Onsdag den 22. januar

Tophistorier

Donald Trump vil detailstyre USA’s handel
I talen til årsmødet i World Economic Forum slår den amerikanske præsident Donald Trump fast, at første del af en handelsaftale med Kina, der i den forgangne uge blev underskrevet i Washington DC, vil være modellen for fremtidige handelsaftaler. ”Vi ønsker en handel, der er fair og gensidig, og med de handelsaftaler, der er indgået, har vi stillet os i spidsen for en ny model for handelsaftaler i det 21. århundrede,” siger Trump ifølge Berlingske og fortsætter: ”Der er tale om en helt ny tilgang til handel, som tager udgangspunkt i den amerikanske arbejder. Vi har nu indgået en ny handelsaftale med Canada og Mexico. Det samme gælder Sydkorea og Japan. Jeg ser frem til, at vi også kan indgå en vidtrækkende handelsaftale med Storbritannien.” Trump slår fast, at forholdet til Kina næppe har været bedre end netop nu. ”Mit forhold til Xi Jinping er ekstraordinært. Han er for Kina, jeg er for USA, men herudover elsker vi hinanden,” siger Trump. Reaktionen på delaftalen mellem USA og Kina har fra EU-Kommissionen været at varsle, at den kan blive indbragt for handelsdomstolen i Verdenshandelsorganisationen, WTO, fordi den kan sætte den fri konkurrence ud af spillet. To WTO-medlemslande må gerne indgå en handelsaftale, men den skal overholde organisationens regelsæt, hvilket i det konkrete tilfælde vil sige, at amerikansk og kinesisk erhvervsliv ikke må få en fortrinsstilling. Altinget bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, handelspolitisk seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ”Mange åndede lettet op over, at en eskalerende handelskrig så ud til at være undgået. Nu, hvor festbruset er ovre, er der grund til at se mere nøgternt på, hvad der reelt kom ud af den utraditionelle handelsaftale, og hvad den betyder for EU og for Danmark. […] EU's handelskommissær, Phil Hogan, har kritiseret aftalen for at modvirke global vækst og beskæftigelse baseret på åbne markeder og fri konkurrence og for - som han med politisk forsigtighed formulerede det - "muligvis" at være WTO-stridig. Der er ikke tvivl om, at virksomhederne i EU, herunder Danmark, vil tabe på aftalen, dels ved mindre eksport til Kina som følge af de nye importkvoter og handelslettelser, dels som følge af reduceret samhandel mellem de to lande og globalt. […] Vejen frem for EU må være dialog med Kina med sigte på, at EU opnår handelslettelser som USA. Over for USA er Hogans forsigtige linje givetvis fornuftig frem til præsidentvalget i november, hvor situationen kan ændre sig - også selvom Trump skulle blive genvalgt. På længere sigt må EU's globale handelspolitik være et valg mellem et reformeret og handledygtigt WTO eller alternativt en Europe first-politik, hvor vi som andre store handelsblokke er villige til at tage konfrontationer og forsvare vore interesser. Den indgåede delaftale mellem USA og Kina kan blive et vendepunkt i måden, vi organiserer global samhandel på.”
Jyllands-Posten, s. 15, Altinget (22.01.2020)

Prioritede historier

Elbilen kommer. Men arbejdspladserne forsvinder
EU og europæiske firmaer vil med milliardinvesteringer ændre det faktum, at batteriet, som er det dyreste i en elbil, stort set ikke produceres i Europa. EU-Kommissionen godkendte kort før nytår en omfattende statsstøtte til den europæiske batteriproduktion til trods for betænkeligheder om konkurrenceforvridning. Belgien, Tyskland, Finland, Frankrig, Italien, Polen og Sverige fik tilladelse til at støtte industrien med omkring 25 milliarder kroner, hvilket ifølge EU-Kommissionen vil udløse private investeringer på knap 40 milliarder kroner. ”Den europæiske batteriproduktion er af strategisk interesse for vores økonomi og samfund,” udtalte konkurrencekommissær Margrethe Vestager ved lejligheden, hvor hun blandt andet lagde vægt på bæredygtighed, skabelsen af arbejdspladser og en bedre konkurrenceevne for europæiske elbiler. Men Ferdinand Dudenhöffer, professor i biløkonomi og leder af det tyske Center for Automotive Research, mener, at Vestager tager fejl, da produktion af battericeller ikke skaber et nævneværdigt antal arbejdspladser, for det er automatiserede processer og han kalder den europæiske retning for en kæmpestor og forkert satsning. ”Der er ingen problemer med monopoler eller manglende konkurrence, så hvorfor skal vi smide milliarder af skatteeuro efter at grundlægge europæiske champions inden for produktion af en kendt teknologi?” spørger han udfordrende.
Berlingske, s. 6 (22.01.2020)

