Onsdag den 20. juni

Tophistorier

EU kopierer dansk idé om migrationscentre uden for Europa
Flere aviser bringer historien om et eventuelt fælles EU-asylsystem. Berlingske beretter, at lækkede dokumenter viser, at Det Europæiske Råds formand Donald Tusk formentligt har ladet sig inspirere af Danmark og vil foreslå en etablering af opsamlingscentre uden for EU. Det hedder angiveligt, at centrene vil gøre incitamentet for at tage den farlige rute over Middelhavet. ”Der er kun én vej frem, hvis vi både vil holde sammen på EU og hjælpe de flygtninge, der har et reelt beskyttelsesbehov, og det er at komme menneskesmuglere i forkøbet. Det lægger Tusk nu op til, og det er meget positivt,” siger Jeppe Kofod, Socialdemokratiets gruppeleder i Europa-Parlamentet, til Berlingske. I en leder i Information står der: ”Så anspændt er flygtningesituationen i Tyskland nu, at kansler Angela Merkels regering står og falder med, at det på det kommende EU-topmøde i slutningen af denne måned lykkes at finde en fælles EU-løsning. Ellers vil Merkels søsterparti i Bayern, CSU, iværksætte en særlig bayersk afvisning af flygtninge, der først er blevet registreret i et andet EU-land.” Jyllands-Posten skriver, at Merkel og Macron åbner op for EU-reformer, og Information citerer desuden Tysklands forbundskansler, Angela Merkel: ”Frankrig og Tyskland har stadig som mål at finde en europæisk løsning på indvandringsspørgsmålet. Vi ønsker solidaritet mellem EU-landene i forbindelse med indvandring.” Politiken fortæller, at antallet af flygtninge og migranter, der er kommet til EU over Middelhavet, er faldet det sidste år fra 80.000 til 40.000.
Berlingske s. 10; Ekstra Bladet s. 17; Information s. 6, s. 20; Jyllands-Posten s. 8, s. 9; Politiken s. 7-8, s. 9; Børsen s. 20 (20.06.2018)

Prioritede historier

EU slår onsdag til mod Trump
Flere aviser skriver om den igangværende handelskrig. I en analyse bragt i Børsen står der blandt andet: ”Over for EU har USA endda en marginal fordel. EU's varer bliver i USA pålagt en told på 1,6 procent, den anden vej er der tale om 1,4 procent. ” Børsen beretter desuden, at over 180 amerikanske eksportvarer onsdag bliver ramt af en ny EU-told på 25 procent. ”EU's told rammer politisk sensitive sektorer, der får medieopmærksomhed, men stort set ikke skader Europas økonomi,” fastslår Oliver Rakau, cheføkonom for Tyskland, Oxford Economic, til Børsen. ”Amerikanske virksomheder kan stå med en betydelig forværring af konkurrenceevnen på det kinesiske marked sammenlignet med konkurrenter fra eksempelvis Europa og Japan,” siger Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, til Berlingske.
Børsen s. 20, s. 21; Jyllands-Posten s. 15; Berlingske s. 9 (20.06.2018)

EU-Kommissionen afviser anklager mod Velux for konkurrencefusk
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen for anden gang afviser en klage mod den danske vinduesgigant Velux fra den polske konkurrent Fakro. Tilbage i 2007 anklagede Fakro første gang Velux for unfair konkurrence, men sagen blev lukket i 2009. I 2012 kom endnu en anklage fra Fakro, og det er netop den sag, som EU-Kommisionen har lukket nu. Fakro kalder afgørelsen uacceptabel, og hævder, at EU-Kommisionen har begrundet afgørelsen med, at omkostningerne til at undersøge sagen er for store. Fakro vil derfor forsøge at indbringe beslutningen for EU-Domstolen. Men EU-Kommissionen oplyser til Jyllands-Posten, at sagen er blevet undersøgt ”meget grundigt”. “Vi håber, at EU-Kommissionens afgørelse sætter en stopper for den lange række af anklager, som Fakro har fremsat mod Velux i medier og ved konferencer. For os er det en helt central værdi at være fair i konkurrencen, og vi har ikke grund til andet. Vi har et kvalitetsprodukt og et højt serviceniveau, så vi har ikke brug for andet end fair konkurrence i de markeder, vi er i,” siger David Briggs, administrerende direktør for Velux Gruppen til Børsen.
Jyllands-Posten s. 10; Børsen s. 9 (20.06.2018)

