Onsdag den 21. december

EU i dagens aviser

21. december 2016

Tirsdagens EU-tophistorie

Indre anliggender: Merkels flygtningepolitik får skylden for terrorangreb
Mandagens terrorangreb i Tyskland har skabt debat om såvel flygtningepolitik og terrorisme. Manden bag angrebet menes at være nyankommet flygtning, og ansvaret falder derfor delvist på kansler Angela Merkel i manges øjne, skriver Kristeligt Dagblad. Eksempelvis har Marcus Pretzell fra Alternative für Deutschland, tidligere UKIP-leder Nigel Farage og hollandske Geert Wilders givet den tyske flygtningepolitik skylden for angrebet, skriver Berlingske i sin leder. Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved KU, skriver i en kommentar i Berlingske, at angrebet kan føre til en stramning af Tysklands asyl- og grænsepolitik, og at en sådan stramning vil gøre det nemmere for Tyskland at varetage lederskabet i EU. Ifølge Information mener flere eksperter, at terrortruslen er led i Islamisk Stats religionskrig snarere end en konsekvens af landenes udenrigspolitik. Jyllands-Posten skriver, at terrorangreb i dag er rettet mod "bløde" mål, og at angrebene i 2016 har vist, at terroristerne ved, at de kan ramme os lige i hjertet. Ifølge Børsen deltager flere danske organisationer i et EU-forskningsprogram, Monica, om hvordan man opnår maksimal sikkerhed ved begivenheder, der er potentielle terrormål
Kilder: Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 9; Berlingske, s. 32 & 36; Kristeligt Dagblad, s. 6 & 7; Børsen, s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Kun 284 søgte asyl i november
Berlingske skriver, at der i november måned blot var 284 ansøgninger om asyl i Danmark, hvilket er det laveste antal i en måned siden august 2011. Det samlede asyltal i Danmark for 2016 er dermed oppe på omkring 6.000, hvilket er markant lavere end sidste år, hvor hele 5.100 mennesker søgte asyl alene i november. Tallet viser, at den danske udlændingepolitik og de fælles initiativer på EU-plan virker,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Kilder: Berlingske, s. 10; BT, s. 19;

Andre EU-historier

Administration: Tilskuddene til europaparlamentarikerne er løbet løbsk
Tilskuddene til europaparlamentarikerne er løbet løbsk, og manglende kontrol af midlerne skaber grundlag for fusk, mener lektor ved Leuven Universitet i Belgien Wouter Wolfs, der forsker i EU og støtte til politikere, skriver Berlingske. Wolfs mener, at f.eks. sagen om Morten Messerschmidts (DF) mulige misbrug af EU-midler for op mod 2,5 mio. kr. viser, at der er behov for et opgør med det nuværende system. Efter EU-parlamentariker Rina Ronja Karis beslutning om at fremlægge bilag håber Politiken i ”At tænke sig”, at Messerschmidt og Dansk Folkeparti vil gøre det samme. Ekstra Bladet skriver, at EU-parlamentariker Rikke Karlsson tirsdag blev afhørt af bagmandspolitiet (SØIK) i sagen om Morten Messerschmidts skandaleramte organisationer Meld og Feld. Avisen skriver videre, at Dansk Folkepartis nuværende formand i EU-Parlamentet, Anders Vistisen, fortsat nægter at give indsigt i Melds bogholderi og arkiv.
Kilder: Berlingske, s. 20; Ekstra Bladet, s. 16 (to artikler); Politiken, s. 20

Beskatning: EU skal gå efter alle skattely
Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i EU-Parlamentet, skriver i en kommentar i Berlingske, at EU's medlemslande i øjeblikket er ved at udarbejde kriterierne for EU's nye sortliste over skattely. Her vil man kræve gennemsigtighed på skat, fair beskatning og implementering af OECD-standarder. Det er "godt, men ikke godt nok", mener Kofod. Der mangler ifølge Kofod nemlig et kriterium: skattesatsen. Man ønsker således ikke at gøre nul procent i selskabsskat til et kriterium for at blive betegnet som et skattelyland.
Kilde Berlingske, s. 35

Indre anliggender: Truslen fra cyberspace har aldrig været større
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) beretter, at der er en meget høj cybertrussel mod Danmark, ikke blot fra cyberspionage men også fra cyberkriminalitet, skriver Politiken. Ifølge Jyllands-Posten anbefaler FE en skærpet indsats på området. Truslerne er hovedsageligt rettet mod sikkerhedspolitiske og samfundsøkonomiske interesser, men der er også en potentiel risiko fra fremmede stater, som benytter cyberangreb til at forsøge at påvirke meningsdannelsen i andre lande. Eksempelvis kan det være i Ruslands interesse at påvirke en dansk folkeafstemning omkring forsvarsforbeholdet i EU eller influere beslutninger omkring Nord Stream 2, vurderer FE.
Kilder: Kilde: Politiken, s. 15; Jyllands-Posten, s. 12

Interne anliggender: Australien vil hemmeligholde oplysninger om aflyst Nauru-besøg
Danmarks forhold til Australien vil lide skade, hvis korrespondancen mellem danske og australske myndigheder omkring Folketingets aflyste tur til øen Nauru bliver offentliggjort, mener Australiens regering ifølge en aktindsigt, som Information har fået adgang til, skriver avisen. Derfor har Udlændinge- og Integrationsministeriet med hjemmel i offentlighedsloven valgt at overstrege side efter side i aktindsigten. "Paragraffen bruges med rund hånd, f.eks. når det drejer sig om forhold mellem Danmark og EU. Men det er usædvanligt med den betoning. Det er jeg ikke stødt på før," siger offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen. En notits beskriver samtidig, at EU har truffet eller er ved at træffe "beslutninger om aftaler og initiativer, der har lighedspunkter med elementer i den australske model".
Kilde: Information, s. 6

Klima: Reform af CO2-kvotemarked vigtig
Børsen skriver, at det er afgørende med en strukturel reform af EU's CO2-kvotemarked. Troels Ranis, chef for DI's energiafdeling mener, at priserne på udledningstilladelser skal øges. Meldingen kommer, efter det mandag ikke lykkedes EU's klima- og miljøministre at enes om en fælles position forud for forhandlinger med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. DI bakker op om EU-Kommissionens forslag til reform.
Kilde: Børsen, s. 24

Konkurrence: Vestager anklager Facebook for at vildlede
EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager anklager nu Facebook for at have vildledt EU-Kommissionen, skriver Jyllands-Posten, Politiken og en række andre medier. Det skulle angivelig være sket i forbindelse med Facebooks opkøb af beskedtjenesten WhatsApp i 2014. Dengang hævdede Facebook, at det ikke ville være i stand til at etablere en pålidelig, automatiseret sammenkædning, men i august 2016 annoncerede Whatsapp, at det ville kæde sine mobilnumre sammen med Facebooks brugerprofiler. På den baggrund mistænker kommissionen nu Facebook for at vide, at sammenkædningen kunne lade sig gøre.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 18; Jyllands-Posten, Erhverv, s. 13; Politiken, Kultur, s. 2; Metroxpress København, s. 18; BT, s. 22

Retlige anliggender: Dømte fra Luxleaks-skandalen i kamp for bedre whistleblowerregler
De Grønne i Europaparlamentet vil have EU til at vedtage fælles regler, der beskytter whistleblowere, skriver Information. Baggrunden for ønsket er, at de to franske skatteeksperter bag Luxleaks-sagen er blevet idømt henholdsvis 12 og ni måneders fængselsstraffe og bøder og nu har appelleret dommene. Anja Osterholz fra Transparency International siger, at EU-landene har egne regelsæt for lækagesager, men at disse ofte er mangelfulde. Ifølge hende har Luxembourg, hvor de to har anket deres domme, de bedste regler, men også her er der mangler. EU-parlamentariker fra De Grønne Julia Reda vil nu have EU-Kommissionen til at skrive fælles EU-regler til at beskytte whistleblowere.
Kilde: Information, s. 10

Uddannelse: EU-borgere kan frit tage en ekstra uddannelse i Danmark
Et flertal i Folketinget har vedtaget et forbud mod dobbeltuddannelser, men forbuddet vil ifølge en professor i EU-ret på Københavns Universitet ikke gælde for dem, som har en uddannelse fra udlandet, skriver Metroxpress. Det betyder, at EU-borgere fortsat vil have adgang til at tage en ny uddannelse i Danmark, selvom de har en fra et andet land. Chefkonsulent Adrian Lema fra Uddannelses- og Forskningsministeriet bekræfter, at dette er tilfældet. Uddannelsesordfører for SF Jacob Mark kræver nu svar af ministeriet, da han siger, at loven stiller EU-borgere bedre end danskere.
Kilde: Metroxpress København, s.10

Udenrigspolitik: Ambassadørens død udstiller Putins dilemma
Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad, at drabet på den russiske ambassadør i Tyrkiet udstiller, at det det russiske diplomati er taberen i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik i disse år. Netop det russiske diplomati har mistet troværdighed i USA og EU efter annekteringen af Krim og forløbet i Østukraine siden 2014, skriver Worning.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 13