Onsdag den 23. september

Tophistorier

EU klar med ny asylløsning – som kan vente hård medfart
Onsdag vil Kommissionen præsentere en ny asylpagt, som skal erstatte det nuværende system, skriver flere aviser. Den svenske EU-Kommissær, Ylva Johansson, vil præsentere sit bud på en ny asylpolitik for EU, og stik imod sædvane er EU-Kommissionen lykkes med at holde kortene tæt ind til kroppen, skriver Jyllands-Posten. Detaljerne, der er kommet ud om den nye pagt, er begrænsede, men kommissionsformand Ursula von der Leyen løftede lidt af sløret i en tale i sidste uge, hvor hun slog fast, at EU vil styrke beskyttelsen af de ydre grænser og sætte hårdere ind over for de menneskesmuglere, der fragter flygtninge og migranter over Middelhavet. Nyhedsbureauet Reuters løftede lidt mere af sløret tirsdag, hvor det kunne afsløre, at den nye asylpagt vil indebære en tvungen omfordeling af flygtninge, hvilket EU-Kommissionen også forsøgte i 2016, men det lykkedes ikke, da modstanden var for stor. ”Vi er først og fremmest kategorisk imod at lave en omfordeling gennem EU, hvilket der har været talt om,” sagde fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) tirsdag til Ritzau ifølge Jyllands-Posten og Politiken.

Information skriver, at ifølge Den Europæiske Revisionsret, EU's uafhængige regnskabsinstans, har der i gennemsnit siden 2008 været en halv million ikke-EU-borgere, der hvert eneste år får ordre om at forlade EU, men det er blot 38 procent af de migranter - både fra andre europæiske ikke-EU-lande og lande fra resten af verden - som rent faktisk forlader unionen. EU's migrationskommissær Ylva Johansson siger til Financial Times, at der i reformen vil være ”et stærkt fokus” på hjemsendelser af migranter, som har fået afslag på asyl. En af hovedårsagerne til, at så få sendes retur, er det dårlige samarbejde med migranternes hjemlande, hvor de simpelthen ikke vil tage imod dem, og derfor lægger kommissæren op til, at hjemlandene både skal lokkes til at tage imod deres statsborgere - eller straffes hvis de ikke vil. EU kan blandt andet stoppe med at udstede visa til folk fra de lande, der ikke vil samarbejde og tilbyde investeringsaftaler med lande, der samarbejder. ”En mere effektiv EU-tilgang til hjemsendelser vil være en sællert, som alle medlemslande indenrigspolitisk vil kunne fremhæve som en succes, for næsten alle EU-lande kæmper med det her problem,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration- og flygtningeret ved Københavns Universitet, og han fortsætter: ”Det er bare langtfra klart, hvordan en ny EU-tilgang skulle gøre en væsentlig forskel. De fleste lande vil formentlig spørge skeptisk: Er det ikke bare gammel vin på nye flasker?”

Flere aviser skriver, at Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl tirsdag var på besøg i den nye lejr på Lesbos og fra ham lyder det, at den her lejr skriger på en fælles europæisk løsning. Han håber, at EU-landene kan blive enige om et nyt system til at håndtere migrationen, sådan som kommissionsformand Ursula von der Leyen har varslet vil blive præsenteret onsdag. ”Der er kun ét toilet til 500 mennesker og tre personer, som deler vand ud. Ingen steder kan man bade, ingen steder kan man gøre rent, 250 har fået covid-19. Det er en kæmpe tikkende bombe,” siger Anders Ladekarl.

Kristeligt Dagblad bringer et interview med Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl efter besøget i den nye lejr på Lesbos. ”Jeg har besøgt den nye lejr for at gøre opmærksom på behovet for, at vi i fællesskab finder en løsning for de mennesker, som sidder fuldstændig fast her og har gjort det alt for længe. Og for at sende en appel til det møde, der bliver holdt Bruxelles i morgen, hvor man i EU skal forsøge at finde en fælles europæisk løsning, hvad Danmark ikke ligefrem bidrager allermest til,” siger han. Til spørgsmålet: ”Hvordan undgår vi flere Moria-lejre i fremtiden?” svarer han: ”De lande, som udgør Europas ydre grænse, er, som det er nu, efterladt fuldstændig til sig selv. Og for et land som Grækenland, der i forvejen er økonomisk presset, betyder det, at man bygger nogle lejre og ender med nogle løsninger, som ikke er værdige for beboerne. Det skal der laves om på, og derfor bliver vi nødt til at være solidariske i Europa. Hvis ikke vi i fællesskab finder en løsning, så vil vi blive ved med at have skampletter som Moria-lejren på europakortet.”

Berlingske bringer et debatinterview med den hollandske samfundsforsker Ruud Koopmans, der i flere bøger har undersøgt forhindringer og barrierer for den succesfulde integration af især muslimer i Europa. Han mener, at det europæiske asylsystem er skruet sammen på en måde, der inviterer til både moralske og politiske katastrofer. ”Det er netop problemet med Europas migrations- og asylpolitik. Som den er organiseret på nuværende tidspunkt kan vi ikke selv styre antallet. Nogle gange kommer der store mængder på grund af kriser i Mellemøsten. Hvis Erdogan i morgen beslutter at åbne grænserne i morgen, vil Europa blive oversvømmet af migranter. På den måde er det ude af vores kontrol. Det afhænger af eksterne begivenheder og politiske ledere uden for Europa, der afgør, hvor mange mennesker, der kommer hertil,” siger han. Han mener, at i en ustabil verden, hvor Mellemøsten regeres af skruppelløse ledere som Assad og Erdogan, kan det kun gå for langsomt med en grundlæggende gentænkning af de internationale konventioner. ”Det vil kun være muligt, hvis vi får en fundamental revision, eller endda trækker os fra Flygtningekonventionen og sætter noget andet i dens sted. Samtidig bør vi tilsvarende revidere vores nationale og europæiske asylpolitik for at gøre det muligt, at vi kan tage imod flygtninge på en måde, som for eksempel Canada gør det,” siger Ruud Koopmans og fortsætter: ”Man kan ikke have en generøs og selektiv indvandringspolitik uden at få hænderne beskidte. Man er nødt til at sige, at hvis man ikke kan lave en deal med lande som Tyrkiet og Libyen og Ægypten om at sende folk tilbage, så er man nødt til at sige, at vi har lejre som i Grækenland, hvor folk får mad og medicinsk behandling. Men de har ingen udsigt til nogensinde at få asyl i Europa.”

Kristeligt Dagblad skriver, at Danmarks nye migrationsambassadør bliver sat på en hård opgave med at overbevise både EU og mindst ét nordafrikansk land om, at modtagecentre i lokalområderne bør indgå i fremtidens asylsystem. ”Billederne fra Moria-lejren minder os på smertefuld vis om, at Europa må samle sig igen. Alle bliver nødt til at tage et ansvar,” lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen i sin årlige tale foran Europa-Parlamentet i sidste uge. Udenrigsministeriet løftede i forrige uge sløret for en ny migrationsambassadørstilling. Valget blev diplomaten Anders Tang Friborg, der skal bane vejen for et nyt asylsystem, hvor asylansøgere bliver behandlet i modtagecentre i ”nærområdet” i stedet for inden for EU's grænser. ”Vi er helt på det rene med, at det her ikke bare er en svær opgave. Det er en meget, meget, meget svær opgave. Men vi har besluttet os for, at det skal kunne lade sig gøre. Det er også derfor, vi ruster op og sætter de bedste folk på posten nu, så de kan presse det her frem,” siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S), der forklarer, at man allerede forhandler med ”en række nordafrikanske lande”. EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, har dog på forhånd blankt afvist, at de danske socialdemokraters løsning kan blive en del af EU's kommende asylpolitik. Rasmus Prehn er dog alligevel overbevist om, at der er ved at ske en udvikling. ”Vi oplever i vores møder, at der langsomt og sikkert kommer større forståelse for den danske position. Mine kolleger begynder at tale med om nogle af de samme ting,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 16-17; Information, s. 11; Berlingske, s. 17, 29; Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5 (23.09.2020)

