Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. marts 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 20. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Briterne vakler mod EU's udgang
Flere medier skriver i dag om Brexit og de mange uafklarede spørgsmål. Storbritannien står næsten tre år efter en folkeafstemning om Europa uden en aftale om, hvad der skal ske, når de næste fredag træder ud af EU. Med måske kun halvanden uge til Brexit er der flere spørgsmål end svar. Ingen kan endnu fortælle, hvornår Storbritannien forlader EU - eller under hvilke vilkår. Kristeligt Dagblad skriver, at de seneste dage har været turbulente og langtfra givet premierminister Theresa May mere klarhed forud for EU-topmødet i Bruxelles i morgen torsdag. Sidste uge afviste parlamentet i London igen den aftale, May og hendes regering har forhandlet med EU om formaliteterne ved den historiske skilsmisse. Underhuset stemte i stedet for at udskyde Brexit til den 30. juni for at undgå at forlade unionen uden en aftale den 29. marts. En udskydelse skal godkendes af EU, og briterne skal skaffe et ja fra hvert eneste af de 27 andre lande. May mødtes i går med sine ministre for at lægge en plan før topmødet, efter at Underhusets formand, hendes konservative partifælle John Bercow, dagen forinden havde udelukket en tredje parlamentsafstemning om Brexit-aftalen. Kristeligt Dagblad skriver, at premierministerens talsmand efter mødet ikke kunne berette meget andet, at hun ville skrive til EU-præsident Donald Tusk med regeringens ønsker. Men der skal mere på bordet, før det går an at udskyde Brexit, lød det endnu engang fra lande som Frankrig og Tyskland inden et ministermøde i Bruxelles i går.

Politiken skriver, at Hollands premierminister, Mark Rutte, der kalder sig Theresa Mays bedste ven i EU, forleden udtalte, at hun minder ham om en figur fra Monty Python. Nærmere bestemt Den Sorte Ridder, der nægter at erkende nederlag i en duel, selv om han får hugget alle lemmer af. Da udenrigs- og europaministrene mødtes tirsdag mødtes i Bruxelles for at forberede torsdagens topmøde, var mange frustrerede over ikke at have hørt fra briterne, og at de ikke er blevet præsenteret for en plan. Rumænien, der har EU's roterende formandskab, skal styre slagets gang, men hvordan finder man en vej frem i tågen, der kun er blevet tykkere efter mandagens beslutning, spurgte EU-minister George Ciamba. Den franske EU- minister, Nathalie Loiseau, kaldte uklarheden om Brexit ”uacceptabel.” Politiken skriver, at kattepinen for EU er, at det vil være økonomisk og politisk smertefuldt, hvis Storbritannien forlader unionen uden en aftale. Derfor vil man som udgangspunkt være villig til at give Storbritannien en udskydelse af Brexit. En udskydelse løser i sig selv ikke krisen. Det eneste, der lige nu ser ud til at være sikkert flertal for i det britiske parlament, er, at man er imod at forlade EU uden en aftale. Ifølge Børsen står det dog klart, at en række af landene kræver, at Theresa May klart fortæller, hvordan den ekstra tid, hvis de får udsættelse af Brexit fra 29. marts, skal hjælpe med at løse krisen i Storbritannien. Folketingsmedlem Holger K. Nielsen (SF) skriver i International debat og Analyse i Jyllands-Posten følgende om Brexit: ”I skrivende stund vides ikke, om det er lykkedes Theresa May at få udsat den britiske udtræden af EU. Om det i givet fald er en kort eller en lang udsættelse. Om hun overhovedet har fået flertal for det ene eller det andet i det britiske underhus, og om EU vil bide spids på det, som hun måtte komme med. Vi ved således heller ikke, om Storbritannien i sidste ende kommer til at forlade EU. Der er dog ting, vi ved: Det lykkedes ikke for Storbritannien at splitte EU-27 i et komplekst forhandlingsforløb, hvor mange nationale interesser er på spil. Det britiske diplomati er kendt for evnen til at varetage egne interesser ved at spille modparterne ud imod hinanden, men denne gang lykkedes det ikke. I en tid, hvor mange centrifugale kræfter er på spil i EU-samarbejdet, er det faktisk en præstation, at de resterende EU-lande holdt sammen og ikke lod sig forlede til at bryde solidariteten. I EU lurer splittelsen hele tiden, men her holdt man sammen. Det er positivt. […] Vi er mange, der begræder den britiske udmeldelse af EU. Storbritannien er et stort europæisk land med en stolt historie. Udmeldelsen vil både økonomisk og politisk blive et tab. Men livet går videre, og det er vigtigt med fortsatte tætte relationer. Men samtidig har EU selv enorme udfordringer, der skal håndteres. Klimakrisen og flygtningekrisen kræver fortsat grænseoverskridende løsninger. Der skal sættes ind over for skattesnyd og økonomisk ulighed. Der skal kæmpes for demokratiske rettigheder. EU er en kampplads, hvor forskellige politiske strømninger strides. Forhåbentlig kan den kamp videreføres, uden at vi skal bruge mange flere kræfter på Brexit.” Også Jørgen Villy Madsen fra Jægerspris skriver i en kommentar i Berlingske om briterne. Han skriver blandt andet: ”Det ville ellers klæde EU at sætte hælene i og stoppe showet. Vi har ikke tid til mere pjat. Det ligner et forsøg på fra engelsk side at gøre EU- politikerne så møre, at de opgiver al modstand og siger ja til alle engelske krav. Det har muligvis været formålet fra starten. Det er underligt, at de øvrige 27 medlemslande ikke evner at smide England ud. De og vi kan kun håbe på, at de engelske vælgere tager sig sammen og står fast på udmeldelse. Vælgerne ved, at England intet har at gøre i Europa. Det burde EU efter 40 års obstruktioner også vide.”