Danmarks teleskandale er blevet en politisk varm kartoffel i EU
Tirsdag under en høring i Europa-Parlamentet fremlagde EU-Kommissionen, Rigspolitiet og IT-Politisk Forening deres syn på teleskandalen, som herhjemme også kaldes nyere tids største retsskandale. Politiken skriver, at grunden til at affæren nu også er blevet en varm kartoffel i Bruxelles, skyldes, at politiets indhentning af data fra telelogning hviler på fælleseuropæiske regler. Men to afgørelser fra EU-Domstolen har erklæret det bagvedliggende direktiv for at være i strid med EU-retten og de tilhørende menneskerettigheder og nu afventer EU-Kommissionen udfaldet af en tredje verserende sag ved EU-Domstolen om logningsdirektivet, inden forslag til nye regler bliver fremsat. EU-Domstolens generaladvokat er nu kommet med et udkast til afgørelse, som fastholder den EU-retslige kurs selvom Danmark og en række andre lande har gjort indsigelser. Fra eksperter lyder det, at teleskandalen er et stærkt argument for at begrænse overvågningen fremover. Professor i it-ret, Søren Sandfeld Jakobsen, anser det som et pejlemærke om at fastholde den kurs, der udfordrer de medlemsstater, som har valgt at opretholde masseovervågningen. ”De to første afgørelser kunne tolkes lidt forskelligt, og der er en praksis for, at medlemslandene godt må få lidt tid, før de retter ind. Men nu er der gået fire år, og vi er derhenne, hvor det nærmer sig det absurde. Det er politisk betændt, men generaladvokatens udkast til afgørelse viser, at Danmark og andre lande ikke længere kan udskyde ændringen af logningsreglerne,” siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Politiken, s. 11 (22.01.2020)

Tidligere ambassadør i Danmark skal styre Boris’ Brexit-udspil om handelsaftale
Den tidligere topdiplomat og en overgang britisk ambassadør i Danmark, David Frost, bliver manden, der som særlig Europa-rådgiver for den britiske statsminister Boris Johnson skal styre de svære forhandlinger om en ny handelsaftale med EU efter Brexit. Berlingske skriver, at den snart 55-årige David Frost skal tackle en opgave, der på forhånd er dømt umulig: At levere en ny handelsaftale med EU, der skal gælde fra årets udgang, og en bredere struktur for briternes fremtidige forhold til EU. ”Han er personifikationen af Boris. Der er folk på yderfronterne på begge sider, der ikke kan lide ham, men i bund og grund er han Boris - bare en smule mindre karismatisk,” siger en tidligere skikkelse i Brexit-bevægelsen Vote Leave til Politico. Men dette, siger en kilde fra Johnsons inderkreds til Politico, er netop pointen: Frosty kan omsætte Boris Johnsons idéer i praksis.
Berlingske, s. 20 (22.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

LA: Fælles EU-mindsteløn? Glem det
Altinget bringer et debatindlæg af partiformand Alex Vanopslagh (LA). Han skriver blandt andet: ”EU-Kommissionen har netop indledt høringerne om et forslag, der angiveligt skal sikre "en fair mindsteløn" for alle europæere. […] Uagtet at vi ikke endnu ved, hvad EU-Kommissionen præcis vil foreslå, er hensigterne ret klare. Man mener at have konstateret et behov for, at man på EU-plan skrider ind og sikrer EU-arbejdstagere en række løn- og arbejdsforhold uanset deres konkrete situation i de forskellige EU-lande. Påskuddet er krydret med et stort miskmask af ligestilling, digitalisering og grøn omstilling - alle tre emner, der kun tjener som løftestang til at foretage en markant udvidelse af EU-Kommissionens beføjelser til at blande sig i medlemslandenes anliggender i forhold til arbejdsmarkedet. […] Kernen i det liberale politiske projekt er at beskytte borgernes frihed mod magthaverne, der altid kan finde nye påskud til at udvide deres magt og centralisere flere beslutninger og ressourcer til sig selv. Derfor skal Danmark kæmpe benhårdt mod dette forslag. Men selv hvis vi vinder kampen mod EU-Kommissionens forslag, går vi heller ikke fri for samme måde at tænke på i Danmark - det vil jeg skrive mere om i næste indlæg.”
Altinget (22.01.2020)

Stine Bosse: Marx mangler i Socialdemokratiets mindstelønspolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”Når EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, passioneret, ja næsten med knæk i stemmen fortæller, at man skal have rimelig løn for sit arbejde, så overhøres det herhjemme. Når Ursula von der Leyen foreslår en minimumsløn, som kan hive millioner af europæere - mødre, fædre og unge - ud af rå fattigdom, ja, så hører vi ikke rigtig noget fra Socialdemokratiet. […] Jeg forstår selvfølgelig bekymringen. Det skal selvfølgelig stå tindrede klart, når EU-Kommissionen fremlægger sit lovforslag, at den danske aftalemodel respekteres. Og der er gode nyheder. Onsdag 8. januar stod EU's jobkommissær Nicolas Schmit på dansk grund hos Fagbevægelsens Hovedorganisation og garanterede igen, igen, igen, at der ikke bliver pillet ved den danske model. […] Alt i alt mener jeg, at der er behov for, at vi - og i særdeleshed Socialdemokratiet - genåbner de gamle hellige røde skrifter for deres visdoms skyld, tænker på solidariteten med de relativt dårligt stillede befolkninger i hele EU og særligt i de her dage husker på ordene: Proletarer i alle lande. Foren jer".
Altinget (22.01.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Professor modtager milliondonation fra EU til forskning i arbejdsliv
EU-puljen Horizon 2020 har givet 80 millioner kroner til et internationalt forskningskonsortium, som vil undersøge sammenhængen mellem arbejdsliv og dets betydning for sundhed og sygdom i Europa. Forskningsprojektet er et af de første af sin slags på verdensplan og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Vivi Schlünssen, har modtaget 8,5 millioner kroner til sin del af forskningsprojektet.
Altinget (22.01.2020)

Andre

Diplomatisk satsning hænger i en tynd tråd efter techambassadørs exit
I fredags afslørede Microsoft, at om få uger forlader den danske techambassadør, Casper Klynge, sin stilling til fordel for et job hos Microsoft. Udenrigsministeriet har ikke ønsket at kommentere, om der kommer en afløser for den fremtrædende danske diplomat, men flere kilder oplyser til Berlingske, at ministeriet først vil vurdere de hidtidige erfaringer, inden man tager stilling til en ny udsendelse. Flere af Folketingets partier bakker imidlertid op om techambassadøren og kræver nu et klart svar fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om fremtidsudsigterne for den diplomatiske nyskabelse. Også erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv har rost techambassadørens arbejde, men der er også nogle, som er mere forbeholdne. Marietje Schaake, der er international direktør på Cyber Policy Center ved Stanford University, mener, det er et voksende problem, at techgiganterne høster medarbejdere i diplomat- og regeringskredse. ”Jeg er bekymret over svingdøren mellem techvirksomhederne. Offentligheden har brug for folk med teknologisk kunnen, der vælger at gøre en indsats, selv hvis virksomhederne betaler højere løn,” siger Marietje Schaake til Berlingske.
Berlingske, s. 6 (22.01.2020)

Grundlæggende rettigheder

Imam kan genkende antisemitisme i muslimske miljøer
I et interview med Politiken tirsdag lagde Mette Frederiksen stor vægt på, at der efter hendes opfattelse er en ”grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere” og imam og næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter, Naveed Baig, er enig i, at antisemitismen findes i små dele af det muslimske miljø i Danmark. En undersøgelse fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder viser, at otte ud af ti danske jøder ofte eller lejlighedsvist undgår at gå med symboler i det offentlige rum, som kan identificere dem som jøder. Formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, siger, at danske jøder er opmærksomme på antisemitisme blandt herboende muslimer. ”Angrebet for fem år siden (på synagogen i København, red.) kom ikke ud af det blå. Det var udtryk for et antisemitisk narrativ, der findes hos et mindretal af muslimer. Så sent som i marts blev en imam dømt for at opfordre til drab på jøder,” siger Henri Goldstein ifølge Politiken.
Politiken, s. 12 (22.01.2020)

Handel

Fransk-amerikansk strid om tech-skat udsat i sidste øjeblik
De franske og amerikanske finansministre, Bruno Le Maire og Steven Mnuchinskal mødes onsdag ved det økonomiske topmøde i Davos, men allerede før mødet har franske regeringskilder oplyst til flere medier, at præsident Macron i en telefonsamtale med præsident Trump mandag aftalte en våbenhvile. “Vi har en aftale mellem de to præsidenter,” sagde Le Maire ifølge Børsen, da han tirsdag ankom til et ministermøde i Bruxelles. Ifølge franske kilder har Frankrig lovet at udsætte den såkaldte tech-skat på 3 procent af indtægterne i multinationale selskaber, mens USA til gengæld vil udsætte den bebudede straftold på franske varer for en værdi af cirka 16 mia. kroner. Parterne er angiveligt enige om at udsætte krigen og gå efter en løsning i OECD-regi, hvor 134 lande i øjeblikket forhandler om fælles spilleregler for selskabsskat. Hvis både Frankrig og USA går helhjertet ind i processen, giver det håb om et resultat, siger skattechef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn. “Hvis USA ikke er med, så er der ingen aftale. Nu er der sat en deadline til nytår. Hvis både Frankrig og USA går seriøst ind i OECD-arbejdet, så er der lagt et vist pres,” siger Jacob Ravn.
Børsen, s. 18-19 (22.01.2020)

Institutionelle anliggender

Brexit-effekten: fem gange så mange danskere har søgt om britisk statsborgerskab
Tusindvis af danskere har gjort Storbritannien til deres hjem og for at være på den helt sikre side efter Brexit vælger en stigende del af dem at blive britiske statsborgere. Knap 2,8 EU-borgere ud af mere end 3 millioner EU-borgere i landet har søgt om den gratis løsning, settled status. ”EU-borgere er vore venner, familie og naboer, og vi sætter pris på det store bidrag, de har givet til vort land,” siger immigrationsminister Brandon Lewis i en skriftlig udtalelse ifølge Jyllands-Posten, hvor han også understreger, at ”Storbritannien er deres hjem”.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (22.01.2020)

Interne anliggender

Mette F. afviser V-anklage: Regeringen kæmper for modtagecenter
Under en partilederdebat i går i folketingssalen anklagede Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, regeringen for ikke at gøre nok for at få opfyldt sin ambition om at etablere et modtagecenter uden for EU. Statsminister Mette Frederiksen (S) erkendte dog, at opgaven med at få etableret et modtagecenter, der skal holde visse flygtninge væk fra Danmark, er svær og understregede samtidig, at Danmark i første omgang prøver at finde en fælles løsning med EU. ”Selvfølgelig efterprøver vi først et europæisk spor. Men igen, det undrer mig, at Venstre bruger tid på at stille spørgsmål ved vigtigheden af denne opgave i stedet for at bakke regeringen op,” sagde hun ifølge Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad, s. 2 (22.01.2020)

Niels Fuglsang får ny politisk rådgiver i EU
På Twitter skriver Emilie Bruun Sandbye, at hun er den nye presse- og politisk rådgiver for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Emilie Bruun Sandbye skal i sin nye stilling rådgive det socialdemokratiske medlem af parlamentet, Niels Fuglsang.
Altinget (22.01.2020)

Klima

De unge erobrer scenen i Davos
På årsmødet i World Economic Forum er det de unge med Greta Thunberg i spidsen, der sætter den globale klimadagsorden. I år har World Economic Forum inviteret en snes unge, der på forskellig vis har markeret sig og der bliver lyttet intenst til de unge. En ny meningsmåling fra World Economic Forum foretaget blandt 10.500 personer i 30 lande, der repræsenterer 76 pcrocent af verdens befolkning, viser, at den globale befolkning langt fra ser ens på klimaforandringerne. ”Kun en håndfuld lande i verden har gennemført en håndgribelig klimapolitik, men hvis det skal gøre en forskel, må de største udledere - Kina, USA, EU og Indien - stille sig i spidsen. Ellers er det tvivlsomt, om andre regeringer vil gøre, hvad der er nødvendigt,” fastslår Jennifer Morgan, administrerende direktør for miljøorganisationen Greenpeace ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (22.01.2020)

Udenrigspolitik

Er der nogen, der kan banke Libyens krigsherre på plads
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Eva Plesner. Hun skriver blandt andet: ”Alverdens statsledere har lovet at stoppe den udenlandske indblanding i Libyens borgerkrig. Men om de gode viljer er stærke nok til at standse blodsudgydelserne, er tvivlsomt. […] Haftar indledte sin offensiv mod Tripoli i april, netop som FN's generalsekretær, António Guterres, var i byen for at forberede en fredskonference. Hans angreb har foreløbig kostet over 2.300 dræbte og fordrevet over 300.000 fra deres hjem. Trods faren for nye flygtningestrømme over Middelhavet er blodsudgydelserne imidlertid blevet mødt med diplomatisk lammelse i EU, fordi Frankrig i praksis har støttet Haftar, selv om EU's officielle politik altid har været at støtte den FN-støttede regering og fredsprocessen. Og så længe udenlandske magter fortsætter militærstøtten, er chancerne for en bindende fredsaftale små. […] Både Khalifa Haftar og Fayez al-Sarraj nåede dog hver især at udpege fem militære repræsentanter til en ny komité, som i de kommende dage skal mødes i Genève for at arbejde videre på en løsning på konflikten. Hvis der kommer positive tegn fra mødet, lover det godt for sikkerhedsrådets videre håndtering af Berlinaftalen. Hvis mødet ikke fører nogen vegne, og Khalifa Haftar fortsat insisterer på den totale sejr, vil blodsudgydelserne fortsætte.”
Jyllands-Posten, s. 13 (22.01.2020)

Økonomi

Regeringen lægger mere vægt på rabat end samlet EU-pris
Flere gange har Statsminister Mette Frederiksen understreget, at EU's nye flerårige budget skal fastholdes på 1 procent af landenes bni, men et notat til Folketinget viser, at regeringen lægger op til at undlade at nedlægge veto, selv om budgettet skulle sprænge de 1,00 procent, når en ny aftale skal landes senere i år. Regeringen bebuder dog et veto, hvis Danmark ikke får rabat på det samlede budget. ”Det er helt skørt. Rabatten er jo ikke noget værd, hvis den samlede pris bare bliver større,” siger Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard ifølge Jyllands-Posten. Før slutforhandlingerne vil regeringen på fredag søge et mandat i Europaudvalget, men hvis det står til De Radikale og Venstre, der traditionelt har bakket regeringen op i EU-politikken, så får den ikke noget mandat her. ”Vi støtter målet om et budget på 1 procent. Men der er enorme udfordringer med migration og klima, som regeringen blot lægger vægt på. Derimod lægger den ”afgørende” vægt på en rabat på 1 mia. kroner ud af et budget på flere tusinde mia. kroner Det er jo proportionsforvrængning, så det skriger til himlen. Og en fuldstændig absurd måde at forvalte sin politiske kapital på,” siger EU-ordfører Jens Rohde.
Jyllands-Posten, s. 8 (22.01.2020)