Onsdag den 24. marts

Tophistorier

Investeringsaftale mellem Kina og EU er i fare
Flere af dagens aviser skriver om EU's forhold til Kina, efter Kina har indført omfattende sanktioner mod EU i kølvandet på, at EU indførte sanktioner mod Kina for brud på menneskerettighederne. Ifølge Berlingske truer flere prominente EU-Parlamentarikere med ikke at stemme den investeringssaftalle igennem, som EU indgik med Kina i 2020. Den anden-største politiske gruppe i parlamentet S&D skriver i en udtalelse, at man ikke vil stemme for investeringsaftalen, før Kina har fjernet sanktionerne mod parlamentarikerne. "Det virker utænkeligt, at vores parlament overhovedet kan ratificere en aftale, mens dets medlemmer og en af dets komiteer er ramt af sanktioner," siger Marie-Pierre Vedrenne fra den centrumliberale gruppe Forny Europa (RE) til Politico. Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, kalder sanktionerne fra Kina for et selvmål. "Det er super ærgerligt, at investeringsaftalen muligvis ikke bliver til noget. Det var det første skridt mod en egentlig handelsaftale med kineserne. Kina er dybt afhængig af europæiske virksomheder, når det gælder om at skabe økonomisk vækst," siger han.

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse skrevet af Pia Elers, avisens korrespondent i Asien. Hun skriver blandt andet: "Styret i Beijing har svaret hårdt igen på de sanktioner, som både USA og nu også EU har indført mod Kina for brud på menneskerettigheder. Sammen med Rusland er Kina i gang med at finde modtræk mod den vestlige blok, der er ved at danne sig mod dem. [...] Løgne, misinformation og ringeagt”. Det var den umiddelbare reaktion fra Kina, da nyheden om EU's sanktioner nåede frem til den kinesiske hovedstad i mandags. [...] Folkerepublikken Kina har vokset sig stor og stærk og føler sig too big to fail. Ingen skal længere komme og pege fingre ad Kina, der som verdens næststørste økonomi vil respekteres som en stormagt på linje med USA. Det er også i det lys, man skal se Kinas svar på EU's sanktioner. De kinesiske ledere med præsident Xi Jinping i front er nemlig helt bevidste om, at deres land ikke bare er blevet verdens fabrik, men også en vigtig handelspartner for hovedparten af de vestlige lande, der nu i samlet kor retter en sønderlemmende kritik mod dem. [...] Og nu ser vi så forbrødringen med Rusland, der ligesom Kina er blevet ramt af vestlige sanktioner. På en pressekonference i går i Nanning i det sydlige Kina tordnede de to landes udenrigsministre, Wang Li og Sergej Lavrov, imod vestlig indblanding i deres affærer. [...] Nu, da det så er EU, der står bag sanktioner, tør udenrigsminister Jeppe Kofod (S) da også godt sige sin mening uden at frygte direkte gengældelse fra Kina. Han betegner de kinesiske modsanktioner som uacceptable og et ”klart anslag mod borgeres ytringsfrihed”, så i går var den kinesiske ambassadør i Danmark, Feng Tie, indkaldt til en kammeratlig samtale i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads."

I en analyse i Information skriver Lasse Karner, asienkorrespondent, blandt andet: "De europæiske sanktioner rettet mod kinesiske embedsfolk involveret i menneskerettighedskrænkelser var hovedsagelig af symbolsk karakter. Det kan man ikke sige om det kinesiske modtræk. Konsekvensen kan blive skelsættende for forholdet mellem EU og Kina. [...] Svaret fra Beijing faldt prompte og var på et helt andet niveau end det europæiske udgangspunkt. På et tidspunkt, hvor EU fortsat forsøger at finde sin egen position et sted imellem stormagterne USA og Kinas rivalisering, kan forløbet få store konsekvenser. De europæiske sanktioner er rettet mod fire individer og en enkelt politienhed. [...] Som ventet reagerede Kina med vrede og benægtelse. EU skal stoppe med at belære andre om menneskerettigheder og med at basere sine sanktioner på løgne og disinformation, lød svaret fra det kinesiske udenrigsministerium. Kort efter faldt modsanktionerne, der i både bredden og dybden rammer langt hårdere end de europæiske. Ti personer og fire organisationer er inkluderet. De sanktionerede - og deres familiemedlemmer - vil ikke kunne rejse til Kina, og virksomheder og organisationer forbundet med dem vil ikke længere kunne lave forretninger med Kina. [...] Både fra EU-systemet og i de nationale hovedstæder bliver den kinesiske eskalering mødt af forbløffelse. EU's kinapolitik er de seneste år blevet væsentligt mere kritisk, men den er fortsat domineret af handelspolitiske interesser. Det blev senest tydeliggjort kort før årsskiftet, hvor EU-Kommissionen og Kina gav håndslag på en investeringsaftale. Den hænger nu i en meget tynd tråd."
Berlingske, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 11 (24.03.2021)

Prioriterede historier

Danmark tvunget til at ændre regler: Nu er ministeren klar med en plan
Dagens Jyllands-Posten skriver, at justitsminister Nick Hækkerup (S) onsdag præsenterer en lovskitse, som en forløber til et egentligt lovforslag i den kommende folketingssamling i efteråret. Skitsen lægger op til, at politiet fortsat skal kunne bruge teleoplysninger i efterforskningen. For eksempel er det regeringens tanke, at teleselskaberne skal pålægges at logge teledata i op til et år ad gangen med henblik på beskyttelse af national sikkerhed. Teleselskaber og internetudbydere er i dag forpligtet til i et år at gemme danskerne teleoplysninger, som derefter via en dommerkendelse kan blive udleveret til politiet til opklaring af kriminalitet. Men reglerne har i årevis været til debat, efter at EU-Domstolen ad flere omgange har slået fast, at en generel og udifferentieret logning er en krænkelse af retten til et privatliv. Nick Hækkerup lægger ikke skjul på sin ærgrelse over EU-dommen, og han bebuder derfor også, at han er parat til at presse citronen så meget som muligt inden for EU-rettens rammer. Lovskitsen skal nu drøftes med politiske partier, men Nick Hækkerup vil også være i dialog med EU-Kommissionen og andre lande om rammerne.
Jyllands-Posten, s. 1, 10-11 (24.03.2021)

380.000 har ret til kompensation fra SAS
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Domstolen i går afgjorde, at der ikke var tale om en ”ekstraordinær omstændighed”, da 380.000 passagerer fik aflyst deres flyrejse på grund af strejke i SAS for to år siden. Dermed skal et flyselskab betale kompensation for aflysninger og forsinkelser, hvis disse overskrider grænserne i EU's regler om rejsekompensation. SAS har anslået, at der er tale om et beløb på potentielt 117 millioner euro. Det svarer til 870 millioner danske kroner. Passagererne skal selv søge kompensation og har ifølge EU-regler to år til at søge denne. SAS frygter, at beslutningen vil få alvorlige og langtrækkende økonomiske og arbejdsretlige konsekvenser ikke bare for SAS, men for alle flyselskaber i Europa. Tirsdagens dom går stik imod, hvad en generaladvokat ved EU-Domstolen nåede frem til i sidste uge.
Kristeligt Dagblad, s. 11; B.T., s. 12; Børsen, s. 20; Ekstra Bladet, s. 9; Politiken, s. 9 (24.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

I Danmark demonstreres for sanglærker, men ikke imod blodbadet i Myanmar
Kristeligt Dagblad undersøger i dagens avis, hvordan det kan være, at man i Danmark ser demonstranter, der demonstrerer imod forhold i USA eller seksuelle overgreb, mens man ikke ser mange, der går på gaden og demonstrerer mod nedskydninger eller afmontering af retsstaten. Imens danskerne går på gaden for blandt andet Black Lives Matter eller MeToo-bevægelsen, afsætter militæret i Myanmar et lovligt valgt styre, skyder demonstranter på åben gade og torturerer systemkritikere i fængslerne. Ruslands præsident, Vladimir Putin, forsøger efter alt at dømme at forgifte modstandere og behandler borgere, som lufter deres utilfredshed, stadigt mere brutalt. Polen og Ungarn afmonterer retsstaten. "Folk i dag tager ikke stilling til de vigtige problemer. De giver op overfor de store problemer. Så tager de sig af de nære forhold i stedet. De har travlt med at ændre ting. De vil redde sanglærkerne på Amager. Så kan de komme i Københavns Borgerrepræsentation," siger historikeren og professor emeritus Uffe Østergaard fra CBS, Handelshøjskolen i København.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (24.03.2021)

Polske kvinder skal kunne få gratis abort i Danmark
Information bringer et debatindlæg af Sofie Carsten Nielsen, Karen Melchior og Morten Helveg Petersen. Henholdsvis formand og medlemmer af Europa-Parlamentet for De Radikale. De skriver blandt andet: "Danmark bør give polske kvinder ret til fri abort i Danmark. For som ansvarligt naboland kan vi ikke læne os tilbage og se stiltiende til, mens kvinderne får fjernet en grundlæggende rettighed. [...] Som danskere har vi en forpligtelse til at reagere. Ikke alene skal vi lægge pres på den polske regering gennem EU. Vi bør efter Radikale Venstres opfattelse også tilbyde polske kvinder muligheden for at få foretaget abort i Danmark. [...] Vi frygter, at angrebet på kvinders rettigheder kan sprede sig fra Polen til andre lande. [...] Vi skal kæmpe imod denne udvikling. Vi skal kæmpe for at fastholde vores rettigheder - også på vegne af de øvrige nationaliteter i Europa."
Information, s. 17 (24.03.2021)

Institutionelle anliggender

Et første vigtigt skridt
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Et bredt flertal i Folketinget har indgået en rammeaftale om planen for genåbningen af Danmark. Den har været længe undervejs; alt for længe, vil mange sikkert mene. [...] Det mest centrale element i rammeaftalen er uden diskussion coronapasset. Mange, ikke mindst i det private erhvervsliv, har efterlyst et coronapas. [...] Den politiske rammeaftale er et vigtigt skridt, men i glæden over den må det ikke glemmes, at det bureaukrati, som coronapasset hurtigt vil kunne udarte til, er konsekvensen af den skandaløst langsommelige udrulning af vacciner, der helt og aldeles skyldes EU-Kommissionens inkompetence og tåkrummende selvovervurdering."
Jyllands-Posten, s. 24 (24.03.2021)

Nicola Sturgeon overlevede krænkelsessag, men hun kan blive ramt ved skotsk valg
Den skotske førsteminister Nicola Sturgeon blev mandag pure frifundet for at have brudt ministeransvarsloven ved bevidst at have vildledt parlamentet. Det betyder, at hun nu kan gå mod en valgsejr i Skotland, og dermed forsøge af få en aftale om Skotlands uafhængighed. Mandag fremlagde hun udkastet til et lovforslag, der skal bane vejen for en ny afstemning, hvor skotterne helt enkelt skal svare ja eller nej til, om de ønsker et uafhængigt Skotland. Men indtil videre holder Boris Johnsons regering i London fast i, at det er den, der bestemmer, hvorvidt der skal være en afstemning eller ej.
Jyllands-Posten, s. 17 (24.03.2021)

Pernille Weiss efter et år med corona: Vækst og samarbejde giver håb for fremtiden i EU
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Jeg er sikker på, at mine kollegaer sammen med mig har mere end to håndfulde alt afhængig af, hvordan man ser EU for sig. EU er jo meget mere end de institutioner, man kan kigge ned på fra sit danske smørhul og give skylden for alle de problemer, man ikke selv kunne - eller ville - løse. EU er også meget mere end det ofte forsmåede, højtråbende og selvretfærdige Europa-Parlament, der altid vil bøvle med ideologisk uenighed om nationalstaternes suveræne ret - og pligt - til at gøre det, de er bedst til (hvis de så bare gjorde det alle sammen, men det er til en anden tale). [...] Og så er der Kommissionen, der lige nu er kendetegnet af en tjenstivrig formand, der nogle gange opfører sig som den altdominerende dirigent for et orkester af meget uens musikere, hvoraf nogle virker aldeles tonedøve. Egentligt en slående lighed mellem Kommissionen og den nuværende danske regering. [...] For kriser kommer og går. Også for EU. Men næste gang er det sikkert som amen i kirken, at vi ikke kan låne så astronomisk mange penge til at pleje sårene, og det bliver derfor svært at tilgive de svageste led i kæden, at de ikke i tide gjorde sig umage. Det vil give anledning til sorte taler over EU, og dét må simpelthen ikke ske. Hverken Kina eller USA vil for alvor savne os, hvis vi ødelægger vores globale førerposition. Men det vil vores efterkommere."
Altinget (24.03.2021)

Klima

Australske mineselskaber: "EU bør satse på atomkraft og fangst af CO2"
Information skriver, at en australsk lobbygruppe, The Minerals Council of Australia (MCA), hævder, at den eneste måde EU kan nå sine emmisionsmål på, er ved at udvide listen af bæredygtige energiteknologier til at indeholde mere atomkraft og C02-lagring. I en skriftlig henvendelse retter MCA kritik af EU's forslag til klassificering af, hvilke bæredygtige aktiviteter der skal fokuseres på i en fælleseuropæisk grøn investeringspolitik: EU's tilgang hænger ifølge MCA dårligt sammen, fordi den favoriserer sol-, vind- og biomasseenergi på bekostning af atomkraft og CCS. MCA anmoder på den baggrund Europa-Kommissionen om at tage sin liste op til fornyet overvejelse. MCA henviser i den forbindelse til, at Det Internationale Energiagentur har påpeget, at udledningerne fra eksisterende energiforsyningsselskaber vil skulle nedbringes markant, hvis de europæiske nationer i 2030 skal være på ret kurs mod nuludledning i 2050. "MCA's bekymring retter sig imod de bredere investeringseffekter, som listen vil få og ikke kun inden for Den Europæiske Union, men overalt, hvor virksomheder med base i EU investerer," lyder det blandt andet i henvendelsen fra brancheorganisationen til EU-Kommissionen.
Information, s. 12-13 (24.03.2021)

Landbrug

Aftale sikrer dansk tobissæson
Flere af dagens aviser skriver, at EU og Storbritannien har indgået et forlig om kvoten for tobis, hvilket er vigtigt for Danmark. Aftalen sikrer kvoten frem til juli i år, og der er lavet en særaftale, der gør, at hele kvoten må fanges i den periode. Danmark har 96 procent af den samlede EU-kvote på tobis. Danmarks Fiskeriforening glæder sig over resultatet for tobis, så hele kvoten kan fiskes i den kommende periode, hvor det er sæson. "Jeg ved, det har krævet en særlig indsats fra dansk side, og det skal Rasmus Prehn have ros for," siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.
B.T., s. 7, 8; Berlingske, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 11 (24.03.2021)

Sikkerhedspolitik

EU er tvunget til at tage mere ansvar for egen sikkerhed - om vi vil det eller ej
Martin Lidegaard (R), formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "EU og Europa kommer til at tage mere ansvar for sin egen sikkerhed, vel at mærke på sin egen måde. Især tre store skift gør det nødvendigt for Europa at tage mere ansvar selv. [...] USA opfatter stadig NATO som rygmarven i den vestlige verdens forsvar og som af vital betydning for også amerikansk sikkerhed. Men amerikanerne vil forvente, at vi selv kan tage os mere af vores egne nærområder og egne problemer, for eksempel i forhold til migration. [...] Selvfølgelig vil man gerne holde hånden over Israel og undgå nye terrorgrupper, men ellers kan den amerikanske doktrin for Mellemøsten efterhånden koges ned til to ord: Get out. Det efterlader hele det mellemøstlige inferno til Europa, hvilket EU i dag hverken har midler eller mulighed for at påtage sig. Det må og skal ændre sig. [... ] Endelig har især Kinas fremkomst gjort det bydende nødvendigt for Europa at finde sin egen vej i den tiltagende konflikt mellem USA og Kina. På den ene side må vi kæmpe for demokrati, menneskerettigheder og fair handelsregler sammen med USA, på den anden side kommer vi også til at søge et partnerskab med Kina, især når det handler om klima. Det gælder også i Afrika og Arktis, hvor Kongeriget Danmark spiller en afgørende rolle, og hvor EU skal finde den rette selvstændige balance – hvilket også gælder i forhold til Rusland og de mange russiske randstater."
Altinget (24.03.2021)

Sundhed

Eksperter opfordrer Danmark og EU til at købe russiske vacciner
Jyllands-Posten skriver, at medlemmer af Europa-Parlamentet og eksperter i sikkerhedspolitik tidligere har advaret mod russiske vacciner, fordi det kan øge EU's politiske afhængighed af modstanderen Rusland. Det er der langtfra fuld opbakning til blandt alle EU-lande. Jørgen Staun, lektor på Forsvarsakademiet, forstår ikke, hvorfor man vil forsøge at undgå den russiske Sputnik V vaccine. "Jeg ikke se, hvorfor man ikke skal bruge den russiske vaccine, hvis den godkendes af EU's lægemiddelagentur. Det vil være i Danmarks interesse, at den kommer med i EU's program," siger han. Flemming Spidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier er enig. "Det vil være fint at bruge den, hvis EMA godkender den, for så må vi formode, at den er sikker og effektiv. I forhold til afhængighed fungerer det noget anderledes med vacciner end med for eksempel naturgas, hvor den russiske regering kan lukke helt ned for hanen, hvis den vil. Jeg er ikke ekspert i leveringerne af vacciner fra andre producenter, men jeg vil ikke være nervøs for, at vi bliver afhængige af Rusland på grund af Sputnik V-vaccinen, så længe der er stor produktion andre steder også," siger han. Før weekenden erklærede Tysklands kansler, Angela Merkel, at hun er klar til at bruge vaccinen fra Rusland, hvis den bliver godkendt EMA. Hun sagde også, at Tyskland bliver nødt til at gå alene, hvis ikke EU kan enes.
Jyllands-Posten, s. 18 (24.03.2021)

Tom fik blodprop i hjernen efter AstraZeneca-vaccine
Ekstra Bladet bringer en historie om Tom Jonassen, som fik en blodprop i hjernen to dage efter han modtog covid-19 vaccinen fra AstraZeneca. I den forbindelse skriver avisen desuden, at Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, i en livesending på Facebook tirsdag fortalte, at man stadig leder efter svar på en potentiel sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og de alvorlige tilfælde, der har været. Flere andre EU-lande er begyndt at tage vaccinen i brug igen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyste torsdag, at det ikke kan 'definitivt udelukke', at der er en sammenhæng mellem alvorlige blodpropper og vaccination med vaccinen fra AstraZeneca.
Ekstra Bladet, s. 17 (24.03.2021)

Udenrigspolitik

Advarer Tyskland mod Nord Stream II
I Ekstra Bladet kan man læse, at USA's udenrigsminister Antony Blinken på sit første møde i Nato fortalte, at USA ikke har meget tilovers for den russiske gasledning Nord Stream II. "Præsident Biden har været meget tydelig og sagt, at han mener, at rørledningen er en dårlig ide. Dårlig for Europa og dårlig for USA," sagde han. Han sagde også, at Ukraine vil blive ramt hårdt af ledningen, da Rusland vil føre olien uden om landet, og påpegede, at "det går imod EU's egne interesser". For nylig har USA sagt, at virksomheder, som arbejder på ledningen, skal stoppe dette arbejde omgående.
Ekstra Bladet, s. 9 (24.03.2021)

Tre beslutninger udstiller Erdogans problemer
Jyllands-Posten bringer en analyse af Tyrkiets præsident Erdogans kamp for politisk overlevelse. Den er skrevet af korrespondent Heidi Plougsgaard, som blandt andet skriver: "Fredag omkring midnat fyrede præsident Recep Tayyip Erdogan Tyrkiets nationalbankdirektør og trak landet ud af en international traktat med fokus på at beskytte kvinder mod vold. Det skete to dage efter, at Tyrkiets statsadvokat tog skridt til at forbyde landets tredjestørste parti, det prokurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP), som regeringen påstår har terrorforbindelser. [...] et fra Erdogans stol er der en rød tråd bag de kontroversielle beslutninger. At trække Tyrkiet ud af Istanbulkonventionen støttes af Tyrkiets kulturelt konservative. At forbyde HDP er et krav, der står højt på listen fra Erdogans nationalistiske koalitionspartner. Fyringen af nationalbankdirektøren, som gjorde den synd at hæve renten, hænger sammen med præsidentens egen overbevisning om, at lave renter er det bedste værktøj til at tæmme inflationen og give økonomien ny ilt igennem øget udlån. Det er en risikabel strategi. [...] Ironisk nok kommer Erdogans autokratiske skridt oven på flere ugers charmeoffensiv over for bl.a. Europa. Det har diplomater og politikere i Europa taget som et positivt tegn. Snakken om sanktioner er blevet sat på pause. EU's stats- og regeringschefer vil på et topmøde sidst på ugen diskutere en ny flygtningeaftale med Tyrkiet og en modernisering af den fælles toldunionsaftale."
Jyllands-Posten, s. 14 (24.03.2021)