Den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn holdt i går møder med de konservative politikere Nick Boles og Oliver Letwin og Labours Lucy Powell og Stephen Kinnock. De støtter alle en plan, der kendes som Fælles Marked 2.0, som vil holde Storbritannien i EU's indre marked. Det skriver Ekstra Bladet. Corbyns samtalepartnere ønsker et tæt økonomisk forhold til EU, og de har lovet at arbejde sammen for at bryde Brexit-dødvandet, oplyser en talsmand for oppositionspartiet.
Kilder: Berlingske, s. 12, 31; Ekstra Bladet, s. 11; Jyllands-Posten, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7; Børsen, s. 21

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Knald eller fald for Ungarns Viktor Orbán
Den ungarske regeringsleder, Viktor Orbán, er for alvor kommet i modvind blandt sine egne partifæller i de europæiske centrum-højrepartier. Efter flere års spændinger omkring Orbán og hans såkaldte illiberale demokrati er en del af de konservative partiledere nu klar til at tage et opgør med den europæiske højrefløjs "enfant terrible". Det skriver Kristeligt Dagblad. I dag skal de europæiske partiledere tage stilling til, om den ungarske premierministers parti, Fidesz, stadig hører til i kredsen af centrum-højrepartier i Europa eller om Fidesz vil blive smidt ud af Det Europæiske Folkeparti, EPP, Europa-Parlamentets største parti. Det sker blot få uger før valget til selvsamme parlament fra den 23. til den 26. maj. Kristeligt Dagblad skriver, at det, som har fået bægeret til flyde over, er Viktor Orbáns angreb på sine egne partifæller i EPP. Især formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har været genstand for en ungarsk plakatkampagne, hvor han sammen med den jødiske filantrop George Soros beskyldes for at true Ungarns sikkerhed med en plan om massiv og tvungen indvandring til Europa. Jyllands-Posten skriver, at EPP hidtil har tøvet med at udvise Fidesz, fordi partiet står stærkt i Ungarn og derfor får mange stemmer som kan blive afgørende ved det kommende valg, hvor EU-kritiske partier står til stor fremgang. Efter plakatkampagnen kaldte Viktor Orbán, sine kritikere i EPP-gruppen for “nyttige idioter”. Jyllands-Posten skriver ligeledes at det langt fra er første gang, Orbán kritiserer EU eller træder for langt ved siden af EU's kerneværdier. Men denne gang har hele 13 partichefer krævet hans hoved på et fad. Marlene Wind, professor i statskundskab og jura ved Københavns Universitet mener, at hvis EU’s stats- og regeringschefer og den konservative partifamilie i Parlamentet fortsætter med at se den anden vej, mens Viktor Orbán forvandler Ungarn til et autokrati, vil europæerne miste troen på et demokratisk Europa før valget. Hun skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”20. marts bliver det afgjort, om den kristendemokratiske EPP-gruppe, som er Europa-Parlamentets største, vil smide Viktor Orbáns parti, Fidesz, ud. Orbán har længe udgjort en torn i øjet på hele den konservative partifamilie, der rummer en varieret skare med Angela Merkel og Jean-Claude Juncker som de nok mest kendte medlemmer. […] Wimpen Weber Manfred Weber, den tyske CSU- politiker, der som EPP's såkaldte spitzenkandidat til Kommissionsformandsposten efter europaparlamentsvalget 26. maj, har længe ikke vidst, hvilket ben han skulle stå på i striden. Han har brug for Fidesz stemmer for at bevare håbet om, at EPP - som de plejer - får flest stemmer ved EP-valget, hvilket - måske - vil rykke ham tættere på det fineste kontor i Berlaymont-bygningen i Bruxelles. CSU's Orban-begejstring stikker imidlertid dybere end det. […] EU vil ganske enkelt ikke kunne fortsætte sin årelange kurs i udenrigspolitikken, hvis man ikke sætter handling bag ordene. Men man vil heller ikke - troværdigt - kunne fortælle de mange millioner af almindelige EU-borgere, der snart skal hen og stemme, at EU står på mål for det, de selv prædiker. Det kan selvfølgelig blive Webers og EPP's held, at kun Bruxelles-boblen følger den her sag tæt. Men går Orbáns underminering af demokratiet i Ungarn og dets mere vidtrækkende konsekvenser for hele EU's legitimitet for alvor op for vælgerne, kan det få store konsekvenser for EP-valget. Træffer Weber og co. det forkerte valg 20. marts, og fortsætter stats- og regeringscheferne med at se den anden vej, vil flere uden tvivl miste troen på eksistensen af et fælles demokratisk Europa.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 1; Altinget

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Jarlov bekymret over muligt hvidvask-smuthul i nye betalingstjenester
Til september byder et EU-direktiv velkommen til nye betalingstjenester, men de danske myndigheder vil se nærmere på de nye betalingstjenester. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) frygter, at en yderligere kompleksitet i måden at betale og overføre penge på vil give kriminelle nye muligheder for at udnytte systemet til at hvidvaske penge. Derfor vil ministeren ifølge erhvervsmediet Bloomberg se nærmere på de betalingstjenester, der kommer til september. Berlingske skriver, at ifølge Bloomberg protesterer også flere nordiske banker mod de nye betalingstjenester, da det vil give bankerne en mindre gennemsigtighed over pengestrømme gennem banken. De to nye betalingstjenester betyder blandt andet, at en betalings initieringstjeneste, der er en ny aktør, kan gå ind og initiere en betaling på vegne af en kunde, hvis de har kundens samtykke til at gøre det. Seniorkonsulent i Finans Danmark - interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde, Louise Fjord udtaler til dette: ”Det kan i dansk kontekst være svært at forestille sig, fordi vi er vant til at bruge vores betalingskort, men i mange andre lande i Europa har man set en type tjenester, som kort fortalt logger ind på din netbank og overfører pengene for dig. Det, EU har villet, når de har set de her tjenester, er, at de kan skabe noget mere konkurrence på markedet. Direktivet er lavet for at sikre sig, at de nye udbydere på markedet bliver omfattet af finansiel regulering.”
Kilde: Berlingske, s. 9

