Onsdag den 21. oktober

Tophistorier

Sverige forbyder Huawei i nye 5G-mobilnet efter krav fra forsvaret
Flere af dagens aviser skriver, at Sverige forbyder Huawei i de nye 5G-mobilnet. Samtidig opfordrer flere lande EU-kommissær Margrethe Vestager til at lave en indsats mod falske nyheder om 5G. I Berlingske kan man læse, at Sverige vil fjerne alt mobiludstyr fra kinesiske producenter fra infrastrukturen inden 2025. Svenskerne forbyder nu produkter fra de to kinesiske mobilgiganter Huawei og ZTE i de 5G-mobilnet, som lige nu bliver bygget. "Det er afgørende for digitaliseringen af Sverige at bygge et 5G-net på en måde, som ikke sker på bekostning af Sveriges sikkerhed," siger generaldirektør i Post- och Telestyrelsen (PTS) Dan Sjöblom. Den svenske telegigant Tele 2, siger, at det nye forbud mod Huawei og ZTE ikke vil få negativ indflydelse på selskabets investeringer. En udskiftning af udstyr vil derfor ikke gøre opbygningen af 5G-nettet dyrere end planlagt. I Danmark er auktionen over de sidste 5G-frekvenser blevet udskudt til næste år. Den danske regering har bebudet en stram sikkerhedskurs over for alle mobilleverandører, fordi 5G betragtes som vigtig infrastruktur. For to uger siden valgte to belgiske teleselskaber at sætte den kinesiske mobilgigant Huawei på porten og overlade det til Nokia og Ericsson at opbygge deres 5G-net. Huawei og ZTE har indtil nu været leverandører til alle mobilselskaber i Belgien, der huser såvel NATOs som EUs hovedkontorer. Ifølge en rapport fra den danske teleanalysevirksomhed Strand Consult tidligere i år er Belgien sammen med Cypern og Færøerne de eneste i Europa, hvor samtlige teleselskaber bruger Huawei eller ZTE som leverandør af selve maste- og antennenettet.

Ekstra Bladet og Jyllands-Posten skriver, at 15 EU-lande, med blandt andre Sverige og Finland i spidsen, nu vil bede EU-kommissær Margrethe Vestager om at lave en målrettet indsats mod misinformation om 5G, som spredes på nettet. Gruppen af lande, som Danmark er en del af, vil blandt andet have manet påstanden om, at 5G gør mennesker syge, i jorden. Der har, udover de falske nyheder på nettet, været episoder, hvor personer har angrebet og afbrændt 5G-telemaster.

I Berlingske kan man læse et debatindlæg af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V). Han skriver blandt andet: "Svenskerne har forstået, hvad der skal til, selv om de ikke formelt er medlem af den atlantiske alliance. Og de har sendt et stærkt signal, ikke blot til omverdenen, men også til den svenske befolkning om, at sikkerhedssituationen skal tages ekstremt alvorligt. Det skylder vi Sverige stor tak for. [...] Det er den øgede usikkerhed i Europa, som har fået den svenske regering til at foreslå den største styrkelse af svensk forsvar i de sidste 70 år. Der peges især på den russiske aggression i Ukraine og Georgien, samt den voksende spænding i Østersøregionen. [...] De svenske skridt er en reaktion på NATOs svækkelse i de senere år. Sverige er ikke medlem af NATO, men Sveriges sikkerhed bygger på et stærkt og troværdigt NATO. Sverige deltager i alle NATO-manøvrer i regionen - sammen med Finland, der heller ikke er medlem af alliancen. Men både Sverige og Finland satser stærkt på at deltage i EUs forsvarssamarbejde. Her har de selskab af Norge, selv om Norge ikke er medlem af EU. Kun Danmark glimrer ved sit fravær på grund af det danske ”forsvarsforbehold” i EU. [...] Uanset hvem der vinder valget i USA i næste måned, er det vigtigt at gøre sig klart, at vi ikke længere kan bruge USAs NATO-engagement som en sovepude. Trump har gjort meget skidt i sin præsidentperiode, men han skal ikke have utak for at have sat fingeren på det ømme punkt: Europæernes utilstrækkelige indsats for egen sikkerhed."
Berlingske, s. 10, 23; Ekstra Bladet, s. 10; Jyllands-Posten, s. 2 (21.10.2020)

Prioritede historier

10,8 milliarder kroner indsamlet til hårdt plaget område i Afrika
Politiken, B.T. og Ekstra Bladet skriver, at der tirsdag blev indsamlet 10,8 milliarder kroner til den uroplagede og kriseramte Sahel-region i det nordlige Afrika, som omfatter blandt andet Burkina Faso, Mali og Niger. Det er sket ved en donorkonference i København, som Danmark, sammen med Tyskland, EU og FN, stod bag. En række lande og organisationer har ved konferencen givet løfte om de 10,8 milliarder kroner i humanitær hjælp til det centrale Sahel nu og i de kommende år. 1,8 millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem. Ifølge Læger uden Grænser er der akut brug for langt mere hjælp til blandt andet Burkina Faso. Ifølge udviklingsminister Rasmus Prehn (S) har verden vist solidaritet ved at finde pengepungen frem for at hjælpe det, han kalder "den hurtigst voksende humanitære krise, men måske også den mest oversete".
Politiken, s. 2, B.T., s. 12; Ekstra Bladet, s. 17 (21.10.2020)

Vestager: Trumps konfliktkurs har styrket Europa
Børsen skriver om, hvordan forholdet mellem USA og Europa har ændret sig siden Donald Trump blev præsident for snart fire år siden. Avisen har talt med EU-kommissær Margrethe Vestager og Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved tænketankene Peterson og German Marshall Fund. Vestager vælger at fokusere på det positive, når det kommer til forholdet mellem Europa og USA. Selvom Vestager har været en central aktør i konflikten mellem USA og EU, som da hun udskrev en gigantisk skatteregning til tech-giganten Apple, og af Trump blev kaldt "Europas tax lady", så mener hun, at forholdet over Atlanten er mere end øgenavne og konflikt. "Vores forhold synes jo så åbenlyst forandret, fordi Donald Trump er så anderledes en præsident - både i sin måde at kommunikere på og i sine prioriteter. Men der er nogle lag neden under. Vi har været venner så længe, og værdifællesskabet stikker så dybt. Det er ikke noget, der bare lige ændrer sig på fire år. Handels- og forretnings- og forskningsforbindelser. Stærke familiebånd på kryds og tværs. Det er den egentlige grundstrøm, og det skal man have med, når man ser på, hvad der er sket," siger hun og fortsætter: "Det siger jeg ikke for at forklejne de konflikter, der har været, men for at give et perspektiv: Ja vi har mange konflikter, men der er så fundamentalt et venskab, at det stadigvæk er det bærende." Seniorforsker Jacob Kirkegaard kommer med en mere dyster analyse. "Den vigtigste forandring er jo Trump selv og hans politiske platform - imod globalisering, immigration og multilateralisme. Det gælder især, fordi Trumps platform er blevet overtaget af det, der engang hed det republikanske parti, men som nu må kaldes Trump-partiet. Der er ikke nogen i det parti, der i dag står for den traditionelle transatlantiske kurs, som McCain f.eks. gjorde. Derfor har Europa reelt ikke længere et værdifællesskab med hele USA, men kun med det demokratiske parti," siger han. I præsident Trumps regeringstid har USA og Europa været i åben konflikt på en række punkter, både når det gælder handel, klima, udenrigs- og sikkerhedspolitik og internationalt samarbejde.
Børsen, s. 1, 22 (21.10.2020)

Handel

EU's handelsaftale med sydamerikanske lande er en katastrofe for skove og klima
Information bringer et debatindlæg skrevet af Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace, Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove, Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Sofie Tind, Nielsen, seniorskovrådgiver i WWF, Magnus Jensen Nielsen, medlem af handelspolitisk gruppe i Global Aktion, og Nanna L. Clifforth, research- og kampagnemedarbejder i NOAH. De skriver blandt andet: "Den nye EU-Mercosur-handelsaftale giver ingen muligheder for at sanktionere skovrydning eller beskytte oprindelige folk mod at blive fordrevet fra deres jord. Den gør det nemmere for Bolsonaro at eksportere klimaskadelige landbrugsprodukter til EU. [...] Sidste år, efter to årtiers forhandlinger, sprang champagnepropperne i EU og de fire Mercosur-lande, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. EU's største handelsaftale nogensinde var forhandlet på plads. Den gennemgår nu et juridisk eftertjek, hvorefter den skal vedtages i EU's ministerråd, hvilket kan ske allerede nu i efteråret, og til sidst i Europa-Parlamentet og antagelig medlemslandenes nationale parlamenter. [...] I alle fire Mercosur-lande er skov- og naturødelæggelser i vækst for at møde en voksende national og global efterspørgsel på kød og foder til dyr. Hvert tredje minut ryddes et skovområde på størrelse med en fodboldbane som konsekvens af vores forbrug i EU. Og hvis EU-Mercosur-aftalen træder i kraft, vil den galoperende skovrydning øges med 25 procent årligt de næste seks år, forudsiger en ekspertkommission nedsat af Frankrigs regering. [...] EU-Mercosur-handelsaftalen er tydeligvis en handelsaftale af i går. I nutidens verden er der brug for handelsaftaler, som beskytter menneskerettigheder og vigtige økosystemer, fremmer bæredygtig levevis og gør en positiv forskel for klimaet. EU-Mercosur-handelsaftalen fejler på alle nævnte parametre, og det burde være en nem beslutning for den danske regering at sige nej til den."
Information, s. 17 (21.10.2020)

Institutionelle anliggender

Britisk Brexit-forhandler laver dobbelt tallerkenvending på få minutter. Hvad foregår der?
Information skriver, at der ingen fremgang er at spore i de igangværende brexit-forhandlinger. Efter at EU-topmødet sidste uge ikke bragte væsentligt nye elementer til de fastlåste uenigheder, der fortsat handler om EU's krav om en level playing field, altså opretholdelse af lige konkurrencevilkår efter Brexit, samt en fiskeriaftale, så tilbød EU's chefforhandler, Michel Barnier, mandag Storbritannien den nye, intensive forhandlingsrunde, som Boris Johnson havde krævet før topmødet. Der udspillede sig derefter en besynderlig scene i det britiske parlament. Først kritiserede brexit-chefforhandler Michael Gove EU kraftigt: "De vil kun forhandle på halvdelen af de dage, der er tilgængelige, de vil ikke tale om de punkter, der skiller os ad, og de har ladet forstå, at de ikke vil indgå i en intens forhandlingsfase," sagde han. Kort tid efter vendte han på en tallerken og sagde: "Mens jeg står her og taler, får jeg at vide, at EU er kommet med et konstruktivt udspil, og det hilser jeg velkommen. Vi bliver nødt til at arbejde ud fra ønsket om at intensivere samtalerne. Jeg vil hellere se fremad med optimisme end bagud i vrede." Den dobbelte tallerkenvending kom, efter at Michael Gove og Boris Johnson har søsat en ny kampagne rettet mod det britiske erhvervsliv. I et brev til mere end 200.000 britiske firmaer advarer regeringen om, at der er behov for, at hele erhvervslivet forbereder sig på et hårdt Brexit. I en rapport udgivet i sidste uge vurderer organisationen, der rummer verdens 30 mest udviklede økonomier, at No Deal Brexit vil koste den britiske økonomi 6,5 procent tab i vækst oven i de betragtelige tæv, økonomien har taget som følge af COVID-krisen. Det er, vurderer OECD, bil-, fødevare- og tekstilindustrien, der vil blive hårdest ramt med tab på op imod 30 procent af omsætningen.
Information, s. 10-11 (21.10.2020)

Klima

EU's grønne renovationsbølge
Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet og næstformand, Europa-Parlamentets industri- og energiudvalg, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Der er blevet sagt mange lovprisende ord om EU's grønne europæiske pagt. Men onsdag i denne uge var alligevel en særligt vigtig dag for EU's grønne omstilling, genrejsning ovenpå coronaen og for dansk erhvervsliv. For her spillede EU-Kommissionen ud med sin strategi for en grøn renovation af EU's bygninger. Strategien udstikker retningslinjerne for den grønne renovationsbølge, der, med ét smæk, skal kickstarte både Europas økonomi og EU's grønne omstilling og skabe en cirkulær europæisk økonomi. [...] Kommissionen foreslår, at den årlige renovationsrate for EU's bygninger mindst skal fordobles, til over 2 procent fra 1 procent i dag. Man kunne selvfølgelig altid ønske sig mere. Bygninger står i dag for 40 procent af EU's energiforbrug, og en grøn renovation kan nedsætte unionens totale energiforbrug med 5-6 procent og skære 5 procent af CO2-udledningen. [...] Ursula von der Leyen har annonceret, at der skal bygges et nyt europæisk Bauhaus. Det betyder ifølge strategien, at grøn renovation skal koordineres med den digitale strategi og fremme en renovation, der med automation og digitale løsninger lægger ekstra grønne alen til det, som isolation og nye vinduer kan levere. Krav til Kommissionen For dansk erhvervsliv bliver der meget at holde øje med, når strategien skal rulles ud. EU har helt afgørende indflydelse på, hvad der sker i Danmark."
Børsen, s. 6 (21.10.2020)

Regeringen taler om at beskytte havene, men handler ikke
Sune Scheller, kampagneleder for hav og olie i Greenpeace, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Regeringen har netop meddelt, at den tilslutter sig målet om, at 30 procent af havene bliver beskyttet for at løfte naturen og biodiversiteten. Både i EU og over hele verden med FN-mål. [...] Eftersom Danmark støtter beskyttelsesmålet på 30 procent, burde der ikke være tvivl om, at vi åbent og aktivt presser på i FN-forhandlingerne om en havtraktat. Men det er der faktisk. For regeringen har indtil videre fuldstændig mørklagt den danske forhandlingsposition af hensyn til 'udenrigspolitiske interesser'. EU forhandler i FN på vegne af rigsfællesskabet, men Danmark er aktiv i fastlæggelsen EU's position. [...] Vi ved imidlertid, at det er nødvendigt, at både Danmark og EU træder mere aktivt ind i forhandlingerne og trækker ambitionsniveauet op, hvis aftalen skal sikre reel beskyttelse. For der er nok af stærke kræfter, der ønsker at svække havtraktaten mest muligt."
Politiken, s. 5 (21.10.2020)

Konkurrence

Kommunaldirektør: Udbudsloven overimplementerer EU-direktivet
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Flemming Storgaard, kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune. Han skriver blandt andet: "Vi har fået mere fleksible udbudsprocedurer, der giver øget fleksibilitet og dermed bidrager positivt til at fremme effektiv konkurrence om opgaverne. Det er et håndtag, som med fordel vil kunne drejes endnu mere. [...] Et eksempel - Danmark har med Udbudsloven foretaget en uhensigtsmæssig skærpelse af udbudsdirektivet ved at bestemme, at det ikke er tilladt at forhandle om mindstekrav i udbud med forhandling. Netop i udbud med forhandling er der behov for fleksibilitet, fordi ordregivers behov eller markedets løsning ikke er defineret klart fra starten. [...] Og så er det et område, hvor vi fra dansk side går videre end, hvad der følger af EU-Direktivet. Hvorfor det, om man må spørge? Bestemmelsen kan måske synes fornuftig på papiret, men den er ikke hensigtsmæssig i praksis. Virkeligheden er, at det er umuligt at have så dyb en indsigt i et marked, at man på forkant kan beskrive evalueringsmodellen. [...] Vi er derfor i Ikast-Brande Kommune af den opfattelse, at vi bør gå tilbage til det detaljeringsniveau, man havde inden udbudslovens ikrafttrædelse - og som også svarer til det detaljeringsniveau, som EU-direktivet foreskriver."
Altinget (21.10.2020)

Landbrug

Dobbelt frustration over ny fiskeriaftale for Østersøen
På Altinget kan man læse, at ingen synes at være helt glade, efter EU's fiskeriministre har fastlagt kvoterne for fiskeriet i Østersøen 2021. Danmarks Fiskeriforening hæfter sig ved, at erhvervsfiskeriet går endnu et svært år i møde efter "meget lave kvoter og begrænsninger i fiskeriet for flere af de vigtigste arter for dansk fiskeri i Østersøen". "Torsk og sild har traditionelt været særdeles vigtige fiskerier for de danske fiskere i Østersøen. EU's restriktive tilgang kommer uundgåeligt til at koste arbejdspladser. Både i fiskeriet og i følgeerhvervene. Det vil desværre få negative konsekvenser for de små havnesamfund," siger formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen i en pressemeddelelse. Fiskeriminister Mogens Jensen (S) glæder sig over resultatet. "Jeg er glad for at kunne komme hjem med lidt flere fisk til de danske fiskere, end der var lagt op til, især fordi de blev løftet inden for rammerne af rådgivningen og en bæredygtig forvaltning, " siger han i en pressemeddelelse.
Altinget (21.10.2020)

Margrete Auken: Landbrugsstøtten skiller de grønne får fra de sorte bukke
Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I denne uge vil det vise sig hvem blandt os der tager den grønne omstilling alvorligt og hvem der bare vifter med det grønne banner fordi klimaspørgsmålet er blevet smart og ungt. Fra tirsdag til fredag skal vi i Europa-Parlamentet igennem en maratonafstemning med 1.790 ændringsforslag om EU's landbrugsstøtte. [...] I sidste uge kom der en virkelig sort nyhed: Jeres grupper i Europa-Parlamentet har indgået en aftale der, hvis den vedtages, vil kvæle ethvert håb om en grønnere landbrugsstøtte. Faktisk er den aftale endnu værre end EU-Kommissionens oprindelige udspil. [...] Uden en grøn reform af landbrugsstøtten når vi aldrig EU's mål for klima og biodiversitet. Landbruget er blandt de sektorer der belaster både klimaet og naturen allermest, men der er samtidig et kæmpe potentiale for at vende udviklingen. [... ] Vi skal væk fra et klima- og naturskadeligt landbrug, endda et der er voldsomt på støtten. De mange penge - 36 procent af hele EU's budget - skal tværtimod gå til den påtrængende grønne omstilling af landbruget. Ærlig talt er aftalen mellem jeres grupper helt sort. Hvilken del af aftalen der er værst er svært at afgøre, men at man forsat vil støtte dræning af tørv- og lavbundsjorde er i den grimme ende. [...] Det er svært at forstå hvorfor man er så forhippet på at fastholde en fejlslagen landbrugsstøtte. I stedet for at udpine naturen og forurene atmosfæren kunne landbrugsstøtten sagtens bruges til at gøre Europa både rigere, sundere, grønnere og skønnere."
Altinget (21.10.2020)

Retlige anliggender

Lehmann-programmet er lovstridigt og led i en kvindelig favoriseringskultur på universitetet
Berlingske bringer en kronik skrevet af Hans Bonde, professor og dr.phil i historie ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Kvinders bidrag til dansk forskning udgør et stort aktiv, der bør fremmes mest muligt. Men det bør ske på en redelig måde, der gavner kvinder i startpositionen, men ikke forsøger at indvirke på slutresultatet og slet ikke via metoder i strid med lovgivningen. [...] Gennem de sidste 20 år har det ene kvindeprogram inden for forskning efterfulgt det andet. Det seneste eksempel er regeringens planlagte såkaldte Lehmannprogram på potentielt mere end 100 millioner kroner. Som jeg har vist i samarbejde med juraprofessor og EU-retsekspert Peter Pagh tyder alt på, at dette kvindeprogram strider mod gældende lovgivning. [...] Allerede i 2015 viste advokat dr. phil. Jens Ravnkilde og jeg i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen, at kvindeprogrammer som Lehman-programmet er lovstridige. Klippegrunden for den EU-fællesskabsretlige regulering af positiv særbehandling af kvinder kan sammenfattes i følgende to forbud: National lovgivning må 1) ikke garantere kvinder en automatisk fortrinsstilling ved ansættelser og bevillinger, dvs. en fortrinsstilling, som bevirker, at en kvinde altid vil blive foretrukket frem for en mand, 2) ikke tillade, at stillinger og bevillinger øremærkes til kvinder, dvs. at mænd udelukkes fra at kunne opnå. [...] Jeg har nu fået mulighed for at se en aktindsigt i ministeriets håndtering af det tidligere Lehmann-program for 2020, hvorved programmets sigte og eventuelle juridiske betænkeligheder kan blotlægges. Ministeriets problem er, at det blandt andet på baggrund af Ravnkildes og min artikel i Ugeskrift for Retsvæsen må erkende, at der ifølge gældende ret ikke må uddeles forskningsmidler baseret på køn. Dette fremgår af den eneste henvisning til en dom i akterne. Dommen er afsagt af EU-domstolen i sagen C-407/98, den såkaldte Abrahamsson-sag."
Berlingske, s. 24-25 (21.10.2020)

Sundhed

Coronagåden: Hvad er det, de kan i Afrika, som vi ikke kan?
I Berlingske kan man i dag læse en artikel om, hvordan det kan være, at verdens fattigste kontinent Afrika også er det mindst coronahærgede. Tidligere i coronapandemien advarede blandt andre WHO om, at Afrika med sit generelt svækkede sundhedssystem kunne udvikle sig til coronavirussens næste epicenter. Sådan er det imidlertid ikke gået. For ifølge WHOs egne data har det store kontinent kun 3,2 procent af verdens godt 40 millioner bekræftede smittetilfælde, skønt det rummer omkring 17 procent af klodens samlede befolkning. "I Afrika er man nogenlunde lige så udsat for coronainfektion, som man er i Asien. Men afrikanere bliver generelt væsentligt mindre syge af sygdommen, og færre dør af den," siger professor i global sundhed ved Københavns Universitet Flemming Konradsen. Hvorfor det forholder sig sådan, er der flere forklaringer på - flere af dem meget tankevækkende. Den vigtigste årsag er næsten stensikkert den afrikanske alderssammensætning. Hvis man er 80 år gammel eller ældre, har man omkring 100 gange større risiko for at komme af dage af coronasmitte end en person i 20'erne. I Afrika er der imidlertid meget få gamle i forhold til i Europa eller Nordamerika. Ifølge professor Konradsen er cirka 22 procent af EU's borgere over 65 år, mens den tilsvarende andel i Afrika syd for Sahara er omkring fem procent. Afrikanere er generelt udsat for langt flere sygdomstrusler end europæere - fra coronavirus over denguefeber til tuberkulose. Det kan, lyder hypotesen, medvirke til at gøre immunforsvaret mere parat, når det møder en ny infektion. Afrikanere er også generelt så vant til epidemier - ebola, hiv, malaria, dysenteri og så videre - at man instinktivt forstår betydningen af afstand, god hygiejne og lignende tiltag, når en ny smitte truer. Afrika er ikke det eneste udviklingsområde i verden, der overrasker med relativt få smittede og døde. Man kunne også nævne Cuba, Vietnam eller den tropiske ø-nation Sri Lanka. Især sidstnævnte er interessant at hæfte sig ved, idet landet ligger klos op ad kæmpenationen Indien, der er hastigt på vej til at overhale USA som landet med flest bekræftede coronasmittede.
Berlingske, s. 8 (21.10.2020)

Mangel på influenzavacciner skaber frygt blandt udsatte
Berlingske skriver, at efterspørgslen på influenzavaccine stiger, og de praktiserende læger er ved at løbe tør for vaccinen, som er et centralt våben i kampen mod corona. Manglen på vacciner skaber bekymring hos udsatte ældre og patienter med en række sygdomme, der ikke kan få den fornødne beskyttelse mod influenza. Det sker på et tidspunkt, hvor der også er risiko for at blive ramt af coronasmitte, og det skaber uro i ældre- og patientorganisationer. "Det er en rigtig trist situation. Vi risikerer på ny, at ældre beboere på plejehjemmene bliver sat bagerst i køen til at få hjælp. På den måde er covid-19 desværre et forstørrelsesglas på nogle af de problemer, der er i det danske sundhedsvæsen: Nemlig at vi ikke rigtigt forstår, at beboerne er nogle af de mest syge og sårbare patienter, vi har," siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen. EU-Kommissionen har direkte advaret imod, at der kan komme et stort pres på sundhedssystemerne, hvis influenza og fremtidige udbrud af coronavirus rammer samtidig, og har opfordret medlemslandene til at gardere sig mod den kombination. Der er derfor også i år blevet indkøbt betydeligt flere vacciner i Danmark - 1,6 millioner doser mod normalt en million.
Berlingske, s. 19 (21.10.2020)

Udenrigspolitik

Det er naivt at tro, at Europa får det lettere med Joe Biden som præsident
Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Når USA trækker sig, giver det plads til diktatorerne. Det har vi set under Trump, men hvis Biden bliver præsident, kan Europa få sværere ved at afvise amerikanske krav. [...] Uanset om Trump eller Biden vinder, vil de kommende år blive domineret af en magtkamp mellem Kina og USA. Derfor må vi forudse en intensiveret handelskrig mellem de to giganter, og USA vil forstærke samarbejdet med Japan, Australien og Indien om at imødegå det voksende kinesiske pres på andre lande i Asien og Stillehavsområdet. [...] Både Trump og Biden vil søge at samle verdens demokratier. Udenrigsminister Pompeo har opfordret til at samle verdens demokratier til en kamp mod Kina. Biden har annonceret, at han som præsident vil samle verdens demokratiske ledere til et årligt møde. [...] Men på en lang række andre områder vil der være en markant forskel på Trump og Biden. Præsident Trump nærer en dyb mistillid til multilaterale organisationer som FN, WHO, EU og NATO. Han mener, at de udnytter USA eller misbruger USA's velvilje og penge. [...] Biden vil fortsætte presset for, at vi europæere investerer mere i vores egen sikkerhed. Men tonen vil være anderledes, og han vil lægge vægt på at genetablere enighed mellem USA og Europa. [...] Det vil være naivt, hvis europæerne tror, at livet bliver lettere under en Biden-administration. Tværtimod vil det blive sværere for Europa at afvise de legitime amerikanske krav og ønsker, når de bliver fremført af Biden."
Jyllands-Posten, s. 20 (21.10.2020)

Nye Borgerlige: Danmark skal sige fra over for EU og knytte bånd til USA
På Altinget kan man læse et debatindlæg skrevet af Peter Seier Christensen, udenrigsordfører i Nye Borgerlige. Han skriver blandt andet: "Udenrigsministerens udkast til en fremtidig udenrigs- og sikkerhedspolitik vil i stedet lægge mere vægt på værdier og mindre på dansk interessevaretagelse. Som dansk udenrigsminister skal Jeppe Kofoed (S) være meget forsigtig med at skubbe dansk erhvervsliv i baggrunden til fordel for socialdemokratisk værdipolitik. [...] Nye Borgerlige mener, at en dansk udenrigsminister i stedet skal holde fuldt fokus på Danmarks interesser. Ministeren bør først og fremmest arbejde stenhårdt på at sikre danskerne velstand, tryghed og sikkerhed. Handelspolitikken bør være understøttet af eksempelvis den danske konsulattjeneste og det politiske diplomati ved danske ambassader rundt om i verden. Også i politiske brændpunkter inden- og udenfor EU. [...] Sammen med USA skal Danmark være aktiv også i de arktiske egne. Gennem et stærkt rigsfællesskab kan Danmark i endnu højere grad bruge sin geopolitiske indflydelse der. [...] Danmark skal også fokusere på egne interesser i forholdet til EU. Vi har i 2020 oplevet, at Danmark har accepteret en væsentlig forhøjelse af vores bidrag til EU-budgettet og EU's såkaldte genopretningsfond. EU's genopretningsfond og den nye budgetaftale vil medføre, at Danmark i de kommende mange år bindes til at betale mange milliarder kroner ekstra hvert år til EU. Pengene vil blandt andet gå til understøttelse af de sydeuropæiske lande, som i årtier har ført en uansvarlig økonomisk politik. [...] EU har desuden netop fremlagt sit udspil til en ny asylpolitik for alle EU-lande, som ser ud til at blive endnu et slet skjult forsøg på at distribuere de afrikanske og mellemøstlige migranter mellem EU's medlemslande. Det skal Danmark selvfølgelig ikke være en del af."
Altinget (21.10.2020)

Økonomi

Ny coronabølge forværrer den økonomiske nedtur i Europa
I Jyllands-Posten kan man læse, at Europa har kurs mod langvarig lavvækst efter nye nedlukninger som følge af corona. Det ser værst ud for rejse- og turistindustrien, der tidligst i 2025 forventes at være tilbage på 2019-niveau. Det mener rådgivningskoncernen Oxford Economics. "Europa er inde i et økonomisk opsving, men vi forventer generelt ikke at se bruttonationalproduktet (bnp) være tilbage på 2019-niveau før engang i 2022. Disse forventninger er baseret på, at vi ikke får en regulær anden bølge af covid-19. Som situationen er netop nu i mange europæiske lande, ligner det mere og mere en ny alvorlig omgang corona," siger Stephen Foreman, industriøkonom i Oxford Economics. I konsekvens af den genopblussen af smittetilfælde, som atter har gjort Europa til epicenteret for coronapandemien, har Citigroup nedjusteret sine vækstforventninger for eurolandene. "Vi ser et fald i efterspørgselsforventningerne, hvilket er et advarselstegn om en pause i den økonomiske aktivitet i vintermånederne, der alt andet lige vil føre til et større produktionstab. Udviklingen forrykker tidspunktet for, hvornår vi er tilbage på 2019-niveau, yderligere to kvartaler længere ind i fremtiden," siger global cheføkonom i amerikanske Citigroup, Catherine L. Mann.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (21.10.2020)