Onsdag den 27. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Underhuset skal vælge Brexit-retning trods modstand fra Theresa May
Kristeligt Dagblad skriver, at det britiske parlament har taget kontrollen med Brexit-processen fra premierminister Theresa May og vil stemme om alternativer til hendes plan. Parlamentet kan dog næppe mønstre flertal for andre løsninger. Mandag aften steg presset igen på premierminister Theresa May, da det britiske parlament med stemmerne 329 mod 302 stemte for, at parlamentet skal gennemføre en række vejledende afstemninger. Afstemningerne skal vise, om der er flertal for en løsningsmodel for Brexit, som ikke er den aftale, Theresa J May forhandlede hjem med EU i november, og som to gange er blevet stemt ned i parlamentet. Berlingske skriver, at Theresa May mandag begyndte med et forsigtigt håb om, at hun nu kunne få sin forkætrede Brexit-aftale igennem, men hun sluttede mandagen med den totale og hele fornedrelse, for et flertal i parlamentet fratog hende kontrollen over Brexit. Jyllands-Posten skriver at med briterne ude vil EU kun have to store medlemslande tilbage: Frankrig og Tyskland. Af de to vejer Tyskland tungest, både politisk og økonomisk. ”Når og hvis Storbritannien træder ud (af EU, red.), vil Tyskland nærmest automatisk blive mere dominerende,” lyder vurderingen fra den irske debattør og forfatter Fintan O'Toole i en analyse bragt af avisen The Irish Times mandag. Jyllands-Posten skriver yderligere at Parlamentet onsdag forsøger at bryde dødvandet om Brexit og stemmer om alternativer til premierminister Theresa Mays upopulære Brexit-aftale. Første forsøg på at enes om en ny brexitvej finder sted onsdag aften. Underhusets over 600 medlemmer får ifølge planen uddelt sedler, hvor de krydser af, om de kan acceptere den ene eller anden brexitløsning. "Indikerende afstemninger" kaldes metoden. Theresa May har meddelt, at hun gerne vil tale til sin parlamentsgruppe kl. 18.00 dansk tid onsdag, og der ventes spændt på, om hun vil annoncere sin afgang.

Information bringer en artikel omhandlende Brexit, hvor den danske restauratør Søren Jessen, der har en fortid i finanssektoren, mener, at den finansielle sektor allerede har forberedt sig på en hård Brexit. CBI, den britiske industris interesseorganisation, har advaret om, at et no deal-Brexit kan skrumpe den britiske økonomi med otte procent. I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker, Danske Bank, blandt andet: ”Onsdag er fokus igen-igen på det britiske underhus, da parlamentsmedlemmerne i en række vejledende afstemninger skal forsøge at finde en farbar vej for Brexit. Problemet er, at Underhuset allerede har stemt nej til en række forskellige versioner af Brexit, og har noget ændret sig siden da? Og kan EU leve med en lang forlængelse, hvis briterne igen-igen ikke kan finde et kompromis? Spørgsmålene er mange, men svarene desværre få, og det har betydning både for investorer og virksomheder. Finansmarkederne og virksomhederne oplever Brexit helt forskelligt i øjeblikket - pundet er styrket, mens virksomhederne forbereder sig på et Brexit uden en aftale […] Britisk økonomi er bremset op på grund af Brexit. Økonomien voksede med 1,4 pct. i 2018, hvilket ikke er set lavere siden 2009 under krisen. Økonomien er gået fra at vokse klart over gennemsnittet blandt de gamle 15 EU-lande til nu under gennemsnittet […] Britiske virksomheder ved ikke, om langsigtede investeringer er profitable, når de ikke kender det fremtidige økonomiske samarbejde med EU […] Britiske virksomheder er som led i deres forberedelse på Brexit også begyndt at hamstre til lager, så nødvendige leverancer ikke sidder fast i toldkontrol i tilfælde et Brexit uden en aftale. Det fremgår som positiv vækst, men er det egentlig ikke, da efterspørgslen er skabt ud af bekymring. Vækstnedgangen i Europa skyldes mange ting, og selvom Brexit nok ikke er den vigtigste årsag, så har Brexit-usikkerheden og vækstnedgangen i Storbritannien også ramt europæiske virksomheder.” Børsen skriver yderligere at medlemmerne af det britiske underhus onsdag vil forsøge at fastslå, hvilket Brexit, der kan blive flertal for. Imens kæmper May videre for sin aftale. Premierminister Theresa May har ellers gennem to års forhandlinger forsøgt at undgå, at Underhuset skulle afgøre, hvor hårdt Brexit skulle blive. Men afstemningerne kommer, efter at det mandag aften lykkedes parlamentsmedlemmerne Oliver Letwin, Dominic Grieve og Hilary Benn at fravriste premierministeren kontrollen over onsdagens dagsorden i Underhuset. Altinget skriver, at det i en udtalelse fra det danske forsvarsministerium lyder: ”Brexit vil generelt få betydning for dansk interessevaretagelse i EU, herunder inden for det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Storbritannien har traditionelt været en væsentlig samarbejdspartner for Danmark, blandt andet i forhold til vigtigheden af, at EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde har den transatlantiske akse som udgangspunkt, samt at EU-NATO-samarbejdet prioriteres højt. Derfor er det også et tab for Danmark, at Storbritannien ikke fremadrettet skal deltage i formuleringen af EU's forsvarspolitik.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 8, 9; Berlingske, s. 9, 12, 13; Jyllands-Posten, s.10, 11; Børsen, s. 4, 24; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU-Parlament vil afskaffe skift mellem sommer- og vintertid
Flere af dagens aviser skriver, at et flertal i Europa-Parlamentet vil have at det skal være slut med at stille på uret to gange årligt fra 2021. Medlemslandene kan ifølge forslaget vælge mellem enten sommertid eller vintertid - hele året. Falder valget på sommertid, skal urene stilles sidste gang den sidste søndag i marts 2021. Er det vintertid, bliver det den sidste søndag i oktober 2021. Ekstra Bladet skriver at EU-Parlamentet i Strasbourg stemte 410 medlemmer for, mens 192 stemte imod forslaget, der også har folkelig støtte i Danmark. Ideen om at afskaffe det sæsonbestemte skift i tid blev præsenteret af kommissionsformand Jean-Claude Juncker i september sidste år. Juncker bragte det op på baggrund af et borgerinitiativ, som parlamentet for et år siden bad kommissionen om at gå videre med. Ifølge Information er dansk fodbold truet af den mulige afskaffelse af sommertid.
Kilder: Berlingske, s. 9; Ekstra Bladet, s. 15; B.T. Metro, s. 10; Information, s. 20. B.T., s. 2, 3; Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 8;

Administration: EU baner vej for tiltale mod DF'er
Flere af dagens aviser skriver, at et enigt Europa-Parlamentet har besluttet at tage den parlamentariske immunitet fra den danske DF-parlamentariker Jørn Dohrmann. Det sker efter anmodning fra de danske myndigheder. Sidste år sendte Justitsministeriet en anmodning til EU-Parlamentet om at hæve immunitet. Baggrunden var en episode 2017, da Dohrmann med magt tog et kamera fra en TV-fotograf, som måtte have politiets hjælp til at få kameraet igen.
Kilder: B.T., s. 11; Berlingske, s.14; B.T. Metro, s. 14; Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 9;

Handel: Macron og Merkel kræver kinesisk åbenhed
Børsen skriver, at de absolut mest toneangivende stats- og regeringschefer i EU nu skærper tonen overfor Kina i et forsøg på at få kineserne til at spille efter samme handelsregler. Tirsdag var den kinesiske præsident Xi Jinping til møde i Paris for at diskutere handelsforholdet mellem Kina og EU med Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Tysklands kansler Angela Merkel og EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Mødet fungerer som en del af forberedelserne til det EU-Kina-topmøde, der skal afholdes den 9. april i Bruxelles. Imens EU altså nu betragter Kina som en “systemisk rival,” har den amerikanske præsident Donald Trump i over et år ført en decideret handelskrig med kineserne for at skabe mere fair handel imellem de to nationer. I en analyse i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: ”En snarlig topkamp fra den italienske serie A, spillet i Kina, er Peking-anden på en vidtfavnende kinesisk buffet, der tilbydes EU. Præsident Xi Jinping er en ivrig fodboldfan. Han vil have kinesisk fodbold op i en liga, hvor landet kan blive verdensmester. Han poster gerne milliarder i udviklingen af sporten. Der var blandt nyhederne efter Xis nylige statsbesøg i Italien […] Andre direkte kontante godbidder fra buffeten blev delt ud under Xi's rejse til også Frankrig. Mest til den transeuropæiske flyproducent, Airbus, der fik ordrer for rundt regnet 30 mia. euro for 300 fly. Under den store nyhedsradar gik så, at Kina ser klar til at finansiere europæiske virksomheders investeringer i Kina […] Det sker mens EU-landene nu indleder en mere aggressiv politik overfor Kina. Optakten til en kopi af Donald Trumps hårde linje i handelsforhandlinger. I et nyt dokument fra EU-Kommissionen omtales Kina for første gang som “en systemisk rival, der fremmer alternative regeringsformer.” Et ordvalg, der læner sig op af en nyligt analyse fra BDI, den største tyske industriorganisation, der vil have EU til at stoppe Kinas fremmarch fra virksomheder og regering”.

I en analyse i Berlingske skriver avisens korrespondent i Sydeuropa, Martin Tønner, blandt andet: ”Billedet af Europas tre mest magtfulde politikere, der i samlet flok tager mod Kinas præsident, Xi Jinping, på Élysée-palæets trappe, er historisk. Dels fordi mødet mellem de fire ledere tirsdag formiddag i Paris - som det første af sin slags – iscenesætter EUs ambitioner om at gøre fælles front og stille krav til en stormagt, der ifølge Kommissionen er en ”rival” på den storpolitiske scene […] I første omgang kom der kun et par uforpligtende erklæringer om klimapolitik ud af topmødet. Men for værten, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var det også blot en effektfuld finale efter to dages mere end almindelig vellykket officielt besøg […] Donald Trump har som bekendt indledt en handelskrig med Kina, og Macrons succes med at lande kæmpekontrakten i en strategisk sektor som flyindustrien vil lægge yderligere pres på den amerikanske præsident for at levere resultater […] Før Xi nåede til Frankrig, kulminerede hans besøg i Italien lørdag med underskrivelsen af en aftale, der melder det sydeuropæiske land ind i Kinas kontroversielle silkevejsprojekt - et forsøg på at fremme den asiatiske stormagts politiske indflydelse via økonomisk samarbejde, lån og investeringer. Dette skete på trods af advarsler fra traditionelle alliancepartnere som USA og toneangivende EU-lande”.
Jyllands-Posten skriver at Emmanuel Macron, Frankrigs præsident på et fælles pressemøde til Kinas leder, Xi Jinping, sagde, at hans land skal lære at respektere EU. ”Ingen er naive, men vi respekterer Kina, og vi er besluttet på at have dialog og samarbejde. Og vi forventer naturligvis af vores største partnere, at de respekterer EU's enhed og de værdier, det har og bærer med sig rundt i verden,” sagde Macron.
Kilder: Børsen, s. 22, 23; Berlingske, s. 18; Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Amnesty International: Hammeren skal falde for Ungarn og Polen
I en debat på Altinget skriver Lisa Blinkenberg, seniorrådgiver ved Amnesty International, blandt andet: ”Det går stødt ned ad bakke i Ungarn og Polen. Især ytrings- og forsamlingsfriheden har trange kår, og retssikkerheden er i fare [...] En ny lovgivning, der fra næste år giver Justitsministeriet en betydelig politisk magt over domstole, blev vedtaget i Ungarn i al sin hast i december 2018. Fra 2020 vil Justitsministeriet kunne udpege dommere og blande sig i efterforskningen af sager. Domstolene vil således være underlagt Justitsministeriets kontrol, hvilket vil mindske domstolenes uafhængighed, til stor fare for retssikkerheden i Ungarn […] Retter vi blikket mod Polen, så har der siden 2015 været angreb på domstolenes uafhængighed. Ny lovgivning har givet den udøvende magt øget kontrol over det juridiske system. Dommere og anklagere, der har kritiseret dette, er blevet chikaneret, og nogle har modtaget dødstrusler. EU-domstolen har krævet, at Polen øjeblikkeligt suspenderer den lov, der tvinger højesteretsdommere til at gå på pension som 65-årige […] Ungarn og Polen krænker EU-principper. I EU er der kommet forskellige initiativer rettet mod Ungarn og Polen. Fælles for begge lande er, at de har tabt afgørelser ved EU-domstolen, som handler om manglende retssikkerhed, udlændingepolitik med videre. Europa-Parlamentet har besluttet at aktivere EU-Chartres artikel 7.1. der udløses, når lande krænker EU's fundamentale principper. Det kan føre til advarsler og sanktioner, herunder at Polen og Ungarn mister deres stemmeret i EU's ministerråd; beslutningen skal dog vedtages enstemmigt i EU-Rådet.”
Kilde: Altinget
Klima: Danmark blæser fortsat på EU's krav for luftforurening
Politiken skriver, at Danmark efter al sandsynlighed fortsat vil overskride EU's mål for luftforurening i 2020. Alligevel har danske politikere forsømt at regulere på området i tilstrækkelig grad. Derfor har Danmark ikke udsigt til at leve op til EU-kravene på området inden 2020, som vi ellers har forpligtet os til. Det fremgår af en høringsskrivelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, som redegør for det nationale program for reduktion af luftforurening, der skal indberettes til EU-Kommissionen.
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: EU styrker vigtigt agentur
Børsen skriver, at Europa-Parlamentet har godkendt forhandlingsresultatet med Det Europæiske Råd, der styrker energiagenturet ACER, som overvåger og håndhæver europæisk handel med el og gas. “Det er rigtig godt for dansk el-eksport, og for at vi i det hele taget kan udveksle grøn strøm og få det indre marked til at fungere,” siger Anders Stouge, vicedirektør, Dansk Energi. Stats- og regeringscheferne diskuterede så sent som på fredagens topmøde i EU-Kommissionens forslag om, at EU skal være klimaneutralt i 2050.
Kilde: Børsen, s. 27

Institutionelle anliggender: Fortiden er fremtiden
I en international debat og analyse i Jyllands-Posten, skriver Per Stig Møller, fhv. Udenrigsminister og folketingsmedlem (K), blandt andet: “De positioner og den verdensorden, som hørte Den Kolde Krigs tid til, svarer ikke til den nye verdenssituation. Vi må selvfølgelig tilgive dem, briterne, for de vidste ikke, hvad de gjorde, og de ved heller ikke, hvor det ender. Premierministeren siger til folket: ”Jeg er på jeres side” i modsætning til parlamentet, hvor kun få vil stå ved premierministerens side. Men hvor folket egentlig står, vil hun ikke vide, for hun vil ikke have en ny folkeafstemning […] Da EF blev skabt, var det for at undgå nye krige I Europa. Da Storbritannien (og vi andre) i 1973 trådte ind i EF, kom truslen mod Europa fra Sovjetunionen. Den samme trussel fik USA til at skabe NATO og placere store troppestyrker I Europa. Men Sovjetunionen er ikke mere, og dens mellem- og østeuropæiske vasalstater er medlemmer af EU og NATO. I stedet fik vi Rusland, og frygten for en mulig russisk revanchisme fik de nye suveræne stater til at gå ind i vore fællesskaber. Det betød, at disse fællesskaber blev stærkere, mens Rusland blev svagere og efterhånden kom til at længes tilbage til sin storhedstid […] Og Storbritannien? Brexit betyder, at det helst vil tilbage til den situation, hvor det lå i splendid isolation og kun trådte over på kontinentet, når dets egne interesser stod på spil. Dengang bød ingen over England, men nu havde EU gjort det svagt, og det skulle der gøres op med. Hvor før Margaret Thatcher bankede håndtasken i bordet og sagde I want my money back, siger Brexit-folkene: We want our country back. Tilbage til dengang, det var før.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Finansielle anliggender: Politienhed mod hvidvask på vej
B.T. skriver, at Europa-Parlamentet tirsdag har blåstemplet en plan, der skal være med til at sikre en mere retfærdig og effektiv beskatning samt bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Rapporten indeholder en lang række forslag til tiltag, som EU-Kommissionen bør tage op.
Kilde: B.T., s. 6

Landbrug: Skrappere grænseværdier kan lukke danske dambrug
Altinget skriver, at EU-Kommissionen af hensyn til fødevaresikkerheden foreslår at sænke de såkaldte referencepunkter for de to antibiotika kloramfenikol og nitrofuraner, og ligeledes for farvestoffet malakitgrønt. De pågældende stoffer vurderes at kunne have potentielt kræftfremkaldende egenskaber. ”"For at sikre et højt beskyttelsesniveau er der en fælles europæisk interesse i, at referencepunkterne er så lave, som det er teknisk muligt. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget," skriver Miljø- og Fødevareministeriet.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Slut med uforudsete regninger på bilferien
Jyllands-Posten skriver, at efter pres fra EU har de største biludlejningsselskaber sagt ja til at leve op til regler, så priser og regler bliver mere overskuelige for forbrugerne. ”Takket være vores pres er det slut med ubehagelige overraskelser, når du lejer en bil. Det er meget frustrerende at begynde ferien med at betale for uforudsete ekstraudgifter og læse komplicerede aftaler. Jeg vil have de europæiske forbrugere til at nyde deres ferie maksimalt uden at bekymre sig om grimme overraskelser, når de betaler til sidst,” lyder det i en pressemeddelelse fra Vera Jourovå, EU-kommissæren for retlige anliggender, forbrugerpolitik og ligestilling.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Orbán holder hysteriet i kog, men virkeligheden kan snart indhente ham
I en kommentar i Information skriver Richard Swartz, blandt andet: ”Ungarns premierminister Viktor Orbán har opfundet en idealiseret udenlandsk fjende med skiftende navne såsom Jean-Claude Juncker og George Soros, men ved at blotlægge fjenden risikerer han at spænde ben for sin egen populisme […] Når først magten er erobret, skal den befæstes, og her findes Orbáns mest originale bidrag til moderne politisk praksis: Han har reelt elimineret al hjemlig opposition ved at lade, som om den ikke findes. Han nævner den ikke, diskuterer ikke mod den, ignorerer den. Orbán har afskaffet alle politiske udfordrere for i stedet at opfinde en udenlandsk idealiseret fjende, som kan antage skiftende skikkelser og vekslende navne såsom Jean-Claude Juncker eller George Soros”.
Kilde: Information, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Socialdemokratiet: 5G vender op og ned på hele centraliseringsdiskussionen
I en debat på Altinget skriver Karin Gaardsted (S), It- og teleordfører , blandt andet: ”Det lynhurtige og trådløse 5G-netværk er på trapperne, og vi bør gøre, hvad vi kan, for at støtte udrulningen af netværket til glæde for både borgere og erhvervsliv […] Derudover giver 5G helt nye muligheder for digitale løsninger for både offentlige og private aktører. For den private sektor kan 5G blive et helt nyt erhvervseventyr, som vil gavne både vækst og beskæftigelse. EU-Kommissionen har lavet beregninger, der viser, at 5G kan bidrage med op til 2,3 millioner arbejdspladser i EU”.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Styrelser: Digital ruminfrastruktur stiller nye krav til kompetencer
I en debat på Altinget skriver Kristian Møller og Hans Müller Pedersen hhv. direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og direktør, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, blandt andet: ”Brugen af satellitbaserede navigationstjenester - hvor GPS i dag er den mest kendte - har en meget stor værdi for et moderne samfund. Europa-Kommissionen vurderer, at 6-7 procent af EU's økonomi er afhængig af brugen af navigationssatellitter, og det tal vil stige i de kommende år […] Europa-Kommissionen forventer, at det vil forbedre nøjagtigheden, så den kommer ned på 20 centimeter eller bedre. Modtagere af denne nye tjeneste er under udvikling, men er ikke tilgængelige på markedet endnu […] Danmark har sammen med de andre medlemslande i EU investeret i en global ruminfrastruktur, der i dag omfatter ikke kun navigationssatellitterne Galileo, men også Copernicus-programmets jordobservationssatellitter, som måler og tager digitale billeder af jorden hver dag. Den digitale ruminfrastruktur er en vigtig brik i Danmarks digitale vækst”.
Kilde: Altinget

Naboskabspolitik: Tyrkiet: Risiko for en ny krig mellem korsriddere og halvmånen
I en debat i Jyllands-Posten skriver Robert Ellis, fhv. rådgiver i Europa-Parlamentet, Tyrkiet-kommentator, blandt andet: “Recep Erdogan bruger alle midler for at oppiske støtte til regeringspartiet AKP, der står til at tabe ved lokalvalgene i slutningen af denne måned.
I kølvandet på massakren i Christchurch i New Zealand florerer hate speech. Da der var tyrkiske ofre, rejste Tyrkiets vicepræsident, Fuat Okay, og udenrigsminister Mevlut Cavusoglu til Christchurch for at understrege Tyrkiets fælles beslutning om at bekæmpe islamofobi og racehad […] Erdogan har tit hævdet, at EU er ”en kristen klub”, hvilket mærkværdigt nok finder støtte i Huntingtons påstand om, at dannelsen af en økonomisk region kun kan lykkes, når den hviler på en fælles civilisation. Han fremfører, at det europæiske økonomiske fællesskab hviler på et fælles grundlag af europæisk kultur og vestlig kristendom. Den tyrkiske professor i statskundskab Cengiz Aktar har opfordret EU til at foretage en realistisk vurdering af forholdet til Tyrkiet og et paradigmeskifte, der tager højde for, at Tyrkiet ikke længere er et kandidatland”.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: Lars Midtiby: Nekrolog over Folkebevægelsen mod EU
I en kommentar på Altinget skriver Lars Midtiby, direktør i Danske Handicaporganisationer og tidligere partisekretær for Socialdemokratiet, blandt andet: “Valgrygterne svirrer. Europaparlamentsvalget 26. maj bliver nævnt en passant, men alene som en mulig dato for folketingsvalget. Europaparlamentsvalget kan ellers meget vel byde på et exit til næsten 50 års tværpolitisk EU-modstand. Enhedslistens entré, Brexit og en fælles valgdag gør livet svært for Folkebevægelsen mod EU […] Derfor er det både naturligt og klogt af Enhedslisten, at de for første gang stiller op til Europaparlamentsvalget. Det giver EU-modstanden et nyt ansigt og en mere tydelig politisk profil. Som en direkte konsekvens af det kaotiske forløb omkring Brexit har Enhedslisten meddelt, at de "ikke stiller op med et krav om en folkeafstemning om dansk medlemsskab" […] Det kaotiske Brexit har skabt noget nært det værst tænkelige baggrundstæppe for valgkampen for Folkebevægelsen mod EU, der har et altoverskyggende programpunkt: Danmark skal forlade EU-samarbejdet. Det både skadelige og tåkrummende forløb omkring Brexit har tilsyneladende ikke skræmt bevægelsen […] For de mest højtråbende britiske nej-sigere var der forud for Brexitingen grænser for lyksalighederne, hvis bare landet forlod EU. I dag fremstår hele forløbet omkring Brexit og nej-kampagnen som et monumentalt eksempel på den politiske uansvarlighed”.
Kilde: Altinget.

Retlige anliggender: Giganterne må til lommerne og til filtrene efter EU-stramning
Flere aviser skriver, at et flertal i Europa-Parlamentet har godkendt nye ophavsretsregler. Reglerne lægger op til, at platforme som Facebook og Youtube får ansvar for at sikre, at der ikke bliver delt materiale, som andre har rettighederne til. Berlingske skriver, at Google og Facebook skal betale og samtidig sørge for at spærre for ulovligt indhold. Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at Europa-Parlamentets medlemmer vedtog direktivet med 348 stemmer for, 274 imod og 36 hverken for eller imod. Altinget skriver, at det skal give rettighedshaverne en større og mere retfærdig bid af internetsidernes reklameindtægter. Ifølge Jens Rohde, der er medlem af Europa-Parlamentet for Radikale, har EU i dag stoppet "verdenshistoriens største kunsttyveri".
Kilde: Berlingske, s. 27; Jyllands-Posten, s. 17; Politiken, s. 2. Altinget