Migration: Flygtningestrømmen er bremset, men næsten ingen sendes retur
Berlingske skriver, at den omstridte EU-Tyrkiet-aftale, der i 2016 blev vedtaget for at bremse asyltrafikken over Middelhavet, i går kunne fejre tre års fødselsdag. Selv om antallet af migranter, der ankommer illegalt til de græske øer fra Tyrkiet er faldet med næsten 96 procent fra 856.000 i 2015 til 32.494 sidste år, er der ikke ingen, der fejrer fødselsdagen da stort set alle parter er sure over forskellige dele af aftalen. I Bruxelles er man tilfredse med at antallet, der når de europæiske kyster, er faldet drastisk. Til gengæld er der markant skuffelse over aftalens andet punkt som omhandler antallet af personer, der sendes tilbage. Tysklands kansler, Angela Merkel, udtalte i Grækenland tidligere på året: “Det fungerer ikke ordentligt.” I Tyrkiet, der har modtaget milliarder af euro for at begrænse trafikken over Middelhavet og for at forbedre forholdene for de 3,6 millioner syriske flygtninge, som opholder sig i Tyrkiet, så de ikke rejser videre, er heller ikke tilfredse. De mener ikke, at EU har udbetalt alle de penge, som landet var blevet lovet. Og endnu vigtigere har EU, som den regeringstro tyrkiske avis Daily Sabah bemærker, ikke leveret på løfterne om at fremskynde en visumfri adgang for tyrkere til Europa. Grækenland, som huser godt 15.000 nyankomne, der lever under stærkt kritisable forhold, er blevet udråbt som ansvarlig for fiaskoen og for den “for EU skamfulde håndtering”, ifølge Welt am Sonntag. I Athen føler de, at man er blevet efterladt alene med den store byrde og sender ansvaret tilbage til Tyrkiet og EU. Det er “den fortsatte bådtrafik og manglende solidaritet i EU”, som er skyld i problemerne, siger en repræsentant fra migrationsministeriet til den tyske avis. NGOer, der siden aftalens vedtagelse har advaret om forholdene i de græske lejre mener, at de sande tabere af Tyrkiet-aftalen er de tusinder af flygtninge, som sidder fast i Grækenland.
Kilde: Berlingske, s. 17

