Onsdag den 20. november

Tophistorier

Accept af bosættelser på Vestbredden skaber både glæde og forargelse
Flere aviser skriver om USA-kursskiftet om bosættelser på Vestbredden. USA har erklæret, at man ikke nødvendigvis længere anser israelske bosættelser på Vestbredden for ulovlige. ”Den barske sandhed er, at der aldrig kan findes en retlig afgørelse af konflikten, og diskussioner om, hvem der har ret, og hvem der har uret ifølge international lov, vil ikke skabe fred,” lød det fra den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo ifølge Information. Højtstående israelske embedsmænd og bosættergrupper har udtalt, at skiftet i amerikansk politik betyder, at Israel kan overtage kontrollen med bosættelserne permanent, men i Palæstina skaber det forargelse og Nabil Abu Rudeina, talsmand for præsident Mahmoud Abbas i det palæstinensiske selvstyre i byen Ramallah nord for Jerusalem, udtaler ifølge Politiken: ”USA er hverken kvalificeret eller autoriseret til at ophæve gyldigheden af internationale resolutioner, og det har ingen ret til at legitimere israelske bosættelser. ” Både FN, Den Internationale Domstol i Haag, Den Arabiske Liga, Israels naboer, EU, Rusland, Kina, og Danmark finder bosættelserne ulovlige. På USA's ambassade i Israel var man godt klar over, at erklæringen ikke ville blive mødt med begejstring i de palæstinensiske områder og ambassaden opfordrede straks efter amerikanere til at holde sig fra Vestbredden og Gaza. Skiftet i amerikansk politik kommer kun en uge efter, at EU-Domstolen slog fast, at samtlige produkter, der kommer fra israelske bosættelser, skal være påført en angivelse af deres oprindelsesområde, hvilket blev stærkt kritiseret i Israel. Inden USA's erklæring, som var ventet, udtalte Israels transportminister Betzalel Smotrich, at det ville være ”et passende svar til den hykleriske beslutning fra EU-domstolen”. Den nye amerikanske holdning affødte en fordømmelse fra EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, som understregede, at EU uændret betragter ”al bosættelsesaktivitet som illegal ifølge den internationale lov” og at ”bosættelserne er med til at underminere uligheden for en tostatsløsning og varig fred”. Det skriver Kristeligt Dagblad. I en skriftlig kommentar kaldte den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), den amerikanske melding for ”dårligt nyt for fredsprocessen, som svækker udsigterne til en snarlig genoptagelse af meningsfulde fredsforhandlinger.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Efter Trump-regeringens forflytning af den amerikanske ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem og anerkendelse af Golanhøjderne som israelsk territorium har udenrigsminister Mike Pompeo nu taget næste skridt i retning mod den totale overtagelse af en proisraelsk, antipalæstinensisk politik. Mandag bebudede Pompeo, at USA ikke længere betragter de israelske bosættelser på Vestbredden som ulovlige efter international ret. Han lagde ikke vægt på juridiske begrundelser for beslutningen. […] Det er oplagt, at amerikanernes nye position vil gøre frustrerede palæstinensere endnu mere desperate og understøtte de krigeriske kræfter, der i forvejen står stærkt i de palæstinensiske områder. EU's udenrigschef, Federica Mogherini understregede, at EU ligesom FN fortsat betragter de israelske bosættelser som ulovlige. Med undtagelse af Ronald Reagan har det også været skiftende amerikanske præsidenters position, selv om de i mere eller mindre grad har ladet israelerne oprette bosættelserne uden de store konsekvenser. […] Sandheden er, at Trump og hans regering på ingen måde føler sig bundet af international ret og internationale aftaler. Det har vi set gentagne gange, blandt andet med Parisaftalen og atomaftalen med Iran. Nu ser vi det igen, og ud over de alvorlige følger i forhold til Israel-Palæstina-konflikten har den slags beslutninger en anden katastrofal virkning: At USA ikke længere med legitimiteten i behold kan holde alverdens forbryderiske regimer op på, at de skal følge internationale regler og aftaler.”
Information, s. 11, 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7 (20.11.2019)

