Onsdag den 23. august

EU i dagens aviser

23. august 2017

Dagens EU-tophistorier

Handel: Brexit – Dunkirk i ny opsætning?
Flere aviser kigger i dag på vækstmulighederne i Europa, og konsekvenserne af Brexit. I Berlingske kan man læse et debatindlæg af den tidligere ambassadør, Claus Grube, som spørger om Brexit er Dunkirk i ny opsætning, med henvisning til slaget under Anden Verdenskrig, som Winston Churchill kaldte ”Their finest hour”. Medlemskabet af EU udløber 29. mats 2019, og det er blandt andet eksporten til EU man er nervøs for. I Børsen kan man blandt andet læse, at der er uenighed mellem Storbritannien og EU om, hvorvidt varer der på nuværende tidspunkt er godkendt til salg, også vil fastholde den godkendelse efter Brexit, og dermed øge omkostningerne for briterne. Børsen nævner desuden risikoen for at eksporten fra Danmark til Storbritannien vil blive dyrere. At opgaven er stor, det fremgår af Bjarke Møllers indlæg til Jyllands-Posten. Han er direktør for Tænketanken Europa, og kalder det et diplomatisk mareridt, med 759 traktater der skal genforhandles med 168 lande. På Altinget er man dog mere optimistisk, der kalder man Brexit den bedste tænkelige reklame for EU, da den har blotlagt hvad et europæisk regelbundet samarbejde reelt betyder, og man kan desuden læse at Danmark oplever en stigende opbakning til EU.
Kilder: Berlingske, s. 28-29; Altinget; Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 4, 20.

Retlige anliggender: Det betyder en ny ferielov for dig
Flere aviser kigger i dag på ferielovsudvalgets forslag til ny ferielov. Ifølge Politiken, så er arbejdsmarkedets parter blevet enige, og forslaget skal forlægges Folketinget. Forslaget betyder blandt andet at nyuddannede ikke skal vente flere måneder på deres første feriepenge. ”Det er lykkedes arbejdsmarkedets parter at nå til enighed om en ny ferieordning, der både er til gavn for lønmodtagere og arbejdsgivere, og som samtidig lever op til Danmarks internationale forpligtelser i forhold til EU-retten. Det er et resultat, der fortjener stor anerkendelse og respekt”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). På Altinget kan man læse, at problemet hidtil har været, at en nyuddannet kan risikere at skulle vente helt op til 16 måneder, før der udbetales feriepenge. Som det ligeledes fremgår af Altinget, så blev ferielovsudvalget nedsat, efter EU kritiserede Danmarks ferieregler.
Kilder: Politiken, s. 11; Altinget.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Bosse: Europæisk forsvarssamarbejde styrker både suverænitet og sikkerhed
På Altinget kan man i dag læse flere artikler om det europæiske forsvarssamarbejde, og i et debatindlæg af Stine Bosse, formanden for Europabevægelsen, kan man læse hende stille spørgsmål ved, hvordan der bedst sikres for pengene. Hun stiller sig blandet andet undrende overfor Danmarks megen aktivitet i krige udenfor Europa, og dog stadig ikke er at finde i den såkaldte nordiske kampgruppe, som ellers består af alle vores naboer. Hun støttes i et andet debatindlæg af Christine Nissen, Ph.d. studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som påpeger at verdensbilledet med et Nato støttet af USA, ikke længere holder. Søren Søndergaard fra Enhedslisten stemmer i med et debatindlæg, hvor han påpeger at opbygningen af et fælles militær længe har været en uadskillelig del af EU, og han nævner at EU-traktaten faktisk går så langt, som til at pålægge hvert enkelt land at forbedre deres militære kapacitet.
Kilde: Altinget.

Retlige anliggender: Nej, Google og Facebook skal ikke tjene penge på 13-åriges privatliv
I Berlingske i dag, kan man læse en debatindlæg, om det danske justitsministerium som går i rette med store virksomheders ret til at indsamle data fra borgere. En ny Databeskyttelseslov, skal fastsætte, hvornår man kan indsamle data om unge mennesker på nettet, med henblik på at tjene penge. EU's Databeskyttelseslov siger 16 år som nedre grænse, men det danske Udenrigsministerium foreslår 13 år, og det sætter fokus på hvor lidt fokus cyber-beskyttelse har i Danmark, mener forfatteren Mie Oehlenschläger. Men Udenrigsministeriet begrunder deres forslag med ” børn i Danmark er i høj grad medievante. Adgang til information via søgemaskiner og deltagelse i online aktiviteter har stor samfundsmæssig og social betydning for børn og unge (... ) En høj aldersgrænse for, hvornår et barn gyldigt kan give samtykke til behandling af personoplysninger kan føre til, at børn og unge udelukkes fra informationssamfundstjenester, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke vil give samtykke til behandling af personoplysninger”.
Kilde: Berlingske, s. 28-29.

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Vi skylder borgere og samfund at være digitale
I dagens udgave af Berlingske, kan man læse et debatindlæg af Martin Glesner, CEO, Apoteka, hvor der efterlyses mere fokus på digitale tilbud. Ifølge indlægget, så er Danmark dog godt med, set i forhold til europæiske forhold, da Danmarks avancerede brug af digitale offentlige tjenester, har bidraget til at vi ligger på førstepladsen på EU's nye digitale indeks blandt de 28 medlemslande. En placering som Danmark har holdt både i 2015 og 2016.
Kilde: Berlingske, s. 14.

Arbejdsmarkedspolitik: EU-beslutning om Monsanto-Bayer-fusion udskudt
Den tyske kemikoncern Bayers er kommet i konkurrencekommissæren, Margrethe Vestagers søgelys, for påtænkte opkøb af den amerikanske agrokemiske gigant Monsanto, skriver Information i dag. Men konklusionen, som var ventet tirsdag, bliver nu udskudt til fordel for en yderligere granskning af sagen. Handlen ville finde sted i en industri, der allerede er globalt koncentreret, som illustreret ved de seneste fusioner af Dow og Dupont samt Syngenta og ChemChina, skriver kommissæren i en pressemeddelelse.
Kilde: Information, s. 7

Finansielle anliggender: Krisens europæiske vindere og dens tabere
Information bringer i dag en større artikel, som kigger nærmere på de sidste ti år, siden den store økonomiske krise, og udpeger vindere og tabere. Ifølge økonomiprofessor ved Potsdam Universitet og forskningsdirektør ved Tysklands største tænketank, DIW, i Berlin, så er spørgsmålet om vindere og tabere en smule mere nuanceret, men overordnet klarede Tyskland sig bedst, og Grækenland dårligst. Grækenland fik nemlig nogle positive følger af krisen mener han. ” I de sidste fire-fem år før euroen, foretog Grækenland seriøse reformer for første gang siden militærdiktaturet. Arbejdsmarkedet blev dereguleret, inflationen blev inddæmmet, og landet havde en fin vækst. Det centrale problem ligger i mine øjne efter optaget i euroen, hvor der var alt for ringe incitamenter til at fortsætte reformerne”, siger han.
Kilde: Information, s. 8-9.

Migration: Diaspora er en ressource. Brug den!
I kronikken i Politiken i dag, kan man læse et debatindlæg af Steen Illeborg, generalsekretær for den europæiske ngo, Europeans Throughout The World, og tidligere direktør i EU, give sit syn på ind- og udvandring i Europa. Han mener, at fokus alt for ofte rettes mod problemerne, og i alt for ringe udstrækning på de positive muligheder som situationen også rummer. Han peger også på at mens flygtningestrømmen over Middelhavet rammer 7.000 mennesker om dagen, omkring to millioner om året, så viser tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat, at omkring 15 millioner europæere opholder sig i et andet EU land, end der hvor deres pas er udstedt.
Kilde: Politiken, s. 5-6.

Sikkerhedspolitik: Pape erkender: Ikke alle betjente får Europol på mobilen
På Altinget i går, kan man læse, at den nye Europol-app lanceres til oktober, men det danske politi får ikke denne app. Det er der ikke noget underligt i, i betragtning af det danske forbehold, men heller ikke almindelige betjente fra andre lande, som er fuldgyldige medlemmer, får appen, og det vækker forundring, for både Søren Pape Poulsen (K), statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og oppositionsleder Mette Frederiksen (S) har ellers turneret med budskab om, at den danske særaftale, modsat det fulde medlemskab, ikke giver "den enkelte betjent" adgang til den mobile politidatabase.
Kilde: Altinget.

Klima: Dansk Energi: Start med at sænke elafgiften
På Altinget i går kan man læse et debatindlæg af Stine Leth Rasmussen Afdelingschef i Dansk Energi, Hun kigger nærmere på Skatteministeriets rapport om energiafgifter og tilskud. Hun roser deres arbejde, for at have modet til at foreslå at gå helt nye veje, men klandrer dem også for ikke at gå langt nok, på områder hvor de fraskriver sig ansvar, da EU allerede har reguleret på de områder. Hun mener ministeriet bør skele mere til gældende EU regler, før nye regler føres ud i livet. Lars Gårn Hansen, professor og miljøøkonomisk vismand, støtter Stine i et debatindlæg, ligeledes på Altinget, hvor kan han påpeger, at elafgiften på elektricitet for almindelige borgere er meget højere end afgifterne på andre typer energiforbrug.
Kilde: Altinget.