Institutionelle anliggender: Konservativ kontrarevolution: familiepolitisk kamp mod EU
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet blandt andet: ”En global værdikamp er under fuld opsejling. Den handler om familien. Men den handler også om så meget andet. Næste kapitel vil blive skrevet i Verona i Italien, når Verdenskongressen af Familier i næste uge holder sin 13. internationale konference. […] Gæstelisten inkluderer for eksempel Katalin Novák, den ungarske minister for familieanliggender, og det er ikke noget tilfælde. Den seneste verdenskongres blev holdt i Budapest i 2017, hvor Ungarns premierminister, Viktor Orbán, fra talerstolen anklagede EU for at promovere en "relativiserende liberal ideologi, som er en fornærmelse mod familien". […] Især har forbindelsen til Vladimir Putins Rusland og den russisk-ortodokse kirke vokset sig stærk. Rusland bliver af mange medlemmer set som den værdipolitiske førernation i kampen mod aggressiv sekularisme, ateistisk værdiløshed og vestlig kulturrelativisme. I Italien går forbindelsen til IOF gennem regeringspartiet Lega snarere end den katolske kirke, som hvert tredje år holder sit eget lidt mere fredelige verdensmøde for familier. Lega, der i forvejen er gode venner med Putin og Rusland, vil blandt andet være repræsenteret af partiets familieminister, Lorenzo Fontana. Fontana har til Corriere della Sera gjort det klart, at hans vigtigste mål som minister er at øge fødselstallet i Italien, hvilket kræver, at aborttallet begrænses. Legas leder, Matteo Salvini, kunne i denne uge bekræfte til italiensk fjernsyn, at han personligt agter at deltage i kongressen. […] Kongressen bliver naturligvis fulgt med kritiske øjne, ikke mindst fra de politiske miljøer her i Bruxelles, hvorfra jeg skriver i denne uge. Nyhedsplatformen The Parliament Magazine beretter, at en række bekymrede medlemmer af Europa-Parlamentet har adresseret et åbent brev til formanden for Europa-Parlamentet, den italienske politiker Antonio Tajani. De beder ham om at forsikre, at han ikke vil deltage i kongressen, som det tidligere havde været annonceret. Antonio Tajani skal nok blive væk. Ellers bliver han ganske enkelt væltet som formand for parlamentet. Men det vil ikke stoppe kontrarevolutionen i Verona.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Finansielle anliggender: Draghi er på vej til at efterlade en tom værktøjskasse
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Vestergaard Kristensen, makroøkonom i Sydbank følgende: ”Det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) bød på nye og meget bekymrende toner. Centralbanken nedjusterede nemlig forventningen til væksten i eurozonen i 2019 til 1,1 pct. Et ordentligt hug, set i lyset af at centralbanken tidligere ventede en vækst på hele 1,8 pct. i 2019. Når centralbankens syn på økonomien i den grad ændrer sig, udmønter det sig naturligt også i en justering af pengepolitikken. Derfor havde ECB-chefen, Mario Draghi, flere beskeder med til investorerne. For det første lovede han at holde renten uændret på rekordlave minus 0,4 procent hele vejen gennem 2019. For det andet havde han en ny pakke af milliardlån med til de europæiske banker. […] For på trods af flere år med et bredt funderet europæiskopsving hænger vi stadig fast i den absurde situation, at man kan få penge for at låne penge, og med den seneste udmelding fra ECB er sandsynligheden for, at eurozonenramler ind i den næste nedtur med minusrenter, steget betragteligt. Det betyder, at det er en stort set tom værktøjskasse, som Draghi giver videre til sin efterfølger senere på året. For selv om vi venter en bedring af europæisk økonomii 2019, forventer vi også, at det rekordlange opsving i amerikansk økonomi lakker mod enden i 2020. Det kan fjerne al snak om europæiske renteforhøjelser og i stedet sætte europæisk økonomi i den kattepine, at hverken finans- eller pengepolitikken har meget at skyde med, når der bliver brug for det. Udsigten til, at den situation indtræffer i Europa, må bekymre de fleste.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: ”Hvidvaskjægeren” og russiske agenter
