Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. februar 2018Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 21. februar

EU i dagens aviser

Onsdag den 21. februar 2018

Dagens EU-tophistorier

Store partiers fortrængning af migrantkrise vender op og ned på Tyskland
Berlingske skriver, at den politiske krise fortsætter i Tyskland. I denne uge tager de menige socialdemokrater (SPD) hul på en dramatisk urafstemning om et regeringssamarbejde med Angela Merkels CDU, og selvom den nyvalgte formand for SPD, Andrea Nahles, gør alt for at udstråle ro og selvtillid, kan hun ifølge Berlingske langt fra føle sig sikker på, at afstemningen går hendes vej. Stemmer socialdemokraterne nej, vil det politiske billede i Tyskland for alvor blive mudret. I kølvandet på Brexit skulle Tyskland ellers være garant for stabilitet og kontinuitet, og sammen med Frankrigs præsident Emmanuel Macron skulle Angela Merkel genrejse unionen efter et årti med opslidende kriser. Men efter at den mangeårige formand for europaparlamentet, SPD’s kanslerkandidat Martin Schulz, blev vraget af vælgerne og har opgivet ministerdrømmene og formandsposten i sit parti, står hele Europas politiske fremtid igen på spil, skriver Berlingske. En del af krisen skyldes CDU og SPD’s manglende vilje til at tage hul på diskussionen om EU’s manglende løsninger på migrantkrisen. I en frisk meningsmåling må socialdemokraterne således se sig overhalet af højrepartiet Alternative für Deutschland. Kristeligt Dagblad skriver, at Stefan Aust, udgiver af Die Welt, bemærker, at Martin Schulz blev en fiasko som leder for SPD, fordi han glemte et kendt træk ved politikerens eksponering i medierne: “Det er gådefuldt, hvordan en politiker kan tro, han kan vinde vælgernes sympati ved permanent råben. Enhver optræden, lige så indholdstom som patetisk, men altid larmende, bliver jo sendt i tv og fremført for vælgerne i deres egen stue, kun et par meter fra deres sofa. Hvem har vel lyst til at blive råbt ad af Schulz inden for sine egne fire vægge?” spørger Stefan Aust retorisk. MX-MetroXpress skriver, at den tyske avis Bild har meldt en hund ind i SPD. Hunden har dermed ret til at deltage i afstemningen om regeringssamarbejdet med CDU og CSU, og det vækker bekymring for demokratiets tilstand. Bild ville med indmeldelsen teste SPD’s evne til at kontrollere nyindmeldte medlemmer forud for urafstemningen, der kan udløse nyvalg eller tvinge Angela Merkel til at forsøge at danne en mindretalsregering, skriver MX-MetroXpress.
Kilder: Berlingske, s. 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 10; MX-MetroXpress, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Briter beroliger kontinentet med ”Mad Max”
Jyllands-Posten skriver, at Brexit-minister David Davis i en tale i Wien tirsdag lovede, at Storbritannien efter Brexit ikke vil forsøge at få konkurrencefordele ved at have mere lempelige regler for for eksempel arbejdsmarked eller miljø. Efter Brexit slipper briterne ellers som udgangspunkt for at følge EU’s regler, og EU har derfor udtrykt bekymring over, at det kunne få Storbritannien til at gå i retning af et samfund med lav skat og kun få reguleringer - altså en hård konkurrent lige ved siden af EU. “De frygter, at Brexit kan lede til et angelsaksisk ræs mod bunden med Storbritannien, der falder ned i en Mad Max-lignende verden lånt fra dystopisk fiktion. Denne frygt om et ræs mod bunden er baseret på ingenting - ikke på vores historie, ikke på vores intentioner, ikke på vores nationale interesse,” sagde David Davis, som dog ikke gav juridiske garantier, hvilket EU meget vel kan finde på at kræve i de kommende forhandlinger, da man ellers i en handelsaftale risikerer at åbne sine markeder for britiske virksomheder, som så begynder at konkurrere ud fra langt lavere standarder. Berlingske bringer et interview med Brexit-minister med særligt ansvar for en fremtidig handelsaftale med EU, Robert Walker, som i denne uge besøgte Danmark. Adspurgt om samme problemstilling, som David Davis adresserede i sin tale i Wien, svarer Walker: “Det er selvfølgelig klart, at det britiske parlament vil være i stand til træffe andre beslutninger, når vi har forladt EU. Men jeg tror, at strømmen i britisk politik i øjeblikket handler om at højne standarder snarere end at sænke dem, som vi eksempelvis ser det med hensyn til miljø og dyrevelfærd.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 11

Andre EU-historier

Handel: Kattelem i toldregler truer vindindustrien
Børsen skriver, at underleverandører til vindindustrien presses af en særlig EU-told, som for to år siden blev indført rettet mod billigt kinesisk stål. Tolden blev indført for at dæmme op for importen af kinesisk stål til meget lave priser, der formodes at være resultatet af massiv støtte fra den kinesiske stat. En undtagelse i toldreglerne betyder i midlertid, at færdigbyggede vindmølletårne fra Kina ikke er omfattet, og derfor køber vindmølleindustrien et stigende antal tårne direkte fra Kina, hvorfor de europæiske underleverandører går glip af ordrerne. “Hvis der ikke bliver gjort noget, så bliver den europæiske tårnindustri udsultet,” siger Jens Pedersen, som er administrerende direktør i tårnproducenten Welcon.
Kilde: Børsen, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Inger Støjberg beklager fejl
Børsen og Politiken skriver, at en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som i december 2016 gav den seriekriminelle georgier Paposhvili medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg, har betydet, at Danmark har måttet ændre praksis på området. Det skete dog ikke, og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har på et samråd beklaget, at ministeriet tilsyneladende overså den ellers meget omtalte dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Kilder: Børsen, s. 16; Politiken, s. 7

Migration: EU’s aftale med Tyrkiet er en dundrende fiasko
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: “Sandheden er, at EU’s aftale med Tyrkiet er en total fiasko. Hvad bygger jeg det på? På FN’s og EU-Kommissionens egne tal og opgørelser. Fra marts 2016 til 1. januar 2018 er det kun lykkedes for EU at sende 1.484 migranter tilbage til Tyrkiet. (Halvdelen var fra Pakistan, Bangladesh og Nigeria.) Men i bytte har EU måttet tage imod 11.354 syrere fra Tyrkiet - og læg dertil de kommende sammenførte familiemedlemmer! Sikken et kup af en aftale, som kommissærerne fik forhandlet på plads, ikke? Vil de have os til at tro på, at hundredtusinder af migranter lader sig afskrække af, at 1.484 af dem bliver sendt tilbage i løbet af 21 måneder? Når de ikke lader sig afskrække af, at 2-3.000 af dem er druknet i Middelhavet? Nej, hvad der afskrækker migranter, er frygten for at strande i Grækenland.”
Kilde: Altinget

Sundhed: Giv danskere mulighed for at få kvalitetstestet narkotika
Berlingske skriver, at en rapport fra EU’s narkotikaagentur, EMCDDA, peger på flere potentielt positive afledte effekter af at teste narkotika, men at der dog er begrænset viden på området, og at tjekkene desuden kan give en falsk tryghed eller et forkert indtryk af, at stofforbrug er acceptabelt. I Holland og Schweiz er narkotika-tests en integreret del af indsatsen for at reducere skaderne ved brug af ulovlige narkotiske stoffer. I Danmark er der ikke politisk opbakning til at lade danskere tjekke kvaliteten af deres narkotika.
Kilde: Berlingske, s. 15

Interne anliggender: “Italien er populismens paradis”
Information rapporterer fra den italienske valgkamp, hvor Silvio Berlusconi er tilbage i centrum, og hvor et nyt populistisk parti, Femstjernebevægelsen, fører i meningsmålingerne. Italiensk politik er kendetegnet ved populisme, forklarer den italienske populismeforsker Filippo Tronconi, der er lektor ved Bolognas politologiske institut: “Italien har i mange år været et favorabelt sted for populisme. Det er Berlusconi et glimrende eksempel på. Før resten af Europa begyndte at tale om politisk populisme, eksisterede den i Italien. Selv før Berlusconi var der nogle historiske eksempler på mindre succesfulde partier, der havde populistiske tendenser. Populismens historie er ældre end i Italien, men den eksisterede her, før den spredte sig til resten af Europa,” siger Filippo Tronconi.
Kilde: Information, s. 10-11