Prioritede historier

Trump presset i rigsretshøring
Flere aviser skriver om høringerne i Senatet, som kan føre til en rigsretssag mod præsident Donald Trump. Under høringerne tirsdag fortalte oberst Alexander Vindman, at han under et møde 10. juli hørte Gordon Sondland, USA's ambassadør ved EU, sige til ukrainske embedsmænd, at et møde mellem deres præsident og Donald Trump forudsatte, at man indledte en undersøgelse af Hunter Biden. Det skriver Børsen. I dag er det så EU-ambassadør Gordon Sondland, som skal vidne, og han kan være den, som er mest skadelig for Trump i høringerne i Ukraine-sagen. Han er nemlig den eneste, der har talt direkte med Trump om det, der er sagens kerne: Hvorvidt præsidenten brugte tilbageholdelsen af 2,7 milliarder kroner i amerikansk militær bistand til at presse den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, til at gå med til at grave snavs op om den demokratiske præsidentkandidat og tidligere vicepræsident Joe Biden. Det skriver Politiken og Kristeligt Dagblad. Information skriver dog, at i rigsretsprocessen har EU-ambassadøren ikke været et særligt troværdigt vidne. I oktober under den første afhøring virkede han ofte undvigende i sine svar og ikke helt sandfærdig. ”Det er svært at huske. Jeg har mødt Zelenskij så mange gange. Jeg ser så mange regeringschefer. Der er 28 EU-lande,” lød det fra Sondland under afhøringen i oktober, men i begyndelsen af november fulgte han sit vidnesbyrd op med en vigtig rettelse, hvori han erklærede under ed, at han efter at have læst udtalelser fra USA-ambassadør William Taylor og en medarbejder i det nationale sikkerhedsråd nu var kommet i tanke om et møde, han havde med Ukraines sikkerhedsrådgiver 1. september i Warszawa.
Politiken, s. 9; Børsen, s. 25; Kristeligt Dagblad, s. 11; Information, s. 8 (20.11.2019)

EU’s 2020-budget klar til klima kamp
Børsen og B.T. Metro skriver, at EU's budget for 2020 endelig er på plads og har blandt andet et øget fokus på klimakampen. I en pressemeddelelse tirsdag fremgår det, at budgettet i 2020 bliver på godt 168,7 milliarder euro og 21 procent af budgettet bliver øremærket til fordel for klimatiltag og eksisterende programmer som eksempelvis EU's innovationsprogram, Horizon 2020. Forudsætningen for de aftalte tal er dog, at Storbritannien fortsat vil deltage fuldt ud i finansieringen og gennemførelsen af EU's budget for 2020. Senest om 14 dage skal Parlamentet og EU-landene afgive en skriftlig godkendelse af budgettet.
Børsen, s. 24; B.T. Metro, s. 8 (20.11.2019)

EU er ved at begå en historisk fejltagelse
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister og generalsekretær for NATO. Han skriver blandt andet: ”EU er ved at begå den største strategiske fejl nogensinde. For en måned siden blokerede Frankrig, Holland og Danmark for at starte forhandlinger med Albanien og Nordmakedonien om et muligt senere medlemskab af EU. Der er tale om et løftebrud af enorm størrelse fra EU's side. Afslaget har allerede skabt en dyb skuffelse og frustration - ikke blot i Albanien og Nordmakedonien, men på hele Balkan og hos alle EU's naboer. Det er forståeligt. For første gang i EU's historie har lederne så markant svigtet deres løfter. Afvisningen af de to lande kan få alvorlige konsekvenser for stabiliteten på Balkan. Og alle EU's naboer er efterladt med en tvivl om, hvorvidt de kan stole på EU som en partner og allieret. Striden drejer sig om mindre end fem millioner mennesker. Gennem mange år har de to lande arbejdet ihærdigt på at opfylde betingelserne for at starte forhandlinger om optagelse i EU. Ifølge EU-Kommissionen opfylder både Albanien og Nordmakedonien betingelserne for at indlede forhandlinger om optagelse i EU. Alligevel sagde tre EU-lande altså nej. Det er uforståeligt, i betragtning af at disse forhandlinger vil vare i årevis, før de to lande overhovedet kan komme i nærheden af et medlemskab. […] Nu vil NATO optage Nordmakedonien som det 30. medlem. Albanien blev medlem af NATO allerede i 2009. NATO har indset, at hele Europas sikkerhed er afhængig af stabilitet på Balkan. Med sin afvisning af de to lande, underminerer EU i realiteten NATOs bestræbelser på at skabe mere sikkerhed i Europa. Kina og Rusland står parat til at overtage den plads, som er blevet ledig på grund af EU's uformåenhed. Kina har penge til strategiske investeringer, og Rusland står parat med tilbud om militært samarbejde. Rusland er allerede aktiv med misinformationskampagner for at skabe splid og splittelse på Balkan og inden for de vestlige alliancer. Præsident Putin kan næsten ikke tro sit eget held. Det er en kæmpe strategisk brøler, at EU ikke holder Albanien og Nordmakedonien tæt til sig ved straks at starte optagelsesforhandlinger som anbefalet af EU-Kommissionen.”
Jyllands-Posten, s. 18 (20.11.2019)

