Onsdag den 22. juli

Tophistorier

Macron og Merkel hylder det europæiske samarbejde
Efter fire dages intense forhandlinger kunne EUs regeringschefer tirsdag morgen fortælle, at den nye EU-aftale, der fra alle hjørner er blevet udråbt som historisk, er kommet på plads, skriver flere aviser. EU’s budget skal gælde for perioden 2021-27 og fordele hele 1.074 milliarder euro, men for første gang er der aftalt to nye principper for udbetaling af pengene. Der skal fremlægges investeringsplaner, der forsøger at løse de økonomiske fejl og mangler, som EU-Kommission har påpeget i de såkaldt landespecifikke anbefalinger. EU-budgettet skal finansieres af medlemslandene via en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i landenes bruttonationalindkomst (bni). Derudover er der oprettet en genopretningsfond, hvor der er afsat 390 milliarder euro i rent tilskud og yderligere 360 milliarder euro som lån. Af denne sum skal størstedelen - 672,5 milliarder euro - bruges i perioden 2021-2023. Pengene skal komme fra et fælles EU-lån på de finansielle markeder, som så fordeles mellem de hårdest ramte økonomier. Lånet skal tilbagebetales af EU i perioden 2028-2058, hvilket blandt andet skal ske via nye EU-indtægter fra en EU-afgift på ikke-genanvendt plastik med virkning fra 2021, en CO2-told og en digital afgift fra 2023, som er en udvidelse af EU's CO2-kvotesystem. Der er dog indgået en aftale om, at et land kan kræve, at udbetalingen først bliver diskuteret i Det Europæiske Råd, hvis man ikke mener, at modtagerlandet gennemfører de aftalte og nødvendige reformer. I syvårsbudgettet er der for første gang en kobling mellem udbetalingen af EU-midler og retsprincipper. Et kvalificeret flertal af medlemslandene kan trække EU-støtten til et land, hvis flertallet ikke mener, at det pågældende land lever op til EU's værdier for retssikkerhed. Derudover er det aftalt, at 30 procent af det nye budget skal bruges på tiltag, der fremmer beskyttelsen af klimaet. En række underprogrammer i EU tildeles derudover støtte på 112,3 milliarder euro, herunder forskningsprogrammet Horizon Europe, investeringsprogrammet InvestEU, infrastrukturprogrammet Connecting Europe Facility og det digitale program Digital Europe. Just Transition Fund, som arbejder med grøn omstilling, er blevet skåret ned fra 30 til 10 milliarder euro og der skæres også i initiativer inden for sundhed, forskning og udviklingsbistand. Aftalen træder først i kraft, når den er godkendt af Europa-Parlamentet.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talte om en historisk aftale og fra EU-præsident Charles Michel lød det, at EU's aftale om en massiv genopretningsplan for unionens coronaramte økonomier viser, at de 27 medlemslande formår at stå sammen med en fælles tro på deres fremtid. ”Det handler om meget mere end penge. Det handler om arbejdere og familier, deres job, deres helbred og deres velbefindende. Jeg tror, at denne aftale vil blive set som et afgørende øjeblik i Europas rejse, men den vil også sende os ind i fremtiden,” sagde han på et pressemøde ifølge Jyllands-Posten. På et fælles pressemøde med den franske præsident udtrykte den tyske forbundskansler, Angela Merkel, sin ”store lettelse” over, at aftalen kom i hus. ”I februar lykkedes det os ikke, men det gjorde det nu. Det er et godt signal. Dette sender et vigtigt signal til resten af verden om, at EU er i stand til at handle selv med alle sine medlemsstaters forskellige baggrunde,” sagde Angela Merkel ifølge Jyllands-Posten.

Kristeligt Dagblad skriver, at Italien og Spanien lover at bruge EU-milliarder til reformer. ”Det er en mulighed for at genstarte med styrke,” lød det fra Italiens premierminister, Giuseppe Conte, ifølge Kristeligt Dagblad. Efter topmødet sagde premierminister Pedro Sanchéz, at Spanien får i alt 140 milliarder euro, heraf de 72,7 milliarder i tilskud. ”Dette er en stor aftale for Europa og en stor aftale for Spanien. Europa har lagt fundamentet til et svar på coronakrisen uden at miste fokus på i morgen,” sagde han og uddybede at Spanien vil bruge pengene til at investere i digital udvikling, i grøn energi og i uddannelse. Frankrig og Grækenland har også været hårdt ramt af coronakrisen og de to lande får ifølge Reuters henholdsvis 40 milliarder euro og 72 milliarder euro i tilskud. Berlingske skriver, at Viktor Orbán og hans polske kollega, premierminister Mateusz Morawiecki, fejrede det som en sejr på et fælles pressemøde tirsdag morgen. ”Der er ikke nogen direkte kobling mellem retsstatsprincipper og budgetressourcer,” sagde Mateusz Morawiecki. Der er dog fastsat en mekanisme, der skal sikre, at udbetaling af EU-midlerne betinges af overholdelse af retsstatsprincipper såsom uafhængige domstole, men det står uklart, hvordan medlemslande bliver straffet, hvis de ikke lever op til retsstatsprincipperne. ”Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af respekten for retsstatsprincippet,” står der, men noget tyder på, at der er delte meninger om, hvad der ligger i den sætning. Ser man på Viktor Orbáns udtalelser, efter at aftalen er indgået, tolker han den i sit eget favør: ”Før forhandlingerne eller endda under forhandlingerne var der nogle forsøg på, at ... jeg vil ikke sige at ydmyge os, men i det mindste uddanne os om vores retsstatsprincipper. Og det lykkedes os ikke blot at få en stor pakke med penge, men også at forsvare vores nationers stolthed,” sagde den ungarske premierminister ifølge Berlingske.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Alt afhænger af øjnene, der ser. Hvis man ønsker et svagt og delt Europa, var den store aftale om budget og en genopretningsfond en dårlig nyhed. Hvis man tror på, at et stærkt og velfungerende Europa er i dansk interesse, har de seneste måneder været bemærkelsesværdige og måske lidt håbefulde. Hvis man bekymrer sig om, hvorvidt de mange støttemilliarder vil drukne i fnidder og gå til italienske skattenedsættelser, er der fortsat mange uafklarede spørgsmål. Det betyder også, at vi reelt set ikke ved, om den store europæiske forbrødring er en ny start eller en forspildt chance for at gøre Europa relevant i den moderne globale økonomi. […] Samtidig har det europæiske politiske system vist sig håbløst ineffektivt i forhold til at få Italien og andre sydeuropæiske lande til at gennemføre de reformer, som de selv har lovet. Det er kun sket, når landene har haft en pistol for panden. Omdrejningspunktet i genopretningsfonden er, at vi nu skal stole på italienske politikeres løfter og EU-Kommissionens rygrad. […] EU-Kommissionen opstiller hvert år en række specifikke reformforslag til landene i forbindelse med Vækst- og Stabilitetsprogrammerne. De er længe blevet ignoreret, men betyder den nye procedure, at landene nu skal tage Kommissionen alvorligt? Der er fortsat svage procedurer for at holde lande fast på reformløfter, hvis et land sætter sig helt på tværs. […] EUs muligheder for at rejse sine egne ressourcer har taget et kvantespring. Det betyder en helt ny magt til EU som institution. Det kan man så glæde sig eller bekymre sig over, men ligegyldigt hvad gør vi klogt i at deltage mere aktivt i den europæiske debat. Det gør man som medlem af euroen. Sidder vi helt tæt på bordkanten, kan vi sammen med Holland, Finland og Østrig (og de baltiske lande) løbende stille krav om finanspolitiske ansvarlighed. Det er måske den allervigtigste erkendelse af den store coronapakke.”
Jyllands-Posten, s. 9; Information, s. 6-7; Politiken, s. 1, 2, 4, 5, 6; Kristeligt Dagblad, s. 1, 6; Berlingske, s. 8-9, 12-13, 15 (22.07.2020)

Mette Frederiksen vendte hjem til både ros og kritik
Efter hårde forhandlinger i Bruxelles og en ny EU-budgetaftale vendte statsminister Mette Frederiksen tirsdag hjem til blandede reaktioner, skriver flere aviser. Statsministeren skrev under på historiens største EU-regning, men fik også i de sene nattetimer en sidste justering, som fik trukket Danmarks rabat op på 2,7 mia. kroner om året. Men alligevel er det endt med en noget større regning, selv når rabatten er regnet med. Da statsminister Mette Frederiksen kort mødte de danske medier efter mødets afslutning, erklærede hun sig glad og tilfreds. ”Ud over at den økonomiske ramme er blevet bedre og mere balanceret og dermed mere ansvarlig, er det altså også lykkedes både i forhold til retsstatsprincipper og klima og den grønne indsats at få forstærket budgettet. Så selv om jeg ser lidt træt ud, så er der grund til at glæde sig over det her resultat,” sagde Mette Frederiksen. Venstre er overordnet godt tilfreds med aftalen om EU's nye budget, De Radikale glæder sig over aftalens europæiske perspektiv, hvorimod Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er kritiske over for aftalen og EU's hjælpepakke til de lande, som er hårdest ramt af coronakrisen. Fra Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, lyder det ifølge Jyllands-Posten: ”Der er mange gode nyheder, hvor resultatet er gået i retning af danske prioriteter. Regeringen har kastet meget politisk kapital ind på at få den rabat. Det er lykkedes, og det er positivt, men alt kommer med en pris. Det kan vise sig at blive en dyr rabat, hvis der igen går hul på Europa, og det vælter ind med illegale migranter, men lad os ikke håbe, at det går så galt.” Venstre frygter dog en skattestigning. ”Vi frygter, at regeringen vil bruge stigningen i EU-budgettet som påskud for at hæve skatter og afgifter i Danmark. Det ved vi ikke, om de vil, for regeringen ville ikke anvise nogen finansiering, da vi bad om det, men det er det, vi frygter,” siger Jan E. Jørgensen ifølge B.T. Dansk Folkeparti er meget kritiske overfor EU-aftalen og medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod mener, at Mette Frederiksen ”har lagt sig fladt ned”. Formand Kristian Thulesen Dahl kræver ligesom Venstre svar på, hvordan Danmarks ekstraregning skal betales. ”Det kan godt være, at overmagten er for stor, men det er tankevækkende, at Mette Frederiksen slår sig op på at ville være en mere EU-skeptisk statsminister, end vi har haft tidligere, samtidig med at det er med hende som statsminister, vi får det største enkeltstående - i hvert fald på pengesiden - kvantespring frem i EUs historie,” siger Thulesen Dahl ifølge Berlingske. Også LA kritiserer resultatet fra Bruxelles. EU-ordfører Ole Birk Olesen (LA) mener, at særligt den såkaldte genopretningsfond efter coronakrisen på 750 mia. euro er forkert. Europaparlamentarikerne Kira Marie Peter-Hansen (SF) fra gruppen De Grønne og Pernille Weiss (K) fra den konservative EPP-gruppe, mener, at der er både gode og mindre gode ting at sige om aftalen. ”Det er min oplevelse, at det er et mere samlet EU, der kommer ud på den anden side. Jeg var bekymret for, om Sydeuropa ville føle sig fuldstændig svigtet, ligesom de følte sig under finans- og flygtningekrisen. Men det bump på vejen er vi kommet forbi. Det gælder dog ikke Østeuropa,” siger Kira Marie Peter-Hansen ifølge Information. Pernille Weiss så gerne, at kravene til retsstaten havde været mere konkrete og indeholdt flere elementer og siger: ”Jeg håber virkelig, at de europæiske lande fremover vil forholde sig mere til den større sags tjeneste.” Begge tror på, at aftalen bliver stemt igennem i Europa-Parlamentet.

Berlingske skriver, at EUs nye genopretningsfond på flere punkter kan sammenlignes med Marshallplanen, som var med til at sikre den økonomiske genopretning i Europa i kølvandet på Anden Verdenskrig. ”For mig er det nye og centrale, at man har udvist en forståelse for, at det ikke nytter meget, hvis Italien ligger underdrejet. Uanset om jeg sidder i Danmark, Tyskland eller Polen smitter aktiviteten blandt de italienske forbrugere og virksomheder af på mig. Den logik ser ud til at have vundet. Man vil undgå den lange, seje økonomiske nedgang, man havde efter finanskrisen,” siger Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Både fra Dansk Metal og Dansk Industri lyder det, at EU's nye genopretningsplan er godt nyt for danske virksomheder og arbejdspladser. ”Denne aftale er ikke bare vigtig for Danmark og EU - den er rigtig vigtig. Vi rykker på den grønne omstilling, og vi laver en ambitiøs genopretning af de europæiske landes økonomier. Det kan vi være godt tilfredse med,” lyder den umiddelbare reaktion fra Dansk Metals formand, Claus Jensen. International direktør i Dansk Industri, Thomas Bustrup, er også begejstret. ”Beløbs- og konstruktionsmæssigt er det en form for kollektiv hjælp, ligesom Marshallplanen var det i sin tid. Det viser europæisk handlekraft, må man sige, og det er positivt for et lille og åbent land som Danmark,” siger Thomas Bustrup.