I en kommentar i Berlingske skriver Flemming Rose, seniorforsker ved Cato Institute, Washington DC, og medlem af regeringens Ytringsfrihedskommission, at politikere og medier de seneste år beredvilligt har rullet den røde løber ud for “hvidvaskjægeren” Bill Browder, men at det er nødvendigt at være mere kritisk uden at frikende Kreml. Flemming Rose skriver blandt andet: ”I medierne dukker med jævne mellemrum en historie op om, at Vladimir Putin er verdens rigeste med en formue på 1.300 mia. kr. Både i Danmark og i udlandet. Der er næppe tvivl om, at Putin ikke lider materiel nød. Hans system er gennemsyret af korruption, hvor loyale støtter slipper for retsforfølgelse, mens andre risikerer lange fængselsstraffe eller det, der er værre, hvis de forbryder sig mod Kremls uskrevne regler. Men verdens rigeste? Bag påstanden står Bill Browder, som vil være kendt af Berlingskes læsere fra ”hvidvasksagen,” hvor han har assisteret danske og internationale medier i jagten på suspekte pengestrømme fra Rusland til Vesten. Browder tjente i 1990erne og 00erne en formue som investor i Rusland. […] Da Europa-Parlamentet i sidste uge vedtog en lov rettet mod menneskerettighedskrænkelser, var det påfaldende, at Browder var mindre optaget af indholdet, end af at loven skulle bære Magnitskijs navn. Og de, der var imod, blev stemplet som Kremls lakajer. Det samme gælder journalisterne på Finans. I stedet for at besvare deres spørgsmål, beskylder Browder dem for at være på ”den russiske lønningsliste”. Og da Browder ved en nylig høring i Bruxelles blev spurgt, om det ikke ville være godt med en debat mellem ham og en dokumentarist om deres udlægninger af Magnitskij-sagen, beskyldte Browder spørgeren for at være sendt i byen af den russiske efterretningstjeneste. Kort sagt, hver gang Browders historie bliver udfordret, så står Putin bag. Browder er et PR-geni, og foreløbig er han sluppet af sted med denne revolvertaktik, hvor de, der ikke er med på hans dagsorden, stemples som Putins agenter.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Handel: Vi køber kopivarer som aldrig før - dyrt for danske virksomheder
Der er sket en massiv stigning i salget af kopivarer i EU. Det viser en ny rapport udarbejdet af OECD og EUs Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), der kortlægger udviklingen i den globale handel med kopivarer fra 2013 til 2016. Alene i 2016 importerede EU-landene kopivarer til en samlet værdi af omkring 900 milliarder kroner. Det svarer til 6,8 procent af den samlede vareimport til EU. Tre år tidligere udgjorde kopivarer fem procent af vareimporten til EU. Berlingske skriver, at det er svært at sætte præcise tal på, hvor store konsekvenser handlen med kopivarer har for danske virksomheder. Sidste år viste en rapport fra EUIPO, at handlen med kopivarer betyder, at virksomheder i 13 forskellige sektorer mister seks procent af det direkte salg i Danmark om året, hvilket svarer til 8,6 milliarder kroner i tabt salg for virksomhederne og 5.000 tabte arbejdspladser i Danmark.
Kilde: Berlingske, s. 13

Grundlæggende rettigheder: Juraprofessor forvansker virkeligheden
Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør og Tobias Stadarfeld Jensen, advokat med speciale i internationale menneskerettigheder skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen peger 3. marts i denne avis med rette på, at enhver medlemsstat kan opsige medlemskabet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med seks måneders varsel. Han hævder, at vi har påstået, “at der eksisterer en forpligtende retssædvane, som forbyder udmeldelse.” Det er nonsens. Vi har påpeget, at Bryde Andersens idé om at frasige sig Menneskerettighedsdomstolens (EMD) jurisdiktion “ignorerer den retligt bindende sædvane, der har udviklet sig siden Europarådets grundlæggelse, i henhold til hvilken medlemskab af organisationen altid har forudsat accept af EMDs jurisdiktion.” En udtræden af EMRK er besvaret af justitsministeren, men Bryde Andersen finder, at justitsministerens scenarier er udokumenterede og usandsynlige. Blæse være med, at Danmark ved at træde ud af EMRK kommer til at forlade Europarådet. Og så springes der bl.a. over, at borgerne mister deres individuelle klageret ved EMD, men ingen tilsvarende har ved EU-Domstolen. […] En udmeldelse vil få konsekvenser for borgerne over for staten, for Danmarks internationale anseelse, troværdighed og mulighed for at øve indflydelse og for forbliven i Europarådet og i EU. Forklaringsproblemer kan næppe imødegås af fyndige kampagner som ”Besøg Danmark og Hviderusland - eneste europæiske lande, hvor Menneskerettighedskonventionen ikke gælder” eller ”Køb dansk - invester i Danmark, her gælder den europæiske retsorden ikke”.”
Kilde: Berlingske, s. 30

Klima: Fiskeriforeningen om ny havstrategi: Fiskeriets påvirkning af havbunden overestimeres
I et debatindlæg på Altinget skriver Henrik S. Lund, Sofie S. Mathiesen og Svend-Erik Andersen, hhv. havbiolog, biolog og formand for Danmarks Fiskeriforening følgende: ”Miljøministeriet har netop haft et udkast til Danmarks Havstrategi II i høring. Strategien skal sikre en dansk implementering af EU's havstrategidirektiv, som har det overordnede formål at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havmiljøet. […] Med vedtagelsen af EU's Havstrategi fra 2008 forpligtede EU's medlemslande sig til at sikre god miljøtilstand i deres farvande inden 2020. Det var samtidig fastlagt, at det var op til det enkelte medlemsland at definere, hvad 'god' miljøtilstand er i et givent havområde. Det er ikke nogen let opgave, medlemslandene har givet sig selv gennem EU-samarbejdet - især når man tænker på, hvor forskellige økosystemer og arter der skal tages hensyn til. Så hvordan skal EU-lande som Danmark nå i mål med EU's havstrategi - vel at mærke baseret på god forvaltningsskik? Det kan der helt sikkert være mange bud på, men det bærende fundament for at nå i mål må være velfunderet data, tilstrækkelig viden om havområdernes miljøtilstand samt den konkrete effekt, diverse forvaltningstiltag vil have i forhold til at nå det ønskede miljømål.”
Kilde: Altinget