Det digitale indre marked

Dansk Metal: Europa skal være en offensiv spiller i digitaliseringskapløbet
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Aarestrup og Johan Moesgaard, henholdsvis erhvervspolitisk chef og EU-chef, Dansk Metal. De skriver blandt andet: ”Kina har sat sig for at blive førende på data og digital omstilling. Ja, en tredjedel af verdens robotter står faktisk på kinesiske fabrikker. Ligeså har USA mere end ti gange så mange private investeringer i kunstig intelligens som Europa har. Mod både øst og vest gør man alt for at omstille arbejdspladserne til en digital virkelighed. […] I Dansk Metal er vi ikke i tvivl. Danmark og EU skal stemple langt mere offensivt ind i kampen for flere robotter og ny teknologi. Ellers ender vi som bænkevarmere, mens de andre stormagter spiller mod hinanden inde på banen. Det er ikke mindst relevant for alle vores medlemmer i industrien. Derfor har Dansk Metal netop lanceret en række anbefalinger til, hvordan vi kan øge digitaliseringen i danske virksomheder. I stedet for at konkurrere med resten af verden på løn skal vi konkurrere på at have de bedste maskiner, klogeste hoveder og dygtigste hænder. […] Ryk flere penge over til digital omstilling, sæt et måltal for flere robotter i europæisk industri, og rul 5G ud over hele Europa. Der er brug for, at Danmark og EU går i offensiven.”
Altinget (20.11.2019)

Finansielle anliggender

ECB har givet op – nu er det politikernes tur
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Han skriver blandt andet: ”Den Europæiske Centralbank (ECB) har fået ny chef, men har samme gamle problem. Inflationen er langt lavere end målsætningen om, at den skal være tæt på 2 procent, og sådan har det reelt været siden 2009. […] Problemet er, at der ikke er mere at gøre for ECB med det traditionelle værktøj, som er at sætte renten ned. Det gør ikke nogen reel forskel at gøre renten endnu mere negativ. Så er der bankens opkøbsprogrammer af obligationer, men de er kontroversielle og bliver svære at skrue op for inden for den politiske virkelighed, der er i dag. I stedet mener den nye ECB-chef, Christine Lagarde, i endnu højere grad end sin forgænger, at Europas statskasser skal lette på låget og lempe finanspolitikken, altså sætte udgifter op og/eller skatter ned. Det er specielt Tyskland og Holland, hun sigter på. Men den tyske regering holder fast i, at der skal være overskud, og at statsgælden skal nedbringes - blandt andet fordi arbejdsløsheden i Tyskland er så lav, at det er svært at se et akut behov for lempelser. […] Får vi en rigtig krise, skal politikerne nok komme på banen med lempelser. Men i fraværet af det skal der tænkes ud af boksen. Tre muligheder kunne være et opgør med budgetreglerne, et opgør med inflationsmålsætningen eller et opgør med reglen om, at ECB ikke bare kan finansiere et offentligt underskud med frisktrykte penge. Alle tre er sådan set i spil.”
Jyllands-Posten, s. 16 (20.11.2019)

Pensionsselskabers kontantbehov bekymrer
EU-regler, der skal sikre et mere stabilt finansielt system, betyder, at de danske pensionsselskaber fra 2023 skal til at betale, hvis de har indgået finansielle kontrakter, som beskytter dem mod renteudsving. Nationalbanken advarer i en analyse om, at pensionssektoren allerede nu skal i gang med at finde ud af, hvordan man vil håndtere den opgave. I Holland har pensionskasserne opfordret Den Europæiske Centralbank (ECB) til at etablere særlige lånefaciliteter, så de hollandske pensionskasser kan låne penge direkte i eurozonens centralbank, hvis de pludselig får et voldsomt problem med at skaffe kontanter til CCP'erne, men det er der dog intet, der tyder på, at ECB vil imødekomme det ønske. Nationalbankdirektør Lars Rohde siger dog, at det kan de danske pensionskasser godt skyde en hvid pind efter. “Hvis de ringer, så vil jeg ikke tage telefonen. Vi er nødt til at understrege, at vi ikke vil være der for pensionssektoren, og det er noget, vi er nødt til at holde fast i, ” lød det kategorisk fra Lars Rohde ifølge Børsen.
Børsen, s. 10 (20.11.2019)

Institutionelle anliggender

Løsrivelsespartierne og De Grønne kan blive valgets joker
Information bringer en analyse af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”Skotske SNP er på vej mod et flot valg, og det kan blive afgørende for, hvem der danner den næste britiske regering og måske skabe grobund for skotsk løsrivelse. […] En nylig You-Gov-meningsmåling viser, at Boris Johnson står til at tabe mindst 7 af de 13 mandater. Andre målinger viser, at stort set alle konservative mandater i Skotland er i spil. Udfordreren til de konservative er SNP, de skotske nationalister. I 2017 fik SNP et sløjt valg, og de har nu 'kun' 59 ud af 83 mandater. Men partiets leder, Nicola Sturgeon, tror, at man denne gang kan komme tæt på at rydde bordet. Partiet går efter at kapre størstedelen af de resterende 24 mandater - foruden De Konservatives 13 har Labour syv og Liberaldemokraterne fire. Hovedbudskabet for Nicola Sturgeon og SNP er fortsat løsrivelse fra London. […] De Grønne forventes at få et bedre valg end sidst, men på grund af det britiske valgsystem skal gevinsten hentes i små 'lommer' - for eksempel i universitetsbyerne i det sydlige England - snarere end på landsplan. Det betyder dog ikke, at valget ikke kan ende med netop at blive afgjort af ganske få mandater. Weekendens meningsmålinger siger godt nok, at Boris Johnson fortsat udbygger sit forspring, og lige nu står han til et klart flertal i parlamentet. Men der er lang tid til 12. december, og det politiske landskab er mere uforudsigeligt end sædvanligt. Skotter, walisere og klimaforkæmpere kan stadig nå at få sat en kæp i Boris Johnsons Brexithjul og dermed vinde valget.”
Information, s. 10-11 (20.11.2019)

Klima

Dansk Erhverv: Lad virksomhederne løfte EU’s klimaambitioner
Altinget bringer et debatindlæg af Lasse Hamilton Heidemann og Ulrich Bang, EU- og international chef og klima- og energichef i Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: ”Ursula von der Leyen har skruet op for forventningerne til European Green Deal. Hun har proklameret, at EU skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050, og sat den handlekraftige Frans Timmermans i spidsen. Det glæder os i Dansk Erhverv, både på klimaets og erhvervslivets vegne, da en veltilrettelagt, ambitiøs EU-tilgang kan blive både godt for klimaet og en god forretning for danske virksomheder. Nu skal der sættes handling bag ordene, og i den proces er det essentielt, at erhvervslivet og lovgiverne arbejder tæt sammen. I Danmark har regeringen nedsat 13 klimapartnerskaber, som i fællesskab skal komme med idéer til, hvordan vi i 2030 kan nå i mål med en reduktion af drivhusgasudledningerne på 70 procent i forhold til 1990. Det er i vores optik en fornuftig måde at imødegå denne kolossale udfordring på. Vi har længe advokeret for partnerskaber som omdrejningspunkt i klimaindsatsen. Det kan blive svært at udarbejde en tilsvarende løsning på EU-niveau inden for hundrede dage, men ikke desto mindre bør idéen om at få markedet til at arbejde for klimaet være et grundprincip i European Green Deal - og ikke mindst at søge løsninger gennem partnerskaber. […] I Dansk Erhverv støtter vi, at EU trækker i den grønne førertrøje, men minder om, at klimaudfordringerne ikke må blive en undskyldning for protektionisme. I stedet for at udvælge vinderindustrier og pålægge en u-raffineret CO 2 -told på alt import skal vi hjælpe markedet med at internalisere miljøpåvirkningerne igennem bedre gennemsigtighed og korrektion af dumping. Derefter skal vi lade markedet udvælge og under de bedste rammevilkår udvikle fremtidens grønne vindere. Det glæder vi og vores medlemmer os til at bidrage til.”
Altinget (20.11.2019)

Debat: Vi har brug for en ny handlingsplan for verdensmålene
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Stuhr Jakobsen og Troels Dam Christensen, henholdsvis formand for Globalt Fokus og sekretariatsleder for 92-gruppen. De skriver blandt andet: ”Regeringen skal blive enig med sine støttepartier om en ny finanslov for Danmark. Forhandlingerne om en ny klimalov for Danmark bliver genstand for stadig større opmærksomhed. […] En samlet plan for Danmarks opnåelse af verdensmålene vil være en samlet plan for, hvordan for eksempel finansloven, klimaloven, natur- og biodiversitetspakken og arbejdet for at nedsætte børnefattigdom inddrages som delmængder i det samlede arbejde for en bæredygtig udvikling af og i Danmark. Den tidligere regering havde en handlingsplan for implementering af verdensmålene. Den var langt fra ambitiøs nok, og vi var fra ngo-miljøet kritiske over for den, men den var et udgangspunkt for alt det arbejde, der foregår rundt omkring i Danmark, fordi alle vidste, hvad den tidligere regering arbejdede for. […] Ser vi uden for Danmarks grænser, ruller den bæredygtige snebold i EU: Den nye præsident for EU-Kommissionen tillægger for eksempel arbejdet med verdensmålene en værdi i alle sine breve til de indstillede kommissærer. Der forhandles i disse måneder også om rådskonklusioner for opnåelsen af verdensmålene i EU, hvilke skal udlægge vejen for EU's bæredygtige udvikling frem mod 2030. Vi kunne komme med flere eksempler, men pointen er, at omverdenen rykker på den bæredygtige dagsorden, og vi har brug for, at regeringen går foran, også på verdensmålene. Vi og vores mange medlemsorganisationer med ekspertise på tværs af fagområder står klar til at støtte op om regeringen i udarbejdelsen af en handlingsplan.”
Altinget (20.11.2019)

Der må fakta på bordet, når det gælder den nye klimalov
Berlingske bringer en kronik af Frede Vestergaard, som er økonom og journalist emeritus. Han skriver blandt andet: ”I øjeblikket forhandler politikerne ikke kun om ny finanslov, men også om en klimalov, der skal binde fremtidige politikere til at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Danmarks nuværende 2030-forpligtelse er i EU fastsat til 40 procent, og det vil Danmark ifølge Klimarådet overopfylde med en beregnet reduktion på 47 procent med den allerede aftalte politik. Men regeringen har ikke fremlagt en beregning af, hvad det vil koste at reducere med 70 procent, eller hvordan det skal ske. Heller ikke om det overhovedet kan lade sig gøre på så kort tid - ti år - eller hvad de fordelingsmæssige konsekvenser vil være for forskellige indkomstgrupper. […] Først den såkaldte dieselskandale. Den er dybest set en politisk skandale snarere end bilfabrikkernes ansvar, som det ellers normalt hedder sig. Det begyndte nemlig med en EU-beslutning i 1998 om at fremme salget af dieselbiler frem for benzinbiler. […] At det øgede partikelforureningen og kvælstofoxider i gaderne, så EU-systemet småkynisk bort fra. Det afgørende var, at EU kunne vise resten af verden på FNs klimakonferencer, at EU - i modsætning til USA - tog Kyotoaftalen fra 1997 alvorligt og reducerede udledningen. Gradvis strammede Kommissionen dog reglerne for partikeludledning og NOx. Men da bilfabrikkerne - ikke bare Volkswagen - efterhånden fik svært ved at leve op til kravene, begyndte de at snyde med måleudstyret. Det kan selvfølgelig ikke forsvares, men dieselskandalen begyndte altså hos politikerne og i EU-Kommissionen. […] Vi tegner os i Danmark trods alt kun for 0,1 procent af verdens globale CO2-udledning og de 28 EU-lande tegner sig tilsammen for 9,5 procent. Hvad der sker med klimaet afgøres hverken i Danmark eller i Europa.”
Berlingske, s. 28 (20.11.2019)

Et forsvar for EU’s næste store projekt
Børsen bringer et debatindlæg af Henrik Bach Mortensen, direktør, Lederne. Han skriver blandt andet: ”På fredag mødes ledende interesseorganisationer med udenrigsministeren for at drøfte den aktuelle og fremtidige europapolitiske dagsorden. Lederne deltager i mødet med den klare holdning, at det danske medlemskab af EU har været afgørende for den positive udvikling i Danmark og for vores medlemmer. […] Men EU har ikke alene løftet velstanden. EU har også været rammen for et forpligtende politisk samarbejde og derigennem bidraget til fred og stabilitet i Europa siden Anden Verdenskrig. Hos Lederne mener vi, at EU's næste store samlende projekt bør være klimaet, ligesom frihandel og fredsskabelse var de store projekter i tidligere generationer. De europæiske lande er allerede enige om, at kampen mod klimaforandringerne skal have høj prioritet de kommende år. Men ambitionsniveauet bør hæves. […] Danske politikere bør arbejde mere målrettet for at få sænket udbuddet af kvoter yderligere på kort sigt for at fremme den grønne omstilling. I det hele taget mener vi, at EU bør være mere ambitiøs i den grønne omstilling. EU's målsætning ligger langt fra den danske, når det gælder at mindske udslippet af drivhusgasser. Mens der i Danmark er bred opbakning til at reducere udledningen med 70 pct. i 2030, er ambitionen i EU kun en reduktion på 40 pct. Det mener vi, at EU kan gøre meget bedre. […] Ligesom inden for kvotesystemet er der brug for, at EU trykker speederen i bund for de ikke-kvotebelagte sektorer, så alle EU-landene påtager sig højere reduktionsmål, og vi dermed sikrer os, at vi når helt i mål med den grønne omstilling. En større indsats på klimaområdet skal gå hånd i hånd med EU's historiske kerneværdier.”
Børsen, s. 5 (20.11.2019)

Klimarådet

Lad muligheden for kvoteannullering passere
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Møllgaard, Katherine Richardson med flere. De skriver blandt andet: ”Målet om 70 procent drivhusgasreduktioner i 2030, som nyder bred opbakning i Folketinget, har sat gang i en omfattende eftersøgning efter gode klimatiltag. Ét muligt tiltag, der ofte nævnes, er annullering af en mængde af EU's CO2 -kvoter igennem den såkaldte fleksibilitetsmekanisme, som EU-Kommissionen har givet Danmark lov til i henhold til vores EU-klimaforpligtelser. […] Vi kan langtfra være sikre på, at de effekter om 20-40 år, som vi kan regne os frem til i dag, vil holde. Sådanne beregninger bygger på en antagelse om alt-andet-lige, men rammerne i EU's kvotesystem er løbende til forhandling, og dermed overses en vigtig pointe, hvis man i sin beregning blot forlænger det nuværende system med brædder. For eksempel modsætter kun få lande sig EU-Kommissionens vision om et klimaneutralt EU i 2050, og skal dette mål indfries, er det helt nødvendigt at justere kursen for kvotesystemet. Derfor er det vigtigt at gøre sig tanker om fremtidens kvotesystem, hvis man vil forstå konsekvenserne af dansk kvoteannullering. […] Klog målopfyldelse i 2050 er naturligvis ikke kun et spørgsmål om at spare kroner og øre - udledningerne på vejen mod 2050 har i høj grad betydning for klimaet og bør derfor også være en prioritet. Og i det lys er klimagevinsten af kvoteannulleringer så tvivlsom, at Danmark kan få mere klima for pengene andetsteds. Derfor er Klimarådets anbefaling fortsat, at de danske politikere bør forpasse muligheden for at annullere kvoter. I stedet bør klimaindsatsen rettes mod tiltag, der giver reelle reduktioner allerede på den korte bane. På den måde hjælper vi klimaet mest muligt.”
Altinget (20.11.2019)

Retlige anliggender

Polen får ikke hjælp af EU-Domstolen
Børsen skriver, at en større retsreform i Polen efter regeringsskiftet i 2015 har holdt dommerne ved EU-Domstolen beskæftiget med stribevis af sager. Den seneste sag omhandler en nyoprettet disciplinærinstans knyttet til højesteret, men der er ikke den store hjælp at hente hos EU-Domstolen. I dommen står der nemlig, at Polens højesteret selv må efterprøve, om den nye disciplinærinstans er tilstrækkelig uafhængig til at håndtere klager fra dommere om tidlig pensionering. Hvis dette ikke er tilfældet, skal sådanne afgørelser træffes af en anden kompetent instans i det polske retssystem, siger EU-Domstolen. Dommen er en præjudiciel afgørelse, hvor en domstol i et af EU-landene beder EU-Domstolen om hjælp til at fortolke EU-retten.
Børsen, s. 24 (20.11.2019)

Vi vil ikke være psykiatrisk hospital for resten af verden
For nylig afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom mod Danmark, der slår fast, at myndighederne ikke kan udvise en kriminel psykisk syg udlænding. Det mener den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er dybt uretfærdigt og han vil have sagen prøvet ved domstolens Storkammer. Derudover vil han samtidig kontakte flere EU-lande for at samle opbakning til den proces. ”Hvis en udlænding begår meget grov kriminalitet i Danmark, så synes jeg, det er meget naturligt, at vi som samfund har ret til at udvise personen. Jeg har altid ment, det var fornuftigt, at vi ikke kan udvise folk, der vil blive udsat for tortur. Men den dom udvider betydningen af torturbegrebet ret kraftigt,” siger Tesfaye ifølge Berlingske og han fortsætter: ”Vi vil tage kontakt til andre landes regeringer og søge opbakning til det her, for vi mener også, at der er andre lande, der vil have meget på spil her. Jeg tror ikke, vi kommer til at stå alene. Jeg havde ikke forestillet mig, at vi kunne tabe den her sag, for jeg troede, at vi var på vej i den rigtige retning med at få menneskerettighederne til at tage hensyn til de nationale hensyn. Men det her er et stort tilbageslag, og det kommer ud af det blå.”
Berlingske, s. 8-9 (20.11.2019)

Udenrigspolitik

Briks-landene samler de nye små i emerging markets-klassen
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jan Lund, som blandt andet skriver: ”Hvis intet nyt er godt nyt, væltede det ud med positive vibrationer fra årets Brikstopmøde i Brasilien. De var der alle sammen - de, der skulle være der. Men trods tilstedeværelsen af Xi, Modi, Putin, værten Bolsonaro og den knap så profilerede sydafrikanske leder Cyril Ramaphosa efterlod det årlige topmøde mellem Kina, Indien, Rusland, Brasilien og Sydafrika i sidste uge ikke mange bølgeskvulp i det globale medieocean. Medierne havde mere presserende ting på dagsordenen indenfor handel, finans og økonomi. Fra USA's og Kinas handelskrig over Brexit til recession i finanscentret Hongkong. Når topmødet alligevel trækker nogle fremadrettede spor gennem det internationale landskab, skyldes det, at disse fire-fem økonomier stadig er dem, der (sammen med USA) trækker læsset. De står tilsammen for over halvdelen af væksten i verden, tegner sig for en tredjedel af klodens bruttonationalprodukt og mere end 40 pct. af verdens befolkning. […] Den kinesiske præsident benyttede også sin hovedtale til at synge den traditionelle sang: ”Ingen nation er født til at være dominerende, og intet system forudbestemt til at være det bedste.” Alt sammen først og fremmest med adresse til Donald Trump, men også til EU. Det gennemgående tema var mere solidaritet mellem de fem og et stærkere samarbejde indenfor G20, WTO, FN og andre internationale institutioner som spydspids for gruppen emerging markets. […] Modsætningerne til trods ser Briks-landene sig som et alternativ til en lukket klub som G7, en mægtig økonomi som USA og et EU lukket inde bag toldmure og politiske dagsordener. Fra et løst samtaleforum er Briks stærkt på vej til at udvikle sig til en fasttømret institutionel faktor i det internationale samfund. Det får ikke dommedagsoverskrifterne frem, men kan vise sig at blive en af de understrømme, der tegner udviklingen i det kommende årti.”
Jyllands-Posten, s. 16 (20.11.2019)