Onsdag den 21. august

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Boris Johnson afbryder EU-ledernes ferie
Flere medier skriver i dag om Brexit. Jyllands-Posten skriver, at Storbritanniens nye premierminister, Boris Johnson, vil have EU tilbage til forhandlingsbordet med et forslag, der synes uspiseligt. Men et lækket dokument viser, at der i løbet af efteråret kan opstå britisk kaos. Det er især freden mellem Nordirland og Irland der er på spil, hvis ikke EU's ledere rykker sig og ændrer på Brexitaftalen. Det er hovedbudskabet i et brev, som den britiske premierminister, Boris Johnson, sent mandag aften sendte til EU-præsident Donald Tusk.
Berlingske skriver, at Boris Johnson mandag, forud for en rundrejse til Berlin og Paris, i et brev til Donald Tusk, har afvist at gennemføre en helt central del af den skilsmisseaftale om Brexit, som den tidligere britiske regering under Theresa May har indgået med EU. Problemet er en teknisk forsikringsordning i skilsmisseaftalen, der hedder backstoppet. En ordning, der kun skal tages i brug, hvis parterne i en overgangsperiode efter Brexit ikke kan finde en bedre løsning. Berlingske, Børsen, Jyllands-Posten, BT og B.T. metro København skriver, at backstoppet skal sikre, at der ikke opstår en gammeldags fysisk grænse mellem Irland, der fortsætter med at være EU-land, og Nordirland, der forlader EU sammen med Storbritannien. Johnson ønsker, at backstoppet bliver erstattet af alternative løsninger, men uden at præcisere hvilke. Berlingske skriver, at Donald Tusk og EU-Kommissionens talsmand hurtigt reagerede med en koordineret aktion. Tusk skrev på sin Twitter: ”Backstoppet en forsikring for at undgå en hård grænse på den irske ø, medmindre og indtil der er fundet et alternativ. De, som er imod backstoppet, og ikke foreslår et realistisk alternativ, støtter i praksis en retablering af grænsen. Selv om de ikke vil indrømme det.” Der spekuleres i, om Johnson af indenrigspolitiske grunde har brug for at fremprovokere en situation, hvor han kan sige: Se, jeg prøvede at forhandlede med EU. Men EU vil jo ikke. Så nu er der ingen anden vej end et Brexit uden en aftale. Berlingske skriver yderligere, at striden om Brexit har sendt verdens ældste demokrati ud i en meget dyb krise. Berlingske har set på syv af de hovedpersoner, der i de kommende uger enten kan løse krisen eller få Storbritannien til at implodere. Til trods for sin status som øverste myndighed holder Dronning Elizabeth II sig mest muligt uden for politik. Men dronningen risikerer nu at blive trukket helt ind i det politiske slagsmål. Boris Johnson og hans inderkreds leger med tanken om midlertidigt at suspendere parlamentet og lade tiden gå, til Brexit har fundet sted. Men det kræver, at dronningen spiller med, fordi hun formelt skal stå for suspenderingen.
I et debatindlæg i Information skriver Knud V. Møller, pensioneret statistiker, og bosat i England, blandt andet: ”En væsentlig årsag til det kaos, Storbritannien står i, er, at landet ikke har en grundlov. Det giver uklarhed om folkeafstemningens betydning. Der er behov for at få nedskrevet en samlet forfatning. [...] En skreven britisk grundlov kunne indeholde bestemmelser om, hvor og hvornår der kan afholdes folkeafstemninger, om hvad og hvem, der kan kræve en folkeafstemning, samt regler om, hvorvidt en afstemning skal være bindende eller rådgivende. For det andet kunne den indeholde bestemmelser om, hvilken rolle et parlamentsmedlem har i forhold til vælgerne. [...] Sommetider ser det ud til, at der er lige så mange meninger om et parlamentsmedlems rolle, som der er medlemmer. I den britiske befolkning synes det dog at være den overvældende opfattelse, at parlamentsmedlemmerne er delegerede, og at de har pligt til at gennemføre den instruktion, de fik ved folkeafstemningen, nemlig at føre Storbritannien ud af EU.”
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand, Tænketanken Europa ­og forhenværende EU-ambassadør, at Brexit kan give Danmark fordele. Christoffersen skriver blandt andet: ”Danmark er godt forberedt, hvis det ender med et hårdt Brexit, og vi skal udnytte nye muligheder, der kan opstå for dansk erhvervsliv. [...] Nu er vi ved at ende i samme situation med Boris Johnson, der kræver ændringer i centrale dele af den færdigforhandlede udtrædelsesaftale, startende med bestemmelserne, der skal sikre fravær af intern grænsekontrol i Irland, ligesom han tager afstand fra enighed, der var opnået om de finansielle mellemværender. [...] Internationalt erhvervsliv anvender i stigende grad voldgiftsafgørelser til løsning af stridigheder i stedet for det normale retssystem. I dag sidder britiske advokater på mere and halvdelen af markedet i Europa. Det er muligt, fordi britiske domstolsafgørelser automatisk anerkendes i de øvrige EU-lande - men det ophører ved udtræden.”
Kilder: Berlingske, s. 16-17, 18; BT, s. 8; Børsen, s. 18; Information, s. 17; Jyllands-Posten, s. 12-13, 20; B.T.metro København, s. 6

Det digitale indre marked: Skruen strammes om Apple og Google efter nye danske aflytningssager
Der bliver i flere medier i dag skrevet om Apple og Googles aflytningssager. I Politikens leder skrives der blandt andet: ”Siri, har optaget rasende skænderier, hede samlejer og helt almindelige samtaler og sendt dem videre til andre firmaer, hvor de er blevet nedskrevet og brugt til analyser. Og det er ikke et enkelt uheld; udenlandske medier har påvist, at det samme er sket i mange andre lande med blandt andet Google Assistent. At det er uacceptabelt er indlysende. Privatlivets fred er en af de mest grundlæggende rettigheder, som er beskyttet i grundloven og talrige menneskerettighedskonventioner, og den bliver naturligvis ikke ophævet, fordi man køber en iPhone eller en Google Home-højttaler. Myndighederne i Tyskland har allerede udnyttet EU's databeskyttelsesdirektiv - kendt som GDPR - til at forbyde Google at transskribere samtaler. Foreløbig frem til 1. november, mens en større undersøgelse af problemet er i gang.” Berlingske skriver, at både Google og Apple nu har indstillet aflytningen af optagelser oven på den store, offentlige forargelse, og efter at flere landes datatilsyn er gået ind i sagen. Men flere af teknologigiganterne påpeger dog, at det af brugerbetingelserne fremgår, at de indsamler datamateriale for at kunne forbedre talegenkendelsen, selv om de nu vil gøre teksten klarere. Fordi de europæiske hovedsæder for teknologigiganterne oftest ligger i Irland, ender de fleste sager hos det irske datatilsyn. Datatilsynet her har endnu ikke indledt formelle undersøgelser af Google og Apple i sagerne om lydoptagelserne, men har hanket op i begge virksomheder for at få fakta på bordet. Det irske datatilsyn oplyser til Berlingske: ”Datatilsynet er sammen med både Google og Apple i færd med at skaffe yderligere detaljer om behandlingen af persondata i sammenhæng med manuel udskrift af lydoptagelser, som er indsamlet gennem disse selskabers digitale assistenter, og med at slå fast, hvordan selskaberne mener, at sådan en databehandling sker i overensstemmelse med betingelserne i Persondataforordningen. Derefter vil vi foretage vurderinger og træffe beslutninger. Vi noterer os, at begge selskaber er ophørt med denne indsamling.” I Danmark menes det, at det er nødvendigt med politisk indgriben. Både formanden for det dataetiske råd, Johan Busse, og Den Radikale IT-ordfører, Ida Auken, mener at, det er uhyggeligt og dybt problematisk. I BT og Kristeligt Dagblad betegner Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, det som misbrug, hvis optagelserne aflyttes, uden at de involverede er klar over det. Også Stine Bosse, formand for techkommissionen TechDK, som hører under juristernes og økonomernes fagforening, Djøf, mener at sagen kræver politisk handling. Bosse siger: ”Vi har ikke haft deciderede forslag imod aflytning, for vi ville ikke male fanden på væggen. Men hvis de her afsløringer holder vand, så bliver man nødt til at sikre sig lovgivningsmæssigt mod, at det foregår.” Politiken skriver, at den danske udenrigsminister Jeppe Kofod, Socialdemokratiet, er så fortørnet over Politikens afsløring af, hvordan også danske projektansatte i det skjulte har overhørt og transskriberet samtaler fra digitale assistenter som Google Assistant og Apple Siri, at han vil sætte den danske techambassadør, Casper Klynge, på sagen. Casper Klynge har kontor i Silicon Valley, hvor han repræsenterer og fører diplomati på vegne af Danmark i techbranchen. Efter at EU i 2018 gennemførte sin store databeskyttelsesordning (GDPR), er det nu datatilsynet i det land, hvor en multinational techvirksomhed har europæisk hovedsæde, der skal føre tilsyn og sager på vegne af alle EU-borgere. Før var det op til de nationale datatilsyn. Både Apple og Google har i skriftlige svar til Politiken skrevet, at de hver især har sat den menneskelige evaluering af optagelser på pause i EU, mens sagen undersøges af datatilsynsmyndigheder.
Kilder: Berlingske, s. 8-9; BT, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 1, 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Panik før lukketid kan forpurre Salvinis masterplan
Altinget skriver, at den italienske regeringskrise har taget en ny drejning efter, at landets premierminister Giuseppe Conte har trukket sig fra sin post. Det er nu op til den italienske præsident Sergio Mattarella at beslutte, hvad der skal ske fremadrettet. I en analyse i Berlingske skriver Berlingskes korrespondent i Sydeuropa, Martin Tønner, blandt andet: ”Det kom ikke bag på nogen, da Giuseppe Conte i går meddelte, at han træder tilbage. Til gengæld er premierministerens exit den eneste forudsigelige konsekvens af en regeringskrise, der får selv garvede iagttagere af Italiens komplekse politiske landskab til at ryste opgivende på hovedet. [...] Da Matteo Salvini for et par uger siden fremprovokerede regeringskrisen ved at opsige samarbejdet mellem sit højrenationale parti, Lega, og Femstjernebevægelsen (M5S), var det i forventning om, at der ville blive udskrevet valg. [...] Italien skal ifølge reglerne aflevere en skitse for næste års finanslov til Europa-Kommissionen 15. oktober. Det kan vanskeligt lade sig gøre, hvis der udskrives valg. Og hvis finansmarkedernes pres gennem de seneste uger fortsætter, kan præsident Mattarella ty til en nødløsning i form af en teknokratregering til at stå for arbejdet med at flikke et restriktivt og givetvis upopulært statsbudget sammen.” I Information skrives der, at Giuseppe Contes tilbagetræden som Italiens premierminister bringer Matteo Salvini på kurs mod magten, men Salvini kan meget vel have overspillet sin hånd og risikerer at stå tilbage med ingenting, da en fælles front af politiske fjender kan forpurre hans kroning. Conte sagde til Salvini: ”Du siger, at du vil have den fulde magt til at lede landet. Det bekymrer mig.” og fortsætter: ”Vi har ikke brug for folk, som er magtfuldkomne, men for folk som er ansvarsbevidste.” Den politiske krise i Italien har skabt store bekymringer for, hvordan det kan påvirke Italiens allerede stærkt gældsplagede økonomi. Hvis Salvini ender med at sidde på magten, så vil EU stå over for en italiensk regeringschef, som tidligere har leget med tanken om at trække Italien ud af eurosamarbejdet, og som forventes at ville udgøre en voldsom udfordring for valutazonens fælles regler.
Kilder: Altinget; Berlingske, s. 9; Information, s. 6

Klima: Husk at klimaet er vigtigere end det indre marked
I et debatindlæg på Altinget skriver EU-ordfører for Enhedslisten, Søren Søndergaard, blandt andet: ”I de kommende måneder står EU over for enorme udfordringer. Det gælder for eksempel i forhold til Brexit, hvor det virker som om, at EU-kommissionen og den nye britiske premierminister har sat hinanden stævne til et chickenrace i forvisning om, at et sammenstød vil gøre mest ondt på modparten. Det gælder i forhold til økonomien, hvor den sidste krise ikke blev brugt til en grundlæggende ændring af euro-systemet, og hvor en ny krise vil true med at sprænge det i stumper og stykker. Det gælder hele flygtninge- og immigrationspolitikken, hvor godt betalte aftaler med autoritære og diktatoriske regimer hidtil har bidraget til at holde folk væk, men hvor Fort Europas mure står og falder med disse regimers overlevelse. [...] Von der Leyen går ikke i front for klimaet Og disse udfordringer banker på samtidig med, at den nye EU-kommissionsformand skal have sammensat og godkendt en ny kommission inden 1. november, formentlig på EU-parlaments plenarforsamling i Strasbourg 21-24. oktober. [...] Men den allerstørste udfordring for EU er og bliver klimaet. [...] Når det gælder klimaet, er von der Leyen ikke ligefrem kendt som en front-runner, og der er tilstrækkelig mange kulsorte lande til at blokere for den nødvendige indsats. [...] For EU i dag er det indre marked med dets krav om varernes uhindrede bevægelighed langt vigtigere end kampen mod klimaforandringerne.” I et andet debatindlæg på Altinget skriver Jan Kristoffersen, kandidat til Europa-Parlamentet, Alternativet, medlem af Skatterådet, blandt andet: ”En told på CO2 for varer, der kommer ind på vores fælles indre marked, så det koster at udlede CO2 og kan betale sig at lade være. Det er et værktøj, som ikke er blevet taget op af værktøjskassen før nu, selv om mange græsrodsinitiativer allerede har peget på det. Der er blandt andet lavet et EU-borgerforslag, der handler om klimatold. Nu er det sat på dagsordenen af kommissionsformanden, så jeg forventer at se en klimatold inden for en overskuelig årrække. [...] En klimatold vil gøre vilkårene ens for producenter i EU og uden for EU, og klimatolden er altså udelukkende en værnsregel, der skal sikre EU-producenter mod ulige klimakonkurrence på vores fælles marked. [...] Husk formålet med tolden, og gør det så simpelt, som det overhovedet er muligt. Jeg venter spændt på arbejdet i Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og det danske Folketing, der bliver resultatet af vores valg i maj og juni 2019.”

I en kommentator på Altinget skriver Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen, blandt andet: ”Nemlig at få sat de afgørende grønne motorer i gang efter fire års stilstand og forringelser på hele den grønne dagsorden. Som det også fremgår ganske flot af forståelsespapiret. Både biodiversitets-, miljø-, natur- og klimakriserne. Og på samme tid. Vi ved, hvilke motorer det handler om. Bindende klimalov med en klimahandlingsplan. Meget kraftig dansk udenrigspolitisk grøn indsats. Især i forhold til fælles beslutninger i EU-samarbejdet. Grønne styrende mål i finansloven på baggrund af nye regnemodeller og udbygget grønt nationalregnskab. Arealplanlægning, der prioriter natur og biodiversitet. Bindende biodiversitetslov. Markant nedbringelse af forurening fra landbrug og transport. Cirkulær økonomi med meget mindre ressourceforbrug. Mindre kemikaliepres.”

Jyllands-Posten skriver at den unge svenske klimaaktivist Greta Thunbergs klimakamp fylder et år. Thunberg hjalp med at øge befolkningens og politikernes klimabevidsthed. En dansk klimaforsker peger dog på, at hendes rolle er ved at være udspillet.
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s. 11

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Det nye Europa-Parlament holder højrefløjen ud i strakt arm
Information skriver i dag, at den yderste EU-skeptiske højrefløj, til trods for et relativt stærkt valg, igen er blevet forbigået i fordelingen af de ledende poster i Europa-Parlamentets stående udvalg. Det er gennem de stående udvalg, at Europa-Parlamentet øver indflydelse på EU-lovgivningen, udvalgene giver input og ændringsforslag til lovforslag fra Kommissionen, og det er dem, der forhandler med Rådet om EU-lovgivning, når der skal findes flertal på tværs af Europa-Parlamentet og Rådet. Derudover kan udvalgene igangsætte undersøgelser og arrangere høringer inden for deres område.
Kilde: Information, s. 10-11

Landbrug: Vask hænder, når du har skrællet appelsin
Jyllands-Posten skriver, at et EU-forbud mod skadelige stof chlorpyrifos kan være på vej. Fødevarestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at man ved kontrolanalyser ind imellem finder rester af de udskældte sprøjtemidler chlorpyrifos og chlorpyrifosmethyl. Det er pesticider, der bruges til at bekæmpe skadedyr, og som blandt andet findes på appelsiner. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er bekymret over undersøgelser, der viser, at stoffet chlorpyrifos skader udviklingen hos små børn. EFSA skriver på sin hjemmeside: ”EFSA har identificeret bekymringer om mulige genotoksiske virkninger såvel som neurologiske effekter under udvikling, som understøttes af epidemiologiske data, der indikerer effekter hos børn.” Fødevareminister Mogens Jensen har i forbindelse med EFSA's vurdering har udtalt: ”Ingen af de varer, der er behandlet med de her stoffer, skal kunne komme ind i Danmark. Og det forbud kan du etablere under de nuværende EU-regler, hvis du kan påpege, at der er en sikkerhedsrisiko. Og det har EU nu selv påpeget, at der er.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Økonomi: Tyskland har kurs mod recession
Tysklands centralbank erkender, at Europas største økonomi har det skidt. Det skriver Jyllands-Posten. Erkendelsen kommer efter offentliggørelsen af de seneste data, der viser, at Tyskland i årets 2. kvartal havde en økonomisk vækst på minus 0,1 pct. og i de seneste 12 måneder har haft nulvækst. Det er især usikkerheden om Brexit, handelskrigen mellem USA og Kina samt ikke mindst omstillingsprocessen i tysk bilindustri fra biler med forbrændingsmotorer til elbiler og udfordringerne med at nå inden for den nye EU-grænseværdi på 95 gram CO2 pr. Km, der forstærker den negative udvikling.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Udenrigspolitik: Tag ikke fejl - Kina er Vestens fjende
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Alexander Bjørn, næstformand for Radikal Ungdom København, blandt andet: ”Dagligt demonstrerer flere tusinde borgere i Hongkong. De kæmper for deres demokratiske frihed og rettigheder. Modstanderen er den kinesiske overmagt. Et kommunistisk styre, der har brugt det seneste århundrede på at bekrige vores liberale demokrati. [...] Og tag ikke fejl - Kina opfatter de vestlige værdier som sin absolut største fjende. Det er på tide, at vi gengælder den opfattelse og indser, at Kina er vores fjende. [...] Hvornår har du sidst hørt EU kritisere kinesernes brud på menneskerettighederne? Det er nogen tid siden, for Kina har købt sig ind i den europæiske infrastruktur og tvunget medlemslandene til at blokere for al kritik. Med sin uudtømmelige pengepung har Kina tvunget sig ind i Vesten. Langsomt har Kina etableret en mere venligsindet verden, der ikke tør at kritisere, og som kigger væk, hver gang de demokratiske værdier bliver angrebet. Det er nødt til at stoppe nu. [...] Skal vi undgå, at Kina underminerer den frie verden, er vi nødt til at stå sammen. Vesten skal sætte en stopper for kinesiske investeringer i Europa. Støtte Hongkongs ret til demokrati. Og insistere på en liberal verdensorden. Alternativet er det, vi ser i dag, hvor vi blindt følger Kina rundt i manegen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Interne anliggender: Polske journalister råber på hjælp
”Demokratiet står på spil. Det er tid til solidaritet,” sådan lyder et nødråb fra polske journalister. Det skriver Politiken. I et internationalt nyhedsbrev, som den store polske avis Gazeta Wyborcza netop er begyndt at udsende til kolleger på andre europæiske medier, skriver journalister på en af Polens største aviser, at de frygter for deres fremtid. Roman Imielski, der er indlandsredaktør på Gazeta Wyborcza, og som har skrevet det første nyhedsbrev, siger: ”Det er en afgørende tid i Polen. Vi har valg 13. oktober, og hvis PiS (regeringspartiet) vinder det, så vil det polske demokrati blive ligesom Ungarns.” Svend Gottschalk Rasmussen er lektor i polsk og russisk ved SDU og forstår godt Imielskis bekymringer. Rasmussen siger: ”Jeg tvivler på, at Polen vil tage skridtet fuldt ud og blive en totalitær stat. Men det ser ikke godt ud. Derfor kan jeg godt forstå henvendelsen fra Wyborcza. De ved, at det næste, der kan ryge, er pressefriheden.”
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Trump vil vise Mette Frederiksens udenrigspolitik
I en kommentar i Politiken skriver politisk kommentator, Kristian Madsen, blandt andet: ”De første konturer af den nye regerings udenrigspolitik vil tone frem, når statsministeren afgør, om Danmark skal støtte USA's flådemission i Hormuzstrædet. [...] Danmark har som en af verdens store søfartsnationer en oplagt interesse i at sikre den frie sejlads. Men planerne om en EU-ledet operation synes at have mørke fremtidsudsigter, og Tyskland afviser at deltage i en amerikanskledet indsats. [...] I Danmark vil den borgerlige opposition støtte USA's mission, mens de røde partier er imod. Nu er der kun en, der kan afgøre sagen: Mette Frederiksen. Skal vi styrke forholdet til USA yderligere og varetage en dansk kerneinteresse? Eller afvise en mission styret af Donald Trump og Boris Johnson, der vil splitte EU og risikerer at trække Danmark ind i en eskalerende konflikt med Iran?”
Kilder: Politiken, s. 2

Migration: Italien opbringer redningsskib
B.T. metro København skriver, at anklagemyndigheden i Italien har opbragt det spanske redningsskib 'Open Arms' og beordret, at migranterne om bord skal evakueres. Ombord på skibet er der over 80 migranter. Den spanske organisation, som ejer skibet oplyser, at 15 migranter har været så desperate, at de i går hoppede over bord for at prøve at svømme i land. Matteo Salvini, der er Italiens indenrigsminister, fører en hård linje over for de migranter, der forsøger at komme ind i Italien. Lørdag tillod han dog 27 børn om bord på skibet at komme i land. En talsperson siger, at EU-Kommissionen er klar til at koordinere en større fordeling af migranterne på tværs af EU-landene.
B.T.metro København, s. 12

Institutionelle anliggender: Her er vores input til regeringens EU-aftale
I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Rohde, Sofie Carsten Nielsen, Martin Lidegaard, Morten Helveg Petersen og Karen Melchior, henholdsvis EU-ordfører, finansordfører, udenrigsordfører og medlemmer af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Forskningsindsatsen i grøn teknologi skal firedobles. ERASMUS-programmerne bør fordobles, så vi øger den internationale læring i skole og uddannelse. Der skal nye penge i hele migrationsområdet, i beskyttelsen af EU's ydre grænser og infrastruktur. EU skal opbygge en fælles skattebase, så vi kan sikre landenes skatteindtægter, og endelig råber en ny sikkerhedspolitisk virkelighed på fælles europæiske investeringer i forsvar, herunder særligt en humanitær "flåde" til fælles indsats i kriseområder. Det er alt sammen omkostningstungt. Derfor bør Danmark frafalde den hidtidige linje i EU, når der i de kommende måneder skal forhandles 7-årigt EU-budget, den såkaldte MFF (Multi Annual Framework). Skiftende danske regeringer har i efterhånden mange år fremført den holdning, at EU-budgettet maksimalt må udgøre 1 procent af EU-bruttonationalindkomsten. Den holdning kan koste os indflydelse i vigtige diskussioner.”
Kilde: Altinget

Klima: Forsker: Afgifter på lange flyrejser er vigtigere end på korte rejser
I et debatindlæg på Altinget skriver Linda Christensen, seniorforsker emeritus, DTU, blandt andet: ”De Radikale foreslog på deres sommergruppemøde at pålægge flyselskaberne en afgift på 250 kroner per ton udledt CO2. Ideen er at motivere flyselskaberne til at skifte til mindre klimabelastende brændstof. [...] På verdensplan udgør flytrafik i dag kun 3 procent af CO2 udslippet. Men EU's energiagentur EEA vurderer, at flytrafik i 2050 vil stå for 22 procent af verdens samlede CO2 udslip, hvis ikke der gøres en indsats for at reducere denne. Og effekten heraf skal altså tredobles. [...] Imidlertid bruger EU næsten halvdelen af sit forskningsbudget på mange milliarder euro på transportområdet til forskning rettet imod flyindustrien. En stigende andel heraf har været mere bæredygtig flytrafik. Provenuet fra en dansk afgift vil derfor stort set intet bidrage med.”
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: En militær og civil oprustning i Arktis er uomgængelig
I et debatindlæg på Altinget skriver Peter Seier Christensen, forsvarsordfører for Nye Borgerlige, blandt andet: ”Desværre har flertallet af politikere siden den kolde krigs afslutning levet i den vildfarelse, at truslen mod Danmark var væk. Det er den ikke. [...] USA er vores garant Danmark er medlem af NATO og deri ligger vores sikkerhed. Det er ekstremt vigtigt, at vi ikke ignorerer eller nedprioriterer NATO til fordel for andre samarbejder. EU hverken kan eller skal nogensinde træde i stedet for det nordatlantiske samarbejde. USA er vores garant for frihed som selvstændigt land. Det er EU ikke. Næsten tværtimod kan man forudse, at hvis de europæiske lande lægger deres forsvar i EU's hænder, vil EU også få magt på dette område og dermed fjerne noget af det sidste værn mod EU's overstatslige ideologi. Derfor er det også afgørende, at Folketinget lever op til forpligtelsen i NATO og afsætter to procent af BNP til Forsvaret. Vi kan ikke tillade os at køre på frihjul - der er både et moralsk ansvar over for vores allierede og en egeninteresse.”
Kilde: Altinget