Klima: Konservativ: EU kan danne grobund for en global klimabevægelse
Pernille Weiss, konservativ spidskandidat til Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “Det er nok ikke gået nogen forbi, at vi står med en stor opgave: Hvordan sikrer vi klimaet uden at hæmme udviklingen? Her i Danmark er vi langt fremme, men vi hænger desværre også lidt i bremsen. Således har regeringen netop meldt ud, at den ønsker en udsættelse af EU's vandmiljøkrav. De blev vedtaget helt tilbage i 2000 og skulle have været opfyldt i 2009. Men den deadline er blevet udskudt flere gange, og nu vil regeringen altså udsætte den igen. […] Foregangslande som Danmark har ikke haft tilstrækkelig pondus på den globale scene til at vende udviklingen. Efter et utal af klimatopmøder og konferencer har vi stadig ikke sikret internationale aftaler, hvor lande for alvor forpligter sig til klimakampen. Et godt eksempel på dette så vi, da USA's præsident Donald Trump så let som ingenting droppede den amerikansketilslutning til Parisaftalen. Sådan noget må ikke ske! Det holder jo ikke, at en af verdens største økonomier og klimasyndere uden videre trækker sig fra sine internationale forpligtelser. Igennem flere århundreder har vi i Vesten draget stor nytte af industrialiseringens fordele og dét forpligter. Vi bør gå forrest i klimakampen. Det har amerikanerne ikke indset. Endnu. Heldigvis er vi europæere, og i særdeleshed vi skandinaver, mere ansvarsbevidste, når det drejer sig om at tage ansvar for vores klimabelastning.”
Kilde: Altinget

Handel: Briter sikrer sig aftale med Norge og Island
Danske producenter kan blive ramt af toldsatser, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale i slutningen af næste uge, men virksomheder i Norge og Island er sikret toldfri handel med briterne, efter at landene er blevet enige med Storbritannien om en midlertidig no deal-aftale. Den britiske minister for international handel, Liam Fox, bekræftede aftalen mandag aften og oplyste samtidig, at aftalen i næste uge bliver underskrevet. “Dette er en af de største handelsaftaler, vi er en del af som følge af vores medlemskab af EU,” sagde han. Børsen skriver, at aftalen med Norge og Island dog kun omfatter, at toldfri handel med varer kan fortsætte, og ikke tjenesteydelser som er afgørende for den britiske økonomi. Aftalen med Norge og Island betyder at Storbritannien foreløbigt har sikret sig aftaler, der kun dækker cirka halvdelen af den handel med tredjelande, der i dag er omfattet af EU's aftaler. Samtidig er mange af aftalerne først blevet indgået de seneste uger. Liam Fox har på kort tid underskrevet aftaler med lande som Fiji, Papua Ny Guinea, Schweiz, Færøerne, Chile, Israel, det palæstinensiske selvstyre og den øst- og sydafrikanske blok ESA.
Kilde: Børsen, s. 21

Arbejdsmarkedspolitik: Ny EU-aftale justerer danske dagpengeregler
EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og medlemslandene er i går blevet enige om en omfattende aftalepakke på arbejdsområdet, der blandt andet justerer dagpengeregler. Det oplyser beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen. Berlingske skriver at i den nye aftale er parterne blevet enige om en periode på én måned. Retten til dagpenge er dog betinget af, at man har været arbejdsløshedsforsikret i et år, inden der kan søges. B.T. Metro skriver, at EU-landenes beskæftigelsesministre sidste sommer blev enige om at søge en reduktion af optjeningsperioden fra tre til en måned. I Danmark siger reglerne tre måneder, hvilket således står til at blive ændret nu. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er dog klar til at skærpe kontrollen, når EU-borgere fremover hurtigere kan få dagpenge, hvis der er misbrug, skriver Børsen. Kristeligt Dagblad skriver, at ministeren langt fra er tilfreds med den nye aftale mellem EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og medlemslandene, som er blevet enige om, at man efter en måneds arbejde i et andet EU-land har ret til dagpenge og som Danmark længe har kæmpet imod.
Kilder: B.T. Metro, s. 8; Berlingske, s. 18; Børsen, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 3

Detaljer

Publikationsdato
20. marts 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark