Onsdag den 21. november

Dagens EU-tophistorie



Institutionelle anliggender: Presset stiger for en ny Brexit-afstemning

Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske fortæller, at modstanden mod den britiske aftale med EU om skilsmisseformaliteterne giver EU-tilhængere håb om, at de britiske vælgere igen skal spørges om deres holdning til medlemskab af unionen. "For nogle måneder siden blev en ny folkeafstemning set som en excentrisk fantasi. Men nu bliver der talt om det som en seriøs mulighed. Senest har premierminister Theresa May selv skitseret de mulige løsninger som: ingen aftale, en ny folkeafstemning og så hendes Brexit-aftale. Der er ikke flertal i Underhuset for at forlade EU uden en aftale. Men der er heller ikke konsensus om, hvad alternativet skal være. Så jeg kan ikke se, at vi kan løse det uden at gå tilbage til folket og høre, hvad de mener i dag. Der er kommet to millioner nye unge vælgere siden sidste afstemning," siger Labours Chuka Umunna. En vægtet sammenligning af alle tilgængelige meningsmålinger viser, at 53 procent af de britiske vælgere nu vil blive i EU, mens 47 procent vil ud. Berlingske skriver også, at briterne er forbitrede over Theresa Mays aftale med EU - og især de vælgere, som stemte for Brexit. Og der er god grund til bitterheden, viser Berlingskes analyse. For op til folkeafstemningen i 2016 fik vælgerne serveret fem nøgleløfter - eller trusler - som ikke stemmer med virkeligheden i dag. 42 procent af briterne er imod Mays Brexit-aftale, 19 procent for den, siger en Yougov-måling. Aftalen respekterer ikke udfaldet af afstemningen, siger seks ud af ti vælgere, som stemte for Brexit.

I Informations leder kan man læse: ”Theresa May er tilsyneladende lykkedes med at samle alle britiske politikere imod sin skilsmisseaftale med EU, og hele ugen har hendes egne partifæller med EU-haderen Jacob Rees-Mogg i spidsen forsøgt at kuppe hende. Det ser dog ud til at fise ud. Måske fordi de hårde Brexit-typer ikke har noget konkret at sætte i stedet for May – ingen politik, ingen kandidat. Lige nu er deres plan, at briterne forlader EU uden en aftale og så ellers tage den derfra. De vil ud af toldunionen, de vil undgå en grænse i Irland, og de vil ikke opsplitte unionen. Men de tre ting er gensidigt udelukkende. Søndag i denne uge afholdes et kort topmøde i Bruxelles, hvor Løkke, Merkel og co. skal nikke til aftalen, og inden da arbejder EU-diplomatiet i døgndrift for at få alt klar. […] Men Theresa May har også fået noget værdifuldt med hjem; noget, der tilsyneladende har været prioriteret over alt andet af hendes forhandlere: At Storbritannien i fremtiden får fuld kontrol med indvandringen til landet. Den fri bevægelighed af mennesker, som hele tiden har været en af de væsentligste grunde til, at briterne overhovedet ville ud af EU, stopper med denne aftale, i hvert fald når overgangsperioden udløber. Så er det slut med polske håndværkere og rumænske studerende. Og næste gang, der kommer en migrantkrise, kan briterne bare trække vindebroen op.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, blandt andet: ”Opbakningen til Brexit dykker i de gamle britiske industridistrikter Stoke, Wigan og Middlesbrough med flere. Vælgerne i disse områder stemte massivt for at forlade EU i 2016, men der spores nu tocifrede fald i den procentvise opbakning til Brexit. Det viser tallene i en ny stor undersøgelse fra det engelske institut Survation, gengivet i Daily Mail. At netop disse udvalgte industriområder i stigende grad ser positivt på EU, kan være et tilfælde. Men det er faktisk ikke overraskende. For et hårdt Brexit kan i værste fald afskære britiske industrivirksomheder fra både EU's indre marked og gode handelsaftaler. Med risiko for tab af vigtige industriarbejdspladser til følge. Hvis dette er bekymringen, så er det oplagt at kigge til Danmark. For her er industriens ansatte meget bevidste om betydningen af EU. Kun 2 procent. af tillidsmændene i Dansk Metal mener, at EU's indre marked er negativt for den arbejdsplads, hvor de arbejder. Det er altså kun 1 af 50 tillidsfolk, som er negative over for EU's fællesmarked.” Politiken fortæller, at eksportens betydning for dansk økonomi er vokset. Det gør Danmark rigere, men mere følsom over for udefrakommende kriser som Brexit og handelskrig. Dansk økonomi er blevet så åben, at landet i dag er blevet meget sårbart over for udsving i international økonomi. Og disse udsving har aldrig været så svære at forudse som nu. Det konstaterer Dansk Industri, (DI), på baggrund af en prognose for dansk økonomi frem til 2020. ”Der er større usikkerhed om verdensøkonomien nu end nogensinde før,” siger Kent Damsgaard, der er direktør i DI. Usikkerheden skyldes blandt andet USA's handelskrig med Kina og briternes forhandlinger om at forlade EU, hvor det endnu er uvist, hvor det ender.

Kilder: Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 2; Information, s. 20; Berlingske, s. 5, 16-17



Andre EU-historier: Prioriterede emner



Udenrigspolitik: Danmarks genopretter forholdet til Iran

B.T. og Berlingske skriver begge, at Danmark i morgen sender ambassadør Danny Annan retur til Teheran. Berlingske skriver, at beslutningen blev truffet af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), efter EU's udenrigsministermøde i går, hvor EU-landene overvejede, hvordan man eventuelt kan imødekomme et dansk ønske om at iværksætte nye sanktioner mod præstestyret i Iran efter attentatforsøg mod en række eksil-iranere. Der blev ikke vedtaget sanktioner ved den lejlighed, men Anders Samuelsen sagde, at der er nedsat en gruppe, som skal undersøge, hvilke sanktioner der kan blive tale om. ”Hjemkaldelsen af den danske ambassadør bidrog i meget høj grad til at sætte fokus på behovet for klare reaktioner på de iranske aktiviteter. Den danske sag har været med til at skabe momentum for en fornyet diskussion i EU om fælles tiltag imod Iran. Det stod helt klart med den stærke opbakning til Danmark på EU-udenrigsministermødet i går, og det er jeg meget tilfreds med. Det vil nu kræve et intensiveret diplomatisk benarbejde at komme i mål. Derfor har jeg i dag bedt den danske ambassadør om at vende tilbage til Teheran for også derfra at intensivere diplomatiet og at koordinere tæt med vores europæiske partnere,” siger Anders Samuelsen. Hvis EU-landene vedtager nye sanktioner mod Iran, så skal det være nøje afstemt med den atomaftale, en række EU-lande sammen med USA, Kina og Rusland har indgået med Iran. USA forlod aftalerne i maj, fordi de mente, at de ikke var tilstrækkelige til at afholde iranerne fra at producere atomvåben. EU-landene har fastholdt, at man bliver i atomaftalerne, fordi iranerne overholder deres del af den, og dermed er det den eneste garanti, man har for at sikre, at Iran ikke bliver en atommagt, mener EU. B.T. skriver, at Martin Marcussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, har kaldt Udenrigsministeriets beslutning om hjemkaldelsen for et usædvanligt diplomatisk skridt.

Kilder: B.T., s. 12; Berlingske, s. 19



Økonomi: Italien overvejer at gå hele vejen i opgøret med EU

Flere medier skriver om den tiltagende budgetkrise mellem Italien og EU. Information skriver i sin analyse af situationen, at det er ved at være for sent at sætte bremserne i for at undgå et frontalt sammenstød mellem Italien og EU. Men selv om EU kan tage initiativ til at udstede en bøde på milliarder af euro til italienerne, ser de ledende politikere i Rom ikke ud til at være ved at gå i panik bag rattet. Tværtimod lader de til at være overbevist om, at konfrontationskursen er til deres fordel. Som reaktion på, at Italien nægter at ændre sit kontroversielle, udgiftstunge statsbudget for 2019, kan EU-Kommissionen onsdag vælge at påbegynde en proces, der kan føre til heftige sanktioner mod eurozonens tredjestørste økonomi. I et debatindlæg i Politiken, skriver Christen Sørensen, fhv. overvismand: ” Selvfølgelig er der mulighed for et konstruktivt samarbejde med Italien - hvis EU vil. […] Når EU-kommissionen kræver opstramninger i det italienske 2019-budget, skyldes det således ikke, at underskuddet er over 3 procent af BNP, men at den offentlige gæld er langt over den tilstræbte øvre grænse på 60 procent af BNP og ydermere stigende. Det skal hertil dog bemærkes, at EU-kommissionen i alle årene fra 2002 - bortset fra 2006 og 2007 - og indtil og med 2016 ikke har afvist at godkende de franske budgetter, selv om underskuddet i alle disse år var over 3 procent af BNP. Og gældskvoten i Frankrig er også langt over 60 procents-grænsen - nu ca. 100 procent af BNP. Og i betragtning af, at gældskvoten siden underskrivelsen af Maastrichttraktaten i 1992 er steget betydeligt hurtigere i Frankrig end i Italien, er det måske ikke så underligt, at den italienske regering har svært ved at kapere afvisningen af dets 2019-budget.”

Jyllands-Posten skriver, at den italienske regering øjensynligt er så bange for at ryge i kløerne på finansmarkederne, at den overvejer at give en skatterabat til sine egne borgere, hvis de køber landets statsobligationer. Men det er ifølge chefstrateg i Carnegie, Henrik Drusebjerg et voldsomt sats med borgernes penge og et tegn på, at den italienske regering er desperat efter at sætte hårdt mod hårdt over for både EU og finansmarkedet. ”Der ikke nogen tvivl om, at italienerne er ved at teste EU's vilje. De viser, at de er villige til at gå all in i opgøret med EU. Lige nu er alt i spil,” siger Henrik Drusebjerg. Italien ryger ifølge Sydbank formodentlig snart ind i EU's forløb for lande, der ikke har styr på finanserne, eftersom EU sandsynligvis forkaster landets budgetter for anden gang i denne uge. Den italienske regering kan ifølge bl.a. Danske Bank trække processen i langdrag. Regeringen kan ifølge Henrik Drusebjerg dog ikke kontrollere finansmarkederne. Børsen beretter, at markederne forholder sig af kritisk til Italiens kamp mod EU. Børsen skriver blandt andet: ”Onsdag vil EU-Kommissionen præsentere en, med spænding ventet, dom over Italiens underskudsfinansierede finanslovforslag for 2019. Men i markederne er dommen for længst afsagt. Trods en betydelig merrente holder udenlandske investorer sig i voksende grad fra Italiens statsobligationer og det lokker kun i begrænset omfang udenlandske investorer, der ikke siden 1999 har haft en lavere andel af Italiens gæld.” Børsens lederskribent, skriver: ”Striden mellem EU-Kommissionen og regeringen i Rom om landets finanslov fører hverken til en hurtig rettergang eller en efterfølgende EU-lynchning af de politiske ledere fra regeringspartierne Liga og Femstjernebevægelsen. Tværtimod er det forudsigeligt, at processen kan løbe indtil efter valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.”

Kilder: Børsen, s. 28; Jyllands-Posten, s. 14; Information, s. 10-11; Politiken, s. 7



Det digitale indre marked: Tyskland og Danmark er enige om beskatning af de digitale giganter

Politiken fortæller, at statsminister Lars Løkke Rasmussen fik bekræftet dansk-tysk enighed på mange punkter, vedrørende EU-Kommissionens forslag om en beskatning af de globale digitale giganter, såsom Facebook, Google og Amazon med flere da han mødte Angela Merkel og Tysklands finansminister. ”Facebook tjener deres penge ved, at nogle tyskere og danskere for eksempel bruger mediet. Den indtjening skal de betale skat af. Men vi er bekymrede over, at man vil lave en europæisk løsning. Vi vil sammen med Tyskland arbejde for, at man finder en international løsning i OECD og gerne med en deadline i eksempelvis 2020 for at sætte pres på arbejdet,” siger Lars Løkke Rasmussen. Statsministeren mener ligesom den tyske finansminister, at en international løsning er bedre, fordi den vil udelukke tendenser til handelskrig om også dette emne med USA. Også gasforbindelsen Nord Stream 2, der skal forsyne Tyskland med gas fra Rusland, blev drøftet mellem kansleren og statsministeren. Tyskland så gerne en dansk tilladelse til at lede ledningen syd om Bornholm. ”Det her får indflydelse på ikke bare europæisk energipolitik, men også på sikkerhedspolitiske spørgsmål om Ukraine. Så jeg mener ligesom den franske præsident, at EU skal vurdere det,” lyder det fra Løkke. Børsen skriver, at ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), er der behov for et tidspres på forhandlingerne om en ny digital skat i OECD-regi, og derfor vil han gerne sætte en deadline for enighed. Ellers må man til regeringens fortrydelse se på andre tiltag, blandt andet i EU-regi. “Vi har brug for at give noget energi til den her proces, og en måde at gøre det på er simpelthen at prøve at blive enige om at sætte en deadline op. Dermed siger vi også til verdenssamfundet, at har vi ikke fundet en anden og bedre løsning, er vi nødt til at lave en eller anden europæisk løsning,” sagde statsministeren, da han tirsdag var i Berlin for at mødes med forbundskansler Angela Merkel og finansminister Olaf Scholz. Hos Dansk Erhverv understreger skattepolitisk chef Jacob Ravn, at det ikke er i erhvervslivets interesse, hvis Kommissionens udspil ender med at blive virkelighed. Også han er dog skeptisk over Løkkes strategi. “Det kan godt være, at et pres fra EU kan være med til at speede processen op. Det kan ikke udelukkes, men man ved aldrig helt, hvordan folk reagerer på en revolvertaktik. Måske trækker de nogle større pistoler, og det kan man jo godt frygte med Trump,” siger Jacob Ravn. Ekstra Bladet fortæller, at udsigten til strammere lovgivning fra EU får i disse måneder Google til at bruge millioner på et intenst lobbyarbejde.

Kilder: Ekstra Bladet, s. 24; Børsen, s. 23; Politiken, s. 11



Finansielle anliggender: S: Bankunion skal til folkeafstemning

Børsen beretter om et kursskifte af rang i Socialdemokratiet: ”Hvis Danmark skal være en del af EU's bankunion, så kræver det ikke en folkeafstemning,” lød konklusionen fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, da hun som daværende justitsminister havde fået sine jurister til at undersøge sagen i forhold til Grundloven i 2015. Men på en EU-debat 4. november i år var holdningen pludselig en anden fra S-formanden. Nu hælder hun og Socialdemokratiet mest til, at det vil være bedst for den demokratiske samtale at få forankring af beslutningen med en folkeafstemning om Bankunionen. I Venstre har EU-ordfører Jan E. Jørgensen svært ved at begribe kursskiftet. “På mange måder er det som om den tid, Mette Frederiksen selv sad i regering, nu ligger meget meget langt tilbage, og at hun har problemer med hukommelsen,” siger han og understreger, at Venstre fortsat mener, der ikke er behov for en folkeafstemning om bankunionen. Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, anerkender, at partiet har ændret kurs, siden han så sent som 29. oktober udtalte til Børsen, at man principielt ikke fandt det nødvendigt med en folkeafstemning. “Det er ikke en ny grundregel for os, men i tilfældet bankunionen hælder vi til en folkeafstemning,” siger han nu og understreger, at det ikke handler om, hvorvidt man skal gøre det ifølge Grundloven, men fordi det er vigtigt med folkelig legitimitet bag beslutningen. Altinget fortæller, at Nationalbanken i en ny analyse af EU's Bankunion konkluderer, at risikoen for, at danske skatteydere ender med at hæfte for andre landes nødstedte banker, er minimal. Lige så optimistisk er Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, dog ikke. "Den eneste grund til, at man kan nå til den konklusion, Nationalbanken når til, er, hvis man har en grænseløs tillid til den europæiske banksektor. Det er muligt, at de har det. Men det har jeg ikke," siger Kenneth Kristensen Berth. I et debatindlæg på Altinget, skriver Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU Medlem af EU-Parlamentet, at Lars Løkke Rasmussen udnytter skandalesagen om milliardsvindel med udbytteskat til at tale Danmark ind i EU's bankunion. 
Børsen beretter, at Jeppe Kofod (S), MEP, vil i onsdagens høring om hvidvask i EU-parlamentet, som han selv leder, vil jagte svar på, om fortrolighedensklausulen mellem Danske Bank og whistleblower Howard Wilkinson kan lægges frem.

Kilder: Børsen, s. 16, 22; Altinget



Andre EU-historier



Konkurrence: EU har afvist en klage fra Dansk Erhverv

Jyllands-Posten fortæller, at de danske grænsehandlende får stadig mulighed for at udfylde en såkaldt eksporterklæring og derved undgå at betale pant på billige øl og sodavand i Tyskland. 
EU-Kommissionen har afvist en klage fra Dansk Erhverv, som mener, at den manglende grænsepant i butikker som Fleggaard og Otto Duborg er konkurrenceforvridende. Dansk Erhverv vil tage sagen videre til EU-Domstolen, men en afgørelse har lange udsigter. ”Det er nok realistisk, at der kan gå to år mere. Men der er ikke så meget, vi kan gøre. Det er en meget principiel sag, så det er vigtigt at få en afklaring,” siger Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv. I maj 2015 lykkedes det ellers politikerne i Danmark og Tyskland at blive enige om en særlig aftale, der gør, at tyske dåser købt i grænsehandelen skal pålægges dansk pant. Men snart tre år senere er der ikke sket noget. Som dansker kan man nemlig stadig udfylde en såkaldt eksporterklæring i de tyske grænsehandelsbutikker, der fritager kunder fra at skulle betale pant. Det fik i 2016 Dansk Erhverv til at indgive en klage til EU-Kommissionen. Dansk Erhverv mener, at den tyske regering ser gennem fingre med, at butikker lige syd for grænsen ikke opkræver pant.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 4



Klima: Skal vi have mælk i plastikflasker?

I et debatindlæg i Information skriver Signe Frese, CSR-Chef, Coop: ”Plastik er for alvor kommet på dagsordenen, og det er godt, at der bliver sat fokus på samfundets plastikforbrug, og ikke mindst hvordan vi bliver bedre til at genanvende plastik. Men i krigen mod plastik skal vi passe på, at vi ikke går med skyklapper og tilsidesætter genanvendelsen af andre materialer, for så kan vi ende i den paradoksale situation, at vi får endnu mere plastik i vores dagligdag. I Danmark skal vi genanvende halvdelen af husholdningsaffaldet inden 2020, og der er flere politiske initiativer på vej, som går målrettet efter plastik. EU vil helt forbyde engangsservice, sugerør og vatpinde af plastik, og plastikposeforbruget skal halveres i EU. […] Lad os derfor sikre, at vi får et gennemtænkt og fremtidssikret genanvendelsessystem til gavn og glæde for både klimaet, økonomien og forbrugerne.”

Kilde: Information, s. 7



Klima: Nej regeringen kæmper ikke for miljøet

Altinget beretter, at omkring 1.000 kilometer vandløb ryger nu ud af vandplanerne. Det har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet. "Vi har taget 1.000 kilometer ud. For vi skal beskytte vores natur dér, hvor det er nødvendigt, men vi skal også sikre afvandingsinteresser," siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Dermed tages omkring fem procent af de i alt 19.000 kilometer vandløb - som er en del af vandplanerne - ud af beskyttelse. Men ifølge ministeren er der ikke tale om en forringelse, da vandløbene er udtaget, fordi de ikke har noget reelt naturpotentiale. I et debatindlæg på Altinget skriver Christian Rabjerg Madsen, (S), miljøordfører: ”Jeg må indrømme, at Jakob Ellemann er dygtig til sproglige finurligheder. Efter samrådet om biodiversitet faldt Altinget lige i fælden med artiklen Ellemann klapper sig selv på skulderen: Vi er godt i vej på naturområde". I artiklen får Ellemann spalteplads til at fortælle, hvor godt han synes det går. Dog med den tilføjelse, at regeringen tilføjer 21.000 hektar nye Natura 2000-områder og fjerner et stort set tilsvarende areal. Så langt så godt. […] Når jeg synes, at Ellemanns udtalelser klinger hult, er det på grund af regeringens slingrekurs på miljøområdet de sidste tre år. Vi har været vidne til en landbrugspakke, som tillader massiv udledning af kvælstof til naturen. Regeringens skovstrategi er blot en ringe trøst for miljøet. Samtidig lider naturen, arterne uddør, og undersøgelser viser gang på gang, at vores grundvand er forurenet. Det er alvorligt, når Dansk Ornitologisk Forening klager til EU over, at regeringen vil ophæve beskyttelsen af store arealer EU-beskyttet natur, som rammer tusindvis af fugle, og som ikke er set lignende i EU. […] Når man tager tusindvis hektar ud af beskyttelse og erstatter med samme areal, giver det nul. Danmark er i forvejen det land i EU med mindst EU-beskyttet natur. Det er ikke grøn politik. I regeringens byttehandel af naturområder ender naturen som den store taber. Det hverken kan eller skal en såkaldt grøn minister klappe sig selv på skulderen over - tværtimod.”

Kilde: Altinget



Klima: Europa skal være CO2-neutralt i 2050 - og gerne før

I et debatindlæg i Børsen skriver Jakob Askou Bøss, strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted, Morten Dyrholm, group senior vice president, Vestas, Thomas Schrøder, vice president, Novozymes, Dewi Dylander, underdirektør, PKA, Dorethe Nielsen, senior director corporate environmental management, Novo Nordisk A/S, Anders Bering, vice president, Carlsberg, Michael Simmelsgaard, landechef, Vattenfall, Kenth Kærhøg, senior vicepresident, Danfoss, Ask Møller Nielsen, head of public affairs, Grundfos, og Anders Stouge, viceadm. direktør, Dansk Energi: ”Hvis EU skal leve op til den globale klimaaftale fra Paris, skal Europa være CO2-neutralt i 2050, og gerne før. Det opnås kun ved en massiv udbygning af vedvarende energi, mere effektiv anvendelse af energien, og at vi i højere grad anvender ressourcer ud fra et cirkulært tankesæt. I næste uge præsenterer EU-Kommissionen en vision for EU's klimapolitik frem mod 2050, som vil blive drøftet blandt EU's medlemslande. Herfra skal der lyde en klar opfordring til både regeringen og Folketinget om at presse på for et CO2-neutralt Europa i 2050 - nøjagtigt som det mål, regeringen og Folketinget har sat for Danmark. […] Overalt i verden findes der potentiale for energibesparelser i både industri og bygninger. Og der er stigende forståelse for at sammentænke energi, fødevarer, transport og bygninger ift. optimering af ressourceforbrug. På alle disse områder er danske virksomheder verdensførende. Men tilstrækkelige investeringer i klimaløsninger kræver, at politikerne udstikker klare politiske målsætninger. Et CO2- neutralt Europa i 2050 vil derfor ikke alene være godt for klimaet, men også for dansk teknologieksport og dermed for danske arbejdspladser.”

Kilde: Børsen, s. 2



Det digitale indre marked: Kvaliteten på prisportaler hæves

I et debatindlæg i Børsen skriver Anette Christoffersen, direktør, Forbrugerrådet Tænk og Henrik Egede, direktør, APPLiA Danmark: ”Prisportaler skal vejlede forbrugerne, men i dag vildleder og snyder mange portaler i stedet. Derfor skal kvaliteten hæves Nethandlen spiller en stadig større rolle for både forbrugere og virksomheder. Der findes i dag en helt uoverskuelig mængde af webbutikker, og det kan være svært som forbruger at blive klog på, hvornår man faktisk står med et godt tilbud. […] Danmark kan gå foran EU Det er ikke kun os, der mener, at regulering af prisportaler er nødvendigt. Også i EU er der øget opmærksomhed på området. Sidste år offentliggjorde EU-Kommissionen en vejledning, der bl.a. indeholder krav til prisportaler, og flere krav findes eller er på vej på områder som finans, tele og energi. Portalerne kan selv vælge, om de vil medvirke i en frivillig mærkningsordning, og forbrugerne får derfor en mulighed for at finde og bruge portaler, der har gjort et ekstra arbejde for at være retvisende og troværdige. Vi mener, at der er stærkt brug for en forbedring af prisportalerne, og at kravene til portalerne bør være ens, uanset hvad portalen viser priser på. Et troværdigt mærke er den rigtige vej frem, hvis forbrugerne skal kunne genkende den gode prisportal, når de ser den. Der er dog ingen grund til at vente på, at reguleringen først finder sted på EU niveau.”

Kilde: Børsen, s. 4



Grundlæggende rettigheder: Uden konventioner siger vi farvel til Europa

I et debatindlæg på Altinget skriver Christian Friis Bach, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp: ”Politiske vinde blæser i stigende grad mod udgangen, når det gælder de internationale konventioner, som verden ellers har nydt godt af i årtier til sikring af demokratier og menneskerettigheder. Der er eksempelvis netop udkommet en bog, der konkluderer, at det var en fejl, at vi har givet asyl til mennesker på flugt fra tortur, dødsstraf og krig. Ja, der er sågar visse retorikere, der anvender udtrykket møllesten om halsen, når samtalen drejer sig om Flygtningekonventionen. Jeg er uenig! Lad mig forklare hvorfor.
De internationale menneskerettighedskonventioner er noget af det fineste, menneskeheden nogensinde har skabt. […] Melder vi os ud eller underminerer Flygtningekonventionen, vil det blive langt sværere at overbevise andre lande om at beskytte flygtninge, der ankommer.
Det risikerer at medføre endnu flere asylansøgere i Europa. Ikke færre. […] Truslen mod vores demokrati og samfund kommer ikke fra konventionerne. Den kommer fra de stadigt stærkere kræfter i Europa, der forsøger at undergrave dem. Tilbage til konventionerne!”

Kilde: Altinget



Handel: EU må stoppe eksport af dyr til Tyrkiet og Nordafrika

I et debatindlæg på Altinget skriver Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet: ”Et stigende antal dyr eksporteres i disse år fra EU-landene til Tyrkiet og til lande i Nordafrika og Mellemøsten. Det er en handel med en mørk bagside, som er dokumenteret i flere uafhængige rapporter, der viser, hvordan dyrene udsættes for stress og lidelser. Indtil transportvirksomheder og de pågældende tredjelande kan bevise og give EU en garanti for, at dyrene behandles med værdighed og efter regler for god dyrevelfærd, bør EU indstille al eksport af levende dyr til de pågældende lande. Det er min klare anbefaling i en rapport til EU-Kommissionen og medlemslandene, som jeg skal være forhandler på i Europa-Parlamentet. Omkring to millioner dyr, fortrinsvis kvæg, får og heste, eksporteres fra EU til Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika. […] EU-Kommissionen har længe bedyret, at overholdelsen af reglerne er nærmest pletfri. Kigger man dog eksempelvis på EU-landenes egne indrapporteringer om kontrol af lastbiler med dyr, står det klart, at der er store huller i kontrollen. [… ] Tallene for eksport ud af EU kan af samme årsag også være meget højere, end det vi for nuværende kender til. Derfor vil det også være på sin plads at indstille eksporten, indtil vi får gjort det klart over for os selv, hvad omfanget er, og indtil vi får det gjort klart og tydeligt over for vores handelspartnere i Mellemøsten, Nordafrika og Tyrkiet, at vi simpelthen ikke kan acceptere, at dyrene ikke beskyttes. Det bør være et simpelt handelsvilkår. Lige nu fejler EU eklatant. Det hverken kan eller må vi acceptere.

Kilde: Altinget