Prioritede historier

Flertal vil tvinge regeringen til at gå efter højere klimamål i EU
Et flertal i Folketinget mener ikke, at Danmark presser nok på i EU i kampen mod klimaforandringer og nu vil de tvinge klimaminister Dan Jørgensen til at arbejde for et højere mål for EU's reduktion af drivhusgasser, end han hidtil har villet. Det skriver Jyllands-Posten og B.T. Venstre forlanger sammen med regeringens støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten, at ambitionerne hæves til mindst 65 procent. ”Hvad Danmark gør, kan godt inspirere andre. Globalt set giver det bare ikke den store CO2-reduktion. Men hvis vi kan få hele EU med på et mål, der ligger tæt på Danmarks, er det virkelig noget, der batter,” siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Med så stort et gab mellem Danmark og EU's mål svækker regeringen desuden vores erhvervsliv, der skal konkurrere med resten af Europa. Så der er både hensyn til klimaet og danske arbejdspladser i det her.” EU-landene skal til oktober forsøge at enes om det nye 2030-mål. EU-Kommissionen foreslog i sidste uge ”mindst 55 procent”, og fra Dan Jørgensen lød det, at ”det skal vi være virkelig glade for”. I sidste uge brugte EU-kommissær Margrethe Vestager udtrykket: ”Det er ikke bare bingo, altså at det højeste tal rydder pladen. Der ligger et substantielt stykke arbejde bag.” Vestager forklarede, at EU-Kommissionen er nået frem til at anbefale et mål for EU's reduktion af drivhusgasser i 2030 på ”mindst 55 procent”, fordi det ifølge EU-Kommissionens analyse er det mest realistiske. Men nu har Venstre, De Radikale, SF og Enhedslisten altså erklæret, at regeringen skal arbejde for et mål på mindst 65 procents reduktion.
Jyllands-Posten, s. 1, 6; B.T., s. 6 (23.09.2020)

Danmark skal huse udstyr for EU
Børsen og Politiken skriver, at Danmark sammen med en række andre EU-lande skal huse medicinsk udstyr, der kan bruges i krisesituationer, hvor medlemslandene står og mangler det, som det skete i foråret under den aktuelle pandemi. Det er EU-Kommissionen, som har taget initiativ til, at man skulle opbygge sådanne lagre til fremtiden og det har fået navnet ”RescEU”. Tyskland, Rumænien, Sverige, Grækenland og Ungarn skal også have lagre, fortæller EU-kommissær for krisehåndtering Janez Lenarcic ifølge Politiken. ”Med 100 procent finansiel støtte fra EU-Kommissionen er seks lande nu i gang med at opbygge fælles lagre for livreddende udstyr og andet essentielt medicinsk udstyr,” siger Lenarcic på et pressemøde i Bruxelles. Ifølge Styrelsen for Forsyningssikkerhed skal der på lageret i Danmark være handsker, kitler, åndedrætsværn, visirer og mundbind. ”Vi er meget tilfredse med den tillid, som EU-Kommissionen har udvist os med tildelingen af EU-lageret,” siger Lisbet Zilmer-Johns, fungerende direktør for styrelsen, i en pressemeddelelse. Det bliver EU-Kommissionen, som skal koordinere fordelingen af udstyr fra lagrene.
Børsen, s. 20; Politiken, s. 2 (23.09.2020)

Kina vil være CO2-neutral inden 2060
Flere aviser skriver, at Kinas præsident, Xi Jinping, sætter nyt, ambitiøst klimamål. Kina - verdens største udleder af klimaskadelig CO2 - vil være CO2-neutral inden 2060, siger Xi Jinping i en tale til FN's Generalforsamling mandag og han opfordrer samtidig alle lande til at jagte en “grøn genopretning af verdensøkonomien” efter coronakrisen. ”Menneskeheden kan ikke længere tillade sig at ignorere de gentagne advarsler fra naturen og fortsætte ned ad den eksisterende vej med at udvinde ressourcer uden at investere i naturbevarelse, at søge udvikling på bekostning af beskyttelse, at udnytte ressourcer uden at bevare. Vores mål er at toppe CO2-udledningen før 2030 og at opnå CO2-neutralitet før 2060,” lyder det fra Xi Jinping ifølge Politiken. Tre klimaeksperter mener, at det både er positivt og realistisk. ”Det er en overraskende og ny melding fra Kina, at de vil være neutrale før 2060. Det er også en meget vigtig melding. Kina har historisk set arbejdet med klima på en anden måde end i Vesten. Her i Europa rækker vi ud efter stjernerne, sigter højt og gør, hvad vi kan, for at nå derhen. I Kina har man tradition for at sætte lavere mål, og så overimplementerer man på det. Den historik betrygger mig i, at de mener det seriøst,” siger Jarl Krausing, international chef i tænketanken Concito. Chefen for FN's Klimasekretariat, Patricia Espinosa, glæder sig på Twitter over nyheden, som hun kalder 'fantastisk'. ”Et stort skridt mod at begrænse udledningen og et væsentligt skridt frem i det internationale samarbejde inden for klimahandling,” skriver hun ifølge Ekstra Bladet. Ifølge Reuters arbejdes der i øjeblikket på en ny femårsplan i Kina og det er den, som vil afgøre, hvor ambitiøs klimatiltagene vil være på kort sigt.
Politiken, s. 5; Børsen, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 17 (23.09.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Farlig for dansk løn
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Rune Olsen, Kastrup, som skriver: ”Ifølge en artikel i B.T. (18.9.) holdt Ursula von der Leyen en tale for EU, og i den forbindelse fremlagde hun et forslag om mindsteløn i EU. Forslaget er en meget stor trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel, for mindstelønninger bliver presset kraftigt ned. Det vil være en katastrofe for dansk velfærd, hvis mindstelønningerne bliver presset ned i stedet for op. Det værste er, at når der bliver stillet et sådant forslag i EU, kan det nok ikke stoppes for et land som Danmark. Det skyldes, at det ikke går for godt med mindstelønninger i andre EU-lande.”
Ekstra Bladet, s. 15 (23.09.2020)

