Onsdag den 24. juli

Dagens EU-historier

Institutionelle anliggender: Premierminister Boris Johnson
Dagens aviser skriver om, at Boris Johnson i dag overtager posten som premierminister efter en stor sejr i det konservative lederopgør. “Jeg læste i min Financial Times i morges, at ingen ny leder nogensinde har stået over for så overvældende omstændigheder, stod der. Men jeg ser på jer og spørger mig selv, ser I overvældede ud? Føler I jer overvældede? Jeg synes ikke, I ser overvældede ud overhovedet,” sagde Boris Johnson i en kort sejrstale til de forsamlede konservative ifølge Børsen. Dermed gentog han sin tro på, at Storbritannien kan presse EU til en bedre aftale om Brexit. Han sagde dog også i en mere forsonende tone: “I dag i dette afgørende øjeblik i vores historie skal vi igen forene to instinkter, to ærværdige instinkter. På den ene side et ønske om venskab og frihandel og fælles støtte, sikkerhed og forsvar mellem Storbritannien og vores europæiske partnere. Og samtidig ønsket, der er lige så dybtfølt, om et demokratisk selvstyre i dette land.” I løbet af ugen ventes Johnson at gennemføre en omfattende ministerrokade for at sætte sit eget hold, før de britiske politikere går på sommerferie sidst på ugen. Berlingske skriver, at Boris Johnson har frie hænder, når han sætter sit hold, og han har ditto frie hænder, når han formulerer sin politik og for eksempel kræver, at alle ministre skal støtte et hårdt Brexit. Dertil og ikke længere rækker hans frie hænder, for i parlamentet står han over for den samme brutale matematik, som Theresa May gjorde. Brexit-matematikken viser ifølge Berlingske, at Boris Johnsons regering er en mindretalsregering og det gør et valg til efteråret mere sandsynligt end et hårdt Brexit. Politiken skriver, at indtil videre er der intet som tyder på, at EU ryster i bukserne. På Twitter skrev Michel Barnier, EU's Brexitforhandler, at han ville arbejde konstruktivt med den nye premierminister for at ”facilitere ratificeringen af udtrædelsesaftalen” og ”omarbejde erklæringen” om det fremtidige partnerskab.

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af korrespondent Bjarne Nørum. Han skriver blandt andet: ”Storbritanniens nye premierminister har blot tre måneder til at finde en løsning på Brexit. Selvom Boris Johnson i går blev valgt til ny konservativ partileder med overvældende opbakning, står han over for flere udfordringer, herunder et yderst spinkelt flertal i parlamentet. [...] Boris Johnson bliver set som manden, der kan matche den ligeledes karismatiske og populistiske Nigel Farage. Med andre ord håber de konservative partimedlemmer, at Boris Johnson vil vinde kampen om, hvem der er den bedste klovn i den politiske cirkusmanege. På den anden side er der truslen fra Labours Jeremy Corbyn. Boris Johnson siger ganske vist, at han kan forene landet, levere Brexit og slå Jeremy Corbyn. Men faktum er, at en Brexithungrende Johnson vil miste de moderate midtsøgende vælgere på samme måde, som Corbyn gør med en klassisk socialistisk frem for socialdemokratisk politik. Og det handler ikke kun om Brexit. Fra dag ét er det en anden storpolitisk dagsorden, som ligger øverst i indbakken. [...] Netop Iran er en af de mørkeste pletter fra Boris Johnsons to år som udenrigsminister, hvor han ikke holdt sig til udenrigsministeriets talepapirer i sagen om den iransk-britiske Nazanin Zaghari-Ratcliffe, der på tredje år er tilbageholdt i Iran. Hans bemærkninger forværrede hendes situation, og det er en fodfejl, som en statsmand ikke begår.”

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Mads Bonde Broberg.Han skriver blandt andet: ”Boris Johnson har tiden imod sig. Han har lovet, ja svoret, at føre Storbritannien ud af EU den 31. oktober. Han vil helst forbedre den aftale med EU, som Theresa May indgik, men ellers er han parat til det kaotiske og dyre "no deal"scenarie. Ud til oktober skal briterne nok komme, siger han. Det giver ham 99 dage. Det er kort tid til at få en aftale i hus med EU, men tilstrækkelig tid til, at Underhuset kan forsøge at blokere for et "no deal", som et flertal af parlamentsmedlemmerne er imod. De to ting er forbundne. Hvis EU oprigtigt tror, at det kan ende med et "no deal", er der større mulighed for, at EU vil give sig, fordi "no deal" også rammer EU, f.eks. Irlands økonomi og landsbrugseksporten fra Danmark. Men tror EU, at Underhuset vil stoppe "no deal" og gennemtvinge endnu en udskydelse af Brexit, har EU mindre incitament til at give indrømmelser til Johnson. For at komme igennem med et "no deal"Brexit skal Johnson som en rugbyspiller føre "no deal"-bolden gennem parlamentet uden at blive væltet. Som premierminister. [...] Uanset hvordan det ender med Brexit, kan det papirstynde flertal i Underhuset også efter oktober give problemer med at få nogle af alle Johnsons andre forslag igennem. Johnson forbereder ifølge avisen The Sun en ”blitz” af indenrigspolitiske forslag, fordi det hele ikke kun skal handle om Brexit.”
Kilder: Børsen, s. 14-15; Politiken, s. 1, 4; Berlingske, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 1; Jyllands-Posten, s. 11

Institutionelle anliggender: Den ustoppelige Boris Johnson har nået toppen
Kristeligt Dagblad bringer et portræt af Boris Johnson. Journalist Bjarne Nørum skriver blandt andet: “Boris Johnson har overlevet talrige karaktermord, men kan fra i dag kalde sig britisk premierminister. Den tidligere EU-korrespondent, London-borgmester og udenrigsminister er blevet konservativ partileder ved at ride på de senere års bølge af populisme. […] Allerede før resultatet blev kendt, gav den amerikanske præsident, Donald Trump, sin klare støtte til Boris Johnson. Og mange ser valget af Boris Johnson som led i den nationalkonservative, populistiske bevægelse, der tog fart med Brexit, valget af Donald Trump og siden Matteo Salvinis valgsejr i Italien. Alistair Campbell er tidligere spindoktor for Labours premierminister Tony Blair, og i hans vurdering er fænomenet Boris Johnson en udkrystallisering af, hvordan populisme har ændret politik. "Så vi har denne mand, der siger, at vi forlader EUden 31. oktober uanset hvad. Men hvad med konsekvenserne? Populisme handler ikke kun om popularitet og om at sige, hvad folk vil høre. Om at sætte en skæringsdato, som ikke er baseret på fakta og grundig analyse, men udelukkende handler om følelser. Og det er ultimativt uholdbart," siger Alistair Campbell i avisen The Guardian.”

Berlingske bringer en kommentar af Poul Høi, som blandt andet skriver: ”I sidste uge gik billederne af Boris Johnson og en pakke kippers verden rundt. Her var han, den kommende premierminister, med endnu en røget og speget rædselshistorie om EU. Og historien viste sig selvfølgelig at være løgn. Det afslører den allerstørste fare for ham som statsleder. [...] Boris Johnson gør, hvad han gør, fordi han gerne vil udløse en effekt, som får folk til at elske ham, uanset om det er en masse til et vælgermøde eller en lille klynge af embedsmænd omkring ham. Den effekt - hvor beskeden den end kan synes - er vigtigere end konsekvenserne. Han kan simpelt hen ikke lade være. Og derfor har Boris Johnson ikke en større fjende end Boris Johnson.”

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Mads Bonde Broberg blandt andet: ”Med humoren som våben arbejdede Boris Johnson sig op til at blive landets mest populære politiker. En status, der forsvandt med Brexit. Han spejler sig i Winston Churchill og vil gerne gentage dennes evne til med selvtillid og viljestyrke at føre landet til sejr mod alle odds. [...] Kritikerne er der blevet flere af siden Brexit-kampagnen. Johnson er ikke længere folkekær. Naturligvis er der nuancer i befolkningens holdninger, men sat på kort formel er han upopulær hos tilhængerne af EU, der ofte betegner ham som en løgner og bedrager. En inkompetent person uden noget moralsk kompas. Mens mange Brexitfortalere ser ham som en politiker af den rette støbning. En mand, der siger sin ærlige mening, ikke pakker tingene ind og har den selvtillid på egne og landets vegne, som der kræves for at føre Storbritannien ud af EU. De kommende måneder og år vil vise, om det bliver tilhængernes eller modstandernes forventninger, han gør til skamme.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10-11; Berlingske, s. 12

Institutionelle anliggender: Ingen har brug for Boris Johnson som premierminister
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Det kom ikke som en overraskelse for nogen, at Boris Johnson i går vandt det konservative formandsopgør og dermed er Storbritanniens næste premierminister. [...] At de britiske konservative ikke har valgt en mere værdig formand, er afslørende om den sørgelige tilstand, partiet befinder sig i, hvor bl.a. Johnson holder fast i, at 1) man kan forhandle sig frem til en bedre aftale med Bruxelles end forgængeren Theresa May gjorde, og 2) at man er helt og holdent klar til at tage et no deal-Brexit, hvis ikke man opnår et tilfredsstillende resultat. Det første er ren fantasi. Bruxelles har ingen grund til at give Storbritannien flere indrømmelser efter flere års forhandlinger, hvor briternes politikere og forhandlere har udvist total mangel på professionalisme og realitetssans. Det andet vil være ulykkeligt for briterne, da no deal vil have alvorlige konsekvenser og vil få det kaos, der præger Storbritannien i disse år, til at blegne i sammenligning. [...] At Johnson er blevet premierminister, er en skændsel for britisk politik, forfærdeligt for Europa og trist for verdens liberale demokratier.”

Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Med valget af Boris Johnson som ny konservativ formand og dermed premierminister for Storbritannien skrives endnu et kapitel i Brexit-historiens spektakulære, men triste forløb. [...] Storbritannien må også være en påmindelse til den nye statsminister, under hvis ledelse Socialdemokratiet er trukket i mere EU-kritisk retning. Det forståelsespapir med støttepartierne, Mette Frederiksen har som fundament, bebuder en ny europapolitisk aftale, revision af Schengen-reglerne og ord om mere progressiv politik i EUpå områder som klima og bekæmpelse af skattely. Man må håbe, at Mette Frederiksens forsøg på at tage bestik af folkestemninger aldrig leder ud i eksperimenter, der svækker Danmarks position. Ellers kan hun passende rådføre sig med sin nye udenrigsminister Jeppe Kofod. Som EP-medlem skrev han således i Altinget i 2018: “Brexit-fortalernes bluff er blevet kaldet. Her har vi konsekvensen af uansvarlige populister som Nigel Farages og Boris Johnsons løgne til det britiske folk,” skrev han og konkluderede klogt: “Selvbestemmelse, indflydelse og magt sikres ved at tage plads rundt om forhandlingsbordet på lige fod med de øvrige lande. Ikke ved at stå og råbe i gangen udenfor. Men det er desværre dér, vores gamle ven Storbritannien er endt: udenfor og uden for indflydelse.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Egentlig har Boris Johnson jo ret: Når man kan sende mennesker til Månen, må man også kunne lave en køreplan for Brexit. Sådan skrev han i sin sidste ugentlige avisklumme, der hidtil har indbragt ham 275.000 pund om året. Nu går han som ny britisk premierminister ned på en årsløn på godt 150.000. Det bliver hans mindste problem. Det bliver nu ham, der skal søge at styre Storbritannien, en af verdens største økonomier, ud af EU. Han vil nok hurtigt opdage, at det er lettere sagt end gjort og sagtens på sin måde kan blive lige så kompliceret som månelandingen. […] Ligegyldigt hvordan det kommer til at foregå, forlader Storbritannien det europæiske fællesskab med hovedet under armen, uden konstruktive løsninger og ambitioner, alene båret på en bølge af destruktive stemninger. Det er ikke til at forstå. Det bedste, man kan sige om Boris Johnson, er, at han selv har ønsket sig posten som premierminister, ganske brændende endda. Nu er han ankommet dér, hvor han hele tiden ville hen. Man må ønske ham styrke. Han skal ikke alene håndtere et dybt splittet Storbritannien. Han skal også stå til regnskab over for resten af Europa. Klovneriernes tid er forbi. Nu venter arbejdet.”
Kilder: Berlingske, s. 2; Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: Premierminister Johnson skaber dansk bekymring
Den nyligt valgte konservative leder Boris Johnson er gået til valg på at gennemføre Brexit - deal eller no deal. Nu lyder det fra dansk erhvervsliv, at det kan blive dyrt for både danskerne og briterne. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. ”Sandsynligheden for et hard Brexit er kommet nærmere. Så det skal man forberede sig på, selv om det selvfølgelig er et worst-case scenarie. Men det er ikke til at vide, hvornår det kommer til at udfolde sig. Man kan håbe, at man kan komme i gang med nogle nye forhandlinger og komme nærmere, hvad man vil i fremtiden. Jeg har dog svært ved at forestille mig hard Brexit. For de økonomiske konsekvenser er simpelthen for store. Det er dog også vigtigt ikke at male fanden på væggen. Måske ender det jo med, at man rykker deadlinen, der indtil videre er 30. oktober. Og så skal man forsøge at være så pragmatisk som muligt,” siger Peter Thagesen, der er underdirektør i DI ifølge Jyllands-Posten. Også Dansk Erhverv er bekymret for, hvad det vil betyde for det kommende Brexit, at det er Johnson, der nu skal sidde ved roret i Storbritannien. “Min fornemmelse er, at de store virksomheder selvfølgelig er godt forberedt. Men en stor mellemgruppe har, som danskerne er flest, håbet, at det nok skal kunne lade sig gøre. Når vi har haft oplysningsmøder med virksomhederne, er alvoren gået op for mange. De er langt flere, der bør være oppe på dupperne,” siger Brian Mikkelsen ifølge Børsen.

Børsen skriver også, at Johnson på den ene side har lovet at øge de offentlige udgifter, der skal bruges til højere lønninger i den offentlige sektor, men på den anden side har han også lovet omfattende skattelettelser. ”Han har lagt op til en større liberalisering af det britiske samfund. Det er jo også en af årsagerne til, at han vil gennemføre Brexit, fordi han mener, EU er for bureaukratisk og måske også for socialdemokratisk. Lægger man løfterne sammen, svarer det til 26 mia. pund - hvis det bliver lånefinansieret vil det være en ret ekspansiv finanspolitik lidt ligesom i USA, så det vil på den korte bane kunne give et løft til økonomien, alene fordi der skulle komme mere efterspørgsel. Så på den korte bane kunne det godt få en stor betydning, hvis han kan gennemføre det alt sammen,” siger Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.

B.T. skriver, at den tidligere danske EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde gennem mange år har haft et tæt samarbejde med Boris Johnson og han ser også den opgave, som venter Boris Johnson, som meget svær, men han er samtidig fortrøstningsfuld. ”Hvis nogen kan gøre det, er det Boris. Hans plan om at true med et hårdt Brexit indtil han får nogle indrømmelser, er den eneste vej frem. Han kan få noget midlertidighed ind i aftalen, og så kan Storbritanniens fremtid i EU afgøres ved næste valg i 2022. EU eksporterer dobbelt så meget til Storbritannien, som Storbritannien eksporterer den anden vej. Når EU står med ryggen mod muren og har udsigt til at betale milliarder i told, så tror jeg, man er til at snakke med. For så vil Storbritannien betalte EU-kontingent helt til 2022,” siger han til B.T.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9; Børsen, s. 13, 14-15; B.T., s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Danmark kan blive hvirvlet ind i konflikt med Iran
Både den britiske regering og USA har bedt Danmark og flere andre europæiske lande om at deltage i en militær beskyttelse af handelsskibe, der passerer Hormuzstrædet. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil ikke udtale sig om dansk deltagelse og det samme gælder for SF og de Radikale. “Vi afventer yderligere efterretninger og/eller indstilling fra regeringen,” skriver tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i en sms ifølge Politiken. Venstre og Dansk Folkeparti lægger dog pres på regeringen for at sikre dansk deltagelse i den europæiske mission. “Vi ønsker ikke at fortsætte i Donalds Trumps spor, der går ud på at sige nej til atomaftalen med Iran, sætte hårdt mod hårdt og eskalere konflikten. Derfor skal vi gå sammen med partnere, der ønsker at fortsætte i det diplomatiske spor, og gøre alt, hvad vi kan, for at få atomaftalen med Iran op at stå igen,” siger Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre. The Guardian skriver ifølge Politiken, at det britiske udenrigsministerium frygter, at en amerikansk ledet styrke i Hormuzstrædet vil blive opfattet som en optrapning i Iran, og at det kan øge risikoen for yderligere sammenstød, men samtidig erkendte udenrigsminister Jeremy Hunt, at aktionen ikke kan gennemføres uden amerikansk deltagelse.

Berlingske bringer en analyse af sikkerhedskorrespondent Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: “Under overfladen på krisen med Iran lurer en anden krise, der i dimension og rækkevidde har langt større konsekvenser end tankerkrigen, som det ser ud nu. […] USA ønsker at få Iran gjort så mørt, at det vender tilbage til forhandlingsbordet og opgiver de fleste af landets missilprogrammer samt accepterer et “evigt” forbud mod at anskaffe sig atomvåben. Samtidig skal de love at indstille støtten til terrorbevægelser og opgive hjælpen til oprørsstyrkerne i Yemen. I det tilfælde vil iranerne få lov til igen at handle med omverdenen, lyder det fra Donald Trump. […] Britiske medier spekulerer midt i udnævnelsen af Boris Johnson til ny premierminister i, at USA ønsker sine allierede tilbage i folden igen uden at give køb på kravet til iranerne. Den gamle atomaftale er ifølge amerikanerne død. Kun nye indrømmelser - og de skal være markante fra iranernes side - kan rette op på situationen. Imens har briterne kastet et SOS ud til en række af deres allierede. Hjælp os med at sammensætte en flådestyrke, der kan sejle til Hormuzstrædet, så vi kan slippe ud af denne situation. Den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, ringede endda forleden til sin danske kollega, Jeppe Kofod, for at få hjælp. Så der kører et diplomatisk spil sideløbende med det militære. For der er også en hektisk aktivitet i FN i New York for at finde en forhandlingsløsning på atomaftalen, som både iranerne og Trump er åben over for. Spørgsmålet er bare, hvad forhandlingsgrundlaget vil blive, og hvordan parterne kan mødes.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder: “Det er skæbnens ironi: Samtidig med at Storbritannien nu får en premierminister, der i skikkelse af Boris Johnson vil føre briterne længere væk fra EU, så appellerer landet til sine europæiske allierede om hjælp i en eskalerende konflikt med Iran om skibstrafikken gennem det vigtige Hormuzstræde, alt imens de lægger afstand til USA. […] Årsag: Briterne ønsker ikke at være en del af en amerikansk Iran-koalition, fordi de er bange for at blive spændt for en trump'sk vogn, der yderligere vil eskalere den nuværende konflikt med Iran. Det vil nemlig endegyldigt ødelægge den atomaftale, som briterne og det øvrige EU fortsat støtter, selv om Trump har trukket USA ud af aftalen. Udviklingen udgør således et britisk paradoks, som Trump-klonet Boris Johnson nu skal håndtere, hvilket naturligvis ikke gør det lettere at spå om den videre udvikling. […] Derfor undgår Danmark ikke dilemmaet, og slet ikke efter at den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, også har inddraget udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i de britiske overvejelser om at stable en europæisk koalition på benene, der kan forsvare skibstrafikken gennem Hormuzstrædet. Det er uvist, om europæerne rent faktisk kan klare sig uden USA, men signalet er klart: Mistilliden mellem USA og dets europæiske allierede vokser dag for dag. Og i det spil må Danmark naturligvis orientere sig mere mod Europa end mod det trump'ske USA - uden at vi af den grund følger blindt med ind i et nyt militært eventyr.”
Kilder: Politiken, s. 1, 6; Berlingske, s. 8

Finansielle anliggender: Endnu lavere rente: ECB vil kurere lav inflation
Den Europæiske Centralbank (ECB) er godt i gang med at udvikle en ny økonomisk hjælpekur mod et trægt Europa, men flere storbanker vurderer, at medicinen er først klar til september. “Selv om en rentesænkning ved mødet onsdag er muligt, så tror vi, at det først sker til september. Vi forventer dog, at ECB vil være blødere i dens udtalelser nu for at forberede de finansielle markeder,” lyder det fra Sören Radde, seniorøkonom hos Goldman Sachs International, i et notat ifølge Jyllands-Posten. Danske Bank og Nordea Markets har samme vurdering. Hvor meget Draghi løfter sløret til rentemødet onsdag er dog spørgsmålet.“Der er en risiko for, at ECB-mødet i første omgang kan skuffe markederne, hvis der ikke kommer en rentesænkning. Det vil dog være kortvarigt, såfremt den giver en forward guidance, så vil markederne hurtigt fokusere på septembermødet,” lyder det fra Danske Bank ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Når Den Europæiske Centralbank (ECB) mødes i morgen til sommermøde, er det ikke med det gode humør i bagagen. Centralbankchefen Mario Draghi overraskede alt og alle ved i en tale i midten af juni at erklære yderligere lempelser af pengepolitikken »påkrævet«, hvis ikke de økonomiske forhold blev forbedret. Det var et noget andet budskab, end han havde præsenteret tidligere på måneden ved det pengepolitiske pressemøde. […] De nye lempelser vil mest være symbolske og ikke mindst være for at forhindre en styrkelse af euroen. Det må man ikke sige højt, for ECB har officielt ikke noget mål for valutakursen. Og man må slet ikke sige det nu, hvor en Twitter-glad amerikansk præsident i forvejen beskylder EU for at manipulere valutakursen. Paradoksalt kan skridt fra ECB mod at lempe blive en udløsende faktor i handelskrig mellem USA og EU. Så vil europæisk økonomifor alvor blive presset. Trump tweetede så sent som mandag (igen), at det er uretfærdigt, at nogle lande manipulerer deres valutaer. Trump har tidligere været ude med direkte kritik af Draghis politik i ECB - men så gerne, at det samme bliver gjort af Federal Reserve. […] Samlet set skal ECB være meget forsigtig med, hvad der er for signaler, som der bliver udsendt. Draghi mestrer evnen at sige en masse ord uden at sige noget. Hvis det er den Draghi, som vi møder på pressemødet torsdag, er der blevet skudt til hjørne internt i ECB. Hvert eneste ord og hver eneste kropsbevægelse på torsdagens pressemøde vil blive vejet på en guldvægt.”
Kilder: Berlingske, s. 9, 10; Jyllands-Posten, s. 11

Andre EU-historier

Handel: USA’s handelskrig – kan Kina tåle mosten
Jyllands-Posten bringer en kronik af Laurids Mikaelsen, fhv. ambassadør i bl.a. Kina og fhv. økonomiske ministerråd i USA. Han skriver blandt andet: “I Kina er det sådan, at regeringen kan sige til befolkningen, at forbruget bør dæmpes eller hæves. Lige nu siger jungletrommerne i Beijing, at forbruget kan hæves. Så gør kineserne det. Det kræver ikke et tweet fra Xi Jinping. Det går helt af sig selv. Men det er et stærkt våben, også i handelskrigen mod USA. […] Handelskrigen mellem USA og Kina koster begge parter. I slutningen af juni mødtes Donald Trumpog Xi Jinping i Japan i forbindelse med et G20-møde. De to ledere aftalte en våbenhvile i handelskrigen. De vigtigste elementer er, at USAudskyder en kæmpe forhøjelse af straftolden på kinesiske varer, og til gengæld lovede Xi Jinping at købe flere soyabønner fra USA. Det lyder som en ubalanceret aftale. […] USA truer EU, Japan og andre, som også har også store handelsoverskud i samhandelen med USA. Konkurrencedygtige tyske biler og franske vine er i Trumps kikkert som kandidater til straftold. Men EU står ikke passivt tilbage og venter på Donald Trumps udfald mod Europa. Senest har EU indgået en bred handelsaftale med Mercosur-landene, nemlig Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. Kina har i øvrigt gjort det samme. EU har bl.a. givet importkvoter til Mercosur-landenes eksport af landbrugsvarer, herunder kød, hvilket USA ikke har. EU har i løbet af kort tid også indgået aftaler med f.eks. Canada, Japan, Mexico og andre af USA's største samhandelslande, som alle er plaget af Trumps opsigelse af handelsaftaler og trusler om straftold. […] Det er et paradoks, at amerikanerne støtter præsidentens sanktionspolitik over for Kina og andre, selv om det også - og måske især - rammer dem selv. Trump går efter det politiske, nemlig at han leverer på løfterne om at tryne Kina, Europa, Japan og andre, som vinder stort på samhandlen på bekostning af USA.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Er demokrati i Europa på tilbagetog
Jyllands-Posten bringer en analyse af Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Hun skriver blandt andet: “Det kan se truet ud nogle steder, men parlamentsvalget i Ukraine var en flot sejr for demokratiet som foretrukken styreform. […] Derfor er det glædeligt, at den nyvalgte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har erklæret, at hun vil iværksætte afholdelsen af en fortløbende konference om Europa og om det europæiske demokrati. […] Det er endnu ikke endeligt afgjort, om det vil lykkes Ukraine at vriste sig ud af fortiden og etablere sig endegyldigt som en velfungerende selvstændig demokratisk stat. Alligevel var parlamentsvalget i søndags endnu et flot og vigtigt skridt på vejen og en sejr for demokratiet som foretrukken styreform. Det har tilmed potentiale til at skabe samme demokratiske dominoeffekt som for 30 år siden og vise borgere i lande som Moldova, Hviderusland - ja, måske endda Rusland - at demokrati er muligt og attraktivt, og at Ukraine er en naturlig del af et integreret Europa - ved valget af demokratiske værdier og retsstatsprincipper. Her kunne Danmark igen - som for 30 år siden - gå i spidsen for demokratiudviklingen i det nye Europa og sikre, at Ukraines skæbne i EU bliver inkluderet i von der Leyens demokratikonference.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Interne anliggender: Danmark blandt de mindst forgældede
Tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at Danmark stadig er et af de mindst forgældede lande i EU. Samlet er de 28 EU-landes gæld faldet marginalt fra 81,6 procent af bnp ved udgangen af 1. kvartal 2018 til 80,7 procent et år senere. Men nogle lande trækker voldsomt op i mængden af gæld og bevæger sig i den forkerte retning og det er blandt andet Grækenland. I weekenden lovede den nyudnævnte græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, at han nok skal udvise finansiel disciplin i budgetterne i de kommende år.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Institutionelle anliggender: Føderalisterne er i virkeligheden antieuropæiske
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Peter Kofod, medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Von der Leyen er symbolet på, at EU-systemet og de EU-begejstrede stats- og regeringschefer har undladt at lytte til baggrunden for den folkelige skepsis. Jeg er i min endnu relativt korte tid som medlem af Europa-Parlamentet blevet imponeret over føderalisternes evne til at kalde sig selv alt andet end netop føderalister. De selvudnævnte proeuropæere er, uanset om de måtte kalde sig for socialister, konservative, grønne eller liberale, for en stor dels vedkommende fuldkommen ens i EU-systemet. Det, der definerer dem, er ikke nødvendigvis den hjemlige partifarve eller ideologi, men derimod deres smag for mere EU. […] Von der Leyen er symbolet på, at EU-systemet og de EU-begejstrede stats- og regeringschefer har undladt at lytte til baggrunden for den folkelige skepsis, der netop ledte til Brexit: at EU fylder for meget. Man bør stille sig selv det spørgsmål, om man virkelig tror, at mere af det, der fik briterne til at stemme Brexit, vil lede til et mere harmonisk Europa i fremtiden. Jeg tror det ikke. Derimod risikerer EU-eliten det stik modsatte af det tilsigtede: at Brexit faktisk bliver en udmærket løsning for briterne, samtidig med at vi på kontinentet lige tager et shot mere af det bitre EU-system. I så fald tror jeg godt, at føderalisterne kan begynde at pakke EU-begejstringen sammen igen. For Europa er langt mere og andet end EU. EU er et føderalistisk projekt og dets systemudviklende tilhængere er føderalister, men proeuropæere er de ikke. De er snarere det modsatte: antieuropæere.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Finansielle anliggender: IMF: Euroområdet har ramt bunden i denne omgang
I går kom Den Internationale Valutafond (IMF) med en opdateret prognose for verdensøkonomien. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Forventningerne til væksten i den globale økonomi blevet nedjusteret af blandt andre Europa-Kommissionen og OECD og det samme gælder for prognosen fra IMF. Forventningerne til væksten i år og næste år er blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til IMFs forårsprognose, der blev offentliggjort i april. IMF fremhæver en række risici, der kan komme til at trække væksten i Europa og resten af verden længere ned end forventet. “Den primære risikofaktor for den globale økonomi er, at en negativ udvikling - herunder yderligere spændinger mellem USA og Kina, USA-toldsatser eller en ”no-deal”Brexit - dræner tilliden, svækker investeringer, skævvrider globale forsyningskæder og alvorligt svækker den globale vækst i forhold til hovedprognosen,” skriver IMF-økonomerne ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 2

Handel: Handelsstrid mellem USA og EU rammer Harley Davidson
Handelsstriden mellem USA og EU rammer den ikoniske amerikanske motorcykelproducent Harley-Davidson hårdt. Det skriver B.T. I halvåret leverede Harley-Davidson 120.997, hvilket er et fald på 6,6 procent. I store dele af 2018 kritiserede USA's præsident Donald Trump Harley-Davidson for at flytte produktion ud af USA. “En Harley-Davidson bør aldrig bygges i et andet land. Deres ansatte og kunder er allerede meget vrede på dem. Hvis de flytter, se, det vil være begyndelsen til enden - de overgav sig, de gav op,” skrev Donald Trump på Twitter i sommeren 2018.
Kilde: B.T., s. 11

EU stopper fiskeri af torsk i Østersøen
EU-Kommissionen har besluttet, at fiskeri af torsk er forbudt resten af året, fordi torske er alvorlig truet i Østersøen. ”Det vil være katastrofalt for mange fiskeres levebrød og kystsamfundene ved Østersøen, hvis torskebestanden kollapser,” sagde fiskerikommissær Karmenu Vella tirsdag ifølge Ekstra Bladet og Politiken.
Kilder: Politiken, s. 5; Ekstra Bladet, s. 9