Onsdag den 26. maj

Tophistorier

EU’s regeringschefer vedtager en bred vifte af sanktioner mod Belarus
Regeringscheferne i EU blev på et møde i mandags enige om at opsætte et ultimatum indeholdende krav og sanktioner overfor Belarus. Det skriver flere aviser. Det sker efter, at et Ryanair fly, efter en falsk bombetrussel, blev tvunget til at nødlande i Minsk i søndags. Ombord var den Lukasjenko-kritiske blogger Roman Protasevitj, som efter nødlandingen blev fjernet fra flyet og arresteret. Kidnapningen af Roman Protasevitj, har vakt international vrede og fordømmelse. Både EU og USA har krævet Protasevitj løsladt og frigivet, øjeblikkeligt. Frankrigs EU-minister, Clément Beaune reagerede med følgende udtalelse: ”Vi taler om et europæisk fly fra et EU-flyselskab, som flyver mellem to hovedstæder i EU”. EU-præsident Charles Michel kom med følgende kommentar til situationen: ”Aldeles uacceptable, chokerende og skandaløst. Vi tolererer ikke, at man spiller russsk roulette med menneskers liv.” Mandag frigav de belarusiske myndigheder en video med Romann Protasevitj, hvor han blandt erklærer sig skyldig i at have været med til at arrangere massedemonstrationer i Belarus i foråret. Forbrydelsen kan resultere i 15 års fængsel. I videoen fremstår Protasevitj tydeligt nervøs og med tydelige rifter i ansigtet. Polens premierminister, Mateusz Morawiecki kalder kidnapningen for ”uhørt statsterrorisme” og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, kalder hændelsen uhørt og varsler skrappe modsvar. Formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, betegner situationen som værende ”fuldstændig uacceptabel” og som et ”angreb på demokratiet.” Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) udtaler sig også, og varsler ”sanktioner mod Belarus.” EU kræver nu, at Roman Protasevitj og hans russiske kæreste, Sofia Sapega, løslades omgående. Endvidere varsler man indførelse af sanktioner mod enkeltstående personer og organisationer i Belarus. Derudover har EU besluttet at blokere Belarusian Airlines og landets andre flyselskaber fra at flyve i europæisk luftrum. En EU-diplomat udtaler til Berlingske, at EU kunne have reageret hårdere overfor Belarus, men at det så ville ramme civilbefolkningen med økonomiske konsekvenser til følge. Blandt andet kunne et indrejseforbud til EU eller en suspension af EAP, den over ti år gamle samarbejdsaftale mellem EU og Belarus i så fald også have indgået som sanktion.

Jyllands-Posten skriver i sin leder, at det er på tide, at EU statuerer et magtfuldt og afskrækkende eksempel overfor Aleksandr Lukasjenko: ”For en gangs skyld har EU reageret prompte ved at lukke luftrummet for fly fra Hviderusland, ligesom europæiske luftfartsselskaber vil undgå hviderussisk luftrum. Endvidere har EU besluttet at indefryse 3 mia. euro fra en investeringspakke fra EU til Hviderusland. […] EU er Hvideruslands næststørste handelspartner, og det må undre, at der ikke omgående er indført et totalt stop for al samhandel mellem EU og det hviderussiske diktatur. Tillige burde EU via Den Europæiske Centralbank (ECB) blokere for alle eurotransaktioner med Hviderusland. Endelig skal EU indefryse alle aktiver fra det velbjærgede slæng, der holder Lukasjenko ved magten. Hviderusland og dets diktator skal knækkes økonomisk. [...] EU er en særdeles magtfuld institution, og det er på høje tid at bruge denne magt til det yderste ved at statuere et eksempel over for Aleksandr Lukasjenko og dermed statuere et eksempel for at afskrække andre, der så utilsløret vælger at gøre grin med det demokratiske Europa og dets værdier.”

I Informations leder skriver avisen blandt andet: “Med kapringen af Ryanair-flyet er der for EU's vedkommende opstået en ny dimension i Lukasjenkos effektive selvopretholdelsespraksis. Budskabet er nemlig klart: Kritikere kan ikke vide sig sikre, så længe Lukasjenko er ved magten - ikke engang i internationalt luftrum eller i Europa. [...] Hvor det belarussiske spørgsmål hidtil har været et udenrigspolitisk anliggende og et moralsk spørgsmål om demokrati og frie valg hos vores nabo, er det således blevet en sikkerhedsrisiko, når der ”spilles russisk roulette med civilisters liv”, som EU-Rådets præsident Charles Michel har formuleret det. [...] Det ny 'jerntæppe' på himlen over Belarus rammer selvsagt befolkningens mobilitet. Og økonomisk kan hårde sanktioner hurtigt drive Belarus endnu tættere på Moskva og dermed resultere i omtrent det modsatte af det, som egentlig var planen. [...] Selv i ophidselsens stund må man derfor huske på, at sanktioner kun er et udenrigspolitisk redskab og ikke en strategi i sig selv. På den lange bane skal den slags blandes med gulerødder som (endnu) flere belarussiske visa til Schengen, støtte til demokratibevægelserne, målrettede investeringer og løfter om mere binding til EU post-Lukasjenko. Altså et bredt diplomati med langsigtede strategier - og europæisk tålmodighed hinsides råbet om stadigt flere sanktioner.”
Berlingske, s. 15; Berlingske, s. 14-15; B.T., s. 6-7; Ekstra Bladet, s. 2, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s.4; Jyllands-Posten s. 26, 30; Information s. 20 (26.05.2021)

Sanktioner: Lukasjenko tvang EU til hurtig reaktion
Politikens EU-korrespondent, Elisabeth Svane, skriver blandt andet i en analyse: ”Meget kan man sige om EU, men hurtighed plejer ikke at være det, der falder først for. Alting tager lang tid i en union af 27 selvstændige nationer, og derfor kritiseres EU oftest for sin langsommelighed og manglende evne til at tage klar stilling. [...] Medmindre provokationen kommer lige 24 timer før et topmøde, som den hviderussiske kapring af Ryanair-flyet fra Athen til Vilnius søndag. Så kan det gå hurtigt, og det var da også det, der skete mandag aften, hvor stats- og regeringscheferne på noget nær rekordtid blev enige om at fordømme kapringen og fængslingen af Roman Protasevitj og hans kæreste, samtidig med at de også enedes om nye sanktioner mod styret i Minsk. Oveni det var der også enighed om at forbyde hviderussiske fly at lande i EU og samtidig opfordre EU's luftfartsselskaber til ikke at flyve ind i hviderussisk territorium. [... ] Resultatet kunne ses allerede tirsdag, hvor EU-præsident, Charles Michel, stolt kunne tweete et luftfoto over det europæiske luftrum med et flytomt Hviderusland, der nærmest stod og blinkede ”Europa i aktion” [...] Det har ellers ofte været dilemmaet, når det kommer til sanktioner, fordi de europæiske lande i lange stræk fører deres egen udenrigspolitik og har deres egne strategiske mål i forhold til stormagter som Kina og Rusland.”

Jyllands-Postens korrespondent, Martin Kaae, skriver ligeledes i en analyse, at Lukasjenko har fået EU til udvise en resolut handlekraft, de normalt ikke er kendt for: ”Resultatet af topmødet blev, at EU de kommende uger vil udvide den nuværende liste på 88 navngivne hviderussere - inklusiv præsident Aleksandr Lukasjenko - der er omfattet af EU-sanktioner i form af indrejseforbud og indefrysning af værdier i EU. Sanktionslisten har dog hidtil ikke været nok til at dæmpe Lukasjenkos brud på EU's værdier. Desuden vil EU's regeringschefer have forberedt målrettede økonomiske sanktioner mod landet. Hviderusland eksporterer brændstof, kemikalier, gødning og metal af et vist omfang til Europa. En økonomisk bremse kan imidlertid gøre Lukasjenko endnu mere afhængig af Rusland og Vladimir Putin og dermed i princippet længere væk fra EU. På den anden side har hans bånd til Moskva allerede været ret stabilt de seneste år, og med søndagens aktion har Lukasjenko vel i den nærmeste fremtid uanset hvad brændt de få broer, han måtte have til EU. Svagheden ved økonomisk straf er omvendt, at hvis den fungerer, så kan det ironisk nok få flere hviderussere til at blive vrede på EU og dermed svække oppositionen i landet mere, end det vil belaste chefflykapreren i præsidentpaladset i Minsk.”

Jens Worning skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad, at: ”Enten kaprede Lukasjenko Ryanair-fly på egen hånd - eller også var det en fælles russisk-hviderussisk aktion og dermed en krigserklæring mod Nato og EU. [...] Vi skal tilbage til den russiske nedskydning af malaysiske MH-17 i juli 2014 over Østukraine, der kostede alle om bord livet, for at finde noget sammenligneligt. Den aktion var rettet mod ukrainske kampfly, ikke et passagerfly - i al sin gru var her tale om et uheld. [...] Vestens kritik af Lukasjenko har hidtil handlet om demokrati og menneskerettigheder. Nu har Lukasjenko gjort sig til et sikkerhedspolitisk problem, og det er en tungere vægtklasse. Spørgsmålet om Ruslands rolle er derfor central og endnu uafklaret. Men de første signaler tyder på, at Lukasjenko handlede på egen hånd. De officielle russiske reaktioner fulgte de hviderussiske myndigheders narrativ om, at man blot beskyttede passagererne mod en mulig Hamas-terroraktion, men de kom med nogen forsinkelse, hvilket taler for, at man også blev forbløffet i Moskva. [...] Putins tillid til Lukasjenko er i forvejen lav, og Ruslands indflydelse på magten i Minsk har aldrig været højere - det kan ende med indsættelse af en russisk marionet og pensionering af Lukasjenko. [...] For EU er det helt afgørende, om sammenhængen er den ene eller den anden. Under USA's præsident, Joe Biden, er arbejdsdelingen, at USA tager lederskab i forhold til Kina, og EU skal tage sig af og tage ansvar for at imødegå Rusland. Træder EU ikke i karakter, vil Putin se det som en sejr inden sit møde med Biden, som det nu er bekræftet finder sted i midten af juni i Schweiz.”

Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandskorrespondent skriver i en analyse, at: ”De værste høge siger, at det er præsident Putins værk. At han i det mindste må have været vidende om det på forhånd, Men sandheden er nok snarere, at præsident Putin denne gang er mindst lige så rasende på diktatoren i Belarus (Hviderusland) som sine europæiske kolleger. Omend af nogle helt andre årsager. [...] Og mandag middag kom der så en officiel udmelding fra magtens højborg i Moskva: ”Kreml: Lukasjenko kan på et møde med Putin en af de nærmeste dage forklare i detaljer om omstændighederne og årsagerne til hændelsen med flyet fra Ryanair,” lød det i et kortfattet telegram fra det statslige nyhedsbureau Ria Novosti. [...] Putin og Lukasjenko har alle dage haft et anstrengt forhold. Med jævne mellemrum lyder medierygterne, at de to lande på det nærmeste er ved at smelte sammen til ét. Men Lukasjenko er i høj grad stadig sin egen, og Putin hader ham for det. [...]Den anden årsag er timingen. For første gang i umindelige tider lyder der forbrødringstoner mellem Rusland og USA, og Putin har netop officielt accepteret invitationen fra USAs præsident, Joe Biden, om et topmøde på neutral grund. Hvis Putin trækker sin støtte, vil Lukasjenko sandsynligvis være færdig som præsident. Men han har stadig ikke noget alternativ til, hvem der så skal sidde på magten i det vigtige naboland.”

Michael Jarlner skriver i en international analyse for Politiken, at EU-sanktioner kan være medvirkende til, at Belarus udvikler et større afhængighedsforhold til Rusland: ”Det hele er kun gjort muligt af fortsat støtte fra Rusland. For efterhånden som Vesten indfører stadig flere sanktioner, bliver det hviderussiske regime også stadig mere afhængigt af Putins nåde. Hvor Lukasjenko tidligere har forsøgt at spille på to heste, har han nu kun én: Rusland. Og dermed sker gradvist det, vestlige ledere fra start forsøgte at undgå: At Hviderusland udvikler sig til en kamp mellem Vesten og Rusland å la den, der har splittet Ukraine. Men dynamikken er blevet sådan, og Lukasjenkos flypirateri har kun forstærket bevægelsen: For selvfølgelig kan EU ikke lade være med at skubbe hans styre endnu længere fra sig, når han tvinger unionens passagerfly ned med magt.”

Børsens EU-korrespondent, Louise With, skriver i en analyse, at EU og USA risikerer at optrappe konflikten: ”Dramatisk anholdelse i den hviderussiske hovedstad Minsk giver skarpe reaktioner. Men EU og USA risikerer at optrappe konflikten. […] Litauens præsident talte ligefrem om “statsterrorisme”, mens EU-præsidenten, Charles Michel, kaldte forløbet “chokerende og skandaløst,” og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde, at flylandingen og anholdelsen udgør et “angreb på demokratiet”. Von der Leyen tilføjede også, at der er 3 mia. euro klar i støtte og investeringer, hvis Hviderusland får et demokratisk styre. […] Men ligesom EU-lederne står den amerikanske præsident i et klart dilemma, hvor han gerne vil handle - men uden at få presset Putin og Lukasjenko op i et hjørne, hvor resultatet kun bliver endnu mere konflikt og en ny årelang kold krig. Hvis målet er et fredeligt regimeskifte i Hviderusland, så kan det vestlige pres have lige præcis den modsatte effekt, fastslår analytiker Artyom Shraibman fra Carnegie Moscow Center i avisen Washington Post: “Denne atmosfære af en kold borgerkrig får ikke kun Lukasjenko til at blive mere undertrykkende, men udsætter også den politiske reform, der er lovet fra Moskva, på ubestemt tid,” skriver han.”

Også i amerikanske medier er der vrede over Belarus’ kidnapning af en systemkritiker. Kristeligt Dagblad skriver, at Washington Post i deres leder, mandag, beskriver hændelsen som værende et ”angreb på demokratiets kerneværdier.
Politiken, s. 1-2, s. 4; Berlingske, s. 13, Kristeligt Dagblad, s. 1, s. 5, s. 10; Jyllands-Posten, s. 16 – 17; Børsen, s. 26 (26.05.2021)

Prioriterede historier

EU lover flere vacciner til verden
EU-præsidentens talsmand har fremlagt konklusionerne fra EU-topmødet tirsdag og her fremgår det, at stats- og regeringscheferne i EU er blevet enige om at ”donere mindst 100 millioner doser” til tredjelande inden udgangen af 2021, skriver flere aviser. Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) vil Danmark bidrage med 3 mio. af doserne. ”Det gør, at vi ikke alene udfylder vores rolle, men også mere til,” sagde Mette Frederiksen inden topmødet ifølge Jyllands-Posten. Antallet, som EU har lovet at levere, svarer til 5 procent af Covax' behov. ”Man kan sige, at verden ikke kan nøjes med det antal. Og det bekræfter jo bare behovet for at få sat produktionskapaciteten op. Det er det allervigtigste for hele verden,” siger Mette Frederiksen. Manglende vacciner i blandt andet Sydamerika og Afrika kan øge risikoen for, at virussen muterer til varianter, som de udviklede vacciner ikke virker imod. Derfor vil EU ”fortsætte sit arbejde med at øge den globale kapacitet af vaccineproduktion for at imødekomme verdens behov”.
Jyllands-Posten, s. 17; B.T., s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5 (26.05.2021)

Administration

Vi ser for mildt på snyd med EU-midler
Politiken bringer et debatindlæg af David Munis Zepernick, radikal EP-kandidat og kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg. Han skriver blandt andet: ”De fleste danskere tager principielt afstand fra snyd med offentlige midler. De fleste af os gradbøjer dog i praksis vores principper og ser med mildere øjne på naboens sorte arbejde end naboens sociale bedrageri - også selv om beløbet, som statskassen snydes for, er det samme. Den samme gradbøjning lader til at have sneget sig ind i forvaltningen og administrationen af EU-midler og forskellige former for EU-støtte, hvor noget tyder på, at vi ser med mildere øjne på snyd med EU-midler end med nationale danske midler. Som det fremgår af EU's antisvindel-enhed Olaf's seneste årsrapport (2019) er Danmark ellers et dydsmønster, når det gælder svindel med EU-midler, og de fleste vil nok få deres fordomme bekræftet ved et kig på listens top-5 over flest svindelsager, som toppes af Rumænien, Italien, Grækenland, Polen og Ungarn. […] Vi skal være stolte af og værne om Danmarks bundplacering på listen over EU-lande med flest svindelsager. Men det kræver, at vi løbende vender det kritiske blik indad, bliver på dydens og duksens smalle sti og behandler EU-midler med minimum samme omhu, som vi behandler danske skattekroner. Det kan vi vel godt forvente af os selv?”
Politiken, s. 7 (26.05.2021)

Det digitale indre marked

EU-regler for kunstig intelligens overvurderer den menneskelige fornuft
Thomas Telving, foredragsholder om kunstig intelligens og etik, skriver i en kommentar i Berlingske, at: ”Der er meget godt at sige om EUs forsøg på at risikovurdere og efterfølgende regulere brugen af AI på forskellige områder. Forslaget har dog et alvorligt blindt punkt, som kan få afgørende betydning for borgerbeskyttelsen. [...] Det handler om såkaldt ”Conversational AI”, som bl.a. rummer chatbots. Samtalerobotterne vurderes at udgøre en ”begrænset risiko” og skal ifølge EU (og i tråd med min tidligere anbefaling her i avisen) alene reguleres gennem en forpligtelse til at oplyse, at de er maskiner og ikke levende mennesker. Derpå kan brugerne ifølge EU træffe et oplyst valg om, hvorvidt de vil fortsætte eller trække sig fra samtalen. [...] Man kan se det som en rimelig prioritering, at EU forsøger at fokusere sin AI-regulering på de rettighedsdiskussioner, vi kender og ved giver problemer. Historierne fra USA om automatiseret frasortering af sorte ansøgere til jobs og automatiserede afslag på prøvetilladelser for sorte er alvorlige. Men de må ikke skygge for andre områder, hvor farerne kommer ubemærket snigende, fordi vi ikke er vant til, at kunstig intelligens er ved at blive klogere end os. [...] EU skal ikke skoses for at tage hul på det vanskelige arbejde med at regulere AI, men det ser ud til, at de undervurderer risikoen ved samtalebaseret AI og samtidig overvurderer den menneskelige fornufts styrke.”
Berlingske, s. 24-25 (26.05.2021)

IDA om GDPR: Paradoksalt at bevillingerne til Datatilsynet ikke vokser betragteligt
Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert fra Ingeniørforeningen Ida, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Der er grund til at ønske hjerteligt tillykke med de tre år, for med indførslen af GDPR har vi i Danmark og resten af EU taget et vigtigt og stort skridt for at beskytte privatlivets fred. [...] Den skulle gøre EU til global spydspids i digital regulering. Den skulle sørge for, at europæiske borgeres data er sikre, uanset hvor på internettet de flyder rundt. [...] Når vi i IDA har taget temperaturen hos den danske befolkning på, hvordan de forholder sig til EU's databeskyttelsesforordning, er der derfor ikke overraskende stor opbakning. To ud af tre danskere udtrykker, at de er glade for GDPR, og mange har desuden sat sig ind i, hvilke rettigheder de har fået med den nye forordning, der trådte i kraft 25. maj 2018. Det vidner om en succeshistorie på EU-fronten og har uden tvivl været en øjenåbner for mange. [... ] Det absolut mest slagkraftige ved EU's databeskyttelsesforordning er, at der sammenlignet med tidligere kan blive uddelt bøder i en helt anden størrelsesorden, hvis en myndighed, organisation eller virksomhed ikke har styr på, hvordan og hvor længe de opbevarer persondata."
Altinget (26.05.2021)

Konsulent: Verden bliver bedre uden persondata
Stephan Engberg, ejer af Priway og stifter af Citizen First, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "50 års CPR-fokusering har givet det danske, institutionelle system tunnelsyn over for de kritiske, digitale problemer og muligheder. [...] 25. maj 2018 trådte EU's persondataforordning med navnet General Data Protection Regulation - GDPR - i kraft i hele EU. Den skulle gøre EU til global spydspids i digital regulering. Den skulle sørge for, at europæiske borgeres data er sikre, uanset hvor på internettet de flyder rundt. [...] Den digitale diskurs i Danmark foregår på forældede forudsætninger, som udgør en langt større trussel mod Danmark og skade for samfundsøkonomien end samtlige cyberkriminelle trusler såsom ransomware, hacking og økonomisk kriminalitet tilsammen. [...] I fremtiden vil borgeren selv være den eneste adgang til data om borgeren, fordi man slet ikke får lov til at identificere borgeren digitalt i processen og dermed fratage borgeren suverænitet, sikkerhed og rettigheder. [...] Borgeren skal have værktøjer til at kunne sammenstille og dele data tilpasset det specifikke formål uden at skabe persondata, så vi på samme tid kan sikre, effektivisere og realisere de tværgående synergier. Grundlaget herfor er allerede bygget ind i lovgivningen, for eksempel via pseudonyme signaturer i EU Digitale Signatur Forordning (eIDAS) og kravet om dataminimering i GDPR (artikel 5.1.C, 25 og 32)."
Altinget (26.05.2021)

Finansielle anliggender

Danske tulipaner i strid modvind
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital. Han skriver blandt andet: ”Kryptovalutaer som bitcoin og ethereum har været i strid modvind de seneste uger, og begge tabte tæt på halvdelen af deres værdi, da det så værst ud. Skal man være lidt flabet, kan man sige, at traditionelle valutaer som danske kroner, euro og dollar har performet meget stærkt på det seneste, og at der igen er sat spørgsmålstegn ved kryptovalutaernes reelle formål. […] ECB's Christine Lagarde, Bank of Englands Andrew Bailey og tidligere Fed-chef, nu finansminister i USA, Janet Yellen, har alle understreget problemerne med brugen af bitcoin til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, hvilket ligeledes peger i retning af øget regulering. Også Elon Musk er kommet på bedre tanker, og Tesla vil nu ikke længere modtage bitcoin som betaling for biler. […] Når jeg i den sidste ende forventer, at kryptovalutaerne vil visne som de famøse tulipaner fra 1630'ernes Holland, så skyldes det, at jeg ikke tror, at stater vil opgive deres monopol på at udstede penge og opkræve skatter. Vi kommer derfor med sikkerhed til at få digitale valutaer, men de vil være udstedt af centralbankerne.”
Børsen, s. 42 (26.05.2021)

Interne anliggender

Ingen fake news i vores skole
I Groft Sagt i Berlingske skriver Hans Hauge, at: ”En række skolefolk indkaldte nogle ”ghostbusters”. Målet var, at fakta skulle erstatte fake. Og hvem kan udrydde spøgelset? EU-kommissær Vestager. Ja, en radikal er jo troværdig. Og så EU-propagandacentralen Marlene Wind. Klimaeksperten Richardson, men ikke Bjørn Lomborg; og neodarwinisten, ”hjerneforsker” Peter Lund Madsen (han er entertainer). Skolefolkene vil have en statslig faktacentral. Et demokrati bygger på, at man tager stilling på et ”faktuelt grundlag”. Ser man det. Som bekendt er sandheden partisk i et demokrati. Skolelærerne vil have en ”digital rygrad”. Den skal socialdemokraterne levere. Ingen fake news i vor skole.”
Berlingske, s. 28 (26.05.2021)

Klima

De syv største industrilande siger stop for penge til nye kulprojekter
Jyllands-Posten skriver, at de største industrilande har forpligtet sig til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 procent grader celcius, og at det sætter Kina og Japan under stort pres. Kina står for 47 procent af verdens kulproduktion og 51 procent af verdens kulforbrug. Med deres udmelding om at stoppe al finansiering af kulprojekter inden årets udgang, tager G7-landene et stort skridt væk fra fossile brændsler. Udmeldingen betyder dog ikke, at de syv lande og EU udfaser kul med samme hastighed. Beslutningen hilses velkommen af klimaforskere og miljøorganisationer, som dog reagerer behersket på udmeldingen. Det er planen, at kul i en begrænset periode skal erstattes af naturgas. Og kritikere peger netop på, at beslutningen om at stoppe støtte til kulprojekter kan være fordi, man ønsker at øge gaseksporten, hvilket kritikere siger, er et punkt på den amerikanske olieindustris dagsorden. Kritikken afvises dog af John Kerry, der er præsident Bidens særlige klimaudsending.
Jyllands-Posten, s. 14 (26.05.2021)

Hvorfor måler Miljøstyrelsen ikke for kemi?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver cand.polit. Frede Vestergaard, blandt andet: ”Miljøbomben i form af det kræftfremkaldende flourstof PFOS, som omtales i JP 25/5, er givetvis opstået, fordi Miljøstyrelsen aldrig har indarbejdet EU's fiskevandsdirektiv i vandmiljøpolitikken, hvordan det så ellers er muligt. Og hvorfor har miljøorganisationerne ikke krævet det? [...] De danske vandplaner er derfor ikke fakta-dokumenteret med kemiske målinger - som i andre EU-lande - ud over for fosfor og kvælstof. Det fremgår blandt andet af Det Europæiske Miljøagenturs seneste vandrapport “European Waters - Assessment of Status and Pressures 2018”. Her viser en sammenlignende figur på side 42 om den kemiske status af overfladevand i medlemslandene, at Danmark (det må være Miljøstyrelsen) praktisk talt ikke har kendskab til overfladevandmiljøet. Ifølge grafikken har 2 pct. af danske vandløb god status, og andre 2 pct. har dårlig status. Status for resten af overfladevandmiljøet er ifølge rapporten ukendt for Miljøstyrelsen. De nærmeste EU-lande som Sverige, Finland og Tyskland har fuld klarhed over overfladevandets kvalitet - godt eller dårligt. [...] Danmark vil ellers gerne være et miljømæssigt foregangsland, så hvorfor har Miljøstyrelsen ikke i en årrække målt for kemiske påvirkninger af overfladevand, herunder PFOS, som andre EU-lande?”
Jyllands-Posten s.27 (26.05.2021)

Kommune sad i måneder på væsentlig viden om forurening
Selvom svenske forskere havde advaret Korsør Kommune om, at deres spildevand var forgiftet, blev der fra kommunens side ikke reageret før næsten et år senere, skriver Jyllands-Posten. Korsør Kommune handlede først, da der tikkede en e-mail ind med de samme oplysninger fra det kommunalt ejede forsyningsselskab SK Forsyning. E-mailen advarede om det samme. Både de svenske forskere og SK Forsyning advarede om unormalt høje PFOS-værdier. PFOS er kræftfremkaldende og er forbudt. Professor og miljøekspert, Philippe Grandjean kalder sagen en ”miljøskandale.” Der er i forbindelse med sagen blevet sporet udledning via regnvand og overfladevand til en lokal mark, hvor der har gået køer. De forgiftede køer er blevet slagtet og spist af 181 borgere, som nu skal undersøges for giftpåvirkninger. De forhøjede giftstoffer blev opdaget via et EU-projekt, Less Is More, hvor et hold svenske forskere, som en del af analyserede vandprøver fra Korsør.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (26.05.2021)

Lars Gårn Hansen: Sådan kan EU bekæmpe CO2-lækage
Altinget bringer et debatindlæg af Lars Gårn Hansen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "I mit seneste indlæg konkluderede jeg, at hvis målet med EU's klimapolitik er at reducere verdens samlede udledning af klimagasser, bør kvotemarkedet være det bærende instrument, fordi det sikrer de billigste klimareduktioner og det bedste vilkår for at udvikle nye grønne teknologier. [...] De supplerende krav om energibesparelser, vedvarende energi og tilskud bør derimod afskaffes, og EU's kvotesystem bør udvides til at omfatte en større del af økonomien. Men kan vi undgå, at en høj kvotepris bare flytter produktion og udledninger til lande uden for EU? Og vil en omkostningseffektiv klimapolitik i EU også være i danske virksomheders interesse? [...] Ideen er, at kravet om kvotekøb giver incitament til at reducere CO2-udledningen, mens tildeling af gratiskvoter til virksomheder, der producerer i EU, reducerer incitamentet til at flytte produktionen ud. En anden mulighed, som kan mindske lækagen fremover, er EU-kommissionens planer om at indføre en såkaldt klimatold. En sådan klimatold vil pålægge CO2-holdig import til EU en afgift, der modsvarer den kvotepris, som pålægges udledninger fra produktion i EU, og derved reduceres incitamentet til at flytte produktionen ud af EU. [...] At modvirke lækage er således ikke let for EU. Men EU's lækageudfordring er mindre end den lækage-udfordring, Danmark står overfor. Endvidere har EU flere og stærkere lækage-begrænsende instrumenter til rådighed end Danmark. EU's muligheder for at gå foran resten af verden med en ambitiøs klimapolitik er således betydeligt bedre end Danmarks."
Altinget (26.05.2021)

Landbrug

EU’s bitre kamp om maden i din mund: Europas landbrug ser stadig mere sort end grønt ud
Information skriver, at EU’s forhandlinger om grøn omlægning af landbrugsstøtten ikke kommer til at sætte gang i den grønne revolution. EU-kommissionen, Europa-Parlamentet og de europæiske landbrugsministerier har i denne uge travlt med at forhandle en grøn reform af EU’s landbrugsstøtte på plads. En reform der omhandler 3.0000 milliarder over de næste 7 år. Et af de mest centrale stridspunkter i forhandlingerne er hvor stort et beløb, den fælles landbrugspolitik (CAP) skal yde til målrettede tiltag for miljø og klima. Størrelsen på det beløb er Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og de nationale landbrugsministre ikke enige i. Den danske EU-parlamentariker, Christel Schaldemose, vurderer, at beløbet kommer til at ende på ”skuffende 22 procent” af den samlede landbrugsstøtte, og kalder EU’s landbrugsudvalg for ”stokkonservativt.” Et andet forhandlingspunkt, der debatteres heftigt, er, hvordan reglerne for miljø- og klimavenlige tiltag defineres. Tyskeren Martin Häusling er de Grønnes landbrugspolitiske talsmand i Europa-Parlamentet. Han mener, at ”med den her landbrugsreform saver EU grenen væk under sin egen Green Deal.” Han begrunder det med, at ”forskrifterne er så uklare, at de åbner for tiltag, der er mere eller mindre nyttesløse for beskyttelsen af både klima og miljø”. EU’s landbrugskommissær, polske Janusz Wojciechowski har erklæret det sit mål at redde de store og små landbrug i Europa. Næsten halvdelen af disse er forsvundet i EU siden årtusindskiftet. De erstattes af større bedrifter og 80 procent af EU’s landbrugsstøtte går til 20 procent af landbrugene. ”Landbrugene bliver jo ikke større og større, fordi landmændene er rige, de bliver større og større, fordi det kræver uhyre mange hektarer at skabe omsætning,” udtaler den franske landbrugsminister Julien Denormandie. Sybille Kyed, landbrugs- og fødepolitiks chef i Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør gå foran og komme med eksempler på, hvordan man kan implementere mere grønne støttesystemer. ”Ambitionsniveauet er bare begrænset af de lande, som vi konkurrerer med,” udtaler hun, og hun mener derfor heller ikke, at Danmark kan lægge sig højere end det europæiske snit, når det omhandler tiltag.
Information, s. 12-13 (26.05.2021)

Minister

Det står ikke så skidt til med kampen om trosfrihed, som mange hævder
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Flemming Møller Mortensen (S), udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde. Han skriver blandt andet: ”Regeringen følger faktisk EU's retningslinjer for fremme af religions og trosfrihed. Det står ikke så skidt til, som det fremføres i en artikel her i avisen den 19. maj. Vi forfølger faktisk også, at EU følger sine egne retningslinjer. […] Vi har siden 2019 proaktivt promoveret brugen af EU's retningslinjer for fremme af religions- og trosfrihed. Vi er enige i, at EU bør gøre mere på dette område. Så vi skubber på. […] Langt de fleste forpligtelser i retningslinjerne påhviler EU-Kommissionen og den fælles udenrigstjeneste, som årligt skal redegøre for, hvordan retningslinjerne er anvendt. Danmark spiller en aktiv rolle i at få drøftet opfølgningen på disse retningslinjer i EU's ministerråds arbejdsgruppe for menneskerettigheder. […] EU har for nylig besluttet at genudnævne en særlig udsending for fremme af religions- og trosfrihed. Det har vi fra Danmarks og andre ligesindede landes side længe opfordret til. Det er et godt skridt fremad. Men vi fortsætter arbejdet. Både med at skubbe på i EU og med vores egen strategi. For retten til fri tanke, samvittighed og religion er en menneskeret, der skal gælde for alle, uanset hvor i verden man bor og lever.”
Kristeligt Dagblad, s. 8 (26.05.2021)

Retlige anliggender

Konfiskation af biler kan ende ved EU-Domstolen
De nye regler, som trådte i kraft 31. marts, om konfiskation af biler ved vanvidskørsel, er en trussel mod blandt andet leasingselskaber, som risikerer at få beslaglagt deres biler på grund af kundernes overtrædelser. “Man krænker grundlovens paragraf 73, og EU-retten ser man helt bort fra. Jeg mener, at det er lovsjusk, og Danmark risikerer at ende i en traktatkrænkelsessag,” siger adm. direktør Bent Ove Larsen fra Carta Autofinans i Odense. Professor Frederik Waage fra SDU er ekspert i forvaltningsret og han betegner de nye konfiskationsregler som en skærpelse, hvor myndighederne går et skridt videre i forhold til tidligere, bl.a. med de strenge bevisbyrderegler. “Udgangspunktet er, at leasingselskabet taber; at de ikke har gjort deres undersøgelser godt nok. Det er leasingselskabet, der skal bevise, at de formildende omstændigheder er til stede,” lyder det fra Frederik Waage, som mener, at reglerne er “meget, meget vidtgående.”
Børsen, s. 10 (26.05.2021)

Sundhed

EU venter millioner af vacciner i år
Et dokument, som EU-Kommissionen har forberedt til EU's stats- og regeringschefer og fremvist på et topmøde i Bruxelles tirsdag, viser, at EU kan forvente at have modtaget over en milliard vaccinedoser imod coronavirus ved udgangen af september. Det skriver Børsen. EU-Kommissionen forventer i andet kvartal at modtage 413 mio. doser og 529 mio. doser i tredje kvartal.
Børsen, s. 20 (26.05.2021)

Merck Danmark: Vi skal fastholde og styrke EU's nuværende incitamentssystem for life science
Altinget bringer et debatindlæg af Enrique Alvarez, general manager hos Merch Danmark. Han skriver blandt andet: "Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om en ambitiøs, dansk life science-strategi. Det er godt for det danske sundhedsvæsen, det er godt for samfundet, og det er rigtig godt for patienterne. Derfor er det helt essentielt, at EUs lægemiddelstrategi, som blev præsenteret for nylig ikke spænder ben for de mange gode initiativer og målsætninger, som den danske life science-strategi indeholder. [...] Hvis EU-Kommissionen vil fjerne de incitamentsprogrammer, der er medvirkende til, at virksomhederne har mulighed for at bedrive 10-20 års forskning og dertilhørende usikre investeringer for at finde behandlinger til sjældne sygdomme, risikerer vi, at der kommer endnu færre behandlinger til patienterne med alvorlige, sjældne sygdomme. [...] Derfor bør EU-Kommissionen og de nationale regeringer indgå i en struktureret dialog om prisoverkommelighed og adgang. Det overvejes lige nu i det portugisiske EU-formandskab og støttes af flere lande. Det bliver afgørende, og denne dialog bør finde sted hurtigst muligt. Det er positivt, at EU-Kommissionen vil arbejde for at opdatere reglerne for sektoren. Vi håber, at sundheds- og ældreministeren vil presse på for stærke EU-incitamenter og en fremtidig lovgivningsmæssig ramme, der giver fleksibilitet og er egnet til formålet. Dette omfatter hurtige godkendelser af kritiske produkter, nye tilgange til kliniske forsøg samt datagenerering og -evaluering.
Altinget (26.05.2021)

Udenrigspolitik

Endnu en våbenhvile uden hvile: Israel er historien uden ende
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver forhenværende udenrigsminister og folketingsmedlem Per Stig Møller (K), at: ”Skal Israel stoppe en tilsyneladende uendelig konflikt, må det give palæstinenserne et land ved siden af sig. Det skal ikke overlades til Hamas, men i stedet skal Israel slutte fred med Fatah. Allerede i 1960'erne fremsatte USA den første fredsplan, siden fulgte Kissingers penduldiplomati, aftalen i Oslo, et tysk forsøg efterfulgt af et dansk og oprettelsen af mellemøstkvartetten bestående af FN, EU, Rusland og USA. Men fred kom der ikke. Allerede i 1960'erne fremsatte USA den første fredsplan, siden fulgte Kissingers penduldiplomati, aftalen i Oslo, et tysk forsøg efterfulgt af et dansk og oprettelsen af mellemøstkvartetten bestående af FN, EU, Rusland og USA. Men fred kom der ikke. [...] Nok oprettedes det palæstinensiske selvstyre, og nok trak Sharon Israel ud af Gaza, men det førte kun til, at palæstinenserne blev splittet mellem den fredssøgende Vestbred og et Gaza, der vil smide jøderne i havet. [...] Israel siger, det ikke har nogen at aftale en holdbar fred med, og det er rigtigt, men ved at intensivere sin bosættelsespolitik på Vestbredden gav det heller ikke den formelle præsident Abbas en chance. I den netop overståede krig gav Israel derimod Hamas chancen for at fremstå som palæstinensernes rette forsvarer. [...] Abbas blev sat ud på et sidespor, og Israel indgik våbenhvile med Hamas. Det kommer der ingen fred ud af, men før eller siden en ny krig og fortsatte, nye bosættelser på Vestbredden.”
Jyllands-Posten s. 28 (26.05.2021)

Økonomi

Global skatteaftale på vej – Novos milliardskat er i fare
Novo Nordisk er den eneste danske virksomhed, der ,målt på både salg og indtjening, er stor nok til at være med i en aftale, hvor en del af Novo Nordisks årlige skattebetaling i Danmark på 8,2 mia. kroner kan blive flyttet til især USA, skriver Børsen. “I forhandlingerne, der nu foregår mere og mere fortroligt mellem landene, opererer man tilsyneladende med tærskelværdier for de omfattede virksomheder med en omsætning på mindst 20 mia. dollar og en profitmargen på over 20 procent. Det sker især, fordi USA gerne vil have bredt den del af aftalen ud, så det ikke bliver en ensidig indrømmelse til f.eks. EU om at kunne beskatte de amerikanske tech-giganter for deres salg i Europa,” siger fagleder for international skat, Sune Hein Bertelsen, Dansk Industri. Midt i juli er der i EU-sammenhæng ministermøde om dette emne og Sune Hein Bertelsen vurderer, at der vil blive set på mulighederne for en digital omsætningsskat, der falder uden for rammerne af de internationale forhandlinger. “Den store aftale står og falder derfor stadig med, at det skal være en ordning, alle kan se noget for dem i. Altså, enten en bund under selskabsskatten eller skatteindtægter fra de største virksomheder,” siger han.
Børsen, s. 24 (26.05.2021)