Det digitale indre marked

Cecilia Bonefeld-Dahl: Ny EU-dom om datadeling er en trussel mod Europas genopretning
Altinget bringer et debatindlæg af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope. Hun skriver blandt andet: ”I Europa har vi nogle af de skrappeste persondatabeskyttelses-love i verden. GDPR trådte i kraft for to år siden, og har siden ageret model for mange andre lande i deres bestræbelser på at holde befolkningens data fri af misbrug. Der er også regler, der beskytter data, når først de har forladt Europas grænser. Imidlertid leverede EU-Domstolen den 16. juli en opsigtsvækkende afgørelse. Den gode nyhed var, at dommen sagde, at den primære lovlige måde at dele data - såkaldte standard contractual clauses (SCC'er) forblev gyldige. Desværre var der lidt af en bombe begravet nede i begrundelsen for dommen. Af den følger nemlig, at det fremover er op til virksomhederne selv at vurdere databeskyttelseslovene i andre lande! Og ovenikøbet blev dataoverførsel til USA kraftigt betvivlet. […] Det er helt afgørende, at Det Europæiske Data Beskyttelsesråd nu sætter sig ned med EU-Kommissionen for at udarbejde en klar og ensartet guide og et nyt sæt SCC, som tager hårdere greb i anvendelse. Den nuværende situation, hvor myndighederne i forskellige lande kommer med hver deres fortolkning, er skadelig både for Det Indre Marked og for singlemarkedet. […] Vi har brug for omgående klarhed og et fælles fodslag fra alle Europas databeskyttelsesmyndigheder, og vi er klar til at tage vores medlemmer med ved bordet hurtigst muligt. På den lange bane støtter vi fuldt og helt dialogen mellem EU og USA i bestræbelserne på at finde en langtidsholdbar fælles tilgang til privatlivs-regler og rammerne om dem.”
Altinget (23.09.2020)

Finansielle anliggender

20 år efter danskernes nej til euroen: Et glædeligt jubilæum
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”For 20 år siden stod danskerne op imod et betydeligt pres fra både politikere, store banker, erhvervslivet og fagbevægelsens top. Danskerne stemte nemlig nej til at deltage i euroen på trods af trusler om arbejdsløshed og økonomiske katastrofer. […] Hvor der mest af alt er skuldertræk på EU-scenen over det danske forbehold, så har de danske politikere løbende haft travlt med at holde Danmark så tæt på EU-kernen som muligt. Derfor blev Danmark også tilsluttet finanspagten, der i 2011 indførte snævre krav til den økonomisk politik. I Danmark førte det til den omstridte budgetlov. Men på grund af euroforbeholdet så kan Danmark træde ud igen, hvis bare et flertal i Folketinget ønsker det. Så heldige er de ikke i eurozonen, hvor de er forpligtede til at deltage. Her ved 20-års jubilæet for folkeafstemningen kan vi altså konstatere, at befolkningen er mere end kompetent til at træffe beslutninger om landets fremtid. De økonomiske skræmmekampagner blev gjort til skamme, til gengæld fik vi fastholdt en betydelig selvbestemmelse - en selvbestemmelse, som mange eurozoneborgere i øvrigt har misundt os gennem tiden.”
Jyllands-Posten, s. 20 (23.09.2020)

Grundlæggende rettigheder

Demokrati under pres i EU: De, der bryder reglerne, skal rammes på pengepungen
Berlingske bringer en kommentar af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V). Han skriver blandt andet: ”Midt i alle de store udfordringer, EU står over for, er der én, som ikke må skubbes i baggrunden: Det er sikringen af de grundlæggende principper om demokrati og frihed. Det er selve kernen i den europæiske integration. Men det glider let i baggrunden, når håndgribelige udfordringer med klima, covid-19, Brexit, økonomi osv. fylder den politiske dagsorden. Det er et område, som alt for længe har været i skred, og som gør EU sårbar over for ydre pres og udfordringer. […] Hvis tendensen til at blæse på de demokratiske principper breder sig, risikerer vi, at EU går i yderligere opløsning. Nogen vil se på en sådan udvikling med glæde. Andre vil føle dyb bekymring for fremtiden for små, frie og demokratiske lande. Vi savner stærke og anvendelige instrumenter til at gøre op med dem, der bryder reglerne. I forbindelse med udvidelsen af EU forsømte man at udstyre værktøjskassen med sådanne instrumenter. Muligheden er der nu, hvor der er brug for ekstra solidaritet i forbindelse med etablering af støtte til håndtering af coronakrisen.”
Berlingske, s. 27 (23.09.2020)

Institutionelle anliggender

179 sælgere på mørkt internet anholdt
Fra EU's politiagentur, Europol, lyder det, at ved en global politiaktion mod det såkaldte mørke internet er der blevet anholdt 179 sælgere af illegale varer og beslaglagt over 40 mio. kroner, 500 kg narkotika og en del våben. Europol siger, at operationen markerer, at det mørke internets ”guldalder” er forbi. Den omfattende aktion ved navn Disruptor var ledet af Tysklands føderale politi, men der deltog politifolk og jurister fra både Østrig, Storbritannien, Tyskland, Holland, Sverige og USA.
Jyllands-Posten, s. 10 (23.09.2020)

Interne anliggender

Mens vi venter på anmeldelsen fra Bagmandspolitiet
Information bringer en bogkritik af analytiker Lars Trier Mogensen, som blandt andet skriver: ”Sagen om systematisk misbrug af EU-midler er blevet Dansk Folkepartis forbandelse. Ny bog ”Kong Kristian” udstiller, hvordan nedturen for partiformand Kristian Thulesen Dahl begyndte med netop afsløringen af de lyssky penge, som også snart kan bringe kronprins Messerschmidt til fald. Kristian Thulesen Dahl havde fuldt kendskab til det organiserede svig med EU-penge, som flere topfolk i Dansk Folkeparti fiflede med gennem flere år. Partiformanden deltog tilmed aktivt i forsøg på at tilsløre uregelmæssigheder for et større millionbeløb. Sådan lyder den alvorligste anklage - fremført af anonyme kilder - i en ny journalistisk bog om Danmarks engang magtfulde parti med titlen Kong Kristian - mennesket, magten og faldet. […] Antisvindelenheden Olaf har for længst konkluderet, at Dansk Folkeparti har brugt penge på ”ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter”, og nu er det op til Bagmandspolitiet, også kendt som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), eventuelt at rejse sigtelser. Hvis det sker, ja, vil hele Dansk Folkeparti blive trukket med ned i sumpen.”
Information, s. 6-7 (23.09.2020)

Salvini falmer
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Italiens Matteo Salvini virkede ustoppelig. Drevet frem på et letantændeligt brændstof af vrede og foragt - oftest rettet mod indvandrere og EU - surfede lederen af det højrenationale parti Lega på toppen af en europæisk højrepopulistisk bølge. Men nu er motoren brændt sammen. Salvinis stime af sejre blev for alvor brudt, da der søndag og mandag var valg i syv af Italiens 20 regioner. […] Han fejlede i den første store politiske test i Italien efter coronakrisens indtog. Toscana forblev rød. Det samme gjorde Campania og Puglia, som prognoser ellers så ud til at ville skifte til Lega. […] Salvinis skæbne kan ses som et potentielt ilde varsel for højrepopulister på tværs af kontinentet, som ønsker at udfordre den siddende magt i deres lande. De kan nu se, at de ikke automatisk kan satse på, at vælgere i vrede og bitterhed over coronakrisen automatisk vil søge i deres retning. For i Italien lader vælgerne til lige nu at have mistet deres appetit på den polariserende dem-mod-os-retorik, som Salvini er eksponent for. I stedet lader de til langt hen ad vejen at søge mod de velprøvede politiske kræfter, der har siddet med ansvaret under krisen, og i langt højere grad har forsøgt at samle nationen.”
Information, s. 2 (23.09.2020)

Klima

Aflys byggeriet af gasledningen til Polen
Information bringer en kommentar af Jacob Sørensen, aktivist i Miljøbevægelsen NOAH, Jens Peter Madsen, fortæller og foredragsholder, Jesper Bisgaard Sanden, dyrlæge, Marie Hagensen, aktivist i Baltic Pipe Nej Tak og Stine Krøijer, lektor ved Københavns Universitet og forperson i Mellemfolkeligt Samvirke. De skriver blandt andet: ”Europa-Kommissionen har de seneste år udvalgt en række gasprojekter til at opnå støtte fra EU. De har været til afstemning i Europa-Parlamentet, hvor de i det store hele er gået glat igennem. Samlet set fører disse gasprojekter dog til brud på Parisaftalen, fordi de har lang levetid og vil medføre udledning af klimagasser, lang tid efter at verden skal være klimaneutral. Nord Stream 2 er ikke på listen, men det er Baltic Pipe. Dette projekt er planlagt til at føre gas fra Nordsøen til Polen tværs gennem Danmark. På trods af at alle lande i EU på nær Polen støtter op om, at EU skal være klimaneutral i 2050, har Baltic Pipe fået hele to milliarder kroner i ryggen fra EU. […] Gas er en af de største barrierer for at opnå et klimaneutralt samfund inden 2050, hvilket er det absolutte minimumskrav i Parisaftalen. Ingen af Europa-Kommissionens scenarier for udledning af klimagasser understøtter, at kapaciteten af de gasrør, som findes i dag, på nogen måde kan være udnyttet, hvis vi blot skal nå 80 procents reduktion i 2050. […] Overalt i Europa ser nye gasprojekter dagens lys. De trækker EU i den modsatte retning, end hvad EU's ledere og politikere lover vælgerne. Et klimaneutralt samfund kan kun opnås ved at øge investeringerne i energieffektivisering, vindmøller, solenergi og elektrificering. Hvis pengene i stedet bliver brugt til at bygge gasinfrastruktur, bliver der færre penge til den udvikling, alle andre end gasindustrien ønsker. […] Politikere og myndigheder må revidere deres opfattelse af gas. Beslutningstagerne må indse, at gas ikke er et vidundermiddel til at reducere udledningen af klimagasser.”
Information, s. 17 (23.09.2020)

Ekspert: Danmark er del af et paradoks i kølvandet på Putins militæroperation
Trods fordømmelser og sanktioner er den russiske gaseksport til Europa vokset, siden Vladimir Putin sendte tropper ind i nabolandet Ukraine, skriver Berlingske. Arild Moe, der er seniorforsker ved det norske Fridtjof Nansens Institutt, og medforfatter til en ny bog om russisk energipolitik, mener alligevel, at Europa er mindre sårbar over for pression end tidligere. ”Faktisk vil jeg sige, at Europa er ganske godt forberedt på denne situation, siger Arild Moe og fortsætter: ”Det er jo en ny situation, hvor markedet for gas er begyndt at fungere som et reelt marked. Hvis man taler om et scenarie, hvor Rusland forsøger at presse et land ved at holde noget gas tilbage, så er vi ret godt forberedte på det.” Han vurderer, at Ruslands eksport til EU-landene formentlig vil fortsætte med at vokse, men i den samlede energiforsyning vil gassens rolle være mindre. ”Du får aldrig det hele til at passe i et regnestykke om politik. Den europæiske tilgang er en afvejning af interesser,” siger han og fortsætter: "Samtidig er virkeligheden jo, at der strengt taget ikke er behov for Nord Stream 2 lige nu. Der er ledig kapacitet i de nuværende ledninger. Men om nogle år kan der blive behov for den.”
Berlingske, s. 8 (23.09.2020)

Migration

Margrethe Auken: Regeringens asylpolitik er et bluff med ulykkelige følger
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Europa befinder sig ikke i en flygtningekrise men i en medmenneskelig krise. For reelt er risikoen ikke, at EU oversvømmes af fremmede, men at vi svigter vores værdier ved ikke at række medmennesker i nød en hjælpende hånd og så ved at tage imod dem. […] Onsdag præsenterer EU-Kommissionen et nyt europæisk asylsystem. Alt for længe har de kystnære EU-lande stået alene med byrderne på grund af manglende solidaritet fra de andre lande, heriblandt Danmark. På grund af retsforbeholdet står Danmark udenfor forhandlingerne og må bagefter søge om en såkaldt parallelaftale for at blive en del af aftalen. Men når regeringen afviser det fremlagte forslag på forhånd uden at formulere brugbare alternativer, har den medansvar for opførslen af den ny Moria-lejr og gentagelsen af den menneskelige tragedie. […] 'Skrup-af politikken' er ikke kun inhuman over for flygtninge og migranter - den skader vor egen selvrespekt og de værdier EU er bygget på. Asylpolitik er komplekst men vi skylder verdens mennesker på flugt åbent at diskutere realistiske politiske løsninger på Europas humanitære flygtningekrise. Regeringen har kort tid til at vise at dens asylpolitik er andet end et bluff.”
Altinget (23.09.2020)

Sundhed

Europa er hårdt ramt af nye udbrud af coronavirus
Denne tirsdag i september er status, at smittetrykket er hastigt stigende i så mange europæiske lande, at presset vokser på EU's stats- og regeringschefer for en koordineret indsats, skriver Jyllands-Posten. Der skulle have været topmøde i Bruxelles torsdag og fredag i denne uge, men det er nu foreløbig udskudt til den 1. og 2. oktober på grund af den voldsomme stigning i antallet af smittetilfælde. Topmødet skulle have fokuseret på: ”At vende tilbage til et fuldt fungerende indre marked så hurtigt som muligt”, ”At gøre EU's industrier mere konkurrencedygtige på verdensplan” og ”At fremskynde den digitale omstilling.” Alle elementer er knyttet til den genopretningsplan, som blev vedtaget på topmødet i juli, og hvor EU-landene i fællig har afsat 750 mia. euro. eller næsten 5.600 mia. kr. ”Aftalen er et vigtigt skridt hen mod vores nye fælles projekt for dette århundrede: Europas strategiske uafhængighed,” hedder det i invitationen fra Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd. Virkeligheden uden for Justus Lipsiusbygningen i Bruxelles er imidlertid en kraftig genopblussen i coronapandemien uden udsigt til en snarlig, effektiv vaccine.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (23.09.2020)

Lukkethed kan øge vaccineskepsis
Politiken bringer et debatindlæg af Margrete Auken, medlem af EU-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: ”Efter et halvt år med covid-19 er Europa stadig hårdt ramt og ønsket om en vaccine desperat. I juni præsenterede EU-Kommissionen sin vaccinestrategi, og siden er forhandlingerne med medicinalindustrien gået stærkt, nok også for stærkt. Der er god grund til bekymring over den forhastede, uigennemsigtige og uansvarlige måde, hvorpå covid-19 vacciner udvikles, forhandles og finansieres af EU og medlemslandenes regeringer. For nylig lukkede EU-Kommissionen sin fjerde aftale om vaccineproduktion og anmodede samtidig medlemslandene om yderligere 5,5 milliarder kroner, da fonden (med mere end 16 milliarder kroner!) er tom. Hvordan den enorme sum er brugt, ved vi ikke. Men vaccinefonden er altså ikke en uudtømmelig hæveautomat. […] Jeg har ingen grund til at betvivle hverken EU-Kommissionen, sundhedsministeren eller Lægemiddelstyrelsens professionalisme. De er givetvis kompetente og ønsker at finde en effektiv, sikker og betalbar vaccine for Danmark, men hvad skulle så stå i vejen for åbenhed om vaccineopkøbet? Dertil kommer, at åbenhed om data fra de kliniske forsøg giver forskningsverdenen mulighed for at verificere industriens forventninger til vaccinen. […] EU har brugt mere end 20 milliarder kroner på forhandlinger om at kunne skaffe vaccine, men offentligheden kender ikke kontrakterne, og der er grund til skepsis.”
Politiken, s. 7 (23.09.2020)

Udenrigspolitik

Cypern under hårdt pres for at opgive sanktioner mod Tyrkiet
Ved at koble konflikten med Tyrkiet i Middelhavet og sanktioner mod Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko har Cypern udstillet EU's handlingslammelse over for Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan, skriver Kristeligt Dagblad i en nyhedsanalyse. Når EU's stats- og regeringschefer efter planen mødes til ekstraordinært topmøde den 1. oktober - en uge senere end planlagt på grund af en coronasmittet sikkerhedsvagt - vil der blive lagt hårdt pres på Cypern for at opgive kravene om sanktioner mod Tyrkiet. Cypern har kædet to af EU's mest presserende geopolitiske udfordringer sammen og gjort sin opbakning til sanktioner mod Hviderusland afhængig af, at EU også vedtager sanktioner mod Tyrkiet og nu er det op til de europæiske stats- og regeringschefer at finde en vej ud af den diplomatiske blindgyde. Det bliver ingen nem opgave, for sanktioner mod Tyrkiet er lige præcis det, Tyskland har forsøgt at undgå i ugevis - senest ved et telefonmøde i går mellem EU-præsident Charles Michel, Angela Merkel og Recep Tayyip Erdogan, der ifølge Reuters opfordrede til dialog. ”EU's udenrigschef, Josep Borrell, har sagt, at stats- og regeringscheferne ikke har noget alternativ til at blive enige, og at sanktioner mod styret i Minsk vil blive vedtaget senest ved udenrigsministrenes næste møde den 12. oktober. Men Cypern har sat tommelskruerne på et meget ømt punkt, for samtlige statsledere med Angela Merkel i spidsen er bange for konsekvenserne af en hård linje mod Tyrkiet,” siger Henrik Larsen, professor ved center for europæisk politik på Københavns Universitet.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (23.09.2020)

Kofod er væk
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har udmøntet et nyt styrende princip i det, han for nylig lancerede som en ny værdibaseret udenrigspolitik: Handlingslammelse. I henved syv uger har han resultatløst opfordret EU til at indføre sanktioner mod regimet i Hviderusland, hvor præsident Lukasjenko svindlede sig til en valgsejr 9. august og siden har slået brutalt ned på sin befolkning. Denne avis opfordrede på denne plads for få uger siden udenrigsministeren til at træde i karakter. Men intet sker. Kofod protesterer, presser og appellerer... men venter så videre på, at alle i EU bliver enige. Det sker bare ikke. Mandag lod EU sig igen paralysere, da Cypern via politisk afpresning på et udenrigsministermøde fik blokeret for en samlet EU-front imod Europas sidste diktatur, fordi EU ikke ville danse efter cyprioternes pibe over for Tyrkiet. Og mens Kofod venter, og EU tøver, fører EU-lande som Litauen og Sverige an med en klar, modig og selvstændig profil. […] Og mens hundredtusinder af hviderussere, ikke mindst tapre, unge og ældre kvinder, således fortsætter protesterne, så venter vi stadig på Jeppe Kofod, EU og den værdibaserede udenrigspolitik.”
Politiken, s. 1 (23.09.2020)

Ungarns regering til Kofod: I bruger retsstatsprincippet som politisk våben
Altinget bringer et debatindlæg af Zoltán Kovács, talsmand for den ungarske regering. Han skriver blandt andet: ”I et debatindlæg af den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), der er offentliggjort på Altinget under overskriften "Polen og Ungarn kan underminere fundamentet under EU", beskylder Danmarks topdiplomat Ungarn og Polen for at "trampe på" demokratiske værdier. […] Mens man kunne forvente, at en sådan kontant påstand ville blive fulgt op af hård, understøttende fakta, undlader den danske udenrigsminister dette. Manglen på fakta bør imidlertid ikke overraske taget i betragtning af, at uklare bekymringer om "retsstatsprincippet" i størstedelen af det sidste årti er blevet misbrugt i EU's institutioner som politisk motiverede våben mod medlemsstater såsom Ungarn og Polen, der har vovet at vælge alternative politiske veje i de vigtigste spørgsmål, der berører vores hverdag: migration, forsvar mod coronavirus, økonomisk politik - for at nævne nogle få. […] Omkring 79 procent af vores eksport går til EU's medlemsstater, så Ungarn er afhængig af robust handel inden for det indre marked. Derfor prioriterer vi at opretholde og styrke europæiske normer og værdier - herunder retsstatsprincippet, men også store bekymringer såsom opretholdelse af grænsesikkerhed for at sikre et velfungerende Schengen-område, vende vores demografiske tilbagegang og bevare vores kulturelle identitet. Det er også en af grundene til, at vi tror så inderligt på et stærkt EU, som er baseret på stærke nationalstater. Ungarn har ingen interesse i at bringe disse ting i fare ved at underminere retsstatsprincippet, begrænse domstolenes uafhængighed eller give kritiske medier mundkurv på. Udenrigsminister Kofods argumenter ligner så mange, vi har set før - der er masser af politik, men ikke meget fakta.”
Altinget (23.09.2020)