Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. april 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 24. april

Dagens EU-tophistorier

Klima: Europæiske venstrefløjspartier lancerer ny fælles klimaplan
Hvis ikke EU-lande løfter deres klimaforpligtelser, så skal de ikke kunne modtage milliarder fra EU-kassen, lyder det i en ny klimaplan, som seks europæiske venstrefløjpartier står bag. Det skriver Information. Planen, som blandt andet Enhedslisten står bag, får ros fra Alternativet, Venstre og Socialdemokratiet. Nogle af elementerne i den nye klimaplan, som onsdag præsenteres på et pressemøde, er en ny europæisk klimalov, en investeringsplan for grøn energi, et stop for tilskud til fossile brændsler og et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler fra 2025. ”Vi står over for en katastrofe. Det, vi præsenterer, er en konkret plan for at sætte klimaet allerforrest, ikke bare i ord, men også i handling,” siger Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, der er spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet. Yderligere udtaler han: ”EU står i dag i vejen for den nødvendige grønne omstilling, når man eksempelvis sætter hensynet til den tyske bilindustri over, at man i de enkelte lande demokratisk kan beslutte at gå foran i den grønne omstilling med et forbud mod fossile biler fra 2025, som vi har foreslået herhjemme”. I den seneste tid, hvor blandt andet en europæisk flyafgift og et fælles 2050-mål om klimaneutralitet er blevet heftigt diskuteret, er EU's rolle i klimakampen i den grad kommet i fokus. Flere meningsmålinger viser, at ønsket om en mere ambitiøs klimapolitik står langt oppe på vælgernes dagsorden, når der den 26. maj skal stemmes til Europa-Parlamentet. ”Det er positivt, at Enhedslisten kommer ind i den europæiske klimakamp sammen med os andre, og at de vil kæmpe for at gøre EU til en klimaunion. Det var på tide. Men hvis vi skal lykkes med klimakampen, så skal vi ikke starte med at begrænse landes muligheder for at være med i EU. I stedet skal vi målrette de ressourcer, vi bruger i fællesskab, til at blive 100 procent klimaorienterede og sikre en retfærdig omstilling, hvor alle borgere og lande kan være med. At nogle lande bliver smidt ud af klubben, får vi ikke løst klimaproblemet af,” siger Jeppe Kofod, der er Socialdemokratiets spidskandidat. I en kronik i Information skriver Nikolaj Villumsen, Malin Björk, Younous Omarjee, Marisa Matias, Miguel Urbán og Mia Haglund, medlemmer af EU-Parlamentet og kandidater til EU-Parlamentsvalget blandt andet: ”Onsdag mødes spidskandidaterne fra de seks største europæiske venstrefløjspartier i København for at præsentere en fælles plan for, hvordan de vil bremse klimaforandringer. Det vil blandt andet kræve en europæisk klimalov. Verden står på tærsklen til en klimakatastrofe. På globalt plan er temperaturen allerede steget med over en grad. Forsætter den temperaturstigning med den nuværende hastighed, vil der inden for kort tid blive sat gang i en kædereaktion med katastrofale konsekvenser for vores klima, som efterfølgende vil være uden for menneskelig kontrol at stoppe. Klimaforandringer, som ifølge verdensbanken kan skabe op til 140 millioner nye klimaflygtninge i 2050. Mange af Europas ledere forsøger at bilde befolkningen ind, at EU er verdensførende, når det kommer til grøn omstilling. Men det er simpelthen ikke sandt. Tværtimod er EU's klimaambitioner så lave, at hvis resten af verden fulgte dem, ville vi være på vej mod en temperaturstigning alene i dette århundrede på over tre grader […] På flere områder af klimapolitikken er EU en direkte modspiller i arbejdet med at sikre den nødvendige overgang til et mere bæredygtigt samfund. EU støtter for eksempel produktion af fossile brændstoffer som kul, gas og olie med milliarder via EU-budgettet. Det skal stoppes. På grund af EU's regler om det indre marked og af hensyn til de europæiske bilproducenter forbyder EU også medlemslande at gå foran og f.eks. indføre nationale import- og salgsforbud af nye diesel- og benzinbiler. Det betyder konkret, at hvis benzin eller dieselbiler er tilladt at sælge i ét EU-land, må ingen af de øvrige lande forbyde salget af disse biler […] Derfor kræver vi en klimalov i EU. En klimalov, der skal indføres i EU-traktaten og sikre, at EU ikke længere kan tvinge medlemslandene til at sætte økonomiske hensyn og bilindustriens interesser over hensynet til planeten og vores fælles fremtid.”
Informations leder skriver blandt andet: ”Det er kommet bag på de fleste, at en 16-årig skolepiges symbolske fredagsstrejker for klimaet på få måneder har udviklet sig til en flodbølge af globale klimastrejker med deltagelse af hundrede tusinder unge. Hvem havde drømt om, at World Economic Forum, Pave Frans, Europa-Parlamentet og i går det britiske parlament ville bede Greta Thunberg komme forbi og tale om de unges syn på klimatruslen og deres krav til de voksne? Eller at titusinder af akademikere har erklæret deres opbakning og sagt: 'De unge har ret? [...] Også den tidligere chef for FN's klimasekretariat Christiana Figueres udtaler på YouTube sin støtte til ”de modige” aktivister […] ”Det, de gør, er at vække alles opmærksomhed omkring den kendsgerning, at vi vitterlig står i en nødsituation, hvad angår klimaændringer,” siger hun […] Det ironiske er, at Greta Thunberg om nogen refererer til klimasagkundskaben. Så sent som tirsdag gentog hun hos BBC sit centrale budskab: ”Lyt til videnskaben, lyt til forskerne. Jeg forsøger at sige, hvad de har sagt i årtier,” understregede hun”. I Groft Sagt i Berlingske skriver klummeskribent Anne Kirstine Cramon blandt andet: ”EU-Kommissionen har fået en ny officiel indpisker ved navn Greta Thunberg. Den 16-årige pige har efter lidt hjemlig hyggeindoktrinering forladt teenageværelset for at agere dirigent for det hysteriske klimakor i EU. Greta Thunberg skælder nu EU-toppen ud på ugentlig basis, alt imens Juncker og Co. gurgler lidt i klimavinen for samtidig at agere klakører i Thunberg-maskinen.”
Kilder: Information, s. 3, 16, 17, 20; Berlingske, s. 32

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Spaniens højrenationale står til kanonvalg
Det kan få konsekvenser ikke kun for Spanien, men for hele Europa, hvis Spaniens ny højrenationale parti, Vox, opnår afgørende indflydelse efter søndagens parlamentsvalg. Det skriver Berlingske. Det er første gang efter general Francos død, at et højreekstremt parti kan få indflydelse i Spanien. Det er blandt andet med inspiration og coaching fra Trump-rådgiver, Steve Bannon, at Vox har ramt en såret nationalfølelse lige i hjertekulen. ”Vox vil opnå overrumplende resultater, og deres succes vil sende trykbølger ud i hele Europa,” siger Steve Bannon inden søndagens valg. Lige nu står Vox til at få 11 procent af stemmerne og hvis der opstår et flertal til højre for midten, kan de komme til at fungere som støtte for en regering bestående af det konservative Partido Popular (PP) og de nyliberale Ciudadanos (Cs). Vox har endnu ikke bekendt kulør i det taktiske spil om magten i EU-samarbejdet i forlængelse af næste måneds europaparlamentsvalg. Dog forventes det, at partiet vil melde sig under fanerne i samarbejdet mellem højrenationale partier, der blandt andet omfatter Dansk Folkeparti.
Kilde: Berlingske, s. 16-17

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Med blikket rettet mod udlandet
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard blandt andet: ”Mange danske toppolitikere med Thorkil Kristensen (V) som den første har fået et job i en international organisation. Endnu flere har ønsket det, og som den næste i rækken har mange nævnt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) […] Morten Bødskov ville gerne have været EU-kommissær fra 2014, men hans kandidatur blev droppet af Helle Thorning-Schmidt, da hun frygtede, at han ikke ville blive godkendt af Europa-Parlamentet, som han havde lagt sig ud med, da Danmark havde EU-formandskabet i 2012. Det er sket flere gange, at Europa-Parlamentet har fået bremset udnævnelsen af EU-kommissærer. Selv ville Helle Thorning-Schmidt gerne have været formand for Det Europæiske Råd, som har haft en fast formand, siden Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009. Det er åbenlyst, at hun var kandidat til posten, men den gik i stedet til Donald Tusk fra Polen. Afgørende var i den forbindelse, at de østeuropæiske lande gjorde krav på at få en af de tre topposter i EU-systemet, hvor de to andre er Jean-Claude Juncker (kommissionsformand) fra Luxembourg og Federica Mogherini (EU's udenrigsminister) fra Italien […] Mange har spekuleret på, om Mette Frederiksen (S) kunne finde på at genudnævne Margrethe Vestager. Sandsynligheden for, at det sker, vil være størst, hvis Vestager kunne nå helt til tops i Kommissionen og for eksempel blive den første kvindelige kommissionsformand, som mange gerne snart ser udnævnt. Til Vestagers fordel taler desuden, at hun har været en både kompetent og populær EU- kommissær, hvilket er usædvanligt.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Klima: Svenske politikere kræver mere atomkraft – og argumenterer med klimabevidsthed
Berlingske skriver, at Sverige er godt på vej med at afvikle landets atomkraftværker, men Moderaternas partileder truer nu med at bryde ud af energiaftalen med regeringen, hvis ikke der bliver fornyet politisk opbakning til atomkraften. Argumentet er, at det er eneste mulighed for at opfylde klimamålene. ”I dag står atomkraften for 40 procent af den svenske elproduktion. Sammen med vandkraft indebærer atomkraften, at vores elsystem har betydeligt lavere klimapåvirkning end i fossildrevne lande,” skrev Ulf Kristersson, partileder, Moderaterna i en kronik i Dagens Industri. Det forventes at den svenske klimadebat bliver et vigtigt tema op til EU-valget og der er meget opmærksomhed omkring EU's initiativer til atomkraft.
Kilde: Berlingske, s. 20

Klima: Bomberne i Sri Lanka ramte landets vigtigste erhvervssektor
Jyllands-Posten skriver, at turistindustrien i Sri Lanka var på vej mod et nyt rekordår, men det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan bombeattentaterne vil påvirke på lang sigt. Den hurtigst voksende sektor i Sri Lanka er turisme og det er et kritisk element i den nationale økonomi. Cirka 5 procent af bruttonationalproduktet kommer fra turismen og det er et tilbageslag, der vil ramme bredt i hele nationen, hvis turismen bliver påvirket. Regeringen har satset på grøn turisme og eksempelvis arbejder 350 hoteller sammen med regeringen i projektet Greening Sri Lanka Hotels, som er finansieret af Europa-Kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Interne anliggender: Komiker i Kiev
Jyllands-Postens leder skriver blandt andet: ”Lad os begynde med det positive: Ukraine, Europas største land, har valgt en ny præsident, og det er åbenbart gået demokratisk og retfærdigt for sig. Volodymyr Zelenskij har vundet, han afløser Petro Porosjenko. Så langt, så godt […] Ukraine fylder arealmæssigt lige så meget som Tyskland og Storbritannien tilsammen, det ligger som en stødpude mellem EU og Rusland, og har udkæmpet en blodig konflikt med sidstnævnte. Krimhalvøen er annekteret af Moskva, som desuden har støttet løsrivelsen af landets østligste del. Det er altså ikke ligegyldigt, hvem der styrer denne tidligere sovjetrepublik. Nu bliver det Zelenskij. Lad os håbe, Ukraine kan fortsætte i den retning, det er gået de senere år, og som vælgerne indirekte har sat kryds ved: Retsstat og muligt medlemskab af EU samt NATO engang langt ude i fremtiden.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Det tyske spørgsmål
I sin leder i Kristeligt Dagblad skriver avisen blandt andet: ”Valgkampen til Europa-Parlamentet er i fuld gang. I spillet om magten på det gamle kontinent er Tyskland siden Anden Verdenskrig kommet til at stå mere og mere centralt. Men det største land i Europa har et unormalt forhold til politik, som den amerikanske kommentator Robert Kagan beskrev i Kristeligt Dagblad i går. For en regional stormagt er det unormalt ikke at tvinge sin vilje igennem oftere, ikke at fokusere mere på nationale særinteresser og ikke at tage sikkerhedspolitisk ansvar […] Det er også udtryk for den internationale tillid til Tyskland, at mange europæere og amerikanere har kaldt Angela Merkel "den frie verdens leder" efter Donald Trumps valgsejr. Men den betegnelse er samtidig forkert på en meget basal måde. For Tyskland er langt fra at kunne lede Europa. Landet har ikke kunnet gennemtvinge sin vilje i hverken euro-krisen eller Grækenland-spørgsmålet, som det for nylig lød i Weekendavisen fra Josef Joffe, udgiver af den tyske avis Die Zeit […] Ingen europæiske lande fra nord til syd er interesseret i at få et mere magtfuldt Tyskland. Men skulle der med tiden udvikles et mere geopolitisk tænkende Tyskland, behøver det ikke være noget at male et skræmmescenarie af.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Migration: Europa betaler regimer milliarder for at trække en grænse tværs over Afrika
Politiken skriver, at Den Europæiske Union betaler store summer til militser og tvivlsomme regimer i Afrika, for at holde flygtninge og migranter ude af europæernes synsfelt. Den indsats præsenteres som humanitær hjælp og de europæiske ledere forsømmer aldrig en lejlighed til at sige, at indsatsen i Afrika handler om at redde menneskeliv og at det primært er en humanitær indsats, men der har aldrig været tvivl om, hvad det dybere formål egentligt er – nemlig at holde migranter af enhver slags væk fra de europæiske kyster. Men nu er de afrikanske såkaldte partnerlande ved at være trætte af at det hele skal ske på EU's præmisser. EU-Kommissionen lovpriser samarbejdet partnerlandene, men de afrikanske lande er trætte af, at EU kun omtaler grænsebevogtning og hjemsendelse af afviste asylansøgere. En rapport fra Stiftung Wissenschaft und Politik konkluderer, at kun et partnerskab, der gavner begge sider, har udsigt til succes. Blandt andet nævnes Etiopien som et land, der har svært ved at se fordelene.
Kilde: Politiken, s. 8

Retlige anliggender: Professorer har opdaget, at dansk lov om copyright er i strid med EU-retten
Den danske lov om ophavsret er i strid med EU-retten på en lang række punkter, så mange kunstnere i dag går glip af rettighedskroner. Sådan lyder vurderingen fra juraprofessorer fra Københavns Universitet, skriver Politiken. Nu lægger kulturministeren op til eftersyn af loven. ”Det er en meget mærkelig situation, at man ikke kan stole på, hvad der står i en dansk lov. Det er paragraf efter paragraf efter paragraf, som ikke holder. Og det kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser,” siger Morten Rosenmeier, der er juraprofessor med speciale i ophavsret. Danmark skal, som medlem af EU, leve op til de regler og direktiver, som bliver besluttet af politikerne og stats- og regeringscheferne i EU. Dog har alle medlemslandene indtil nu haft en vis frihed til at fortolke de europæiske regler, så de passede det enkelte land, men den fortolkningsfrihed er nu så godt som forsvundet. EU-Domstolen har de seneste år i flere domme strammet grebet og indskrænket medlemslandenes mulighed for selv at afgøre, hvordan loven skal se ud. ”Der står en ting i den danske lov, men EU-Domstolen siger noget andet, og det er EU, der bestemmer,” fortæller Morten Rosenmeier.