Politiken bringer en analyse af Elisabet Svane og Nilas Heinskou, begge EU-korrespondenter i Bruxelles. De skriver blandt andet: ”Fire døgns EU-topmøde var en politisk studehandel, et historisk nybrud og en tilbagevenden til den gamle fransk-tyske akse. Det var dramaet, der tog overskrifterne undervejs i maratonforhandlingerne i Bruxelles, der sluttede efter fire døgn klokken 5.31 tirsdag morgen. Det var de hårde ord om, hvem der var nærig - det mente Polen blandt andet, at Danmark var - og hvem der ville lege Europas politibetjent. Den var møntet på Hollands premierminister. Og så mente den franske præsident, Emmanuel Macron, i øvrigt, at den danske statsminister Mette Frederiksen opførte sig aggressivt, og at Østrigs kansler tilsyneladende var ligeglad med EU. […] Som konsekvens af sparekravene fra Danmark og gruppen af allierede budgetbisser blev der skåret drastisk ned på den grønne omstillingsfond Just Transition Fund og på forskningsmidlerne. Det var prisen, da sparebanden stod stejlt på at flytte så mange penge som muligt fra tilskud til lån i genopretningspakken. En anden pris var, at de danske principper viste sig mere bøjelige i forhandlingerne med Ungarn og Polen om retsstatsprincipperne. EU's nye budget blev heller ikke så moderne, som Danmark kunne ønske sig. Det er stadig de gamle travere som landbrugsstøtte og samhørighedsmidler til både fattige og knap så fattige lande, der dominerer den store del. På det punkt flytter EU sig alligevel kun langsomt.”
Jyllands-Posten, s. 1, 8, 9, 10; Berlingske, s. 11, 14; Politiken, s. 4, 5, 7, 8; B.T., s. 8, 9; Information, s. 9: Børsen, s. 12-13 (22.07.2020)

EU-aftale kritiseres for at svigte klimaet
Flere mener, at den grønne omstilling fylder for lidt i de milliardforlig om langtidsbudget og genopretningsfond, som EU-landenes ledere indgik tidligt i går morges, skriver flere aviser. Til gengæld er danske virksomheder, som er frontløbere inden for den grønne omstilling, godt tilfredse. Morten Østergaard, De Radikales leder, skriver på Twitter: ”Der kan og vil blive sagt meget om forskydninger i denne aftale. Klima står for eksempel ikke stærkt som håbet.” Fra Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, lyder det, at chancen for at modernisere EU-budgettet er glippet, da han mener, størstedelen af pengene går til traditionel landbrugsstøtte og omdiskuterede strukturfondsmidler. ”Indholdet i klimaposterne er uklare og kan ikke sikre den nødvendige omstilling,” skriver han på Twitter. Den kritik bakkes op af 92-gruppen, der er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer. ”Revisionen af EU har tidligere vist, at EU selv regner ret meget med. Det er blandt andet en stor del af landbrugsstøtten, som EU automatisk regner som grøn. Det er selvfølgelig ikke godt nok,” siger sekretariatsleder Troels Dam Christensen ifølge Kristeligt Dagblad. Sebastian Mang, klimapolitisk rådgiver hos Greenpeace EU, mener, at det er uklart, om de 30 procent afsat til grønne tiltag i EU vil bidrage til at nå EU's klimamål. ”Det er en forbedring i forhold til det oprindelige forslag, men der er ingen klare regler for, hvad grønne tiltag dækker over. Derfor frygter vi også, at der er nogle elementer, der bliver talt med som klimavenlige, som slet ikke er det. Samtidig kan stærkt forurenende industrier fortsat modtage støtte fra fonden, så den nye aftale kan ikke blive retfærdiggjort som en grøn aftale,” siger han ifølge Information. Sven Giegold, tysk politiker og medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne, er skuffet over aftalen. ”Under hele mødet var det, som om der ikke var en klimakrise. Fra et klimaperspektiv var det en ikke-begivenhed. Rådet har ikke seriøst diskuteret falske klimaopgørelser. De 30 procent kan kun opnås med det her budget, hvis du regner ting med som klimavenlige, som ikke er det. Meget af det, vi bruger på landbrug, bliver regnet som klimavenligt, selv om vores landbrugsmodel er en del af problemet og ikke af løsningen,” siger han.

Berlingske skriver, at ifølge Lars Gårn Hansen, der er vismand og formand for Det Miljøøkonomiske Råd samt professor ved Københavns Universitet, vil aftalen gavne dansk økonomi og danske virksomheder, fordi vi i Danmark har mange frontløbere inden for den grønne omstilling. ”Det vil formodentlig være en fordel for en række danske virksomheder, som eksporterer teknologier inden for det her område, så set fra de eksporterende erhvervs synspunkt, er det en god aftale,” siger han. Hos en af de danske grønne frontløbere, industrivirksomheden Grundfos, er kommunikationsdirektør Peter Trillingsgaard begejstret for, at der nu er indgået en aftale. ”Det er 30 procent ud af rigtig mange milliarder. Dansk erhvervsliv står stærkt i forhold til grøn omstilling, grøn energi og energieffektivisering, så aftalen må betyde arbejdspladser til Danmark og masser af investeringer til danske virksomheder, men vi mangler stadig at se præcis, hvordan det skal udmøntes,” siger kommunikationsdirektøren. Også hos Danfoss er EU-chef Julie Kjestrup tilfreds med rammen, ”selv om den kunne være større”. ”Det vigtige for os er, hvordan disse midler bliver taget i brug. Man får sat en stor fed streg under, at klima- og energiløsninger, som vi producerer, er vejen frem for Europa - ikke kun når det kommer til at redde klimaet, men også for økonomien generelt,” siger hun.

Børsen skriver, at med ord som “epokegørende”, “flot resultat” og “guldgrube” får EU's nye budget og krisepakke en begejstret modtagelse i den danske klimaindustri. Ingrid Reumert, chef for public affairs hos Velux, er begejstret: “Helt overordnet er det flot, at man kan vise europæisk lederskab i denne situation. Det havde jo været nemt at ryge i totterne på hinanden, så det giver stor optimisme. Jeg hæfter mig meget ved, at prioriteringen står helt tydeligt i denne aftale, og at alle lande bakker op.” Connie Hedegaard, der er bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito kalder aftalen for ”grundlæggende positiv”. ”Det er supervigtigt, at de ting bliver bibeholdt og styrket. Samt at der er almindelig accept af, at EU's budget skal leve op til det, der blev underskrevet i Paris, og at klima skal tænkes ind i alle større økonomiske beslutninger i Europa,” siger hun ifølge Jyllands-Posten. Politiken bringer et interview med Markus Trilling, som er koordinator for finansiering og politik i paraplyorganisationen Climate Action Network Europe. ”Der var så meget slagsmål om finansiering, at de ikke fik klimaet med. Først kom beløbet, og så var der et langt tomrum, inden vi nåede til klimaet på prioriteringslisten. Nu venter der en debat om EU's klimamål for 2030. Når sparebanden ikke vil være med til at finansiere genopretningen, fordi det er for dyrt, hvordan vil den så argumentere for at booste den grønne omstilling,” siger han. 10 miljøorganisationer var forud for aftalen gået sammen om at kræve, at EU indfører en liste med områder, herunder fossile brændsler, men den blev ikke en del af aftalen fra topmødet, hvilket frustrerer Greenpeace. Viceadministrerende direktør Anders Stouge fra energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, finder det oplagt, hvis Danmark benytter de 14 milliarder som en saltvandsindsprøjtning til de planer, der skal nedbringe udslippet af klimagasser med 70 procent inden 2030, skriver Politiken. ”Vores anbefaling er, at det er helt oplagt at benytte EU-midlerne til power-to-x,” siger Anders Stouge.
B.T., s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 3-6; Information, s. 6-7; Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 8; Børsen, s. 1, 12-13 (22.07.2020)

Prioritede historier

En sejr for Europa
Flere landsdækkende aviser har i sine ledere valgt at skrive om resultatet af EU’s maraton-topmøde. Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”EU's 27 stats- og regeringschefer har definitivt dementeret alle forfaldsfortællingerne om et træt, splittet og skilsmissetruet europæisk fællesskab. Hvis kriser viser ægteskabers reelle styrke, fremstår den europæiske familie lige nu bomstærk. Sjældent har EU handlet mere samlet, offensivt og progressivt end med tirsdagens genopretningsfond, som skal få Europa økonomisk igennem coronakrisen. […] EU har formået at bruge krisen til at skabe løsninger på både nye og gamle problemer. Det er netop den politiske idé- og handlekraft, der gør aftalen så løfterig for EU på den anden side af både corona og Brexit. For Danmarks vedkommende endte Mette Frederiksen med at slippe fra topmødet med æren i behold. Vi fik vores rabat, selv om vi fremover skal bidrage med 4,5 mia. kr. mere om året. Sammen med Sverige, Østrig og Holland sikrede Frederiksen tillige, at fordelingen mellem lån og støtte blev ændret til noget nær fifty-fifty. Fint nok. […] Med tirsdagens aftale må al snak om et handlingslammet og samspilsramt EU én gang for alle høre op. Europas stats- og regeringschefer har slået takten an for et stærkt, samlet og solidarisk EU i det 21. århundrede.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Udtrykket ”historisk” hænger løst i disse tider. Ikke desto mindre er der grund til også at hæfte det på den storstilede aftale om både et nyt syvårigt budget og en svimlende corona-hjælpepakke, som EU's stats- og regeringschefer tirsdag morgen blev enige om efter i alt 91 timers mødeaktivitet. […] Det er meget tilfredsstillende, at det lykkedes at blive enige, og det slår på ingen måde skår i glæden, at der undervejs var mange hårde opgør, som også statsminister Mette Frederiksen på Danmarks vegne var en del af. Naturligvis ser 27 stater forskelligt på mange ting. Naturligvis er der mange forskellige bud på en løsning. Det afgørende må være, at der til sidst blev opnået enighed om, hvordan EU-landene i fællesskab bekæmper følgerne af en pandemi, der netop kun lader sig bekæmpe i fællesskab. […] Det er godt for EU, for fællesskabet og solidariteten mellem landene, at denne aftale er faldet på plads. EU er et værdifællesskab. Man hjælper hinanden. Det holdt hårdt i Bruxelles, men netop dét endte topmødet med at afspejle.”

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ” Skelsættende aftale ruster EU godt til usikker verden. […] Op til de seneste dages svære forhandlinger om EU's nye syvårige budget og en coronahjælpefond har kommentatorer talt om, at EU stod over for sit Hamilton-øjeblik. Det øjeblik, da man beslutter at udstede unionsobligationer for et astronomisk beløb, 750 milliarder euro, til at holde liv i medlemsstaternes økonomi oven på coronakrisen. Samt det øjeblik, da EU begynder at få sine egne skatteindtægter, i første omgang i form af en plasticafgift. […] Fælles europæiske pejlemærker som demokrati, frihed, markedsøkonomi, solidaritet og omsorg for de svageste, inspireret af den kristne kulturarv, afspejles i den aftale, stats- og regeringslederne nåede til enighed om i går morges. Efter finanskrisen i 2000'erne havde Europa mest travlt med at sikre den finansielle stabilitet og knapt så meget den politiske. Det skabte nogle spændinger, som lagde fundamentet for dagens politiske polarisering. Denne gang ser det ud til, at EU har grebet chancen for at bringe kontinentet bedre gennem en krise. Måske ikke helt et Hamilton-øjeblik, men det var der heller ikke behov for.”

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Efter en del dramatik lykkedes det tidligt i går morges EUs stats- og regeringschefer at indgå en aftale om EUs budget de næste syv år og om en genopretningsfond, der skal bidrage til at skubbe den europæiske økonomi i gang efter coronakrisen. […] Retsstatsmekanismen er kommet med i budgetaftalen, men det er uklart, hvor meget det er lykkedes Ungarns Victor Orbán at udvande mekanismen, men EU-Kommissionen har dog fået et nyt instrument at spille på i forhold til medlemslande, der ikke holder sig på dydens smalle sti. Set fra en dansk synsvinkel er det vigtigt med en aftale. Dansk økonomi er stærkt afhængig af den europæiske. Derfor kan det give mening at hjælpe andre. Den danske fordel af det indre marked overstiger langt det øgede bidrag til EU. Der er grund til at rose Mette Frederiksen. Hun har trods den oprindeligt meget kritiske holdning til budget og genopretningsfond udvist den fornødne vilje til kompromis. Det er ikke mærkeligt, at når 27 lande med vetoret skal blive enige, tager det lidt tid, og det giver bulder og brag. Men det er vigtigt og glædeligt, at det er lykkedes at lande en aftale.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”EU landede tirsdag morgen sin store genopretningsaftale. Alle stats- og regeringschefer har erklæret sig som vindere, og i Danmark har vi set en triumferende Mette Frederiksen vende hjem med en rabat, der er vokset fra en mia. kroner til 2,8 mia. I virkeligheden er der både godt og skidt i aftalen - og vejen dertil har været grim. […] For når alle topmødeaftalens begrænsninger er blevet blotlagt, alle nationalegoistiske motiver udstillet, og alle hår i suppen gransket, står det tilbage, at det europæiske fællesskab har evnet at udvise intern solidaritet gennem at sikre hårdt kriseramte medlemmer økonomisk støtte af hidtil uset omfang ved for første gang at optage fælles lån på de internationale finansmarkeder og ved at identificere nye fælles indtægtskilder med klart grønt islæt som redskab til at betale lånene tilbage, det hele kombineret med krav til støttemodtagere om at leve op til en række grønne betingelser og retsstatslige principper foruden økonomiske reformer.”

Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Natten til tirsdag nåede de europæiske stats- og regeringschefer til enighed om et nyt EU-budget og en økonomisk genopretningspakke til støtte for de lande, der har været hårdest ramt af corona. At topmødet ville trække ud, var ventet. […] I Danmark har vi ikke noget ønskværdigt alternativ til medlemskab af et stærkt EU. Men det er afgørende, at den til enhver tid siddende regering sætter fokus på, at EU's nye finanspolitiske overbygning i praksis fungerer efter hensigten. Det er ønskværdigt, at landene i EU hjælper hinanden i uforskyldte kriser - det er i alles interesse. Men det må ikke åbne en dør på klem for, at nogle lande svigter fællesskabet og forsømmer at holde orden i eget hus.”

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”EU var nærmest i lykkerus i går morges, da politikerne landede en genopretningspakke på 750 mia. euro til hårdt ramte lande i Sydeuropa. DET gode er, at den massive pakke, der vitterligt er 'historisk' stor, forhåbentlig sparker gang i det indre marked igen. Vi betaler herhjemme big time for at få lov at handle igen. Danmark har kæmpe gavn af samhandelen. Markedet må ikke gå i stykker. MEN AFTALEN gør intet ved de store problemer, som EU's borgere tørster efter at få løst, endsige ommøblerer på de allerede eksisterende store midler. […] SPAREBANDEN på fire små lande, som Danmark var en del af, var spået til at blive tromlet flade som pandekager. Det gik trods alt bedre end frygtet. HER har det været absurd at se reaktionerne på de beskedne krav om ikke at give alle milliarder i gave. 'Har I ikke modet til at sige det, I virkelig føler, nemlig at I ikke er interesserede i EU - at I ikke er interesserede i et fællesskab,' som Palermos borgmester skingrede i går i Information ... HERFRA ER vi mest spændte på at se, hvor mange penge der rent faktisk retter op på det italienske samfund, og hvor mange mafiaen igen ender med at slubre i sig.”
Politiken, s. 1; Jyllands-Posten, s. 18; Børsen, s. 2; Information, s. 1; Kristeligt Dagblad, s. 8; Berlingske, s. 2; Ekstra Bladet, s. 24 (22.07.2020)

Institutionelle anliggender

Brexit: Russisk rolle blev ikke undersøgt
Efter måneders ventetid blev en rapport om Ruslands indflydelse på valg og folkeafstemninger i Storbritannien siden 2014 endelig offentliggjort tirsdag, skriver Jyllands-Posten og B.T. I rapporten står der blandt andet, at Storbritannien er tydeligvis et mål for Ruslands misinformationskampagner og politiske indflydelsesaktioner og bør derfor ruste sig selv til at modvirke de forsøg. Ifølge rapporten er der 'troværdige kilder', der peger på, at Rusland blandede sig i den skotske folkeafstemning om uafhængighed i 2014 og man mener også, at Rusland prøver at så splid om andre emner - blandt andet via falske konti på sociale medier. Rapportens forfattere mener ikke, at den britiske regering tog truslen fra Rusland alvorligt nok. Derfor er det et ubesvaret spørgsmål - også i rapporten - om Rusland havde en finger med i spillet, da briterne i 2016 stemte for at forlade EU i en folkeafstemning. Regeringen bør nu rette op på fejlen og sørge for at få undersøgt afstemningen i 2016 nærmere: ”Selv hvis konklusionen af en sådan undersøgelse er, at der var minimal indblanding, så vil det ikke desto mindre forsikre offentligheden om, at Storbritanniens demokratiske processer fortsat er relativt sikre,” hedder det i rapporten ifølge B.T.
Jyllands-Posten, s. 15; B.T., s. 10 (22.07.2020)

Landbrug

Danske landmænd står til at miste milliarder af støttekroner fra EU
EU's nye budget indebærer, at der skal skæres i støtten til landbruget og der ventes en ekstra stor regning til landmændene i Danmark. Ifølge Landbrug & Fødevarer, L&F, er det totale budget til landbrugsområdet beskåret med op mod 10 procent opgjort i faste priser og reelt betyder det, at dansk landbrug har udsigt til at miste mere end 10 procent af støttekronerne fra EU. ”De nye medlemslande i Østeuropa har i årevis argumenteret for, at deres landmænd bør have samme støtte pr. hektar som landmændene i Vesteuropa. Det er en fuldstændig urimelig argumentation, for landmændene i Østeuropa har næsten ikke betalt noget for deres jord, og de har i det hele taget et omkostningsniveau, som er meget lavere end i Vesteuropa,” påpeger Martin Merrild, formand for L&F. Udsigten til at miste en betydelig del af landbrugsstøtten giver anledning til dybe panderynker hos L&F's formand, da reduktionen sker, samtidig med at landmændene forventes at levere meget mere på den grønne dagsorden - klima, miljø og biodiversitet. ”Muligheden for at flytte helt op til 40 pct. af støtten udgør et fuldstændigt brud med den fælles landbrugspolitik i EU. Det er en tikkende bombe, som potentielt kan underminere mange landmænds økonomi. Man kan se lande, hvor der er politisk stemning for at reducere mest muligt i den direkte støtte, mens andre lande i stedet vil øge støtten mest muligt. Dermed bliver støtten konkurrenceforvridende,” mener Martin Merrild.
Jyllands-Posten, s. 3 (22.07.2020)

Sikkerhedspolitik

Irans koldkrigsmetoder har slået rod – også i Danmark
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Vistisen, medlem af hovedbestyrelsen (DF), fhv. næstformand for Europa-Parlamentets udenrigsudvalg. Han skriver blandt andet: ”Danske medier har siden den massive nedlukning af Danmark den 28. september 2018, hvor bl.a. Storebælts- og Øresundsbroen blev lukket ned for første gang i anledning af den mest storstilede politijagt, som vi har oplevet i dansk historie, gentagende gange kunnet fortælle om forskellige iranske aktiviteter på dansk og europæisk grund. Det er på ingen måde tilfældigt. Der har i Mellemøsten i en årrække udspillet sig en intens regional magtkamp om, hvem det skulle lykkedes at konsolidere sig i rollen som den regionale stormagt. Kampen har længe udmøntet sig i en kraftig rivalisering mellem særligt Tyrkiet, Saudi-Arabien og Iran. […] Umiddelbart før menneskejagten i Danmark blev fire personer, herunder en iransk diplomat, anholdt i Paris for at planlægge et attentat på en konference for den eksiliranske opposition (MEK), der skulle finde sted i byen. Konferencen blev i øvrigt besøgt af en række vestlige politikere, herunder medlemmer af Europa-Parlamentet og en række nationale parlamenter. Det er denne lange række af iranske terroraktiviteter i Europa, som den store politijagt den 28. september 2018 skriver sig ind i. Det er med andre ord hævet over enhver tvivl, at Iran er en terrorstat, der ud over sin årtier lange undertrykkelse af sit eget folk også er direkte ansvarlig for terror, krig, ødelæggelse og drab over det meste af verden. Danmark er dermed nu - ganske ufrivilligt - blevet en del af den frontlinje, som findes i den kolde terrorkrig, som i disse år udkæmpes på fuldt blus i Europas gader.”
Jyllands-Posten, s. 20 (22.07.2020)

Udenrigspolitik

DI: Pust nyt liv i skrinlagt aftale med USA og EU på møde
Som én af USA's tætteste allierede i Europa har den danske regering bedre adgang til Washington og Det Hvide Hus end mange andre, skriver Børsen. Onsdagens visit fra udenrigsminister Mike Pompeo er derfor en kærkommen mulighed for at sende ét bestemt budskab til amerikanerne: Handelsaftalen mellem EU og USA skal genoplives, lyder det fra underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen. ”Vi har tidligere, især under Obama, været langt fremme med at forhandle en aftale, som havde potentiale til at blive den største bilaterale handelsaftale, verden nogensinde har set,” siger han og fortsætter: “Den har ligget i dvale under Trump, men det er noget, som vi godt kunne tænke os, at man fik gang i igen. Besøget er en god lejlighed til at nærme sig hinanden igen.”
Børsen, s. 14 (22.07.2020)

Der er brug for nye spilleregler i forholdet til Kina – og det første krav er ganske enkelt
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”Man skal ikke ønske sig en handelskrig med Kina. Men det er på høje tid, at europæerne kræver, at Kina lever op til de løfter, der tidligere er givet. Kina er selv ude om den ballade, der har bredt sig i det meste af Europa, om IT-selskabet Huawei. Der er simpelthen ikke tillid til Kina, og det skyldes den kinesiske adfærd i det seneste halve års tid. Der er næppe tvivl om, at Huawei kan tilbyde noget af den bedste teknologi til fremtidens IT-netværk, og der er ingen »rygende pistol«, som beviser, at Kina har onde hensigter. Men... Dette afgørende ”men” hænger sammen med, at coronakrisen har mindet om, hvor afhængige vore samfund er af velfungerende og pålidelige IT-netværk. […] Mens vi ikke kan finde ud af at samle kræfterne i Vesten, fortsætter Kina med at styrke sine positioner: Hvis en virksomhed vil investere i Kina, kræves teknologioverførsel. Og den ambitiøse ”Made in China 2025”-plan sigter på, at kinesiske virksomheder gradvist skal kunne dominere verdensmarkedet på den forskningstunge produktion. Huawei-striden er blevet et symbol på denne grundlæggende konflikt. Huawei leverer glimrende produkter. Jeg har stor fornøjelse af det lille mobile wifi, jeg kan have i lommen. Men vi skal ikke være naive: At lade Huawei bygge de store netværk, fordi de er smarte, hurtige og billige, vil røre ved vores sikkerhed på et tidspunkt, hvor vi er ved at opdage, hvor sårbare vi er. Derfor er der brug for nye spilleregler i forholdet til Kina - hvor det første krav er ganske enkelt: Kina skal holde, hvad de har lovet.”
Berlingske, s. 23 (22.07.2020)

Økonomi

Bundlinjen: Danmark er ikke målet for EU-støtte
Politiken bringer en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: ”Danske virksomheder er ikke i målgruppen for den ny europæiske genopretningspakke på omkring 5.600 milliarder kroner. Det er forståeligt og rimeligt. Danmark er det land i EU, som efter Polen hidtil har klaret sig bedst gennem coronakrisen, så danske virksomheder skal næppe forvente nævneværdig direkte adgang til de nye europæiske hjælpepakker. Til gengæld kan danske eksportvirksomheder se frem til større salg end ellers i de lande, som er i målgruppen for genopretningspakken. Det gælder især landene i Sydeuropa, men den positive virkning vil brede sig som ringe i vandet i dansk og europæisk økonomi. […] Skal danske virksomheder få det fulde udbytte af genopretningspakken, så er det vigtigt, at den danske regering kan påvirke indholdet i en grøn retning. Det flugter med både regeringens og virksomhedernes ambitiøse klimapolitik. Men sparebanden er ikke just det bedste afsæt for indflydelse i Bruxelles. Bundlinjen er, at den europæiske genopretningspakke kan blive en stor hjælp til dansk eksport. Danmark kan byde ind med grønne løsninger, men regeringen skal hurtigst muligt få lagt sparebandens blakkede image i EU bag sig, hvis den ønsker større indflydelse på det europæiske samarbejde.”
Politiken, s. 8 (22.07.2020)

CBS-professorer: Sparebanden har ført en ødelæggende besparelsespolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Tom Kirchmaier og Niels Westergård-Nielsen, professor på Copenhagen Business School og London School of Economics og professor på Copenhagen Business School. De skriver blandt andet: ”Nu er statslederne i EU-landene endelig blevet enige om betingelser for lån og subsidier til de hårdest ramte lande. Under forhandlingerne optrådte statsministrene i Holland, Østrig, Sverige og Danmark som de fire sparsommelige statsministre. […] Det er sørgeligt, at statsministrene for disse lande ser dem selv som modstandere af den nye enighed mellem Tyskland og Frankrig. I deres kronik skrev de, "at der ikke eksisterer nye eller friske penge. Penge, der bruges, skal også tjenes og betales tilbage af skatteborgerne". Dette bygger på en almindelig misforståelse, som har ført til så mange historiske tragedier. […] Vi er alle ramt af denne krise, og det sætter alle nationale budgetter under stærkt pres. Så vi må alle have et realistisk niveau for at bruge penge. Allervigtigst er naturligvis, at de offentlige midler kun bruges der, hvor de kan gøre en reel forskel. Vi er heller ikke i tvivl om, at direkte tilskud er meget mere effektive end lån. Hele vores velfærds- og uddannelsespolitik bygger på det. Mange regeringer har også den opfattelse, når det gælder den nationale politik og bruger den keynesianske politik hjemme. De burde tillade EU at gøre det samme. Hvorfor har man ikke i de fire lande erkendt, at hjælp til de værst ramte økonomier er den bedste og måske eneste vej til at få de eksportdrevne økonomier som den danske tilbage på sporet. Alternativet er skræmmende.”
Altinget (22.07.2020)

EU går mod en finanspolitisk union
Politiken bringer et debatindlæg af Henrik Kureer, cand. Polit, lektor og lærebogsforfatter. Han skriver blandt andet: ”EU's skridt i en føderalistisk retning bekymrer en velfærdsstatstilhænger som mig. Debatten herhjemme omkring EU's store genopretningsfond til de kriseramte eurolande drejer sig umiddelbart om solidaritet - især med det hårdt ramte Italien. Og hvem kan ikke finde det sympatisk? […] Så umiddelbart kunne det se kynisk ud, at vi rige nordeuropæere ikke bakkede 100 procent op om kommissionens gigantiske hjælpepakke. […] Fælles låntagning og dermed fælles gældsætning er et markant første skridt i retning af at skabe et EU, hvor de finanspolitiske beslutninger tages i Bruxelles. At finansiere støttepakker ved hjælp af fælles låntagning er noget, man kun ser i selvstændige enhedsstater og forbundsstater som f.eks. USA. EU har hidtil undladt den form for direkte krisestøtte, når medlemslande har været ramt af alvorlig krise, dels på grund af tysk (og dansk) modstand, og dels fordi infrastrukturen omkring fælleslåntagning ikke har været på plads. Begge disse problemer er tilsyneladende løst nu. […] Det er påpeget mange gange, at EU's kriser er et godt afsæt for at udvikle unionen i en føderalistisk retning. Krisehåndteringen resulterer ofte i løsninger, der sparker unionen videre mod en føderalstat. Som svoren tilhænger af den unikke danske velfærdsmodel kan det godt bekymre mig.”
Politiken, s. 9 (22.07.2020)

EU-hjælp afblæser ikke eksportkrise
Børsen bringer en kommentar af cheføkonom Steen Bocian. Han skriver blandt andet: ”Selvom eksporten til EU udgør en faldende andel af vores samlede eksport, så er mange danske virksomheder fortsat helt afhængige af den økonomiske udvikling i EU. […] Selvom man i forhandlingerne har lagt vægt på, at pengene hurtigt skal have effekt, så skal man dog være opmærksomhed på, at finansieringen af overførslerne forudsætter, at den nye aftale ratificeres i de enkelte landes parlamenter. Den slags tager tid - og pengene kommer derfor næppe i spil før næste år. Selvom det i en EU-sammenhæng er ekstremt hurtigt - så svækker forsinkelsen den konjunkturstabiliserende mekanisme. Selv uden den nye hjælpeforanstaltning ventes solid vækst i Sydeuropa næste år. Men hjælpen vil selvsagt styrke genopretningen og kan derfor også komme dansk erhvervsliv til gavn. Det er dog værd at bemærke, at kun 4 procent af vores eksport afsættes i Spanien og Italien.”
Børsen, s. 13 (22.07.2020)

En ambitiøs EU-aftale, men ikke uden tidsler
Berlingske bringer en kommentar af Malthe Munkøe, seniorrådgiver i BusinessEurope, som blandt andet skriver: ”Da morgenen til tirsdag gryede, var det op til et målfoto at afgøre, om det netop afsluttede EU-topmøde var det længste nogensinde, eller Nice-topmødet i 2000 fortsat havde rekorden. Derimod var der ingen tvivl om betydningen af aftalen for et Europa på kanten af det største økonomiske tilbageslag siden 1930erne. I en vis forstand var det vigtigste resultat, at der var et resultat. Som EUs forhandlingsleder Charles Michel beskrev det i en følelsesladet appel i slutfasen, var spørgsmålet, om man kunne demonstrere europæisk enhed og tillid, eller snarere vise verden et svagt Europa, når det gælder. Vi nærmer os hastigt det punkt, hvor lønkompensationsordninger i mange lande udløber, hvorved millioner af europæere meget vel kan ende i arbejdsløshedskøen. Samtidig har ængstelige finansmarkeder fulgt nøje med i forhandlingerne om genopretningspakke og udsigterne til hjælp til hårdt trængte Italien og Spanien. Men som ECBs direktør, Christine Lagarde, betonede i et interview søndag aften, hvor forhandlingerne var i det mest kritiske stadie, og en vis bekymring over finansmarkedernes reaktion mandag morgen kunne spores, var det trods alt bedre at bruge mere tid for at nå en ambitiøs aftale, end at forhaste det. […] Gør man regnebrættet op nu, er der således tidsler bl.a. i form af reduktionerne i vigtige vækst- og produktivitetsunderstøttende programmer, fx Horizon som mange af de største europæiske virksomheder er optaget af som hjælp i en stadigt hårdere teknologisk og vidensbaseret konkurrence med USA og Kina, og InvestEU som understøtter private investeringer. Men vi må ikke glemme, at det samlede regnestykke også afhænger af, hvordan de enkelte lande vil vælge at bruge deres del af genopretningsmidler i Recovery and Resilience Facility.”
Berlingske, s. 27 (22.07.2020)

Lykke Friis: Ungarn og Polen er sluppet billigt
Lykke Friis, tidligere Venstre-minister og nuværende direktør for Tænketanken Europa, frygter at muligheden for at ramme et land på pengepungen, hvis det forbryder sig mod retsstatsprincipper, bliver en udvandet mekanisme, skriver Politiken. ”EU-Kommissionen mener, man nu har retsmekanismen på plads. Men Polen og Ungarn udlægger det, som om der er blevet dømt omkamp, og henviser til, at der i topmødeerklæringen bliver refereret til, at Det Europæiske Råd (EU's stats- og regeringschefer, red.) skal indover igen,” siger hun og fortsætter: ”Man kan simpelthen ikke læse i teksten, om Det Europæiske Råd skal indover i udformningen af den nye mekanisme, eller om Det Europæiske Råd skal indover i selve brugen af mekanismen.” Lykke Friis kalder det et klassisk EU-kompromis, hvor man bagefter er uenige om, hvad man egentlig blev enige om og derfor skal man følge efterspillet, der går i gang nu. ”Derfor er Polen og Ungarn sluppet billigt. Ikke alene blev retsmekanismen udvandet, fordi det kræver et kvalificeret flertal at sætte en sag i gang. Men det er også et spørgsmål om, hvordan man læser aftalen,” vurderer Lykke Friis.
Politiken, s. 7 (22.07.2020)

Sådan kom vi til den store budget pakke
Børsen bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Efter en lidt famlende start har EU-landene udvist en historisk handlekraft under coronakrisen med hidtil uhørte tiltag. Tyskland og kansler Angela Merkel har spillet en helt afgørende lederrolle i forløbet. Det gælder både den store hjælpepakke fra april og den nye budgetpakke. […] Den Europæiske Centralbank kom med en lille pakke på sit møde i begyndelsen af marts, der blev fulgt til dørs med et spark fra den nye formand, Christine Lagarde, om, at det ikke var ECBs opgave at holde statsrenter nede gennem køb af obligationer. Allerede på det tidspunkt var der en pil rettet mod Italien. Rom gik amok og udsendte skarpe pressemeddelelser om manglende europæisk solidaritet. […] I maj kom så det fransk-tyske forslag om en genopretningsfond på 500 milliarder euro. Dermed var selve fonden reelt en done deal, og de sparsommelige smålande i Nordeuropa har været i defensiven lige siden. Det oprindelige forslag lagde vægt på, at fonden skulle ”styrke modstandskraften, konvergensen og konkurrenceevnen i de europæiske økonomier og forøge investeringer i særligt digital og grøn omstilling samt styrke forskning og innovation”. Det er et betydeligt mere visionært formål, end hvad der er kommet i den endelige udformning. Forslaget lagde sig tæt op af den genopretningspakke på 50 milliarder euro, som den tyske regering fremlagde for at fremtidssikre tysk økonomi.”
Børsen, s. 9 (22.07.2020)

Tysk tænker: Jeg havde forstået Nordens socialdemokratier, hvis deres modstand handlede om politik
Information bringer et telefoninterview med den tyske politiske tænker Ulrike Guérot, der er grundlægger og direktør for det europæiske demokratilaboratorie i Berlin og en af Europas mest markante stemme i debatter om EU's udvikling og fremtid. Ulrike Guérot er lettet over, at der trods alt kom et resultat, som alle kunne gå med til, men hun kalder det beskæmmende, at forhandlingerne kun handlede om at ”bøje nationale interesser imod hinanden”. ”Al den energi, der blev lagt i forhandlingerne, handlede om at bøje de nationale interesser imod hinanden - ikke om at formulere eller om at gennemføre store projekter til det fælles bedste eller for næste generation af europæere. Politiske visioner og politisk fantasi så vi ikke meget af. Jeg tror, at den egentlige historiske betydning kan ligge i, at det lykkedes for gruppen af mindre lande i den såkaldte sparebande - altså Danmark, Sverige, Østrig og Holland - at udmanøvrere en større gruppe af både større og mindre lande,” siger hun. Hun mener, at det er til skade for Europas fælles bedste. ”Den samarbejdsdynamik, som denne aftale kan indvarsle, ser jeg ikke som løfterig. Jeg savnede den solidaritetsånd, som vi så tilbage i marts med opbakning til at udvide EU's solidaritetsfond til også at omfatte folkesundhedskatastrofer som coronapandemien,” siger hun og fortsætter: ”Jeg ville have kunnet forstå de nordiske socialdemokraters modstand imod den foreslåede budget- og genopretningsramme, hvis den havde været drevet af et ønske om at bruge midlerne på andre, klogere og mere progressive måder, og ikke bare af et ønske om at begrænse de nationale udgifter.”
Information, s. 8-9 (22.07.2020)

Var det godt nok, Mette Frederiksen?
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Simon Ø. Simonsen, politiker (V). Han skriver blandt andet: ”Det var en dyster melding fra Bruxelles tirsdag morgen, hvor det nu står klart, at vi skal i gang med at yde bistandshjælp til hele Sydeuropa. I forvejen betaler Danmark 20 milliarder kroner til EU og får godt halvdelen retur, hvoraf to tredjedele går til landbrugsstøtte. Den nye aftale betyder, at Danmarks nettobidrag stiger med 4,5 milliarder kroner. En voldsom stigning for et lille land, der også er ramt alvorligt af covid-19 ligesom de sydeuropæiske lande. […] Mette Frederiksen (S) ”glemte” i forhandlingerne at få gjort op med det dyre rejsecirkus mellem Strasbourg og Bruxelles, ligesom man kunne have benyttet den tilspidsede coronasituation til at skrue ned for EU-tilskud til for eksempel våbenindustrien.”
Kristeligt Dagblad, s. 8 (22.07.2020)