Onsdag den 21. juni

EU i dagens aviser

21. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Macron og EU
I dag har flere dagblade fokus på Emmanuel Macron. I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, at vi har brug for mere EU og ikke mindre Europa. ”Macron vil med den tyske kansler, Angela Merkel, skabe et stærkt lederskab i kernen af EU, der sætter mere fart på integrationsprocessen i forhold til Europas største og vigtigste udfordringer. Et tættere forsvarssamarbejde, en sikkerhedsunion og et stærkere ydre europæisk grænseværn kombineret med en reformeret ØMU og globale handelsaftaler tegner sig i horisonten,” skriver Møller i avisen. Han mener, at den folkelige tilslutning til EU er steget markant, fordi vælgerne har set, hvilket kaos Brexit er ved at udvikle sig til. I information er den fransk-tyske økonom Heiner Flassbeck træt af eventyret om det harmoniske europæiske partnerskab mellem Tyskland og Frankrig. Flassbeck mener, at Macrons reformer hverken har en chance eller reelle effekter, så længe de tyske dumpinglønninger, sparefantasier og handelsoverskud skævvrider. Kristeligt Dagblad og Politiken skriver, at Macrons løfter om reformer af EU-samarbejdet hidtil har fået en lunken modtagelse i Tyskland. Dog lovede Merkel i går i uformelle rammer, at overveje den franske præsidents forslag. ”Vi kan selvfølgelig overveje en fælles finansminister under de rette omstændigheder, og vi kunne også overveje et eurobudget, hvis det står klart, at vi faktisk styrker den økonomiske struktur og gør tingene fornuftigt,” sagde Merkel i går i en tale til erhvervsledere i Berlin. Berlingske skriver om Macrons første krise, da flere franske ministre er omfattet af en undersøgelse om misbrug af EU-midler. Jyllands-Posten skriver, at den franske forsvarsminister, Sylvie Goulard, forlader sin post blot en måned efter at have indtaget den på grund af den igangværende undersøgelse af hendes parti, MoDem, der er mistænkt for ulovlig brug af EU-penge.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10, 18; Berlingske, s. 8; Information; 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Alle mod alle i kamp om britiske EU-agenturer
Berlingske skriver, at kampen om at sikre sig de to lukrative EU-agenturer efter Brexit er benhård blandt EU-landene, der endnu ikke er enige om kriterierne og afstemningsproceduren, der skal på plads på EU-topmødet torsdag-fredag. Avisen skriver, at enigheden om Brexit-linjen mellem de 27 fortsættende EU-lande hidtil har været uden mislyde. På EU-topmødet torsdag-fredag tager stats- og regeringscheferne hul på et område, hvor enigheden hører op, nemlig hvordan boet skal deles. Jyllands-Posten skriver, at de to agenturer, Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Banktilsyn (EBA) skal flyttes fra deres nuværende adresse i London som følge af briternes planlagte farvel til EU. Flere lande, herunder Danmark, har signaleret, at de vil lægge billet ind på at blive ny værtsnation. Der er tale om attraktive EU-betalte arbejdspladser og selvom EU-Kommissionen, for at sikre en mindelig løsning, er kommet med et udspil om, at afgørelsen skal træffes på baggrund af faglige kriterier, er det alligevel endt i politiske sammenstød. Altinget skriver, at det tirsdag mislykkedes europaministrene fra de 27 EU-lande, at blive enige om, hvordan agenturdysten skal foregå, når EMA og EBA skal flyttes. Mange af landene har store problemer med det udkast til beslutningsprocessen, som EU's Ministreråd og Kommissionen i fællesskab er kommet frem til. Ministrene er også uenige om, hvorvidt EU-Kommissionen skal have lov til at vurdere de enkelte landes ansøgninger og komme med en prioriteret liste over, hvorvidt landene lever op til kriterierne.
Kilder: Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 13; Altinget

Andre EU-historier

Handel: Dansk eksport til Iran skudt ned af Trump
Amerikanske sanktioner og USA har skudt alle ambitioner om at gøre Iran til næste store danske eksporteventyr ned. Det skriver Børsen. USA's sanktioner betyder, at de fleste store banker afviser at ordne betalinger frem og tilbage fra Iran. I en analyse skriver Børsen, at Iran er et minefelt og virksomheder skal træde forsigtigt. Præsident Donald Trump har ændret markant på det, der lignede en politisk opblødning for 18-24 måneder siden. I det første næsten sanktionsfrie år, 2016, gik det meget godt. I forhold til 2015 steg eksporten med 54,6 procent til knap 2 milliarder kroner, men nu er udviklingen vendt. Og forholdet til USA forværres.
Kilde: Børsen, s. 16, 17

Sikkerhedspolitik: Helt efter bogen
Erhvervsminister Brian Mikkelsen siger, at alle regler er fulgt. Det sker efter Information har afsløret, at de danske myndigheder har tilladt salg af masseovervågningsteknologi til regimerne i lande som Saudi-Arabien, Oman og Qatar. Mellemøsteksperter og Amnesty International vurderer, at udstyret med stor sandsynlighed vil blive brugt til at krænke menneskerettighederne. Erhvervsstyrelsen gav tilladelse til eksporten, selvom EU-reglerne kræver, at myndighederne i sådanne sager overvejer konsekvenser for menneskerettighederne grundigt. Dog vil Mikkelsen nu se på, om der kan være behov for skrappere kontrol.
Kilde: Information, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: Nordirlands fredsaftale under pres
Jyllands-Posten skriver, at fremtrædende eksperter og politikere advarer mod at Theresa May, i strid mod fredsaftalen, binder sig for meget til den ene part i den nordirske konflikt. Der tales om, at fredsaftalen fra 1998, der sluttede tre årtiers væbnet konflikt, kan være i fare, og at voldelige elementer i alleryderste konsekvens kan komme på banen. I forvejen er den politiske situation ustabil i Nordirland, der siden januar har stået uden selvstyreregering, fordi protestanter og katolikker ikke har kunnet enes.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Finansielle anliggender: Europas valg har vendt angst til grådighed
Til trods for mange spekulationer om en økonomisk nedsmeltning ser det nu mere lyst ud. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge Henrik Drusebjerg, chefstrateg hos investeringsbanken Carnegie, lignede Europa en horror story uden lige ved årets start. Dog er der ingen tvivl om, at den politiske skrækhistorie er modereret og aftaget. ”Nu er der gået seks måneder. De hollandske og franske valg er ikke gået, som man frygtede. Tværtimod ser der ud til at spire en ny, fransk-tysk akse frem, som kan sikre det europæiske samarbejde og roen på finansmarkederne,” siger Drusebjerg.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Tyskland er ved at køre fra resten af Europa
Jyllands-Posten skriver, at et europæisk Tyskland er langt vigtigere end et tysk Europa. Dog bevæger udviklingen sig i retning af det sidste. Tysklands økonomiske opsving har for alvor fået momentum, og da andre store eurolande som Frankrig og Italien ikke følger med i samme tempo eller samme makroøkonomiske sundhedstilstand, vil Tysklands dominans fortsætte med at vokse. De gunstige perspektiver for tysk økonomi er en væsentlig forklaring på de positive udsigter for dansk økonomi. Det Økonomiske Råd har i sin prognose forudsagt, at den økonomiske vækst herhjemme vil stige fra 1,3 pct. i 2016 til 2,1 pct. i både 2017 og 2018 og yderligere til 2,2 pct. i 2019.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Institutionelle anliggender: En ny chance for Europa
Kristeligt Dagblads leder skriver, at siden et snævert flertal af de britiske vælgere stemte for at forlade det europæiske samarbejde, har det resterende EU primært dvælet i en ufrugtbar venteposition. ”Men når EU's stats- og regeringschefer i morgen indleder deres sommertopmøde i Bruxelles, er dommedagsprofetierne afløst af en spirende optimisme. Samtlige medlemslande oplever omsider økonomisk vækstigen. Proeuropæiske kræfter har vundet valgene i Frankrig og Holland og står også til sejr i Tyskland om tre måneder. Og kun 18 procent af de adspurgte borgere i 10 EU-lande ønsker ifølge en ny Pew-måling, at deres land forlader EU, som 63 procent desuden støtter op om, hele 12 procentpoint flere end for et år siden,” skriver avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Migration: Milits bremser flygtninge med EU-støtte
Til trods for at Europa forsøger at få afrikanske lande til at stoppe strømmen af flygtninge, er en ny smuglerrute måske ved at blive etableret. Det skriver Politiken. I 2015 besluttede de europæiske statsledere på et møde, at indlede et samarbejde med diktaturstater i det østlige Afrika. Samarbejdet er dog præget af meget hemmelighedskræmmeri, og EU vil eksempelvis ikke oplyse, hvilke sudanske organisationer det er, som har modtaget millionbeløb til bekæmpelse af menneskesmugling.
Kilde: Politiken, s. 8

Retlige anliggender: Mistanke om 'snydesoftware' i tv-apparater
Politiken skriver, at i en ny test af syv tvapparater havde et af apparaterne langt højere energiforbrug, når testerne brugte deres eget testmateriale frem for det standardiserede testvideoklip, som testlaboratorier skal bruge ifølge lovgivningen. Der er altså noget der tyder på, at tv-verdenen bruger snydesoftware. ”Det er foruroligende, hvis dette tv kan opdage, at det er i gang med at afspille en standardtestvideo, og skruer ned for energiforbruget for at få en bedre energimærkning”, siger Jack Hunter, talsmand for European Environmental Bureau. Den 6. juli skal Europa-Kommissionen diskutere et nyt regelsæt, der udtrykkeligt gør det ulovligt for tv-producenter at detektere, at de bliver testede.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Vi har brug for Paris-aftalen
I et debatindlæg i Politiken skriver Peter Bjerregaard, chefredaktør på Magasinet Foresight, at Paris-aftalen er utilstrækkelig, men et skridt i den rigtige retning. ”For regner man med, at verdens lande fortsætter med at have en klimapolitik efter 2030, bliver effekten af Paris-aftalen større, end hvis man antager, at verdens lande skrotter al klimapolitik efter 2030,” skriver Bjerregaard i avisen. Christian Poll, klima- og energiordfører, Alternativet, mener ikke at regeringen overhovedet forstår klimakrisens alvor. ”Giver Lilleholt i dag tilladelse til at lede efter fossile brændsler i Danmark, er det et brud på Paris-aftalen,” skriver han i et debatindlæg på Altinget. ”Det giver ingen mening, at Danmarks forpligtelser til at reducere CO2-udslippet skal ligge over gennemsnittet for EU-landene,” skriver Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører, i et debatindlæg på Altinget. EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling har til formål at implementere Det Europæiske Råds beslutning fra 2014 om en reduktion af EU's ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i 2030 på 30 procent i forhold til 2005. ”Det giver ingen mening, at Danmarks forpligtelser skal ligge over gennemsnittet for EU-landene. Derfor burde regeringen selvfølgelig lægge sig i selen for at sikre danske interesser og afvise Kommissionens forslag,” skriver Berth i indlægget.
Kilde: Politiken, s. 7; Altinget

Handel: Verdens fattigste vinder mest ved frihandel
”Det er meget oppe i tiden at give frihandelsaftaler skylden for mange dårligdomme. Søren Søndergaard har eksempelvis 7. juni et indlæg i Altinget, hvori han blandt andet tager OECD til indtægt for, at de i en rapport skulle have konkluderet, at frihandelsaftaler bidrager til at skabe ulighed og arbejdsløshed. Det er lodret forkert,” skriver Peter Thagesen, underdirektør i DI i et debatindlæg på Altinget. Thagesen mener, at frihandel er reguleret handel og at frihandel kan være til stor gavn for de fattigste i verden. Det skyldes blandt andet, at fødevarer, der fylder relativt meget i mindre budgetter, i dag bliver udsat for tre gange så høj told som for eksempel industrivarer til erhvervet.
Kilde: Altinget

Handel: Liberalisering af tjenestehandel er elefanten i rummet
”Produktivitetskommissionen og EU-Kommissionen anbefaler yderligere liberalisering af handel med tjenester, som kan gavne økonomien i EU med mange hundrede milliarder kroner. Men både i europæisk og globalt regi møder liberaliseringen forhindringer,” skriver Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv i et debatindlæg på Altinget. Dog er der forskellige tiltag på vej fra EU-Kommissionens side. ”Foruden de løbende landeanbefalinger fra EU-Kommissionen inden for det 'Europæiske Semester', er der et forordningsforslag på vej, som vil introducere et (frivilligt) service-e-kort for serviceeksportører i EU,” skriver Jensen i indlægget. Det digitale e-kort har til formål at gøre det administrativt nemmere for dem at tilbyde deres ydelser i andre EU-lande.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU giver topkarakter til Danmark i innovation
Altinget skriver tirsdag, at European Innovation Scoreboard sammenligner EU-landenes præstation ud fra 27 forskellige parametre. Her rangerer Danmark altså fortsat i toppen. Europa-Kommissionen bemærker i den nye undersøgelse, at Danmark ligger over EU-gennemsnittet på alle punkter, og er en innovationsfører. El bieta Bie kowska, EU-kommissær for det indre marked og iværksætteri, mener, at den nye undersøgelse viser, at den europæiske industri fortsætter med at forny sig, men at EU fortsat ligger efter de globale innovationsledere. ”I tider med globalisering og hurtige teknologiske ændringer, er innovation fortsat afgørende for borgernes velstand og den bredere europæiske økonomi,” siger El bieta Bie kowska i en pressemeddelelse.
Kilde: Altinget, tirsdag