Retlige anliggender: Regnskabselev vandt sag om persondata ved EU-Domstolen
Jyllands-Posten bringer en analyse af Hans Sønderby Christensen og Patrick Goergen, begge advokater. De skriver blandt andet: “EU-Domstolen har i en nyere dom taget stilling til definitionen af personoplysninger efter EU-persondatareglerne. Det centrale spørgsmål i dommen var, om en prøvedeltagers skriftlige besvarelse i forbindelse med en prøve kan være personoplysninger efter EU-persondatareglerne. Det fastslår EU-Domstolen, at den kan, og derfor har en prøvedeltager efter de samme regler som udgangspunkt også ret til at få indsigt i sin egen besvarelse, inklusive eksaminators rettelser og kommentarer.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Sikkerhedspolitik: Udenrigs- og sikkerhedspolitik i en omskiftelig verden
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Hun skriver blandt andet: “EU-Kommissionen har for nylig præsenteret en hvidbog med fem forskellige scenarier for EU's udvikling frem mod 2025. Hvidbogen skal drøftes blandt politikere og befolkning frem til juni 2019. Af de fem scenarier har statsminister Lars Løkke Rasmussen hidtil meldt ud, at han hælder mod det scenarium, hvor EU ikke omfatter så meget, men til gengæld fungerer mere effektivt. Samtidig bliver det mere og mere tydeligt, at EU’s to store toneangivende lande, Tyskland og Frankrig, trækker i en retning af det scenarie, hvor ‘de lande, som vil mere, gør mere’. Det vil sige et EU i flere hastigheder, hvilket betyder, at Danmark let kan ryge ned i bagerste vogn i EU-toget med tilsvarende tab af indflydelse i EU. Når Udenrigsministeriet går i gang med en ny eller revideret udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, bør spørgsmålet om EU’s fremtid og Danmarks fremtidige placering i EU derfor blive et vigtigt strategisk fokus.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Migration: Ungarns jagt på Soros skaber stor bekymring
Jyllands-Posten skriver, at en ny offensiv mod ngo'er, der hjælper flygtninge og migranter i Ungarn, har fået Amnesty International til at overveje, om menneskerettighedsorganisationen må forlade landet. “Vi er nødt til nu at overveje seriøst, om vi kan fortsætte vores arbejde i landet, eller om vi må trække os ud,” siger lederen af Amnesty Internationals EU-kontor, Iverna McGowan. Den ungarske regering ønsker at ramme ngo'er, der “sponsorerer, organiserer eller på anden måde støtter borgere fra tredjelande, der kommer til Ungarn for at få international beskyttelse”, ved at kræve, at ngo'erne fremover skal have tilladelse til at operere fra Indenrigsministeriet, der kan afvise den, hvis ministeriet mener, at ngo'en udgør en trussel mod den nationale sikkerhed. EU-Rådets kommissær for menneskerettigheder, Nils Muiznieks, advarer om at “forværre situationen i Ungarn endnu mere”. “Forslagene indfører administrative og finansielle byrder, der vil lægge restriktioner på forsamlingsfriheden, der ikke kan anses for at være nødvendige i et demokratisk samfund,” udtaler han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Migration: Ali er hovedpersonen, når vi stemmer
Politiken bringer en kommentar af journalist Michael Seidelin. Han skriver blandt andet: “Diagnosen er den samme over hele Europa. Ukontrolleret indvandring - som vi langtfra har oplevet endnu - sætter de europæiske velfærdssystemer under pres, og befolkningernes accept af indslaget af ‘fremmede’ er ved at nå en grænse. […] Spørgsmålet er så, om strammerkursen kan lette presset på Europa? Franske embedsmænd har efter aftaler med regeringerne i Niger og Tchad allerede behandlet asylansøgninger i de to lande. Men antallet er meget begrænset. Det bliver svært i Nordafrika, hvor Algeriet, Marokko og Tunesien lider af massiv ungdomsarbejdsløshed og regulære sociale opstande. Ingen af de tre lande ønsker at blive opsamlingssteder for migranter. Heller ikke mod penge, for tilstedeværelsen af store grupper af afrikanske migranter vil udløse et ramaskrig i de arabiske befolkninger.”
Kilde: Politiken, s. 7

Retlige anliggender: Polen skal stoppe fældning i urskov
Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver, at EU-Domstolens generaladvokat, Yves Bot, i et forslag til en endelig dom i sagen om Polens omfattende fældning af træer i Bialowieza-skoven, der er en af Europas sidste urskove, udtaler, at hugsten er en overtrædelse af EU’s love, og at den kan forringe yngleområderne for beskyttede dyr. Polen skal derfor stoppe fældningen, mener han. Polen argumenterer derimod for, at der er tale om vedligeholdelse af skoven, fordi den var invaderet af barkbiller.
Kilder: Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12; Ekstra Bladet, s. 10

Detaljer

Publikationsdato
21. februar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark