatindlæg i Altinget skriver Jakob Scharff, Christian Ibsen, Claus Ekman og Thomas Damkjær Petersen, branchedirektør i Dansk Industri, direktør i Concito, direktør i Rådet for Grøn Omstilling og formand for IDA, blandt andet: "Der er gennem årene blevet snakket rigtig meget om potentialet i at bruge det offentliges milliardstore årlige indkøb til at styrke den grønne dagsorden. Alligevel er vi langt fra at udnytte det fulde potentiale i den offentlige indkøbspung. Og det er ærgerligt, for når man køber ind for over 300 milliarder kroner om året. [...] Det er et positivt skridt, at regeringen i sit nyligt nedsatte Forum for Offentligt-Privat Samarbejde blandt andet har fokus på grønne indkøb, men forummet erstatter ikke behovet for en national strategi på området. Derfor ser vi frem til regeringens lovede strategi for grønne offentlige indkøb i dette efterår. Vi håber, at det bliver en strategi, som lægger både ambitiøse og handlingsanvisende rammer for fremtidens grønne indkøb. [...] Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2, ligesom brugen af grønne krav i høj grad er baseret på frivillighed. Ud over at målene skal være klare, skal de også være ambitiøse. Her er det langt fra visionært nok, hvis Danmark blot følger EU's mål om, at 50 procent af de offentlige indkøb, skal være grønne indkøb."
Altinget (02.09.2020)
SF: Nikolaj Villumsen vægter tv-tid på TV 2 News højere end reelle løsninger
I et debatindlæg i Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Ofte er der slinger i EU-valsen hos Enhedslisten. Men det er måske også forståeligt i et parti, som stadig kæmper med at finde sin stemme i den europæiske debat. Seneste eksempel er europaparlamentariker Nikolaj Villumsens (EL) forsøg på at beskylde sine grønne kolleger i Europa-Parlamentet for at være uambitiøse. Til Nikolaj vil jeg dog sige, at det er mere uambitiøst at løbe fra en aftale. Europa-Parlamentet opnår nemlig kun indflydelse på EU's syvårsbudget, hvis vi samler os på tværs af partigrupper og i fællesskab kræver ændringer. Netop derfor var fem partigrupper, inklusive Villumsens egen, gået sammen om at udarbejde et fælles udspil. [...] Vi mener også, at der skulle have været større fokus på biodiversitet i EU-budgettet. Vi havde også ønsket flere midler til klima. Og vi begræder også nogle af de endelige prioriteringer af midlerne i budgettet. Men når vi med et flertal i Parlamentet er blevet enige om et kompromis, så går vi ikke bagefter ud med ændringsforslag, som aldrig vil kunne få opbakning, og som risikerer at sætte hele aftalen over styr."
Altinget (02.09.2020)
Sæt flere grænser for fuglejagt
Politiken bringer et debatindlæg af biolog Søren Wium-Andersen, som blandt andet skriver: "Danmark indberetter til EU, hvorledes de danske fuglebestande udvikler sig. I indberetning fra 2019 oplyses det, at 11 af vores jagtbare ynglefugle er i tilbagegang, og at jagt har en negativ indflydelse på 13 jagtbare fuglearters bestandsstørrelser. At vildtudbyttet afspejler bestandenes størrelse, accepterede miljøministerens Vildtforvaltningsråd (VFR), da det anbefalede, at jægerne fra 2014 fik pligt til at indberette det årlige udbytte fordelt på enkeltarter. Disse indberetninger viser, at bestandene af 17 af de jagtbare fuglearter er gået tilbage med mere end 30 procent i perioden fra 1990 til 2018. En tilbagegang, som ikke foranledigede nogen af de grønne medlemmer af VFR til at sende en udtalelse til miljøministeren for at få den alarmerende tilbagegang i fuglebestandene stoppet. [...] Jeg vil håbe, at miljøministeren finder nogle nye rådgivere, der vil beskytte de arter, hvis bestande er i tilbagegang og fremover vil friholde EU's fuglebeskyttelsesområder for jagt på fugle. Der kan anføres mange grunde til, at fuglebestande går tilbage. Jagten er den nemmeste at regulere."
Politiken, s. 8 (02.09.2020)
Konkurrence
Velkommen til Amazon - og til fair konkurrence
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver branchedirektør i Dansk Industri Handel, Sidsel Dyrholm Holst, blandt andet: "Amazon rykker ind i Sverige i efteråret og med stor sandsynlighed også i Danmark inden for en overskuelig fremtid. I mange af de andre lande, hvor Amazon er aktiv, herunder især i USA og Tyskland, har det vendt op og ned på handelsbranchen, og Amazon har opnået markante markedsandele. Der er ikke noget galt med at have store markedsandele. [...] I DI har vi i årevis forsøgt at forberede vores medlemmer på en verden med øget digital handel og online markedspladser. [...] Men konkurrencen skal være fair og på lige vilkår - hvad enten vi snakker webshops, fysiske butikker eller online markedspladser. Desværre er det ikke altid tilfældet. Det kan være svært for de virksomheder, der sælger via online markedspladser, at gennemskue, hvilke vilkår de opererer under. Vilkårene ændres også nogle gange uden varsel eller begrundelse. Dertil kommer desværre flere eksempler på, at ulovlige og farlige produkter - ofte fra sælgere uden for EU - bliver solgt til danske forbrugere via online markedspladser. Det forvrider konkurrencen for alle de danske virksomheder, som hver dag bruger tid og ressourcer på at efterleve lovgivningen og sælge sikre produkter. Det er ikke i orden eller til gavn for hverken borgere og virksomheder. Derfor er vi i DI glade for, at der her over sommeren er trådt nye EU-regler i kraft, som sikrer en langt højere grad af transparens på de digitale markedspladser. Reglerne giver også virksomhederne bedre klageadgang, hvis de oplever urimelige vilkår eller unfair konkurrence fra eller på online markedspladser. [...] Lige nu er der drøftelser i EU om, hvordan de digitale platforme kan agere endnu mere transparent og ansvarligt. [...] Så lad os byde Amazon velkommen, og lad os tage konkurrencen op og udnytte mulighederne. Det kræver, at virksomhederne er velforberedte og klar i startblokken. Men det kræver også, at spillereglerne er tilstede og til gavn for en åben og fri konkurrence, til glæde for udbud og prisdannelse."
Jyllands-Posten, s. 22 (02.09.2020)
Migration
Succes eller fiasko: Hver anden flygtning i Tyskland i beskæftigelse
I 2015 slog forbundskansler Angela Merkel dørene op for verdens flygtningestrømme som vandrede op gennem Europa. Merkels optimistiske tilgang stod i skarp kontrast til en lang række øvrige EU-lande, herunder blandt andre Danmark, som var mere skeptisk over for de store flygtningestrømme og udsigten til at skulle integrere de mange mennesker. Nye beskæftigelsestal fra de tyske myndigheder viser, at 49 procent af de flygtninge, der er kommet til Tyskland siden 2013, er i en form for beskæftigelse. Herunder er 68 procent af den gruppe enten fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, 17 procent er i jobtræning, 12 procent er løst tilknyttet arbejdsmarkedet og tre procent er i praktikforløb. Flygtningene klarer sig dermed markant bedre end de mange flygtninge fra Balkan, som ankom til Tyskland i begyndelsen af 90erne. Der er dog stor forskel på kønnene imellem. 57 procent af mændene er i en form for beskæftigelse fem år efter ankomst, mens det blot gælder for 29 procent af kvinderne.
Berlingske, s. 8 (02.09.2020)
Miljø
Steen Gade: Danmarks første havplan er på vej
Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF-miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Danmarks første havplan er på vej. Den er hårdt påkrævet, fordi der er så mange - oftest økonomiske - interesser, der næsten altid kommer først. Sandsugning, hvor det er billigst, fiskeri med trawl, der ødelægger bundvegetationen - selv i Natura 2000-områder -, store kvælstofudledninger, der år efter år fører til iltsvind og bundvendinger, gift- og affaldsdepoter langs kysten, olieplatforme og vindmøller - og plastik oveni. Havet er stadig noget af en losseplads. [...] Men det skal være slut nu, hvor kravet i EU-direktivet er reel arealplanlægning på havet med klar besked om, hvor alle de konkurrerende aktiviteter må foregå, og på hvilke betingelser. De afgørende betingelser i direktivet handler om at skabe reel bæredygtighed byggende på at bevare og udvikle sunde økosystemer. Havplanen skal træde i kraft fra marts 2021 og nå sine mål om bæredygtighed og god økologisk tilstand inden 2027. Så de har travlt i Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet. Det er nemlig dem, der skal lave planen. [...] Imens vil det være klogt at kigge til Sverige, der i årevis har presset på - alt for ofte med Danmark på bremsepedalen - for bedre beskyttelse af havet - i HELCOM og i EU. For i svensk havplanlægning har man taget bæredygtighed alvorligt. Det betyder, at de arbejder med begrebet grøn infrastruktur. [...] De arbejder med at skabe sammenhængende netværk af beskyttede områder, arbejder med objektive miljøkvalitetsnormer for god økologisk status, og de analyserer ikke kun på baggrund af arter, men inddrager de kumulative effekter. Det vil sige, at alle påvirkninger skal tænkes med, når man vurderer belastning af miljøet. Altså en ganske holistisk tænkning, der er helt nødvendig for at leve op til EU- direktivets økosystembaserede formuleringer. [...] Og det er noget helt andet end de formuleringer, Søfartsstyrelsen anvender på sin hjemmeside. Her skriver styrelsen, "at planen skal udgøre grundlaget for koordinering af anvendelsen, der kan understøtte betingelserne for bæredygtig beskyttelse og udnyttelse af havarealerne og vækst i Det Blå Danmark." Det lyder bestemt ikke som EU-direktivet og slet ikke som svenskerne, med hvem vi deler hav. Derfor håber jeg, at hele det grønne miljø i Danmark vil engagere sig kraftigt i høringsfasen."
Altinget (02.09.2020)
Udenrigspolitik
Krisen i Ægæerhavet
I sin leder skriver Information blandt andet: "Det er at overdrive, når Tyrkiets præsident tillægges en ambition om at genskabe det osmanniske imperium, der som bekendt blev opløst i 1918. Men Recep Tayyip Erdogan synes at være fast besluttet på en maritim revision af Lausanne-traktaten af 1923, der fastlagde det nuværende Tyrkiets grænser, herunder til de øer i Ægæerhavet få sømil fra Tyrkiet, der tildeltes det fjernereliggende Grækenland. Lige siden har der været problemer, selv om parterne i 1930 enedes om at søge international retshjælp i tilfælde af uenigheder. Seneste batalje var den 'nær ved og næsten' - krig, der var på tapetet i 1996 over ejendomsretten til de to ubeboede Kardak-øer, og som kun blev afværget ved amerikansk indgriben. Nu er den så gal igen, ikke som i 1996 på grund af rettigheder til fåregræsning, men anderledes tungtvejende: retten til olie- og gasforekomster under havbunden. Grækenland hævder med baggrund i FN's havretskonvention en ret til 12-milegrænser for øer, der ligger under to sømil fra Tyrkiet. Det bestrides af Ankara, der ikke har signeret havretskonventionen, og som insisterer på, at den tyrkiske kontinentalsokkel ikke begrænses af de nærliggende græske øer. [...] EU brokker sig med trusler om sanktioner, og den franske præsident Emmanuel Macron har sendt krigsskibe i solidaritet med grækerne. Men faren er ikke drevet over - blandt andet fordi Erdogan ser rødt, når han ser en fransk politiker. [...] Erdogan var villig til at forhandle i juli, men da kom den føromtalte græske Egypten-aftale i vejen. Nu synes krisens udgang at være op til den tyske regerings evner som brobygger på EU's topmøde den 24. september. Indtil da holder vi vejret."
Information, s. 2 (02.09.2020)
Økonomi
Trods corona: Eksport til Kina banker i vejret
Kina er den eneste betydende økonomi med vækst i år, modsat resten af verden hvor økonomierne skrumper. Det styrker Kina i det intensiverede geopolitiske opgør over for særligt USA. Det skriver Børsen. For Danmark betyder det, at eksporten ikke har lidt skade. Mens eksporten fra Danmark til EU-landene faldt, steg vareeksporten til Kina med hele 24,6 pct. til 20,2 mia. kr. i årets første seks måneder. Flere storbanker er i gang med at opjustere deres syn på årets økonomiske vækst. J.P. Morgan har fordoblet sin prognose for årets vækst i Kina fra 1,3 til 2,5 pct og britiske HSBC er på samme niveau. Ifølge IMF's prognose fra juni vil verdens førende økonomi, USA, miste ca. 8 pct. af økonomien i år. Økonomierne i de hårdest ramte EU-lande Frankrig, Italien og Spanien vil skrumpe med ca. 12 pct. i 2020.
Børsen, s. 18-19 (02.09.2020)
Detaljer
- Publikationsdato
- 2. september 2020
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark