Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. februar 2021Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 24. februar

Tophistorier

I fjor blev Vesten dødsdømt. Nu er der håb om en opstandelse
I Berlingske kan man læse en analyse af avisens sikkerhedspolitiske korrespondent Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: "I fjor blev Vesten pisket til blods på den traditionsrige sikkerhedskonference, der hvert år bliver holdt i München på hotel Bayerischer Hof. Det blev Vesten ikke i år, og det var der en god grund til: coronakrisen. Den forhindrede konferencen i at finde sted andet end som et virtuelt møde, og gæsterne var begrænset til stort set en snæver samling af vestlige ledere, der bekræftede hinanden i, at Vesten har en stor fremtid foran sig - på trods af alvorlige udfordringer. I fjor var hovedtemaet kriseordet "Westlessness". [...] Stemningen undervejs i diskussioner blev på grund af temaet kørt helt ud i det næsten depressive med al den tale om, at Vesten har sin storhedstid bag sig. Så trykket var stemningen, at EU-kommissær Margrethe Vestager på et tidspunkt fra podiet udbrød. "Sig mig, er vi her for at diskutere vores egen depression? Er det en slags konference, hvor vi skal igennem en fælles mindfulness?" [...] Belært af den kollektive "depression", der udviklede sig i München under konferencen, havde man så i år fundet på et nyt tema, "På den anden side af Westlessness". Og på grund af coronakrisen var det stort set kun vestlige ledere, der talte. USAs præsident, Joe Biden, Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, Microsoft-stifteren, Bill Gates, og andre medlemmer af den vestlige klub stod op på den virtuelle talerstol og bekræftede verden i, at Vesten er tilbage, har det godt og vil fungere som en samlet enhed. Tonen var radikalt anderledes i år. Der var intet skær af opgivenhed over Vestens indflydelse. Tværtimod skulle det transatlantiske samarbejde udbygges efter fire år med præsident Donald Trump. [...] Den franske præsident, som sidste år kaldte NATO "hjernedødt", gik i offensiven for en stærk forsvarsalliance, dog med den tilføjelse, at europæerne skal være bedre til at klare sig selv og være uafhængig af USA. Men tonen var væsentligt ændret med Bidens fastholdelse af det traditionelle transatlantiske bånd, som han både under det virtuelle møde i München og i sin udenrigspolitiske tale for godt en uge siden i Washington, D.C. slog fast som en kendsgerning. Bag alt det ligger stadig et Rusland, som europæerne er optagede af, og et Kina, som USA holder øje med. Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua kommenterede München-mødet på denne måde: "Det er nødvendigt for Vesten at kigge udad og samarbejde med andre lande om de problemer, der er. Vesten kan ikke klare hele verdens problemer, uanset hvor vestlige Vesten ønsker at resten af verden bliver." Dermed var fronterne igen trukket op. Og spørgsmålet er, om den store transatlantiske forbrødring holder, når konflikterne for alvor skal løses."

I Berlingske kan man læse et debatindlæg af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der blandt andet skriver: "Meldingen fra præsident Biden var krystalklar ved den årlige "Wehrkunde"-sikkerhedskonference i weekenden: "Amerika er tilbage!" [...] Den blev modtaget med forventet glæde af de europæiske allierede - men der blev dryppet malurt i glædens bæger. Især fra de to sværvægtere Frankrig og Tyskland. Biden har haft travlt med at fylde de huller ud, der er skabt af fire år med Trump, som har kostet USA både magt og indflydelse. Op til München-mødet vendte USA tilbage til Paris-klimaaftalen. I torsdags aftalte USA med Storbritannien, Frankrig og Tyskland, at man skal gøre en samlet indsats for at genoprette atomaftalen fra 2015 med Iran, som Trump forlod. Biden gentog den amerikanske forpligtelse til at deltage i det fælles forsvar i NATO (Artikel 5), som Trump havde skabt tvivl om. Og som en særlig hilsen til værtslandet ophævede han Trumps beslutning om at trække 12.000 amerikanske tropper ud af Tyskland. [...] Men den mistillid til USA, som er opbygget gennem de foregående fire år, skinnede igennem franske og tyske kommentarer. Fru Merkel sagde, at vi må indstille os på, at amerikanske og europæiske interesser ikke altid vil stemme overens. Og præsident Macron fastslog, at europæerne ikke længere kan regne med USA på samme måde som tidligere: "Vi må bære en større del af byrden ved vores egen sikkerhed". Fru Merkels bemærkninger var en pænt indpakket advarsel om, at der ligger politisk sprængstof i sagen om Nord Stream 2 - den gasrørledning fra Rusland til Tyskland, som nærmer sig færdiggørelse. Trump-regeringen var stærkt imod og iværksatte en række sanktioner mod firmaer, der deltager i opførelsen. [...] Macrons opråb til europæerne er vigtigt, men han har ikke alle bag sig. Flere øst- og centraleuropæiske lande føler sig kun trygge ved amerikanske sikkerhedsgarantier, og flere europæiske lande har ikke lyst til at betale, hvad en øget europæisk indsats vil koste. Tyskland tøver også med at give ubetinget støtte til USAs strid med Kina. Tyskland ser Kina som en alt for vigtig handelspartner på livsvigtige områder i tysk økonomi. [...] Til sommer skal G7-landene mødes ansigt til ansigt i London, hvis ellers coronaen tillader det. USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan - og EU som bivogn. Da skal det vise sig, om den politiske vilje er til stede for at skabe samling mellem verdens demokratiske lande om en fælles linje overfor dem, der prøver at splitte os og undergrave vore demokratier."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten under overskriften "USA er tilbage, men vi skal selv sørge for en større del af vores egen tryghed" skriver udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen blandt andet: "Det historiske valg i USA er overstået. Da Joe Biden den 20. januar blev indsat, fik USA en præsident, der hverken er isolationist eller unilateralist, men internationalist. Det er et kraftigt signal til verden om, at USA er tilbage ved bordet. Tillid og tro på internationale aftaler og institutioner vil forventeligt igen blive positive værdier i udenrigs- og sikkerhedspolitikken på tværs af Atlanten. Det er godt nyt for Danmark. USA er og forbliver vores vigtigste allierede og krumtappen i den internationale regelbaserede orden. Vi skaber og deler værdier sammen. Men vi må ikke begå den fejl at tro, at alt dermed vil blive som før. Verden og USA er endegyldigt forandret. Europa vil aldrig igen kunne læne sig tilbage og overlade vores sikkerhed til USA: Vi skal løfte en større del af byrden ved at kunne forsvare os selv og vores fælles værdier og ved at bidrage til både regional og global fred og sikkerhed. [...] Verdensordenen er i opbrud. Autokratiske kræfter vinder frem mange steder i verden, også tæt på os. Vi oplever en voksende stormagtsrivalisering mellem USA, Kina og Rusland, der spidser til på flere fronter - værdipolitisk, handelsmæssigt, teknologisk og sikkerhedspolitisk. Der er ingen tvivl om, hvem Danmark stiller sig sammen med. USA. Men rivaliseringen skærper den globale værdikamp, og den involverer flere og flere aspekter af det internationale samarbejde. [...] I Europa har Rusland brugt militær magt over for sine naboer og som det første og eneste land siden Anden Verdenskrig anvendt kemiske våben. Senest har vi set blodig krig mellem Armenien og Aserbajdsjan. Det er alvorlige eksempler på, at den europæiske sikkerhedsarkitektur er udfordret. [...] Den stiller store krav til vores udenrigs- og sikkerhedspolitik som kerneallieret i Nato og til vores aktive engagement med Forsvaret hjemme og ude i verdens brændpunkter. Vi skal sikre, at Danmark får reel anerkendelse i Nato for alle vores kapaciteter og for det store ansvar, vi løfter, herunder i Arktis. Samtidig skal vi styrke vores samarbejde med dem, vi deler værdier med. At vi prioriterer vores engagement i at opretholde internationalt samarbejde og en regelbaseret multilateral orden, ikke mindst i Nato og EU. [...] Derfor har regeringen iværksat et omfattende tværministerielt sikkerhedspolitisk analysearbejde, der - sammen med en bred kreds af eksperter fra primært Danmark, Grønland og Færøerne - skal belyse den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation samt identificere de udfordringer og muligheder, det kan medføre for hele rigsfællesskabet og for Forsvaret. Vores udenrigs- og sikkerhedspolitik skal stå på klippefast grund. Regeringen er ikke i tvivl om, at vi skal investere i vores sikkerhed og prioritere vores forsvar, hvis vi ønsker at beskytte vores demokratiske værdier og måde at leve på - og fastholde den sikkerhed og tryghed, som vi hver dag nyder godt af."
Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 23, 25 (24.02.2021)

Prioriterede historier

Showdown mellem techgiganter og gamle medier: Facebook og Australien finder et kompromis
Flere af dagens aviser skriver om Facebooks australske medieblokade, der efter fem dage er afsluttet, efter den australske regering og Facebook er blevet enige om nogle ændringer til en ny lov. Sidste torsdag lukkede Facebook af for nyhedsmedier, så det blev umuligt for australske facebookbrugere at dele indhold herfra på platformen. Det skete efter en strid om en kommende medielov, der vil pålægge markedsdominerende techgiganter med monopolstilling at betale traditionelle medier kompensationsafgift for genbrug af deres indhold. [...] Facebook har forpligtet sig til at indgå aftaler i god tro med australske medievirksomheder om at betale for deres indhold," sagde Australiens finansminister, Josh Frydenberg, tirsdag til det australske nyhedsbureau, AAP. Striden mellem Facebook og regeringen i Canberra har tiltrukket sig stor global opmærksomhed, da den australske lovgivning er banebrydende, skriver Information. Andre lande påtænker lignende initiativer, blandt andet Canada, som har indledt et samarbejde med Frankrig, Australien, Tyskland og Finland om at udvikle en model, der kan sikre "fair kompensation" for Facebooks brug af medieindhold. Derudover er Europa-Parlamentet ved at forberede lovskridt, der skal sikre, at Google og Facebook afkræves betaling for at formidle andre mediers nyheder til deres brugere. I sidste uge varslede den danske kulturminister Joy Mogensen i et interview med Berlingske, at hun er indstillet på "at gå længere end EU" for at tvinge teknologigiganterne til at betale for nyhedsstof. Ifølge chefredaktør for Sydney Morning Herald, Lisa Davies, stoppede Facebook sin medieboykot i Australien, da den først og fremmest udviklede sig til "en stor pr-katastrofe". "Facebook bliver nu opfattet væsentligt mere negativt end før i Australien, og brugerne er begyndt at søge andre informationskilder," fortæller hun til det australske stats-tv, ABC.
Information, s. 8-9; Berlingske, s. 8 (24.02.2021)

Handel

Bundlinjen: Europæisk forår tegner lyst for dansk eksport
Leif Beck Fallesen, erhvervskommentar, skriver i en kommentar i Politiken blandt andet: "Nu tegner der sig et skarpere billede af dansk økonomis vej ud af coronakrisen. Den dårlige nyhed er, at det tager længere tid end ventet at vende tilbage til normale tilstande på hjemmemarkedet. [...] Den gode nyhed er, at det ser bedre ud, end de fleste havde ventet, på eksportmarkederne. Over 800.000 danske jobs er direkte eller indirekte afhængige af eksport, så det er afgørende for Danmarks vækst og beskæftigelse. [...] Den europæiske genopretningsfond har potentiale til at give et betydeligt skub til væksten i de sydeuropæiske lande. Når pengene kommer i arbejde, og hvis de bruges fornuftigt. Det vil give især dansk klimaindustri nye eksportmuligheder. Italien har været berygtet for at ikke at have styr på penge fra EU, men der er håb forude med den nye premierminister, Mario Draghi. Som centralbankdirektør i ECB reddede han euroen, men italiensk økonomi bliver en mindst lige så stor udfordring. Medicin og fødevarer udgør en stor del af den danske vareeksport. Det er produkter, som er nødvendige også i krisetider, og det har holdt efterspørgslen på et stabilt niveau. Den øvrige industri er i vid udstrækning underleverandører til industri og byggeri i udlandet. [...] Bundlinjen er, at dansk økonomi kan få et stærkt efterår. Genåbningen vil kickstarte privatforbruget, men det er eksporten, som kan overraske positivt, når regnskabet for årets vækst gøres op."
Politiken, s. 2 (24.02.2021)

Institutionelle anliggender

Der er brug for EU-muskler - ikke hykleri eller dobbeltmoral
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Før denne torsdags og fredags virtuelle topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer er verden ikke helt så munter, som man kunne ønske sig: militærkup i Burma, diktatur i Rusland og Hviderusland, diktatur i Kina, Venezuela, Cuba og andetsteds. Mellemøsten og Nordafrika forbliver ubehagelige naboer, iblandt dem et ustabilt Israel nær sit fjerde problematiske parlamentsvalg inden for to år. USA er i bedring under Joe Biden. Kan tidligere tiders transatlantiske tillid genskabes? Næppe. Demokratiet er på tilbagetog, også i Europa. Måske skulle vi dæmpe vore forsøg på at vestliggøre den øvrige klode? EU står med Polen, Ungarn og Spanien ikke ligefrem stærkt i den såkaldte værdidebat. EU kompromitterer sig selv med sin tavshed vedrørende Spaniens politiske fanger, hvis antal netop er øget fra ni til 10. De ni, alle højt ansete nationale ledere, syv af dem frit valgte politikere, afsoner op til 13 års fængsel for i fuld fredsommelighed at ville en selvstændig republik. [...] EU er optaget af ord - ofte hule ord - ikke af handling, for unionen har intet at handle med, hvilket Ruslands udenrigsminister, Lavrov, uden omsvøb meddelte EU's udenrigschef, Josep Borrell, da denne viste sig i Kreml for at protestere mod fængslingen af systemkritikeren Aleksej Navalnyj. [...] EU har ikke og kan ikke med sin nuværende tøven, intellektuelt og materielt, have en troværdig udenrigs- og sikkerhedspolitik. Stats- og regeringschefernes flertal kan begynde det nye år med at meddele illoyale, højt subventionerede lande som Polen, Ungarn og Spanien, at vil de nyde godt af kasseapparatet i Bruxelles, har de at honorere det europæiske demokrati, den europæiske retsstat og de europæiske friheder, herunder ytringsfriheden. [...] Der er brug for mere Europa. Et Europa, vel at mærke, som ikke fremturer i dobbeltmoral. Et Europa, der kender sig selv og vil sig selv."
Jyllands-Posten, s. 22 (24.02.2021)

Opsang til EU-lande
EU-Kommissionen giver seks EU-lande, herunder Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Belgien og Ungarn, ti dage til at svare på, hvorfor deres indrejseregler ser ud, som de gør. Det skriver Ekstra Bladet. Landene har modtaget et brev, hvor de bliver bedt om at forklare deres vidtgående indrejseregler under coronapandemien.
Ekstra Bladet, s. 9 (24.02.2021)

Interne anliggender

Har Matteo Salvini foretaget en (E)U-vending af de helt store?
Matteo Salvini, der står i spidsen for det italienske højrepopulistiske parti Lega, har i årevis tordnet mod EU og euroen i en sådan grad, at adjektivet "EU-skeptisk" har været klistret til ham. Nu har Salvini og partitropperne i Lega valgt at blive en del af den nye samlingsregering i Italien under premierminister Mario Draghis kommando. Det skriver Jyllands-Posten. "Det må siges at være lidt af en kovending," siger Gert Sørensen, seniorforsker ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns universitet. "Salvini repræsenterer den nationale, populistiske linje i partiet, men der er også en anden mere moderat fløj, som har fået mere at sige under coronakrisen. Den har ikke villet fraskrive sig de betydelige økonomiske muligheder, som kommer med implementeringen af den store genopretningsplan fra EU. Det har gjort, at Salvini har måttet bide i det sure æble," forklarer seniorforskeren. Salvini håber dermed, at Lega ved at indgå i regeringssamarbejdet kan få større indflydelse på, hvordan coronahjælpen fra EU skal bruges og fordeles ud i Italien, som er ramt af den største økonomiske tilbagegang siden Anden Verdenskrig. Den tidligere chef i Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, fremlagde i sidste uge sit politiske program foran det italienske parlament. Her slog han fast, at der ikke er meget plads til EU-skeptikere i hans regering. "Støtter man denne regering, deler man synspunktet om, at beslutningen om at være en del af euroen er uigenkaldelig, om fælles visioner for en mere integreret europæisk union, som bevæger sig hen imod et fælles budget, og som er i stand til at hjælpe lande i tider med recession," sagde han fra talerstolen. Efter Draghis tale gav Salvini udtryk for, at han er klar til at rette ind for at få det nye regeringssamarbejde til at fungere - i hvert fald for nuværende. "Lige nu er der en virus, der skal bekæmpes, og job, der skal reddes. Vi kan diskutere de emner, der splitter os, når pandemien engang er ovre," lød det fra Salvini.
Jyllands-Posten, s. 16 (24.02.2021)

Sikre korridorer og coronapas skal genstarte flytrafikken
Luftfarten mener, at Danmark går forrest i bestræbelserne på at udvikle et internationalt corona pas, skriver Jyllands-Posten. Den kriseramte branche opfordrer desuden til, at der etableres sikre korridorer i luften mellem lande med fælles interesser i at få flytrafikken i gang. "Et internationalt coronapas er helt afgørende for at få flyene i luften, og jo før desto bedre. Det er den afgørende nøgle til at låse op for verden, og det er vigtigt, at nogle lande går foran. Danmark bør skubbe på i EU og andre internationale sammenhænge," lyder det fra Michael Svane, direktør i både DI og Brancheforeningen Dansk Luftfart, BDL. I Billund Lufthavn forventer man, at rejserestriktionerne for alvor vil blive lettet fra maj, når en stor gruppe af danskere er vaccineret. "Et fælles europæisk coronapas er vigtigt, men hurtigtest skal også bidrage til sikkerhed for, at de rejsende ikke smitter hinanden. Derudover kan rejsekorridorer til lande med lavt smittetryk sætte gang i trafikken. F.eks. til Grækenland. Det er EU's opgave at få etableret sikre forhold så hurtigt som muligt," udtaler adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund.
Jyllands-Posten, s. 13 (24.02.2021)

Migration

Nyt asylsystem
Information bringer et debatindlæg af udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, der blandt andet skriver: "Regeringen arbejder for at skabe et mere retfærdigt asylsystem. Blandt andet ved at flytte asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge uden for EU's grænser. [...] Millioner af flygtninge har opnået beskyttelse i lande uden for EU, hvor de lever som lokalt integrerede. Måske endda i et samfund, der ligner landet, de er flygtet fra, langt mere end Danmark gør. Cirka halvdelen af de asylansøgere, som når til Danmark, har slet ikke behov for beskyttelse. Og én afvist asylansøger indkvarteret på et dansk hjem eller udrejsecenter koster cirka 300.000 kroner årligt. Det er uholdbart og udtryk for et asylsystem, der har spillet fallit. For de penge kan vi hjælpe langt flere flygtninge i nærområderne. Derfor arbejder vi for at gentænke hele asylsystemet. Så færre mennesker hopper i en gummibåd på en farefuld rejse over Middelhavet, og så EU skal bruge færre ressourcer på at sende afviste asylansøgere hjem."
Information, s. 18 (24.02.2021)

SKROT OG GODT
I et debatindlæg i Politiken skriver læser Jens Chr. Ledgaard blandt andet: "Coronaen har medført konkurser i krydstogtsbranchen. [...] Det kan undre, at hverken EU eller enkeltlande udnytter muligheden for at lave en god handel. Selv det ringeste krydstogtskib med to-fem flygtninge i hver af de mange kahytter vil være vild luksus i forhold til alle flygtningelejrene. Det kan anbringes, hvor behovet er størst, og flyttes efter behov uden at optage byområder eller ødelægge olivenlunde. EU vil gerne hjælpe flygtninge i nærområder. Her er en meget let, effektiv og ekstremt billig løsning."
Politiken, s. 6 (24.02.2021)

Retlige anliggender

Politikere forarges over langsommelighed i Messerschmidt-sag
Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, har i seks år afventet at finde ud af, om han skal stå til retligt ansvar i den såkaldte Meld/Feld-sag fra sin tid i Europa-Parlamentet. Det skriver Kristeligt Dagblad. EU's antisvindelenhed, Olaf, har konkluderet, at det euroskeptiske parti Meld og dets tilhørende fond, Feld, havde brugt EU-midler for 4,36 millioner kroner ulovligt. Siden oktober 2019 har Bagmandspolitiet undersøgt, hvor stor en del af misbruget, der vedrører Morten Messerschmidts tid som præsident for de to organisationer fra 2014 til 2015, og om han kan stilles strafferetligt til ansvar for det. Den tidligere radikale folketingspolitiker, nuværende løsgænger Jens Rohde, er utilfreds med den lange proces. "Jeg synes, det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at tingene trækker ud, som de gør," siger han. Bagmandspolitiet forklarer, at covid-19-restriktionerne har besværliggjort efterforskningen. De har bedt om svar fra Europa-Parlamentet og syv forskellige EU-lande, men mangler stadig at få svar på flere af spørgsmålene. Politiet forventer, at kunne tage stilling til sagen ved "udgangen af første halvår af 2021".
Kristeligt Dagblad, s. 11 (24.02.2021)

Sundhed

Der skal et nyt samarbejde til
I B.T.'s leder kan man blandt andet læse: "Mette Frederiksen har skrevet et usædvanligt brev. Sammen med fire andre regeringschefer fra Polen, Litauen, Spanien og Belgien har hun i tydelige vendinger udtrykt sin store utilfredshed med EUs manglende evner til at levere vacciner. Statsministeren forlanger, at EU øger produktionskapaciteten og sikrer, at medlemslandene snart får flere doser. EUs styrende rolle i forbindelse med godkendelse og indkøb af vacciner har vist sig at være en større skandale. Ursula von der Leyen ønskede som forholdsvis ny præsident for EU-Kommissionen at vise det europæiske fællesskabs store styrke. Hun satte sig fra begyndelsen i spidsen for et stort koordineret indkøb af vacciner, som siden har vist sig at være så ringe håndteret, at man risikerer det modsatte. En decideret udstilling af EUs ringe evne til hurtige beslutninger og strategiske indkøb. De forskellige producenter af vaccine har siden januar løbende beklaget, at de ikke kan levere de ønskede mængder eller bare de bestilte mængder. [...] England kunne juble over brexit, der gjorde det muligt for dem at håndtere krisen selvstændigt udenom EU. De godkendte vaccinerne før alle andre europæiske lande - heriblandt Danmark - og satte gang i vaccineprogrammet lang tid før andre. [...] Ungarn er også gået sine egne veje, skønt medlemskabet af EU. Den ungarske Victor Orban er usympatisk og udemokratisk, men han har set udogmatisk på krisen. Han har som det første land godkendt og indført den russiske vaccine Sputnik V. [...] Det er EUs handlinger - eller rettere manglende handlinger - der får de europæiske lande til at sakke agterud, når der skal vaccineres. Det bør få en række regeringschefer til at overveje, om EUs centrale styring er løsningen, når en kæmpe krise slår ned. Der er reelt behov for, at landene samarbejder, for virus kender ikke grænser, men for fremtiden skal EU ikke have den ledende rolle. [...] Når Mette Frederiksen alligevel har fat i Ursula von der Leyen, kan hun passende give hende en yderligere opsang for den kritik, som EU nu retter mod Danmark. Von der Leyen har skrevet til statsministeren og forlangt de lukkede grænseposter mod Tyskland for genåbnet. Danmark strammede grænsekontrollen i weekenden, da smitten steg i Flensborg. Ifølge EU er det upassende og forhindrer det indre marked i at fungere. Det har Danmark normalt en stor interesse i, men coronaen har ændret det meste og sat smittebekæmpelsen øverst. Derfor skal Danmark suverænt selv bestemme, hvilke grænser der skal være åbne, og hvilke der skal være lukkede."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rina Ronja Kari, forhenværende MEP, Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: "Det var endnu en stor mulighed for at vise borgerne, at EU er det, der skal til, når verden er i krise, og problemerne er grænseoverskridende. I stedet blev coronakrisen og særligt indkøb af vacciner til endnu en fiasko, hvor EU står afklædt tilbage som dem, der ikke leverede. [...] I debatten, der er fulgt i hælene på de forsinkede vacciner, er der mange udlægninger af, hvordan det gik så galt. Der bliver skudt med skarpt mod EU-Kommissionen, mod producenterne, mod Storbritannien, mod patentreglerne - ja, mod rigtig mange. Og det er svært at være præcis med et ansvar i et system som EU. [...] Vi har nu set kommissionen bruge store kræfter på, at landene skulle give første vaccine på samme tidspunkt, fordi det var et vigtigt symbol. Samtidig med at de tydeligvis købte for få af de lovede vacciner og var for langsomme til at afgive ordrerne. Vi har set medlemslandene overlade ansvaret til kommissionen i stedet for at påtage sig ansvaret selv, samtidig med at de har blokeret for at frigive patenterne, så flere kan producere vaccinerne. Og så har vi set vaccineproducenter, der har lovet alt for meget uden at kunne holde det - og måske, måske ikke, bevidst har stillet EU dårligere end f.eks. USA og Storbritannien. Jo, de bruger blandt andet tid på en grundig diskussion om, hvorvidt man må kalde vegetariske burgere for veggie-burgere, om havredrik må sælges i mælkelignende indpakning, og hvilke ord mælkeindustrien eventuelt skal have patent på at bruge om produkterne. [...] Hvorfor spilder den folkevalgte institution i EU sin tid på havredrik, når EU samtidig endnu en gang svigter på de store dagsordner og halter bagud med at sikre den vej ud af coronakrisen, som vaccinerne udgør? Må vi bede om at få et lidt større fokus på at få placeret et ansvar for de manglende vacciner - og ikke mindst lidt mere fart over leveringerne. Så vi kan komme i gang med at åbne samfundet igen."
B.T., s. 22; Jyllands-Posten, s. 24 (24.02.2021)

Mange afviser vaccinen fra Astrazeneca trods grønt lys fra EU
I en analyse i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Solveig Gram Jensen, Jørgen Ullerup og Martin Kaae blandt andet: "Selv om EU's lægemiddelagentur har sagt god for Astrazenecas vaccine, møder den massiv modstand hos borgere, sundhedspersonale og myndigheder i Tyskland, Frankrig, Italien og Bulgarien. [...] I Tyskland, Frankrig, Belgien og Sverige har myndighederne besluttet kun at give Astrazenecas vaccine til folk under en vis alder. I Danmark vil Sundhedsstyrelsen ikke bruge den til personer over 65 år med øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, da effekten på denne aldersgruppe indtil videre ikke er dokumenteret godt nok. [...] Vaccinen blev ellers godkendt af EU's lægemiddelagentur, EMA, til alle aldersgrupper den 29. januar. Udviklingen giver rynkede pander i Bruxelles, som i forvejen er under hårdt pres, fordi medlemslandene ikke kan vaccinere deres befolkninger, så hurtigt som alle gerne ville. "Det har været meget vigtigt for os fra starten at garantere sikkerheden og effektiviteten i vaccinerne. Det er lige præcis grunden til, at vi i vores strategi har insisteret så meget på EMA's vurdering," siger talsmand for EU Kommissionen Stefan De Keersmaecker. Han tilføjer: "Det er vigtigt for at sikre effektive vaccinationer, men også for at overbevise borgerne om, at vaccinationerne er gode nok. Det opnår vi ved, at EMA har gjort sit arbejde grundigt," siger han. [...] Sagen er dog, at der fra starten af vaccinekapløbet har været det ene bump efter det andet på vejen i forholdet mellem EU og Astrazeneca, der har fremstillet sin vaccine i samarbejde med Oxford Universitet. Samtidig har informationerne om testresultaterne fra starten været plaget af dårlig kommunikation og misforståelser. [...] Dertil kommer, at Astrazeneca i midten af januar til EU's store overraskelse måtte meddele, at man ikke kunne levere den forventede mængde vacciner til tiden. Desuden ser det ud til, at Astrazeneca har voldsommere bivirkninger, end de to andre vacciner."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (24.02.2021)

Verdens fattigste venter stadig på vacciner
Verdens rigeste lande blev sidste år enige om at gå sammen om at sikre vacciner til verdens fattigste lande i kølvandet på coronavirussens indtog, skriver Kristeligt Dagblad. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), EU og Frankrig lancerede i april 2020 det globale vaccineprogram Covax, der skulle sikre, at de fattigste ikke blev efterladt på perronen som under tidligere sundhedskriser. Nu knap et år senere må indbyggerne i de fleste lande i den tredje verden fortsat kigge langt efter vacciner. Ved sidste uges G7-topmøde lovede stats- og regeringscheferne for verdens rigeste lande at spæde yderligere 45 milliarder kroner til Covax. Målet er, at gøre vacciner mod covid-19 tilgængelige for risikogrupper og sundhedspersonale i verdens fattigste lande inden udgangen af 2021, men ifølge en opgørelse fra Bloomberg News, er kun 92 ud af FN's 193 medlemslande gået i gang med at vaccinere. Hvis tempoet fortsætter, vil der gå fem år, før 75 procent af verdensbefolkningen har fået de nødvendige to vaccinestik. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bebudede på Twitter i forbindelse med G7-topmødet, at leveringen af vaccinerne "snart ville begynde". "Det er rigtig fint, at G7-landene tager situationen alvorligt ved at forpligte sig til at stille økonomiske ressourcer til rådighed, men det er altafgørende, at vi meget snart ser lastbiler med vacciner rulle ind over grænserne til de lande, som har mest brug for det," lyder det fra Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (24.02.2021)

Vesten kritiseres for hamstring - Kina deler ud
I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, hans kollega i Indonesien Joko Widodo og Dubais hersker, Mohammed bin Rashid Al Maktoum, er levende reklamesøjler for Kinas nyeste bestræbelser på at sikre global goodwill. Sammen med mindst fem andre statsoverhoveder har de tre nævnte herrer alle fået en kinesisk vaccine mod covid-19, hvilket på ingen måde er foregået i ubemærkethed. [...] I den stadige kamp for global indflydelse og såkaldt soft power bruger Kina nu sin vaccineproduktion til at forbedre det kinesiske brand og få nye venner, mens lande i Vesten bredt beskyldes for at hamstre vacciner i langt større mængder, end man har indbyggere. [...] Ifølge Global Times, den engelske udgave af partiavisen Folkets Dagblad, er det ifølge talskvinden Hua Chunying et "tegn på tillid til sikkerheden og effekten af de kinesiske vacciner," at mindst otte udenlandske stats- og regeringschefer har fået en vaccine fra Kina. I mange lande er tilliden til vaccinerne fra Sinopharm og Sinovac angiveligt også ganske stor - uanset skeptikere vil sige, at netop lande som Zimbabwe, Senegal, Etiopien og andre afrikanske lande i betragtning af deres økonomiske situation ikke har meget andet valg end at tage imod de kinesiske nytårsgaver. Det gælder sikkert ikke Ungarn, der som det eneste EU-land tager imod kinesiske vacciner, hvilket ifølge Global Times kan oversættes til en “stærk irettesættelse til nogle af medierne i Vesten,” der beskylder Kina for at ikke kunne leve op til sine løfter. [...] Agathe Demarais, global direktør, Economist Intelligence Unit, forklarer til tv-stationen CNBC, at de kinesiske vacciner skal anvendes i lav- og mellemindkomstlande til at sikre Kinas langsigtede interesser, efter at Vesten i vidt omfang har trukket sig tilbage fra disse lande. Både Rusland og Kina bruger “vaccinediplomatiet som en ny sten i hele bygningen af deres forsøg på at fremme deres globale omdømme.” [...] Kun ca. 3 pct. af kineserne er foreløbigt vaccinerede, mens der er underskrevet kontrakter om at levere en halv mia. doser til andre lande. Statsmedierne i Kina fortæller, at man har lovet hele 53 lande vaccine som nødhjælp. I Kina synes der ikke at være protester mod, at udlandet får vacciner før kineserne selv."
Børsen, s. 22 (24.02.2021)

Udenrigspolitik

Konfrontationen med Rusland har taget en ny, mørk drejning
Danmark og EU indledte mandag et nyt mørkt kapitel i forholdet til Rusland med Ministerrådets beslutning om at indføre nye sanktioner mod Rusland for menneskerettighedskrænkelser. Det skriver Berlingske. Selv efter Ruslands annektering af Krimhalvøen og åbenlyse støtte til borgerkrigen i Ukraine forsøgte store europæiske lande som Tyskland og Frankrig at holde linjen varm til Moskva og normalisere forholdet. Men nu er "scenen sat til en meget koldere periode". Sådan lyder konklusionen fra den anerkendte russiske kommentator, Dmitrij Trenin, i en analyse for tænketanken Carnegie Moskva, som han er direktør for. Den direkte udløsende årsag til de nye sanktioner er forgiftningen og fængslingen af den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, samt masseanholdelser af demonstranter, der protesterede mod fængslingen. Det sidste stød kom med Ruslands ydmygelse af EUs udenrigschef, Josep Borrell, som for nyligt besøgte Moskva. Ifølge europæiske diplomater vil de nye EU-sanktioner i første omgang ramme fire navngivne topembedsmænd: Chefen for efterforskningskomiteen, der står for større kriminalefterforskninger i Rusland, direktøren for fængselsvæsnet, der krævede oppositionsleder Aleksej Navalnyj fængslet for at have forbrudt sig mod en gammel betinget dom, chefen for Nationalgarden og statsanklageren. Der er dog yderligere skridt på vej når EU-lederne på et særligt topmøde den 25. marts skal udstikke en hel ny ruslandspolitik for de kommende år. Dmitrij Trenin vurderer, at EUs ruslandspolitik fremover i højere grad vil ligne USAs. Den vil være baseret på gensidig fjendtlighed, mistillid og pragmatisk samarbejde, hvor man kan finde fælles interesse. EU er fortsat afhængig af russisk gas og Rusland er stadig afhængig af at sælge sin gas til EU. Derudover vil tusindvis af europæiske firmaer fortsat være aktive i Rusland, selvom samhandlen er betydelig mindre, end den har været. "Europa er i sandhed på vej ind i ny fase af konfrontationer mellem Rusland og Vesten," konkluderer Dmitrij Trenin.
Berlingske, s. 16-17 (24.02.2021)

Økonomi

Kære Margrethe Vestager: EU's milliardgæld er en spændetrøje for Danmark
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Helge Rørtoft-Madsen og Thorkil Sohn, der begge er aktive sagsøgere i de to såkaldte grundlovssager om grænserne for afgivelse af suverænitet til EU i Maastricht- og Lissabon-traktaterne. De skriver blandt andet: "I et interview her i avisen den 20. februar forsvarer næstformand for EU-Kommissionen, den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, EU's gigantiske coronahjælpepakker på cirka 13.000 milliarder kroner. Alle disse penge skal EU låne, og det forventes, at de er tilbagebetalt "allerede" i 2058. Så selvom Vestager håber, at det kun er vore børn, som hænger på det - så må hun nok regne med, at de børnebørn, som hun udtrykker håb om at få, også får denne "fødselsgave" af EU. [...] Folketinget skal den 23. februar godkende EU's beslutning om, at unionen skal have såkaldte egenindtægter. Udtrykket dækker i virkeligheden over indførsel af en slags EU-skatter oven i landenes medlemskontingent. I første omgang på plasticaffald, CO2-udledning og en såkaldt digital skat. Det lyder jo alt sammen meget miljørigtigt, men sagen er, at disse skatter skal anvendes netop til rente og afdrag på gælden. Og der planlægges allerede indførelse af yderligere "egenindtægter" til EU i form af afgifter og skatter i medlemslandene. [...] Hvis vi får flere og flere EU-skatter og så videre, så vil en stadig større og større del af de danske skatter gå til disse EU-skatter. De skal, så vidt vi forstår, betales via den danske finanslov. Og det vil betyde, at vore danske offentlige budgetter bliver reduceret tilsvarende. [...] Det kan endda ende med, at den magt, vi har givet EU til at opkræve skatter på denne måde, efterhånden kan tømme Danmark for økonomisk selvstændighed."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (24.02.2021)

Nobelprisvindende økonom: Sparepolitikken er endelig ved at dø
Information bringer et interview med den amerikanske økonom og nobelprisvinder Joseph Stiglitz, der er keynesianer og snart i et halvt århundrede har råbt op om, at økonomiske kriser som udgangspunkt bør besvares med offentlige investeringer, der kan skubbe gang i de berømte hjul. Også selvom staten må optage gæld. Joseph Stiglitz siger blandt andet: "Når renterne er lave, arbejdsløsheden høj og uligheden stor, er det komplet åndssvagt, at staterne ikke låner penge og øger de offentlige investeringer massivt." Joseph Stiglitz har en oplevelse af, at kendsgerningerne er ved at få fat i haserne på hans gamle meningsmodstandere, da vinden omsider er begyndt at blæse i hans retning. En række fremtrædende økonomer er nemlig begyndt at tage små skridt i Stiglitz' retning, blandt andre den tidligere chef for budgethøgene i IMF, Olivier Blanchard. Ifølge Stiglitz finder man for omkring ti år siden det mest hovedrystende eksempel på, at politikere har ført en forfejlet politik på baggrund af en overdreven frygt for gæld. De europæiske lande besluttede efter finanskrisen at stramme til, skære ned i de offentlige udgifter og lave håndfaste regler imod for store budgetunderskud. "Selv inden den nuværende debat om gæld var der generel konsensus om, at hvis blot Europa havde ført en mere ekspansiv finanspolitik, havde krisen ikke været lige så dyb, og genopretningen var kommet langt hurtigere," fortæller Stiglitz. Det resulterede i langvarig massearbejdsløshed i Sydeuropa og en europæisk økonomi.
Information, s. 1, 10, 11 (24.02.2021)

Tysk topchef er sikker: Stærk vækst i 2021
Ifølge Frank Appel, CEO for Deutsche Post DHL, kommer vaccinerne mod covid-19 i rigelige mængder, og derfor kommer væksten også tilbage i år. Det skriver Børsen. "Den gode nyhed er, at vi får flere og flere vacciner, der viser sig at virke, og at produktionen af dem kan opskaleres. Hvis Pfizer-Biontech kan producere 2 mia. doser, så kan de også producere 4 mia. doser. Vi bliver snart oversvømmet med vacciner, og så bliver det næste problem “kun”, hvordan man skal finansiere at sende dem videre til de lande, der ikke selv har råd," siger Appel. Han nægter, at deltage i den udbredte kritik af EU-Kommissionen for at have været for uprofessionel, for fedtet og for forsigtig med indkøb af vacciner mod covid-19. "Hvis man i EU-Kommissionen havde betalt mere, og vaccinen havde vist sig ikke at virke, så var de også blevet kritiseret. Jeg er glad for, at EU gjorde det rigtige og holdt sammen. Tænk på reaktionerne, hvis Tyskland eller Danmark havde forsøgt at klare sig selv. Og hvis Storbritannien stadig var medlem af EU, ville det have skabt endnu større ballade, at de får flere vacciner og er foran med at vaccinere og sikre befolkningen," lyder det fra Frank Appel.
Børsen, s. 20-21 (24.02.2021)

Økonomien kommer hurtigere på fode end efter finanskrisen
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Anders Høyer, cheføkonom, Sparekassen Kronjylland, blandt andet: "Faldet i den økonomiske aktivitet under denne krise vækker minder om finanskrisen. Der er dog nogle vigtige forskelle, som har betydning for tempoet i genopretningen af økonomien. Denne gang er der ingen bristede økonomiske ubalancer, som holder aktiviteten tilbage. [...] De seneste tal viser, at forbruget i både Danmark, USA og EU er omtrent 5-6 pct. lavere, end hvis husholdningerne havde brugt den samme andel af deres indkomst som før covid-19. Når dagligdagen vender tilbage, kan forbruget altså stige kraftigt. [...] Allerede før corona opsparede husholdningerne en stor andel af indkomsten, og under krisen er boligformuen fortsat med at stige i Europa og USA. Hvis de vestlige husholdninger normaliserer deres forbrug, vil bnp som minimum komme tilbage til udgangspunktet, og det kan gå så stærkt, at det allerede kan ske i 2021. [... ] I 2021 får økonomierne samtidig meget hjælp af finanspolitiske pakker i Europa og USA. Specielt hvis Biden får vedtaget sin vækstplan, vil den samlede stimuli i USA udgøre voldsomme 14 pct. af bnp, når man medtager Trumps pakke fra december. Ved finanskrisen stod de økonomiske ubalancer derimod i kø. [...] Samtidig blev eksporten hæmmet af et svagt globalt opsving. I USA og i mange europæiske lande gik husholdningerne fra at opbygge til at nedbringe gæld og ligesom i Danmark blev en brandvarm byggebranche hurtigt iskold. Oveni havde de sydeuropæiske lande og Irland fået udhulet deres konkurrenceevne og opbygget store underskud på betalingsbalancen. [...] Der trækkes naturligt mange paralleller til finanskrisen, men genopretningen bliver forhåbentlig ikke en af dem. Men det forudsætter formentlig, at økonomien snart åbnes mere op."
Børsen, s. 38 (24.02.2021)

Detaljer

Publikationsdato
24. februar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark