Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. maj 2018Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 23. maj

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: EU sætter Zuckerberg på pinebænken
Flere medier skriver om tirsdagens høring vedrørende It-giganten Facebook. Høringen i parlamentet skal afdække, hvordan det kunne ske, at 2,7 millioner europæeres data ulovligt er blevet delt med det britiske analyseselskab Cambridge Analytica. Skandalen har ifølge Facebooks egne beregninger påvirket i alt 87 millioner brugere på verdensplan. Berlingske skriver, at Facebook har ikke haft det fulde overblik over sit ansvar, når det handlede om brugerdata, fake news, og udenlandsk indblanding i politiske valg. Sådan lød det fra Facebooks øverste chef, Mark Zuckerberg, tirsdag aften under en høring i EU-Parlamentet. Politiken fortæller, at Zuckerberg mødte Europa-Parlamentet i en hård duel, og han tog imod slagene, men gav ingen nye løfter. Mark Zuckerbergs ansigt er sådan et, der kunne være hugget i sten. Sådan et ansigt, der er helt stille, og hvor øjenlågene kun bevæger sig, fordi det er nødvendigt. Mødet med Europa-Parlamentets gruppeformænd fik ikke mere liv i det ansigt, og selv når der blev skudt med skarpt, var han uden udtryk. Som da den liberale Guy Verhofstadt trak blank: ”Nu har du sagt undskyld 15-16 gange i alt. Alene i år er det blevet til 3 gange, og vi er kun i maj, så det kan bliver til mere. Men, Hr. Zuckerberg, er du overhovedet i stand til at løse de problemer, du har skabt. Eller er det som med bankerne under finanskrisen,” spurgte Guy Verhofstadt. Mark Zuckerberg fortalte, at Facebook værdsætter de samme værdier som EU, og at Europa af denne grund er yderst vigtig for virksomheden. MetroXpress skriver, at EU vil se handling. Nu skal der handles, lyder det fra formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani. ”Mr. Zuckerbergs undskyldning er ikke nok, og vi vil følge op på, hvad han lover,” siger Antonio Tajani.
Kilder: Berlingske, s. 7; Politiken, s. 6; BT, s. 2; Ekstra Bladet, s. 19; Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 5; MetroXpress, s. 7

Indre anliggender: Italien kan blive et kæmpe problem for EU
Flere medier skriver om italiensk politik og dets konsekvenser for EU. Politiken fortæller, at Giuseppe Conte er i modvind allerede uden den ventede udnævnelse af ham som ny italiensk regeringschef. ”Vi får en politisk regering ledet af en teknokrat. Han skal gennemføre et program, han ikke selv har skrevet, med et hold, som han ikke selv har valgt,” skriver chefredaktør Mario Calabresi fra landets største avis, La Repubblica. Han skal også holde balancen mellem de to nye stærke mænd i italiensk politik, og han skal slå igennem over for Angela Merkel og Emmanuel Macron i EU. Berlingske skriver, at med den ny regering kan Italiens gæld skyde i vejret over de kommende år, viser analyse fra Danske Bank. Finanssitet Bloomberg mener, at EUs problemer med Italien kan blive langt større end Brexit. ”Der er brug for reformer, hvor der bliver gjort op med et meget stift arbejdsmarked samt meget bureaukrati. Italien er en af de lande i EU, hvor det er sværest at starte og drive en virksomhed. Oven i det kommer en aldrende befolkning,” siger cheføkonom Las Olsen, Danske Bank. Ledende økonom fra Oxford Economics Nicola Nobile er enig med Danske Bank i, at den økonomiske politik tager den forkerte drejning med den ny regering. De mere tørre tal taler deres tydelige sprog om Italiens økonomi. I 2017 var Italiens offentlige gæld på 131,8 procent af landets samlede produktion i form af BNP. Det er 30 procent mere end i 2008 og den næsthøjeste gæld i EU efter Grækenland.
Kilder: Berlingske, s. 1, 14; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Kina vandt handelskrigen
Information kan fortælle, at der ikke bliver nogen handelskrig alligevel. USA og Kina meldte i weekenden ud, at de to lande var nået til enighed om at sætte handelsstriden i bero og ikke pålægge hinanden straftold. Dermed er truslen om en handelskrig, der i de sidste måneder har domineret forholdet mellem verdens to største økonomier, afværget. Tilbage står vi med det, der ligner en sejr til Kina. ”Kina har på intet tidspunkt ønsket at involvere sig i en handelskrig, og nu slipper de alligevel afsted med at afbøde konflikten uden egentlig at betale for det med politiske indrømmelser,” siger adjunkt ved Copenhagen Business School med speciale i kinesiske forhold Nis Høyrup. BT skriver, at dette har fået Frankrig til at advare om, at den nye forståelse mellem USA og Kina kan blive på Europas bekostning. Forsikringer fra Donald Trump om, at EU vil blive forskånet fra toldsatserne sammen med Mexico og Canada, er kun midlertidige, hvilket i særdeleshed Frankrig har stærke indvendinger imod.
Kilder: Information, s. 9; BT, s. 19; Børsen, s. 24, 25

Det digitale indre marked: Kun ni lande er klar til GDPR
Flere medier skriver om indførelsen af EU's nye persondataforordning (GDPR). Børsen fortæller, at det er langt fra alle EU's medlemsstater, der er klar med den nødvendige nationale lovgivning, når det kommer til EU's nye persondataforordning, GDPR, som træder i kraft på fredag, den 25. maj. Blandt de lande, der har lovgivningen på plads er Danmark, Østrig, Tyskland, Frankrig, Kroatien, Holland, Sverige, Slovakiet og Storbritannien. 14 EU-stater halter efter. I takt med de nye regler fra EU skal medlemsstaterne indarbejde den nye forordning i de nationale lovgivninger, men ifølge mailen halter det altså hos en række af unionens medlemsstater. EU-Kommissionen forventer dog, at yderligere seks medlemsstater vil “have den nationale lovgivning på plads inden 25. maj.” I et debatindlæg i Berlingske skriver, Statton Hammock, vice president, Global Policy & Industry Development, MarkMonitor: ”EUs nye beskyttelse af persondata gemmer på en utilsigtet negativ effekt, som gør det vanskeligere for varemærker og virksomheder at beskytte sig.”
Kilder: Børsen, s. 20-21; Berlingske, s. 13; Altinget; Jyllands-Posten, s. 19; Politiken, s. 6

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU vil skyde milliarder i startups og forskning
EU-Kommissionen vil øge investeringsprogram til ny innovation og fokuserer især på grøn energi. Børsen skriver blandt andet, at startups på tværs af Europa kan se frem til en kapitalindsprøjtning i milliardklassen fra EU. Står det til EU-Kommissionen, skal det nuværende investeringsprogram i forskning og innovation nemlig udvides fra 77 milliarder euro til 97,6 milliarder euro (cirka 727 milliarder kroner). Programmet med navnet Horizon Europe vil få en markant grøn slagside og er en del af Kommissionens budgetudspil for 2021-2027. Programmet, der er det største offentlige af sin slags nogensinde.
Kilde: Børsen, s. 24-25

Udenrigspolitik: EU fastholder gammel atomaftale med Iran
Flere medier skriver om striden mellem Iran og USA. Jyllands-Posten kan fortælle, at den nye skærpede kurs mod Iran ikke kan erstatte den eksisterende atomaftale, lyder det fra Bruxelles. Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, kritiserer blandt andet, at atomaftalen (JCPOA) ikke giver tilstrækkelig adgang til at kontrollere Irans atomprogram. Men det passer ikke, siger EU's udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini. ”Det internationale atomenergiagentur har allerede 10 gange bekræftet, at Iran lever op til sine forpligtelser, og har fået fuld adgang. JCPOA har aldrig været designet til at håndtere alle emner i forhold til Iran. Bekymringer om Irans regionale rolle, terror og manglende respekt for menneskerettigheder rejses regelmæssigt af EU. Pompeos tale har ikke forklaret, hvordan det at forlade aftalen vil gøre regionen mere sikker, eller hvordan det giver os bedre mulighed for at påvirke Irans opførsel. Der er ikke noget alternativ til JCPOA,” siger Mogherini. Informations lederskribent skriver: ”Den nye amerikanske udenrigsminister virkede anspændt og stiv i betrækket, da han mandag skulle fremlægge Trump-regeringens alternativ til atomaftalen med Iran. Tidligere CIA-chef Mike Pompeo syntes ikke at være overbevist om, at den plan, han fremlagde, vil virke efter hensigten.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10, 18; Information, s. 20

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Lobbyregister kan svække åbenhed
I et debatindlæg på Altinget, skriver Daniel Møller Jensen Politisk konsulent, Dansk Erhverv: ”Repræsentanter fra EU-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har netop indledt forhandlingerne om indførelse af et obligatorisk lobbyregister i EU. Man ønsker med forslaget at skabe større åbenhed i det europæiske system. Men det kan ende med at have den modsatte effekt. […] Det er nemlig ikke nyt med et lobbyregister, for det findes allerede. Og her er langt de fleste registreret med en række oplysninger. Dertil skal vi huske på, at kommissærernes kalendere også er tilgængelige for dig, mig og alle andre. Men alligevel skal der ifølge Kommissionen mere regulering til, og registreringen skal gøres obligatorisk. Det kan såmænd også være positivt, men det er ikke helt uden problemer.”
Kilde: Altinget

Klima: Global støtte til dansk energiudspil
Berlingske skriver, at finansielle sværvægtere er med på dansk initiativ for at accelerere den grønne omstilling. Offentlige og private kasser skal rejse 250 billioner kroner. Det er nødvendigt for at overholde målet i Paris-aftalen om at bremse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader. ”Den opgave kan landene ikke løfte alene, der skal et stærkt offentligt-privat samarbejde til,” siger Lars Chr. Lilleholt, klima- og energiminister (V). For at tage hul på denne enorme opgave samler Danmark i denne uge energiministre fra verdens 20 vigtigste økonomier - heriblandt USA, Kina, Indien, Tyskland, Canada, Brasilien og Japan - til energitopmøde i København. Sammen med G20-landene deltager repræsentanter for Verdensbanken, OECD, Den Europæiske Investeringsbank, FN's Udviklingsprogram (UNDP) og en stribe andre finansielle organisationer.
Kilde: Berlingske, s. 15

Klima: Landbruget skal ikke nedlægges
I et debatindlæg på Altinget, skriver Kristian Sloth landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace Danmark: ”Medlem af EU-Parlamentet, Jørn Dohrmann (DF), påstår i JP 18/5, at Greenpeace blot ønsker en fuldstændig afskaffelse af landbruget. Det sker som reaktion på mit debatindlæg 14/5, hvor Greenpeace opfordrer til, at EU's landbrugsstøtte i højere grad bør præmiere produktion af plantebaserede fødevarer til mennesker frem for produktion af foder til dyr. Dohrmann har vist ikke nærlæst vores debatindlæg, for vores ønske er absolut ikke at nedlægge, men at omlægge landbruget. Greenpeace har i otte EU-lande (herunder Danmark) undersøgt, hvor meget de største ammoniakforurenende landbrug får i landbrugsstøtte. I Danmark får de 63 største forurenere (2015) årligt i gennemsnit hver over en million EU-kroner i støtte. Støtten tildeles nemlig udelukkende efter, hvor meget jord modtageren ejer, uden at der skeles til, om modtagerens produktion forurener. Ikke engang i den såkaldte grønne del af støtten er der trukket så meget som en euro.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: EU giver lov til at beskatte streamingtjenester
Politiken fortæller, at med en ny EU-afgørelse i hånden lægger et flertal uden om regeringen nu massivt pres på kulturminister Mette Bock (LA) i de aktuelle medieforhandlinger. Ministeren har tidligere afvist at indføre en ny afgift på streamingtjenester i en ny medieaftale. Hun mener, at udfordringerne med Netflix og andre internationale giganter skal løses i en international sammenhæng. I sidste uge fastslog EU-Domstolen imidlertid, at det er lovligt at opkræve et bidrag fra streamingtjenester som Netflix og HBO. Og dermed er der ikke længere nogen argumenter for at vente med at tvinge nettjenesterne til at bidrage til dansk kultur, siger Socialdemokratiet.
Kilde: Politiken, s. 3

Interne anliggender: Giv de danske EU-forbehold et kritisk eftersyn
I et debatindlæg på Altinget, skriver Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitiskchef, Dansk Industri: ”Den 18. maj 2018 markerede et kvart århundrede med de danske EU-forbehold. Vi har som danskere dermed i 25 år frivilligt holdt os fra at deltage i EU's retlige, forsvarspolitiske samt økonomiske og monetæresamarbejde. Debatten skal tage udgangspunkt i fakta. Siden 1993 har verden ændret sig, og forbeholdene vedrører politikområder, som det i mellemtiden er blevet stadig mere relevant at samarbejde om i Europa. For dansk erhvervsliv er det ikke svært at få øje på generne ved, at Danmark står uden for indflydelse på disse vigtige felter. I DI hilser vi det derfor velkomment, at statsministeren og regeringen har lanceret en debat om forbeholdene og varetagelsen af Danmarks interesser i EU. Når dette debatteres, er det vigtigt at anerkende, at forbeholdene opfattes forskelligt af danskere, og af mange ses som et bolværk mod uønskede tiltag fra EU's side.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
23. maj 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark