Onsdag den 26. juni

Tophistorier

Europa lider under hedebølge
Flere medier skriver om den hedebølge, der netop nu har lammet store dele af Europa. Politiken skriver blandt andet, at på et FN-klimamøde i Bonn sveder de delegerede af både varme og frustration over at en række olielande med Saudi-Arabien i spidsen bremser forhandlingernes fremskridt. Forhandlingerne kører bag lukkede døre, og Saudi-Arabien har ikke bekræftet sin modvilje. Nyhedsbureauet AFP har set forhandlingspapirer, der bekræfter, at Saudi-Arabien aktivt prøver at nedtone risikoen forbundet med global opvarmning, skriver Politiken. Avisen skriver også at allerede i oktober afleverede FN's klimapanel, IPCC, en stor rapport, der på basis af over 6.000 videnskabelige undersøgelser konkluderede, at risikoen for ødelæggende klimaforandringer var stor allerede ved en global opvarmning på 1,5 grader og endnu større ved 2 grader. Siden har verdens lande skændtes om, hvorvidt man på klimatopmøderne skulle byde rapporten velkommen eller blot notere sig den.
Information skriver, at myndighederne i flere europæiske lande henstiller nu indtrængende til, at børn og ældre mennesker holder sig inden døre. Der er advarsler om fare for dehydrering og hedeslag som følge af den hedebølge, der har ramt det meste af kontinentet og ventes at stå på ugen ud, hvis ikke længere. Meteorologerne forudsiger, at temperaturerne vil nå op på 40 grader og derover i et bælte fra Spanien til Schweiz, efterhånden som varme luftmasser driver ind fra Sahara, presset frem af kombinationen af langvarig storm i Atlanten og højtryk over Centraleuropa.

Politiken skriver, at i Frankrig har regeringen udsat skolernes afgangseksamen denne uge på grund af varmen. I Tyskland har brandvæsenet taget helikoptere i brug for at bekæmpe skovbrande. I Østrig bruger dyrepasserne vandslanger for at nedkøle orangutangerne i Wiens zoologiske have. Og det er kun begyndelsen. En hedebølge, der skyldes varme luftmasser fra det afrikanske kontinent, ventes først at kulminere torsdag og fredag med temperaturer tæt på flere landes absolutte varmerekorder på omkring de 40 grader. I Danmark ventes temperaturer på over 30 grader onsdag. ”Hedebølgen skyldes med meget stor sandsynlighed klimaforandringer og global opvarmning,” siger en af Europas førende eksperter på området, Friederike Otto, der er fungerende direktør for Environmental Change Institute ved Oxford University. Hun forsker i årsager til vejrhændelser. ”Vi ved, at hedebølger i Europa er en af effekterne af menneskeskabte klimaforandringer. Og det ville være højst besynderligt, hvis det, vi ser denne uge, ikke har forbindelse med klimaforandringer,” siger hun. Den belgiske klimaprofessor Jean-Pascal van Ypersele, der er tidligere viceformand i IPCC, mener, at hedebølgen udenfor klart viser, at verdenslederne burde tage sig sammen. ”Hvis beslutningstagerne bliver ved med at forsinke ægte klimahandling, vil ødelæggende konsekvenser af klimaforandringer blive normen i Europa, og alle dele af samfundet må betale prisen,” har han udtalt. I Bonn er det meningen, at forhandlerne skal skabe grundlag for aftaler ved det følgende klimatopmøde. Der kommer ikke en egentlig sluterklæring, men mødet anses for et vigtigt pejlemærke.
Information fortæller, at EU har forpligtet sig til inden 2030 at reducere CO2-udledningen til 40 procent under 1990-niveauet.
Politiken, s. 9; Information, s. 9 (26.06.2019)

Prioritede historier

Jean-Claude Juncker har bestået med udmærkelse
Berlingske skriver i dag om Jean-Claude Juncker, og den indsats han har gjort for EU. Junckers tid som formand for Europa-Kommissionen rinder ud. Derfor bad Berlingske Stine Bosse formand for Europabevægelsen og Morten Messerschmidt (DF), MF og tidligere MEP, om at fælde dom over hans formandskab: ”Det var den hårdeste dagsorden i nyere tid, der mødte formanden og hans team. Hans blandede rygte var løbet i forvejen og blev ved hans tiltræden i 2014 yderligere krydret af Lux Leaks, og mistanke om betydelig skattesnyd kom igen på hans plagede CV. Sammen med disse forhold har spørgsmål om hans helbred og mistanke om et stort forbrug af alkohol også fulgt i Junckers fodspor. Intet af dette hverken kan eller vil jeg forklare eller forsvare, men konstatere at hans og hans teams resultater slet og ret er fremragende,” skriver Bosse blandt andet.
Messerschmidt skriver: ”Det har ikke været nogen let periode for Juncker. Men han har heller ikke gjort det let for sig selv. Sagen om hans politiske højre hånd, Martin Selmayr, som Juncker brød en stribe regler for at få tromlet ind på en af EU-Kommissionens højeste poster, bidrog til billedet af en magtfuldkommen leder ude af takt med de europæere, han sagde, at han ville samle. Ikke sjældent har rygterne svirret om både hans evne til at lede den 35.000 mand store kommission og hans påståede behov for dulmende virkemidler. Om påstandene er sande eller ej, er i bedste fald uklart.”
Berlingske, s. 1, 24-25 (26.06.2019)

Danske fødevarer er de dyreste i Europa
Flere medier skriver i dag om fødevarer i EU og de danske fødevarpriser. Børsen og Ekstra Bladet skriver begge, at Danmark er det dyreste land på føde- og drikkevarer, minus alkohol, blandt de 28 lande i EU. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. De danske priser er omkring 30 procent over gennemsnittet i EU. Det er især på brød og kornprodukter, at Danmark stikker af fra de øvrige lande. Det er ikke en ny tendens, at Danmark er blandt de dyreste lande i EU. På de næste pladser finder man Luxembourg, Østrig og Finland. De billigste lande at handle dagligvarer i EU er Rumænien og Polen, hvor priserne ligger omkring en tredjedel under gennemsnittet i EU.
Altinget fortæller også, at en undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at næsten hver tiende analyserede fødevareprodukt havde forskellig sammensætning på tværs af lande, selv om produktet er mærket på samme måde. Eksempelvis har en Heineken-øl i Danmark en lidt lavere alkoholprocent end i andre EU-lande. Og på den måde er der forskelle i sammensætning på en lang række produkter, viser ny undersøgelse fra EU-Kommissionen. Ni procent ud af 1.400 analyserede fødevareprodukter fra 19 lande havde forskellige sammensætninger, selv om forsiden på pakken var identisk. ”Jeg er glad for, at de ikke fandt nogen tegn på en kløft mellem øst og vest i sammensætningen af mærkefødevarer, men jeg er bekymret over, at op mod en tredjedel af de undersøgte produkter havde forskellige sammensætninger, selv om de havde identisk eller lignende mærkning," udtaler Tibor Navracsics, kommissær for uddannelse, kultur, unge og sport, i en pressemeddelelse. Han er samtidig ansvarlig for Det Fælles Forskningscenter, der har stået bag analyserne.
Altinget; Børsen, s. 16; Ekstra Bladet, s. 18 (26.06.2019)

Johnson: Tror ikke på Brexit uden forlig
Børsen og Berlingske skriver begge, at Boris Johnson, der er favorit til senere på sommeren at blive britisk premierminister, siger til BBC, at han ikke et øjeblik tror, at Storbritannien vil forlade EU uden en aftale. Men han er ikke bange for at lade det ske. Han konstaterer, at den aftale, premierminister Theresa May har lavet, er død. EU skal derfor være villig til at finde en ny aftale. Storbritannien skulle have forladt EU den 29. marts, men fik udsættelse til 31. oktober. EU-Kommissionen fastholder aftalen.
160.000 konservative medlemmer i Storbritannien er i gang med en urafstemning. Den skal afgøre, om Johnson eller udenrigsminister Jeremy Hunt skal være den næste formand for Det Konservative Parti og landets nye premierminister. Den afgørelse falder den 23. juli.
Børsen, s. 20; Berlingske, s. 12 (26.06.2019)

Finansielle anliggender

Historisk lav rente
Berlingske skriver, at renten er historisk lav, og det kun koster 450 kroner at låne en million kroner. Hovedårsagen til den rekordlave rente er, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har ført en ekstremt lempelig pengepolitik. Her har man fortsat den første renteforhøjelse siden 2011 til gode, som på det seneste er skudt endnu længere ud i horisonten. I forrige uge løftede ECB-chef Mario Draghi sløret for, at ECB vurderer mulighederne for at lempe pengepolitikken yderligere for at sætte skub i den skrantende europæiske økonomi. Meldingen gav på et splitsekund rentedyk i markederne - også på boligejernes lån med kortest rentebinding. ”Vi ser på nuværende tidspunkt ingen umiddelbar fare for, at negativ rente på F-kort-lån bliver et overstået kapitel i år. Første renteforhøjelse fra ECB er som minimum skudt til et godt stykke ind i 2020, som fortsat vil holde renten i kort snor,” siger Jeppe Borre, chefanalytiker i Totalkredit.
Berlingske, s. 13 (26.06.2019)

Schweiz svarer igen i aktiestrid
Børsen skriver, at den schweiziske regering er parat til at forbyde børser i EU at handle med schweiziske aktier fra og med 1. juli, hvis EU gør alvor af sine trusler om at forhindre schweiziske aktører i at handle med aktier i EU. “Handelspladser i EU vil således blive forhindret i at tilbyde eller facilitere handel med visse aktier i schweiziske selskaber fra og med den dato,” hedder det i en melding fra regeringen i Bern. EU har indtil videre nægtet at forlænge såkaldte ligestillingsregler, der skal sikre ensartet behandling for schweizisk handel med aktier i EU, fordi EU-Kommissionen mener, at Schweiz har forsøgt at trække forhandlingerne på området i langdrag og ændre på en aftaletekst i sidste øjeblik.
Børsen, s. 30 (26.06.2019)

Handel

EU og Vietnam indgår klima- og handelsaftale
Børsen kan fortælle, at EU-landene har tirsdag godkendt en stor handelsaftale med Vietnam. Handelsaftalen fjerner stort set alle toldbarrierer på varer, oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse om vedtagelsen på mødet mellem EU's energiministre i Luxembourg. Den forventes underskrevet i Hanoi søndag, hvor EU er repræsenteret af handelskommissær Cecilia Malmström og Rumæniens erhvervsminister, Ștefan-Radu Oprea. Rumænien har i øjeblikket formandskabet i EU. Når den er underskrevet søndag, skal EU-Parlamentet godkende den ved en afstemning. Derpå kan den træde i kraft. En del af aftalen, der omhandler beskyttelse af investeringer, skal dog først godkendes af medlemslandene, før den kan få virkning.
Børsen, s. 20 (26.06.2019)

Frihandelsaftale med sydamerikanske lande vækker stærke protester
Altinget fortæller, at bekymringerne er store, efter at frihandelsaftalen mellem de såkaldte Mercosur-lande, der består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, og EU ser ud til at være trådt ind i en afgørende slutfase. Hovedforhandlere fra EU og de fire sydamerikanske lande mødes i disse dage i Bruxelles for at diskutere de vigtigste tekniske udestående spørgsmål. Det mere end tyve år efter de første spadestik blev taget til en handelsaftale.
Langt fra alle detaljer er kommet til offentlighedens kendskab endnu, men ikke desto mindre er der rejst advarselslamper fra både den europæiske landbrugsindustri og mere end 300 ngo-organisationer. "Beslutninger om handel, der træffes nu, vil påvirke selve grundlaget for det europæiske liv i de kommende generationer, især på et tidspunkt, hvor landbrugssektoren står overfor at sikre sin generationsfornyelse," advarer eksempelvis generalsekretær Pekka Pesonen for Copa - den europæiske sammenslutning af landmænd i et offentligt brev. "Der skal være en balance i de her aftaler, og ud fra det, vi har hørt hidtil, så kan vi kun se, at det er den europæiske landbrugs- og fødevareklynge, der kommer til at betale for, at EU kan få en aftale, der først og fremmest er til fordel for bilsektoren og servicesektoren i bredere forstand," siger Kenneth Lindharth Madsen, handelspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.
Blandt de seneste forlydender er, at Mercosur-landene får en kvote ind til EU på oksekød på yderligere minimum 90.000 tons og på fjerkrækød minimum 99.000 tons. Og det er to områder, hvor Mercosur-landene, særligt Brasilien, allerede sidder tungt på eksporten til EU. I Bruxelles arbejdes der lige nu hårdt for, at EU og Mercosur-landene inden for kort tid kan blive enige om en politisk aftale. Hvis det lykkes, er der dog stadig flere skridt på vejen til en egentlig frihandelsaftale. Blandt andet skal aftalen forbi Europa-Parlamentet.
Altinget (26.06.2019)

Institutionelle anliggender

Vigtigt møde i Europarådet
Børsen beretter, at onsdag er der parlamentarisk samling i Europarådet, hvor der skal vælges en ny generalsekretær. Det er nordmanden Thorbjørn Jagland, der har været generalsekretær siden 2009. Kandidaterne til posten er kroatiske Marija Pejcinovic Buric og belgiske Didier Reynders. Den nye generalsekretær overtager posten 1. oktober. Europarådet beskæftiger sig bl.a. med menneskerettigheder og står bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950. EU-rådsmøde om miljø EU-medlemslandenes miljøministre mødes onsdag formiddag for at drøfte blandt andet klimaneutralitet og anvendelse af plastik. Derudover er landenes klimaplaner også på dagsordenen.
Børsen, s. 30 (26.06.2019)

Klima

Derfor trækker flere EU-lande sig fra grønt 2050-mål
Altinget skriver, at trods intensivt forarbejde og separate diskussioner i alle relevante organer i EU i løbet af foråret stødte fremrykningen af et mål om et klimaneutralt EU i år 2050 på grund i torsdags. Fire lande trak sig, og flere skulle ifølge Altingets oplysninger have tøvet. Blandt forhandlerne fra den rigeste del af Unionen var det forklarende argument for forhandlingernes sammenbrud: "De vil bare have flere penge." Hvis den rigeste del af Unionen bare lovede mere finansiel støtte, ville alle lande støtte op om målet, forlyder det. Blandt konklusionerne fra torsdagens topmøde opfordres EU-Kommissionen og ministerrådet til at gennemgå udregningerne, som skal gøre det muligt for landene at få kalkulen til at gå op. Men fra Kommissionens side er reaktionen først og fremmest undren: "Vi har jo allerede gjort vores arbejde", siger en højt placeret tjenestemand noget frustreret og henviser til udregninger for en langsigtet klimaplan, som blev fremlagt i november 2018.
Altinget (26.06.2019)

Naboskabspolitik

Det lysner i Tyrkiet
Politikens lederskribent, skriver: ”Er der noget politisk skønnere, end at borgere på demokratisk manér sætter en autoritær hersker til vægs ved simpelthen at stemme ham ned? Det skete på fortryllende vis i søndags, da et klart flertal i Istanbul, Tyrkiets største by, gav landets stadig mere magtfuldkomne præsident, Recep Tayeb Erdogan, og hans borgmesterkandidat fra AKP en seriøs begmand. Tyrkiet risikerer dog, at Erdogan vil misbruge sin centrale magt til at stække Imamoglu og Istanbul som landets økonomiske dynamo. […] Men ligesom Erdogan brugte Istanbul som udgangspunkt for at gribe magten i hele Tyrkiet, har Imamoglu nu fået mulighed for at afdække og afskaffe korruptionen i Istanbul og udfordre den nationale magt med krav om mere demokrati og retssikkerhed, ikke mindre. Et demokratisk vindue er åbnet i Tyrkiet. Det bør EU vide at påskønne og dyrke i fremtidigt samarbejde.”
Kristeligt Dagblads lederskribent, skriver: ”Resultatet af borgmestervalget i Tyrkiets største by, Istanbul, er ved første øjekast fantastisk opmuntrende. Lederen af det socialdemokratisk inspirerede, sekulære og republikanske parti CHP, Ekrem Imamoglu, vandt en overbevisende sejr over modkandidaten Binali Yildirim fra det regerende AKP-parti. […] Forfatningen er blevet ændret i en retning, som er svært forenelig med almindelige demokratiske principper, og som har udstyret præsidenten med urimelig stor magt. Nogle vil hævde, at Tyrkiets triste udvikling er affødt af, at EU har vendt landet ryggen ved i praksis at udelukke, at det nogensinde kan blive medlem af EU. Sådan forholder det sig ikke. Tværtimod har Tyrkiet haft gode muligheder for at fortsætte 1990'ernes tilnærmelse til de europæiske værdier og øge det økonomiske og kulturelle samarbejde, også selvom et egentlig EU-medlemskab ikke er i spil. Man må håbe, at de lokale borgmestervalg er det første lys i den mørke, tyrkiske tunnel, der med tiden kan føre til et nyt styre i landet som helhed. Forhåbentlig et, som vil gøre op med Erdogans islamistiske kurs, som har været et afgørende problem i en årrække.”
Kristeligt Dagblad, s. 8; Politiken, s. 1 (26.06.2019)

Ukraine udvandrede fra Europarådet
Jyllands-Posten fortæller, at Ukraines delegation i Europarådets Parlamentariske Forsamling (Pace) i Strasbourg udvandrede tirsdag. Det skete i protest mod, at russiske politikere har fået lov til at vende tilbage til den europæiske organisation, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, er skuffet over beslutningen om at lukke Rusland ind i Europarådet igen. Lederen af den ukrainske delegation, Volodimir Arijev, meddelte, at de ukrainske politikere indstiller deres arbejde i organisationen, der i øvrigt intet har med EU at gøre. Rusland blev smidt ud efter Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014.
Jyllands-Posten, s. 12 (26.06.2019)

Retlige anliggender

Airbnb tager boliger væk fra markedet
Portalen Airbnb skal pålægges strammere krav, da den fjerner boliger fra indbyggerne i byerne, som i stedet går til turister. Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra ti europæiske storbyer, der beder EU om hjælp til at løse problemstillingen: ”Europæiske byer mener, at boliger først og fremmest skal bruges til at bo i. Mange byer kæmper med alvorlig boligmangel. Når lejligheder kan benyttes til den mere lukrative udlejning til turister, forsvinder de fra boligmarkedet. Samtidig bliver ejendomspriserne skubbet yderligere i vejret, og boligsituationen for byboerne bliver dårligere,” skriver byerne Amsterdam, Barcelona, Berlin, Bordeaux, Bruxelles, Krakow, München, Paris, Valencia og Wien i udtalelsen. Den kommer på bagkant af et oplæg fra EU-Domstolens generaladvokat i april i en sag, hvor en fransk organisation har anklaget Airbnb for at drive udlejningsvirksomhed i strid med fransk lov. Afgørelsen i den sag er endnu ikke kommet. Men generaladvokaten, der fungerer som en slags rådgiver for EU-Domstolen forud for en domsafsigelse, vurderer, at Airbnb's portal er en tjenesteydelse i et informationssamfund og ikke en traditionel boligudlejningsvirksomhed.
B.T., s. 13 (26.06.2019)

Sikkerhedspolitik

Irans ledelse har kun én mulighed: at optrappe krisen
Information skriver om den højspændte situation mellem Iran og USA. Avisen skriver blandt andet, at selv om Donald Trump i sidste øjeblik afblæste et luftangreb mod iranske militærfaciliteter, er truslen om en ny krig i Mellemøsten endnu ikke ovre. ”Iranerne er tvunget til at angribe for at undslippe den økonomiske og politiske belejring, mens amerikanerne ikke kan lade Irans angreb stå ubesvarede,” siger Iran-ekspert Ali Alfoneh. Mens Trump buldrer derudaf med flere sanktioner, og iranerne forsøger at sabotere sig ud af krisen, er Europa stadig ikke i stand til at finde en måde, hvorpå man kan overtale Trump-administrationen til at lette presset mod Teheran. I begyndelsen af maj gav præsident Hassan Rouhani de resterende medunderskrivere af atomaftalen i alt 60 dage til at redde atomaftalen ved at stå fast og beskytte Irans oliehandel og banksektor mod USA's sanktioner. Men Europas manglende handlekraft betyder nu, at Iran er begyndt at true Europa til at handle hurtigere. ”Det gør iranerne blandt andet ved at accelerere udvisningen af afghanske fremmedarbejdere i Iran til Afghanistan, hvilket truer med yderligere at destabilisere Afghanistan. De iranske myndigheder truer også med at dirigere den afghanske flygtningestrøm mod Tyrkiet og Balkan for derved at skabe en ny flygtningekrise i EU,” siger Alfoneh.
Information, s. 10-11 (26.06.2019)

Kalifatets børn er indoktrinerede
Jyllands-Posten fortæller, at de europæiske flygtningebørn, der har levet i Syrien og Irak med deres IS-forældre, kan udgøre en reel sikkerhedsrisiko. ”Indoktrineringen i IS begynder meget tidligt. Omkring otte-niårsalderen kom børn i lejre for at lære at kæmpe og hade Vesten. Det var en religiøs uddannelse. De børn har et særligt verdenssyn, som er svært at håndtere. Og jo længere tid, man har været eksponeret for det, jo værre er det,” siger Magnus Ranstorp, som i 2017 var medforfatter til en EU-manual i, hvordan man håndterer hjemvendte fra konflikten i Syrien og Irak. Et af temaerne i manualen, som Radicalization Awareness Network (RAN) under Europa-Kommissionen udgav, er netop hjemvendte børn. Blandt andet kan man læse i RAN: ”Børnerekrutter er indoktrineret i at vise absolut loyalitet til Daesh (IS) og martyrium som det højeste formål.”
Rundtom i Europa har også efterretningstjenester forholdt sig til hjemvendte børn fra Syrien og Irak. Herhjemme har PET tidligere bekræftet over for Jyllands-Posten, at børn allerede er vendt hjem fra en konfliktzone. ”PET er opmærksom på, at der er børn og mindreårige, der opholder sig i konfliktzoner i Syrien og Irak, og at de kan blive alvorligt påvirket af og under disse ophold. Derfor er vi opmærksomme på den udfordring, der kan opstå i forbindelse med, at de vender hjem,” lød det fra PET i december 2017. I sin seneste vurdering af terrortruslen påpeger PET, at truslen fra hjemvendte fremmedkrigere - herunder også mindreårige, der måtte have opholdt sig sammen med deres forældre hos militante islamister i konfliktzonen - kan vise sig efter kort tid, men også være latent og først komme til udtryk senere.
Jyllands-Posten, s. 8 (26.06.2019)

Sundhed

Drukkulturen skal ændres blandt unge
Politiken fortæller, at flere års positive udvikling i unge danskeres alkoholforbrug er stoppet. Der er faktisk tale om en mindre stigning i forbruget. I en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer forfatterne, at der må gøres noget mod drukkulturen blandt børn og unge. Danmark ligger ifølge rapporten på en næstsidsteplads blandt EU-landene, når det gælder at begrænse tilgængeligheden af alkohol. 96 procent af 15-16-årige danskere vurderer, at de let kan skaffe sig alkohol. Ud over en højere aldersgrænse kan højere priser på alkohol også bremse de unge. Det bekræfter interesseorganisationen Alkohol & Samfunds direktør, Peter Konow. Han mener helt klart, at politikerne på Christiansborg bør understøtte den indsats, som flere kommuner gør for at påvirke alkoholforbruget.
Politiken, s. 1 (26.06.2019)