Onsdag den 20. februar

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Trump bad EU om at hente jihadister hjem: Her er EU-landenes svar
Berlingske skriver om, hvordan de forskellige EU-lande har reageret på, at USA's præsident Trump har bedt EU om at hente jihadister hjem. Mange af de 800 jihadister, som sidder fængslet i kurdiske fangelejre i Syrien, er kommet til Syrien fra EU. "Mange af dem er kommet til Syrien fra EU, og hvis ikke EU henter dem hjem, vil de blive sluppet fri," sagde Trump i weekenden. EU's udenrigsministre er enige om, at scenariet er problematisk, men de er ikke enige om, hvordan problemet skal løses. For eksempel forbereder Frankrig sig på at få 100 IS-krigere hjem til retsforfølgelse, mens Ungarn slet ikke vil kendes ved dem. Flere danske politikere har meldt ud, at det ikke kan komme på tale at hente jihadister hjem fra Syrien. Sådan har det lydt fra både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Michael Aastrup Jensen, som er udenrigspolitisk ordfører for Venstre, vil arbejde for, at jihadister bliver sat for en domstol uden for Danmark. Men det kan blive svært, har udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) dog tidligere sagt til Berlingske. Også Information skriver, at Trumps krav om repatriering af jihadister får blandede modtagelser i EU. Mandag lovede Tyskland at man vil retsforfølge alle tyske IS-krigere, men advarede dog om, at repatrieringen af dem kan blive "ekstremt kompliceret". Fra Paris var meldingen, at Frankrig ikke agter at imødekomme Trumps krav, fordi man i forvejen har en politik om at tage militante tilbage til Frankrig individuelt. En talsmand for de kurdiske myndigheder siger, at man ikke med forsæt vil sætte nogen IS-fanger på fri fod, men at det ret beset må være op til deres hjemlande at påtage sig ansvaret for dem.

EU strammer reglerne for kemikalier, der kan bruges i hjemmelavede bomber. Det sker efter hundredvis af sympatisører med Islamisk Stat er kommet tilbage fra Irak og Syrien. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet er netop blevet enige om at stramme reglerne og mangler nu kun en underskrift af Parlamentet ved næste plenarmøde. De nye regler skal gøre det sværere for potentielle terrorister at få fat i ingredienser til fremstilling af bomber. Det skriver Berlingske onsdag. Jyllands-Posten skriver om, hvordan flere forskere er uenige i, at fremmedkrigerne er farligst på dansk grund, efter Danmark og andre EU-lande har afvist at tage hundredvis af IS-krigere hjem til retsforfølgelse. Magnus Ranstorp, terrorforsker og forskningschef på Forsvarshøjskolen i Stockholm, vurderer, at det, rent sikkerhedsmæssigt, er bedst for Danmark at lade fremmedkrigere fra Danmark blive i konfliktzonen. "Forebyggelse har været en mulighed med mange af dem, som allerede er kommet tilbage. Der har man noget at arbejde med. Men de, som er dernede endnu, særligt mændene, er de allerfarligste, de mest hardcore. Forudsat at EU's ydre grænsekontrol fungerer, vil de ikke kunne rejse ind i Schengen, og så er det sikkerhedsmæssigt bedre, at de er dernede," siger han. Tore Hamming, gæsteforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier mener derimod, at Danmark er bedst tjent med, at man tager fremmedkrigere tilbage. "Så har man styr på dem. Hvis ikke de bliver slået ihjel dernede, men går fri, får de lov til at fortsætte ad den vej, de allerede er begyndt. Deres had til Danmark bliver nok kun forværret med tiden. Derfor er det også mere og mere sandsynligt, at de begynder at ville planlægge angreb, fordi de simpelthen ikke har andre muligheder," siger han.
Kilder: Berlingske, s. 11, 16; Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Danske Bank skal ud af Estland til tiden- ellers vanker der bøder
Berlingske og Børsen skriver, at det estiske finanstilsyn forbyder Danske Bank at operere i landet som følge af hvidvaskskandalen. I samme ombæring rejser de kritik af det danske finanstilsyns behandling af banken. "Efter at have analyseret denne rapport grundigt sammen med resultaterne af inspektioner på stedet fra finanstilsynet hos filialen og input modtaget fra den estiske finansielle efterretningsenhed har finanstilsynet konkluderet, at banken ikke bør have tilladelse til at operere i Estland," lyder det fra det estiske finanstilsyn. "Det er påfaldende, at det gang på gang er de estiske myndigheder, der må tage affære, mens det danske finanstilsyn synes passivt. Det er beskæmmende," skriver ordfører for Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg, Jeppe Kofod i en e-mail til Berlingske. Flere politikere har krævet, at der bliver placeret et ansvar for tilsynet med Danske Bank i hvidvasksagen, og i sidste uge skrev erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på Twitter, at han ville kontakte det estiske finanstilsyn og bede esterne om at uddybe deres synspunkter. Det skriver Berlingske. Børsen skriver, at advokat Michael Camphausen, partner i Camphausen & Co og ph.d. i finansiel regulering, ikke vil udtale sig om den konkrete sag, men at han forklarer, at den type beslutning, det estiske tilsyn har taget, strider mod grundlæggende principper i EU-ret på området. "EU-bankreguleringen hviler på de helt grundlæggende principper om hjemlandslicens og om hjemlandstilsyn. Når først en bank har banklicens i ét EU-land, kan den udøve bankvirksomhed, herunder etablere filialer, uden yderligere banklicenser, i andre EU-lande. Det er det man kalder single license og passporting heraf, det vil sige EU's frie etableringsret for banker. Og det er hjemlandet, som fører tilsyn med bankens virksomhed i EU-landene," skriver han i en mail til Børsen. Politiken bringer en erhvervskommentar af Leif Beck Fallesen. han skriver blandt andet: "Det vakte berettiget opsigt, da Finanstilsynet i Danmark frikendte sig selv for ethvert ansvar i forbindelse med Danske Banks hvidvaskskandale i Estland. Den frikendelse skal nu til eksamen hos EBA, Den Europæiske Bankmyndighed, der er det europæiske banktilsyn. [...] Der tegner sig ikke noget politisk flertal for at fyre bestyrelsen i Finanstilsynet på denne side af folketingsvalget. [...] Bundlinjen er, at det er sundt og nødvendigt, at Finanstilsynet nu skal til eksamen i EU. Men det svækker Finanstilsynet og dermed reguleringen af den finansielle sektor, at den brede politiske opbakning nu sættes over styr i valgkampen."
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 6-7, Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Bilbranchen sætter kursen ud af Storbritannien efter Brexit-uro
Flere af dagens aviser skriver om lukningen af Hondas bilfabrik i Storbritannien og hvordan bilbranchen i landet er truet af Brexit. Tidligere har blandt andre BMW, Toyota, Jaguar Land Rover og Ford varslet, at Brexit uden en aftale vil have konsekvenser. Christer Karlsson, der er professor på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved CBS, mener, at der er risiko for, at endnu flere bilfabrikker vil trække sig, hvis en aftale om Brexit ikke falder på plads inden udgangen af marts. "Efter Brexit kan man forudsige, at forholdene bliver markant forringet for bilindustrien i Storbritannien, fordi der automatisk vil blive skruet ned for produktionen af biler," siger han. Honda begrunder lukningen med globale forandringer frem for usikkerheden om Brexit, men Karlsson mener, at Brexit alligevel har en finger med i spillet. "Det er helt naturligt, at Brexit spiller ind, når Honda vælger at lukke deres fabrik. Brexit vil naturligvis have nogle økonomiske konsekvenser, men meget af det drejer sig også om usikkerhed. Og netop usikkerhed kan blive et stort problem for virksomhederne, fordi det er et væsentligt argument i placeringen af bilfabrikker - ikke kun for omsætningen. Derfor er Brexit et stort problem i denne sammenhæng," siger han til Berlingske. Børsen skriver, at den britiske erhvervsminister Greg Clark mener, at det er katastrofalt for britisk økonomi, når Honda lukker sin fabrik. "Det er et særligt bittert slag mod de tusinder af faglærte og dedikerede medarbejdere på fabrikken, deres familier og alle de, som arbejder i forsyningskæden," sagde Clark om lukningen. Jyllands-Posten skriver om sagen, at selvom Brexit ikke er svær at få øje på som årsag til lukningen, så kan en anden forklaring være handelsaftalen mellem EU og Japan, som trådte i kraft den 1. februar. Den betyder nemlig, at Japanske bilproducenter som Honda fra 2027 kan eksportere toldfrit til Europa, hvilket reducerer behovet for produktion i Europa. Berlingske bringer en klumme, skrevet af Peter Suppli Benson, erhvervsredaktør på Berlingske. Han skriver blandt andet: "I takt med, at deadline for Brexit nærmer sig, bliver det stadig mere surrealistisk at sidde uden for Storbritannien og følge et land, en befolkning og en flok britiske politikere, som på en og samme tid råber og skriger - og holder sig for øjne og ører. [...] Virksomheder i betydeligt tal er på vej ud af Storbritannien - og listen vokser. En ting er de langsigtede konsekvenser af at stå uden for EU. En anden, og her og nu større, er, at man agerer i nærmest total usikkerhed. Ingen ved, hvordan virkeligheden vil se ud efter 29. marts. [...] I disse timer er den japanske bilkæmpe Honda det helt store diskussionsemne i Brexit-land. [...] Der gik ikke mange minutter, fra meddelelsen blev offentlig, til diskussionen om årsagen til lukningen eksploderede. Brexit-tilhængere hævder, at lukningen intet har at gøre med Brexit. Modstanderne er ikke i tvivl om, at usikkerheden om fremtidens frihandel mellem Storbritannien og EU er en betydelig faktor. Det kan tilhængere og modstandere så diskutere, mens de står i arbejdsløshedskøen."
Kilder: Berlingske, s. 11, 2; B.T., s. 6; Børsen, s. 21; Jyllands-Posten, s. 15

Institutionelle anliggender: Labour-splittelse kan få den politiske dæmning til at kollapse
Kristeligt Dagblads korrespondent fra Storbritannien, Bjarne Nørum, skriver, at syv parlamentsmedlemmers farvel til partiet Labour markerer et opbrud i det britiske politiske system, hvor Brexit-modstanden kan blive fundamentet for et nyt parti. Blot et døgn efter, at bruddet blev offentliggjort, er det stadig uklart, om andre parlamentarikere vil følge trop. "Situationen ændrer sig dagligt, men hvem ved? Når en dæmning brister, så kan det være de første små sprækker, der udløser bruddet," siger Tim Bale, professor i statskundskab ved Queen Mary University i London. Justin Fisher, statskundskabsprofessor og ekspert i Labour fra Brunel University, markerer bruddet et vigtigt skifte i britisk politik. "Selvom syv ikke er mange, så er det en markant udvikling. Den slags sker ikke ofte, og det overraskende er, at syv er flere, end de fleste medier havde spået. Vi skal huske, at flertallet af parlamentsmedlemmerne ikke har den store tillid til Jeremy Corbyn, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at Labour får magten. Mange overvejer helt klart at tage springet, men den beslutning er også forbundet med en stor risiko, fordi mange vil risikere at miste deres sæde ved næste valg" siger han. Børsen skriver, at den britiske oppositionsleder Jeremy Corbyn tirsdag afviste den hårde kritik, som syv parlamentsmedlemmer kom med, da de mandag forlod Labour i protest mod Corbyns Brexit- politik. "Jeg ønsker, at vores parti skal være stærkt, jeg ønsker at vores parti skal stå sammen om den politik, vi har fremlagt. Men vi har udviklet vores politik i partiet over de seneste år ved at samarbejde med vores halve million medlemmer, det største medlemstal vi nogensinde har haft. Jeg anerkender, at det er radikale politikker, men det er også meget populære politikker," sagde Corbyn, da han blev spurgt om udmeldelserne. Et af de syv parlamentsmedlemmer, der har valgt at forlade Labour, Chuka Umunna, har sagt, at gruppen håber at danne et nyt politisk parti senere på året. Han har samtidig opfordret midtersøgende parlamentsmedlemmer fra både Det Konservative Parti og Labour til at slutte sig til gruppen. De syv, der foreløbig kalder sig The Independent Group, har hverken en leder eller en politik, og gruppen kunne derfor heller ikke svare klart på, om de planlægger at stemme for premierminister Theresa Mays udtrædelsesaftale, da de blev spurgt mandag.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Børsen, s. 21

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Enhedslisten: Drop våbenkapløbet og bevar forbeholdet
Eva Flyvholm, forsvarsordfører i Enhedslisten, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I modsætning til forsvarsministeren Claus Hjort Frederiksen (V) er jeg glad for, at vi i Danmark har et forsvarsforbehold, for det er ikke en sund udvikling, vi ser i EU lige nu. Tværtimod sker der en intens militarisering og oprustning. Så sent som i november 2018 talte både Frankrigs præsident, Macron, og den tyske kansler, Merkel, for udviklingen af en EU-hær, og de fleste EU-lande har trykket speederen i bund, når det kommer til at opruste for at kunne konkurrere med USA og selv hive kontrakter hjem til våbenindustrien. [...] EU fremhæver den dårlige relation til Rusland i forhold til at retfærdiggøre oprustning og øget våbenproduktion. [...] Og at gå en mere selvstændig EU-linje på militær produktion bringer os desværre ikke længere væk fra Trump og amerikansk forsvarspolitik. Tværtimod er det den samme tragiske logik, der nu får lov at gennemsyre også europæisk forsvarspolitik og industri. Derfor er det også dybt kritisabelt, at regeringen har besluttet at hælde milliarder i den nye europæiske forsvarsfond."
Kilde: Altinget

Klima: ARC: Affaldsstatistikker er lige til skraldespanden
Jacob H. Simonsen, direktør for Amager Ressourcecenter (ARC), skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Forleden kunne man her i Altinget læse, at vi her i Danmark for 10 år i træk er Europas skraldesyndere. Suk! For 10. år i træk må det nemlig samtidig konstateres, at ingen gør sig det mindste umage med at se på tallene, endsige overveje om det virkelig kan være rigtigt. [...] Statistik er ikke bare statisk. Når statistikken for 10. år i træk viser, at Danmark er EU's topskraldesynder, handler det om, at vi opgør vores statistik på en anden måde end vores europæiske kollegaer. [...] Ændringen af opgørelsesmetoden er også hovedforklaringen på, at et land som Bulgarien over en meget kort årrække ser ud til at have formået at have afkoblet affaldsproduktionen fra den økonomiske vækst i samfundet. Noget som alle EU lande med garanti gerne ville lære af, men som Bulgarien næppe kan forklare. Vi kan således ikke bruge opgørelsen over affaldsproduktionen per capita i EU til noget, når nogle tæller æbler, andre pærer og bananer."
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Vestager er den mest populære EU- kommissær i europæisk måling
Flere af dagens aviser kan berette, at Margrethe Vestager er den mest populære EU-kommissær i en europæisk måling. Hun er noteret for en score på 50,2 procent i målingen, hvilket gør hende til den eneste, der scorer over 50 procent. Vestager er således mere populær end sin chef, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, som er nummer fem på listen med en opbakning på 44,4 procent. Det er kommunikationsbureauet Burson Cohn and Wolfe, der sammen med netmediet Euractiv, står bag undersøgelsen. 1.769 personer - politikere, ngo'er, eksperter og andre interessenter - har deltaget i målingen af den siddende kommission. Det skriver Berlingske, Børsen, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.
Kilder: Berlingske, s. 16; Børsen, s. 20; Ekstra Bladet, s. 14; Jyllands-Posten, s. 2

Interne anliggender: Er Kristian Thulesen Dahl den danske David Cameron?
Birger Riis-Jørgensen, historiker og forhenværende diplomat, skriver i et en kommentar i Berlingske blandt andet: "DF kræver fortsat en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskabskab. Nu skal afstemningen blot udskydes, indtil støvet efter Brexit har lagt sig. [...] Selvom kravet om afstemning udskydes, er en sammenligning mellem KristianThulesen Dahl og David Cameron stadig pædagogisk opbyggelig. For Cameron var EU aldrig politisk vigtigt. Han forstod ikke EU-samarbejdets natur - og han var ligeglad. [...] For at blive partiformand i 2006 lovede han at trække sin store gruppe af MEP'er ud af EPP, den borgerligt-konservative gruppe i Europa-Parlamentet. Det var et voldsomt signal. Cirka ti år senere lovede han en folkeafstemning om EU for at holde ro på den konservative bagsmæk. [...] Selvom UK 29. marts står til at forlade EU, ved landet ikke med sig selv, hvad man egentlig ønsker af fremtidigt forhold til Europa. Ikke engang udtrædelsesaftalen kan man blive indbyrdes enige om. Trods de skræmmende britiske spor fastholder DF anti- EU-retorikken. Som hos mange britiske konservative får man det til at lyde, som om en europæisk supernational stat er lige om hjørnet, hvor realiteten er, at EU-samarbejdet er under betydeligt pres. Man kan godt se for sig, at Dansk Folkeparti efterhånden kommer til at ligne de britiske konservative på Europa-politikken."
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Klima: Lastbilers CO-udledning skal skæres 30 procent
Berlingske og Ekstra Bladet skriver, at EU-Kommissionen og medlemslandene er blevet enige om flere klimavenlige lastbiler. Parterne er i en aftale, der blev indgået i går, blevet enige om at nye lastbiler skal udlede 30 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til 2019. Miguel Arias Cañet, EU's klima- og energikommissær, kalder aftalen for "ambitiøs og balanceret".
Kilder: Berlingske, s. 16; Ekstra Bladet, s. 14

Udenrigspolitik: Trumps rival lover støtte til Europa
Den amerikanske toppolitiker og demokrat Nancy Pelosi sagde under et besøg i Bruxelles, at hun vil styrke forholdet til Europa. USA's præsident Trump har sat det transatlantiske forhold på prøve - i en grad så større lande som Tyskland og Frankrig åbent har lagt afstand til årtiers tætte partner. Det billede, som Trump tegner af Europa, deles ikke af Pelosi. På et møde mandag talte Pelosi med kommissionsformand Jean-Claude Juncker om "flere emner, hvor vi mener, at EU og USA har meget til fælles", fortalte en talsmand i går. Efter Trump er Pelosi den mest magtfulde politiker i Washington, og de to har udkæmpet flere dueller, siden hun i januar igen blev formand i Repræsentanternes Hus.
Kilde: Berlingske, s. 7

Klima: Enhedslisten vil kæmpe i EU
Nikolaj Villumsen (EL), medlem af folketinget og spidskandidat til EU-parlamentsvalget, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Alternativets Unge påstår i Information den 15. februar, at Enhedslisten er imod klimaløsninger i EU. Det er fuldstændigt forkert. Vi kæmper hver dag for bedre europæiske løsninger på klimaudfordringen. Vi vil altid støtte bedre EU-regler på klimaområdet. [...] I Enhedslistens klimaplan ligger der også forslag om handling på europæisk niveau. [...] Men vi må samtidig forholde os til, at EU's nuværende regler forhindrer helt nødvendige forslag i den grønne omstilling. Det har Information afdækket i en artikel den 14. februar. Et forbud i Danmark mod salg af benzin- og dieselbiler vil være i strid med EU's regler om varernes fri bevægelighed. [...] De regler kæmper Enhedslisten for at ændre. Men vi har samtidig også den klare holdning, at kampen i EU ikke må blive en sovepude for den grønne omstilling i Danmark.
Kilde: Information, s. 18

Migration: Ingen hjælp til Danmark i EU-sag om tyrkere
Østre Landsret har bedt EU-Domstolen om at forholde sig til det tilknytningskrav, der tidligere gjaldt, når man søgte om at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. De danske myndigheder har forgæves søgt hjælp hos EU-kolleger i sag om tyrkiske familiesammenføringer ved EU-Domstolen. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sagde ved et samråd i går, at retsforbeholdet heller ikke kan beskytte Danmark. "De øvrige lande har desværre ikke haft samme interesse som os, hvilket formentlig skyldes, at de lande ikke har samme regler som Danmark," sagde hun. Afslagene er af de danske myndigheder begrundet i det nu skrottede tilknytningskrav. Men der er altså tale om afslag, som EU-Domstolen kan vurdere som værende i strid med associeringsaftalen mellem EU-landene og Tyrkiet. "Vi står med en sag, der kan rokke ved dansk udlændingepolitik, men kort før en dom ved vi ikke, hvor mange det har betydning for. Det er potentielt sager helt tilbage til 2000 og altså masser af mennesker, der har søgt tidligere, og som vil søge fremadrettet. Når vi kender EU-domstolen, der med ministerens ord kan være lidt 'aktivistisk', og ikke har venner i Europa, der arbejder for vores sag, så bliver jeg lidt usikker," siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), som havde indkaldt til samrådet.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 3; Information, s. 7; B.T.metro, s. 8

Socialpolitik: Universitetspolitik på en klogere måde
Hanne Kirstine Adriansen, lektor på DPU, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Regeringen gør det sværere at tiltrække udenlandske studerende og forskere. Der er behov for en debat om, hvordan vi kan internationalisere universiteterne. [...] Når man betaler skat i Danmark, så har man også ret til sociale ydelser. Derfor kan EU-borgere komme til Danmark og få en gratis videregående uddannelse samt få SU, hvis de arbejder minimum 10-12 timer om ugen ved siden af deres studier. I takt med at der er oprettet stadig flere engelsksprogede videregående uddannelser, er der også kommet stadig flere EU-studerende på disse. [...] Studerende uden for EU skal imidlertid betale for deres uddannelse i Danmark, og disse studerende kan ikke få SU. [...] I den politiske diskussion kan man finde to problemer, som skal løses. Det ene, som især har været rejst af DF, handler om EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark. [...] Det andet og relaterede problem er, at for få internationale studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse. Hvis de EU-studerende bliver i Danmark, kan det nemlig godt betale sig at give dem en gratis uddannelse og SU, og inden for en række sektorer mangler Danmark kvalificeret arbejdskraft."
Kilde: Politiken, s. 5

Det digitale indre marked: Bullshit og pointer på begge sider i EU-copyrightballaden
Ralf Christensen, journalist på Information, skriver i en kommentar blandt andet: "Der bliver truet med bål og brand og lovet guld og grønne skove i den verserende debat om det kontroversielle EU-copyright-lovforslag. [...] Det nye copyrightlovforslag, der nu er sendt videre til EU-Parlamentet, har været kontroversielt siden sin fødsel i 2016. Det handler i sin essens om at give rettighedshaverne flere penge for deres arbejde, og de penge skal komme fra giganterne, der tjener penge på dem: Delingstjenester som Facebook, YouTube, Instagram og Twitter. Det er der ikke noget kontroversielt i, men det er der til gengæld i måden, som det søges gjort på. [...] Man vælger i stigende grad den krænkede rettighedshavers side. Altså ejendomsretten frem for folkloren. [...] Værst er det naturligvis i retssagernes eget land, USA, hvor skabende individer må erkende, at de stort set ikke kan foretage sig noget med for eksempel musik uden at skulle cleare og betale for det. Både inden for sampling og sangskrivning er absurde sager de sidste 15 år faldet - urimeligt - ud til krænkede rettighedshaveres fordel. Og hvis man synes, at USA er langt væk fra EU, så spørg de amerikanske musiklobbyister i Bruxelles om de savner deres hjemland. Eller om de ikke nyder, at der - i modsætning til Washington - ikke er tvungen registrering af dem og deres arbejde."
Kilde: Information, s. 15

Sikkerhedspolitik: USA bør ikke være alene om støtten til Taiwan
Viggo Fischer, tidligere medlem af Folketinget for Konservative, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "En øget europæisk støtte til Republikken Kina på Taiwan vil have positiv signalværdi for landene i Østasien, som mærker presset fra Beijing. [...] USA vil sikre, at Taiwan har de nødvendige evner til at afvise aggression fra Kina. Amerikanerne bør imidlertid ikke være alene om at sikre, at der fortsat er frihed på Taiwan. Det er også et meget vigtigt tema for europæerne. [...] De europæiske lande har ikke USA's militære muligheder for at fortælle Kinas præsident, at han bør forholde sig i ro over for Taiwan. Men stærk indflydelse kan gøres gældende på anden måde. EU kan sætte stærkere fokus på truslerne fra Beijing og kræve en genoptagelse af dialogen mellem parterne over Taiwan-strædet. Danmark kan selv yde et bidrag ved at sende flere top-delegationer til Taiwan på de handelsmæssige, kulturelle og civilsamfundsmæssige områder."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Sikkerhedspolitik: Risiko for bilkrig på tværs af Atlanten
Kristian Søby, seniorforsker ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg blandt andet: "På sidste weekends store sikkerhedskonference i München sluttede Angela Merkel sin tale af med en række bemærkninger om den tyske bilindustri. Her noterede hun sig blandt andet, at den største BMW-fabrik ligger ikke i Bayern, men i South Carolina.[...] I søndags modtog Det Hvide Hus en såkaldt sektion 232-rapport fra det amerikanske handelsministerium. Den rapport undersøger, om import af biler kan siges at udgøre nationalt sikkerhedsproblem for USA. [...] Med rapporten i baghånden, der gør handelspolitik til sikkerhedspolitik, har Trump inden for 90 dage ret til sanktionere udenlandske industrier. Selv om egentlige tariffer vil møde modstand - både fra Kongressen og fra amerikanske og internationale billobbyister - viser sagen om undtagelsestilstanden og muren mod Mexico, at Trump gerne bemyndiger sig selv ekstraordinære magtbeføjelser, selv om han møder politisk og juridisk modstand. [...] Det virker sandsynligt, at Trump i første omgang vil lade bombetruslen hænge over hovedet på sine europæiske forhandlingspartnere og se, hvad det kan give af indrømmelser. Fra den anden side af bordet er den amerikanske taktik ret gennemskuelig, og der er flere ting, der taler for, at EU's forhandlere vil tjekke, om Trump bluffer. [...] En bilkrig på tværs af Atlanten risikerer at rykke Europa og USA's politiske fællesskab endnu mere fra hinanden, end Trumps spagfærdige opbakning til Nato gør. De næste 90 dage kan blive afgørende for, om Europa og USA har en fremtid sammen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Vågn op, Europa
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af George Soros, ungarsk- amerikansk investor, filantrop og forfatter. Han skriver blandt andet: "Europa er søvngængeragtigt på vej i glemmebogen, og den europæiske befolkning er nødt til at vågne op, før det er for sent. Hvis man ikke gør det, vil det gå EU, som det gik Sovjetunionen i 1991. [...] Det næste vendepunkt bliver valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Desværre vil antieuropæiske kræfter nyde en konkurrencemæssig fordel ved stemmeboksene. Der er flere grunde til dette, herunder de forældede partisystemer, der hersker i de fleste europæiske lande, den praktiske umulighed af traktatændringer, og manglen på juridiske værktøjer til at disciplinere medlemsstater, der overtræder de principper, Den Europæiske Union blev grundlagt på. [...] Det er svært at se, hvordan de proeuropæiske partier kan komme sejrrigt fra valget i maj, medmindre de sætter Europas interesser over deres egne. Man kan stadig argumentere for at bevare EU for radikalt at genopfinde det. Men det ville kræve en holdningsændring i EU."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Sikkerhedspolitik: Vi står over for en tid med mere militær og flere trusler
Politiken bringer en kronik af David Munk-Bogballe, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland. Han skriver blandt andet: "Dansk udenrigspolitik bør have til formål at sikre, at vi kan føre den indenrigspolitik, vi ønsker. I en verden med ambitiøse lande med enorme befolkninger, store militære styrker og anderledes kulturer må vi alliere os med vestlige lande. [...] Siden 1949 har Danmarks sikkerhed i forsvarsmæssig forstand ligget i Nato, det forsvarsforbund, der sikrer, at hvis et medlemsland udsættes for angreb, så træder alle forbundets medlemmer til og hjælper med at forsvare. Kravet til Nato-landene er, at mindst to procent af deres bruttonationalprodukt skal bruges på forsvaret. USA brugte i 2017 3,5 procent af bruttonationalproduktet, mens Danmark brugte 1,2 procent af et bruttonationalprodukt, der var 60 gange mindre. [...] Det samme gør sig i vid udstrækning gældende for vores europæiske naboer, og USA må derfor afholde over 70 procent af Natos forsvarsudgifter. Det er uholdbart. USA er en allieret, Danmark ikke kan tåle at miste, og vi bør ikke give amerikanerne anledning til at overveje deres Nato-engagement, fordi vi forsømmer at gøre, hvad vi har lovet. [...] Danmarks sikkerhed og fremtid afhænger ganske vist af deltagelsen i forpligtende samarbejder, men vi må arbejde for, at det europæiske samarbejde koncentreres om sam- og frihandel med USA og Storbritannien, men også med Afrika, om at lukke og bevogte EU's ydre grænser og om indre sikkerhed."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Tommy Ahlers om EU-pengetank: En af de smukkeste ting
EU-støttekroner til iværksætteri og forskning skal fortsat gå til de bedste projekter og ikke efter geografi. Alt tyder nemlig på, at medlemslandene fastholder princippet om at give støttekroner til de bedste projekter i stedet for at tildele efter en geografisk fordelingsnøgle, som især flere østeuropæiske lande ellers har ønsket. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mener, at det er et smukt princip. "Vurderingen er, at diskussionen nu er lukket i rådet. Nu skal vi stå fast i forhandlingerne med Europa-Parlamentet, men jeg kan ikke se, at der bliver en aftale uden excellenceprincippet," siger ministeren, som tirsdag var til møde med kollegerne i Bruxelles, hvor de diskuterede principperne for det kommende investeringsprogram Horizon Europe.
Kilde: Børsen, s. 1, 20

Institutionelle anliggender: EU i Danmark: Nyt forslag er ikke et korstog mod EU-skeptiske lande
I et debatindlæg på Altinget skriver Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, blandt andet: "I Lissabontraktaten fra 2007 gøres det helt klart, at EU er bygget på princippet om retsstaten. Det princip er også at finde i de såkaldte 'Københavnerkriterier' fra 2003, der er med til at afgøre, om et land kan optages i EU. Det er derfor et helt grundlæggende princip, der også er en grundsten i det indre marked. [...] Desuden er retsstaten garanten for de grundlæggende rettigheder, som vi har forpligtet hinanden på i EU. Ikke mindst for at beskytte os som borgere mod overgreb fra staten - overgreb, som vi så under Anden Verdenskrig, men også i diktaturer i Europa langt op i det 20. århundrede. [...] Hvis vi ikke kan være sikre på, at EU-budgettet rent faktisk bliver brugt på de rigtige projekter og ikke forsvinder ned i lommerne på borgmesterens venner, så kan man ikke med rimelighed forlange, at eksempelvis danske skatteydere skal bidrage til EU's budget. Derfor har EU-Kommissionen sidste år fremlagt et forslag til, hvordan man kan sikre, at EU's budget ikke bliver bragt i fare ved systematiske overtrædelser af retsstatsprincipperne. [...] I dag kan EU-Kommissionen indbringe et medlemsland for EU-Domstolen med krav om tilbagebetaling af EU-midler i tilfælde af korruption eller svindel. Med det nye forslag vil det være muligt at tilbageholde eller formindske udbetalingerne i en periode og dermed bedre beskytte EU's budget."
Kilde: Altinget