Administration

Le Pen skal tilbagebetale EU-midler
Børsen og Berlingske skriver, at den tidligere franske præsidentkandidat Marine Le Pen skal tilbagebetale 300.000 euro eller knap 2.250.000 kroner til Europa-Parlamentet. Det har EU-Domstolens første instans fastslået tirsdag, skriver aviserne. Marine Le Pen var medlem af Europa-Parlamentet fra 2009-2017, og i løbet af den tid, modtog hun i en seksårig periode 300.000 euro i EU-støtte. EU-Domstolen fandt det ikke bevist, at pengene skulle have gået til en assistent, som kun bistod Le Pen i hendes arbejde som medlem af parlamentet. Marine Le Pen har valgt at appellere til EU-Domstolen som den højeste instans. EU-Parlamentet har allerede tilbageholdt 60.000 euro af hendes løn, inden hun stoppede som medlem af parlamentet.
Børsen s. 20; Berlingske s. 6 (20.06.2018)

Det digitale indre marked

Vil EU nu forbyde Trump-memes og censurere på nettet?
Formanden for IT-Politisk Forening mener, at et nyt ophavsretsdirektiv fra EU vil udvikle sig til egentlig censur. Ophavsretsdirektivet er i dag til afstemning i Europa Parlamentets retsudvalg, JURI. ”Vi er ikke modstandere af ophavsretten. Men jeg tror ikke på, at direktivet vil hjælpe kunstnerne, og konsekvenserne for ytringsfriheden og privatlivet er for voldsomme,” siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, og fortsætter: ”Det gør op med 20 års praksis, hvor platformene kunne bringe brugeruploadet indhold, så længe de reagerede så hurtigt som muligt på krænkelse af ophavsretten. Nu får de ansvaret for helt at forhindre krænkelser. Det kan i praksis kun ske ved massiv filtrering af indhold, og det vil føre til overvågning af alt, hvad vi laver på internettet. Det vil også udvikle sig til egentlig censur, for filtrene er dumme. De vil stoppe lovligt materiale, der ikke krænker ophavsretten, især fordi EU-landene har forskellige regler.”
Berlingske s. 6 (20.06.2018)

Institutionelle anliggender

Bendt Bendtsen: Indvandring og klima vil dominere EP-valget
Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, EPP-Gruppen, skriver på Altinget blandt andet: ”Europas skæbne står og falder med evnen til at håndtere to helt store udfordringer: indvandring og klima. Temaer der, i min optik, kun kan løses ved en koordineret indsats. […] Derfor bliver den kommende valgkamp i høj grad præget af flygtninge- og migrationspolitik. Vi kommer ikke udenom at etablere flygtningecentre i både Nordafrika, forhåbentlig Tyrkiet og nok også i Grækenland. […] Jeg har allerede omtalt klimadagsordenens direkte betydning for flygtninge- og migrationsdebatten. Men spørgsmålet om Europas egen bæredygtige udvikling, begrænsning af drivhusgasser og renere, bedre energiforbrug i Europa er i stigende grad aktuelt.”
Altinget (20.06.2018)

Pundet svækket efter Brexitafstemning
Overhuset i det britiske parlament gav den britiske premierminister, Theresa May, endnu et nederlag i forbindelse med Brexit. Overhuset stemte for en plan, som vil give parlamentet mulighed for at udforme regeringens næste skridt i forhandlingerne med EU. ”Manglen på klarhed vil blive ved med at udskyde pundets eventuelle comeback. Vi er fortsat negative over for pundet i en tre måneders periode,” siger Andreas Steno Larsen, valutastrateg i Nordea.
Børsen s. 28 (20.06.2018)

Klima

Debat: Danmark kan beholde førerpositionen inden for bæredygtighed
I et debatindlæg på Altinget skriver Elly Kjems Hove, branchedirektør, DI Byg, Henrik Garver, administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Lene Espersen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder, blandt andet: ”Bæredygtigt byggeri er i dag et centralt emne i byggebranchen. […] Danske Arkitektvirksomheder finder det imidlertid nødvendigt, at byggeriet i Danmark hurtigt kommer i gang og arbejder med løsninger, der har europæiske dimensioner, så vi sikrer, at de danske erfaringer og kompetencer kan anvendes i en europæisk sammenhæng og dermed sikre dansk indflydelse på det europæiske marked. Derfor anbefaler vi, at både branchen og myndighederne tager udgangspunkt i EU's Levels. Levels er et europæisk indikator- og benchmarking-værktøj for bæredygtighed i byggeriet, som er udviklet i samarbejde med den europæiske byggeindustri.”
Altinget (20.06.2018)

Klimaminister efter CO2-afsløring: Vi er stadig de grønneste nogensinde
Med regeringens energiudspil vil Danmark udlede mere CO2 i 2030 end i dag. Til trods for kritik er klimaministeren positiv. ”Jeg sidder ikke passivt tilbage og ser på, at udledningerne stiger. Tværtimod. Regeringen vil have stort fokus på, hvordan Danmark bidrager til en ambitiøs implementering af Parisaftalen sammen med vores ligesindede i EU,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, Venstre, til Berlingske. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken CEPOS, blandt andet: ”Kvotesystemet indebærer, at et lavere dansk elforbrug ikke fører til et lavere samlet udslip af drivhusgasser i EU, fordi andre lande blot udleder mere, når Danmark udleder mindre. Afgifterne skubber desuden de danske udledninger over i ikke-kvotesektoren, hvor de rent faktisk påvirker det globale klima negativt.”
Berlingske s. 15; Jyllands-Posten s. 2 (20.06.2018)

Socialpolitik

Svenske pendlere kan få adgang til danske ydelser for millioner
Jyllands-Posten og Altinget bringer historien om, at et flertal af EU-lande vil fjerne dansk særregel om dagpenge. Det kan blandt andet betyde, at Danmark må ofre 100 millioner kroner på udenlandske pendlere. Hvis særreglen fjernes, betyder det, at tusindvis af EU-borgere efter bare tre måneder kan få adgang til dagpenge og sundhedsydelser i det land, hvor de arbejder, også selvom de bor i et andet land. ”Det er voldsomt, og det bliver enormt dyrt for Danmark. Det er fint, at vi har et indre marked, hvor folk kan tage ind over grænsen og arbejde, men det har aldrig nogensinde været meningen, at man skal trække sociale ydelser i det land, hvor man arbejder,” siger Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard til Jyllands-Posten. Det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen lød, at der skulle 12 måneders beskæftigelse til for at modtage dagpenge og sundhedsydelser, men et flertal af EU-lande har fået sænket kravet til tre måneder.
Jyllands-Posten s. 2; Altinget (20.06.2018)

Økonomi

Skatteræs mod bunden forgylder de rigeste på forbrugernes bekostning
Peter Hummelgaard, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”I EUs 28 medlemslande er den gennemsnitlige selskabsskattesats faldet fra cirka 28 procent i 2003 til 21,5 procent i dag. Den lavere selskabsskat i EU-landene er ene og alene udtryk for negativ skattekonkurrence mellem landene. Når et land sænker skatten, følger det næste efter med endnu et hak. Derefter det næste land. Hele 102 gange har EU-landene sænket selskabsskatterne siden 2003. Det svarer til, at seks-syv lande hvert eneste år siden 2003 har sænket selskabsbeskatningen.” I et debatindlæg i Børsen skriver Pernille Weiss, EP- og folketingskandidat (K), indehaver, Archimed, blandt andet: ”EU bevæger sig i retning af mere åbenhed på selskabsskatteområdet for at modarbejde skattelyarrangementer, som især multinationale selskaber beskyldes for. I fremtiden ønskes det, at selskabsskattesystemet bliver mere gennemsigtigt og bidrager til øget klarhed over, hvad de faktiske forskelle og ligheder er mellem de forskellige EU-landes sammensatte erhvervspolitik.”
Berlingske s. 28-29; Børsen s. 2 (20.06.2018)