Kilde: Politiken, s. 3

Det digitale indre marked: Forsker: Her er syv myter om det nye ophavsretsdirektiv
I en kronik på Altinget skriver Sebastian Schwemer Ekstern lektor, Center for Informations- og Innovationsret, Københavns Universitet blandt andet: ”Sjældent har ophavsret fået så stor opmærksomhed. Det er dejligt for en ung forsker, der beskæftiger sig med emnet […] I Tyskland demonstrerede for eksempel flere tusind borgere imod EU's nye copyrightreform og sendte regeringen ud i en mindre krise […] Det handler om (store) rettighedshavere, som mener at have for lidt forhandlingsmagt, når de aftaler licenser med (store) onlineplatforme […] Artikel 17 bidrager til det digitale indre marked. Hvis du har læst artikel 17 og er forvirret, så er du ikke alene. Artikel 17 er ikke det, som man vil kalde for tydeligt og velskrevet. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om dens usikkerhed bidrager til det digitale indre marked og vores internationale konkurrencedygtighed. Europa-Kommissionen er pålagt at udarbejde en vejledning til artikel 17. Nationale lovgivere har nu mulighed for at præcisere ordlyden ved implementering […] Efter min opfattelse er artikel 17 del af en større udvikling i EU. Tendensen til at stole på bruget af proaktive foranstaltninger (det vil sige filteralgoritmer af private aktører) findes også i andre EU-lovforslag, som ikke handler om ophavsret.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Databeskyttelsesregler må ikke være en hæmsko for vækst
I en debat i Børsen skriver Søren Pape Poulsen, justitsminister, formand (K), og Pernille Weiss, spidskandidat til Europaparlamentsvalget (K) blandt andet: ”Regeringen prioriterer databeskyttelse højt og ønsker at styrke beskyttelsen af danskernes personoplysninger. EU's databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft i maj måned sidste år, handler i al sin enkelthed netop om at beskytte os og værne om vores privatliv […] Vi skal derfor have iværksat en undersøgelse af, om implementeringen rundt om i Europa er gået mere smertefrit, så vi sikrer, at vi i Danmark ikke har en anden standard for beskyttelse af personoplysninger end vores europæiske nabolande. Hvis de andre europæiske lande har haft held med at efterleve forordningen, uden at det har medført et større administrativt pres for mindre virksomheder og foreninger, skal vi naturligvis tage ved lære heraf.”
Kilde: Børsen, s. 2

Finansielle anliggender: Kunsthandlere kastes ind i hvidvask-kamp
Børsen skriver, at når Folketinget i næste måned opdaterer hvidvaskloven med EU's femte hvidvaskdirektiv, så bliver kunsthandlere de næste til at betale for kampen mod hvidvask. Kunsthandlere påbydes at indberette hvidvaskmistanker, men branchen er i vildrede over opgaven. ”Tiderne har ændret sig voldsomt de sidste 20 år. Jeg har været i gang i 30 år, og det er nærmest usandsynligt, at vi i dag får kontantbetalinger eller oplever nogle form for mistænkelig adfærd,” siger Thorkild N.B. Nielsen, der er indehaver af Galleri NB i Viborg og formand for Dansk Galleri. ”Man har vurderet, at der har været eksempler i de brancher på hvidvaskning og i hvert fald mulighed for det. Derfor er de så også omfattet af de nye regler,” siger Rasmus Jarlov, erhvervsminister om EU's femte hvidvaskdirektiv.
Kilde: Børsen, s. 8

Klima: Chef for forskergruppe: Ingen vil have CO2-lagre i deres baghave
Altinget bringer et interview med Kenneth Bernard Karlsson, leder af energisystemanalyse fra DTU. ”Hvis det skal lykkes at leve op til Paris-aftalen og holde klodens temperaturstigning på 1,5 grader, er negative emissioner en bærende del af løsningen globalt set. Men CO2-lagring eller Carbon Capture and Storage (CCS) er stort set ikke at finde, når det kommer til landenes egne klimamålsætninger. Og en af grundene til, at det er ret ligetil,” siger Kenneth Bernard Karlsson. CCS bliver nævnt som en nødvendighed for at nå de langsigtede mål for drivhusgasser i en meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet om EU's politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Ole Christensen: Højrenationalisme vil hindre kampen mod social dumping i EU
I en debat på Altinget skriver Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet blandt andet: ”Ikke så længe efter jeg var blevet valgt til Europa-Parlamentet i 2004, hørte jeg første gang Jean Claude Juncker tale i Europa-Parlamentet. Dengang var han premierminister i Luxembourg, og jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke kendte så meget til ham på det tidspunkt […] Vi springer frem i tiden til september 2015. I mellemtiden var Juncker blevet valgt som formand for Europa-Kommissionen, og han var igen forbi Europa-Parlamentets talerstol i Strasbourg for at holde sin første tale om EU's tilstand State of the Union […] Men der er også kommet et nyt arbejdsvilkårsdirektiv, der giver arbejdstagerne langt bedre og mere gennemsigtige minimumsrettigheder i deres ansættelse, ligesom der snart oprettes et nyt europæisk arbejdsmarkedsagentur, der har til formål at styrke kampen mod social dumping gennem bedre håndhævelse og koordinering af EU-reglerne […] For nøjagtigt som i Folketinget, hvor der er uenighed partierne imellem, så er der også stor forskel på prioriteterne i Europa-Parlamentets politiske grupper.”
Kilde: Altinget

Klima: Rina Ronja Kari: EU er klimahykler
I en debat på Altinget skriver Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU blandt andet: ”Ingen kan længere være i tvivl om, at klimakrisen er en af de helt store udfordringer i vores tid. Folk går på gaden verden over […] Som Greta Thunberg sagde til Juncker, da hun besøgte Bruxelles i februar: "Ja, vi har brug for håb, men det, vi har mere brug for, er handling". Det samme kan jeg sige til EU: Tag jer sammen. Kom i gang og vis noget handling. Alt for ofte er EU-regler til skade for miljø og natur, eller også begrænser de landenes muligheder for at lave bedre regler. Ligesom EU-støtte kan være med til at skabe problemer for mere miljøvenlige alternativer. Det gælder for eksempel EU-støtte til motorveje og konventionelt landbrug. Stop støtte til kul EU's direkte støtte til produktion og forbrug af fossile brændstoffer får unionens klimapolitik til at fremstå hyklerisk […] EU vil gerne fremstå som miljøets og klimaets forkæmper. Men det er svært at tage alvorligt, når EU samtidig støtter produktionen af kul og andre fossile brændstoffer, som er nogle af de absolut værste årsager til global opvarmning […] CO2-kvoter løser det ikke EU lader også på klimaområdet økonomiske hensyn gå forud for alt. Et tydeligt eksempel er EU's marked med CO2-kvoter […] EU har spillet fallit i kampen for at beskytte klimaet, og som borgere må vi kigge andre steder hen end mod EU. Verden er større end EU- det samme er klimaproblemerne. I EU-Parlamentet vil Folkebevægelsen mod EU og jeg kæmpe for, at vi i Danmark kan lave lovgivning, der går længere end EU, og at Danmarks stemme ikke skal begrænses af EU i internationale klimaforhandlinger.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
24. april 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark