Onsdag den 27. november

Tophistorier

Før COP25: Verden er i klimanødstilstand
Flere af dagens aviser skriver om klima, efter at Emisssions Gap Report 2019 fra FN’s miljøprogram er blevet offentliggjort. Rapporten konkluderer nemlig, at verden er ved at tabe kampen mod klimaforandringerne. I den nye FN-rapport lyder det, at verdens lande i 2030 skal udlede mindst halvt så meget som i dag for at holde kloden på nogenlunde sikker klimakurs. Information skriver, at ifølge United Nations Environment Programme (UNEP) har omkring 70 af verdens knap 200 lande bebudet, at de vil indlevere nye NDC'er på COP26 næste år og et antal lande har annonceret, at de som langsigtet mål vil stræbe efter nettonuludledning af CO2 i 2050. Men blandt de store G20-økonomier gælder dette foreløbig kun fire lande plus EU. På mandag begynder det 25. globale klimatopmøde, COP25, i den spanske hovedstad, Madrid, hvor 193 lande og 3 observatørstater skal diskutere, hvordan klimaindsatsen skal forstærkes. ”Der er brug for en dramatisk opstramning af NDC'erne i 2020,” skriver UNEP ifølge Information. Jyllands-Posten skriver, at forbrugernes kontante holdning til erhvervslivets ansvar synes ikke at gælde for dem selv, for hele 25 procent bortskaffer ting, der går i stykker, næsten uanset om der er tale om beklædning, møbler, hvidevarer, cykler eller forbrugerelektronik. Denne problemstilling arbejder Europa-Parlamentet på at få ændret og det er planen, at fra 2021 skal producenter af hårde hvidevarer tvinges til at gøre deres produkter mere holdbare samt kunne levere reservedele i mindst 10 år.

Regeringen har i ugevis forhandlet om Danmarks nye klimalov. Den forventes at lande inden for kort tid, men først skal politikerne blive enige om, hvor bindende klimaloven egentlig skal være. Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kalder FN’s rapport meget bekymrende læsning og han håber, at Folketingets partier 'vil have videnskaben med i baghovedet' i slutforhandlingerne om en ny klimalov. ”Det er vigtigt, at vi viser resten af verden, at vi er villige til at gå forrest. Danmark skal tilbage som global grøn stormagt, og vi er allerede godt i gang både herhjemme, i EU og globalt,” siger han ifølge B.T. En af de centrale disputer handler om muligheden for at annullere CO2-kvoter via den såkaldte fleksibilitetsmekaniske, som EU-kommissionen har givet Danmark lov til. Klimarådet mener dog først, at den sparede CO2 vil realiseres om 20-40 år grundet mængden af kvoter i omløb i EU. Politiken skriver, at midt i forhandlingerne om den nye klimalov stiller vismændene i Det Økonomiske Råd spørgsmål ved det allermest centrale element i hele loven. Ifølge Det Økonomiske Råd er det centralt, at Danmark finder den samfundsøkonomisk mest rentable løsning til at opnå det langsigtede mål i 2050 og de argumenterer for, at målet for 2030 slet ikke skal skrives ind i klimaloven. De mener, at det blot skal være en del af regeringens handleplan, fordi det så giver mulighed for, at regeringen løbende kan justere målet alt efter den seneste viden om den teknologiske udvikling, EUs klimapolitik og andre forhold, der har betydning for reduktionen i udslippet af drivhusgasser. Men opfordringen afvises på Christiansborg. Både klimaordfører Signe Munk fra SF og klimaordfører Thomas Danielsen (V) mener ikke, at målet om 70 procent i 2030 skal fjernes fra klimaloven.
Jyllands-Posten, s. 12-13; Berlingske, s. 14; B.T., s. 14; Information, s. 12-13; Politiken, s. 4, 6 (27.11.2019)

Prioritede historier

Ny EU-Kommissions største opgave er at få styr på asylpolitikken
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har optimistisk givet et løfte om en ny migrationspagt, når den nye kommission trækker i arbejdstøjet. Allerede i første halvår af 2020 kan der forventes et udspil til den nye migrationspagt, men medlemslandene trækker i vidt forskellige retninger. ”Vi skal være et forbillede for hele verden med en asylpolitik, der både er human og effektiv,” sagde Ursula von der Leyen efter et nyligt møde med sin kristendemokratiske CDU-partifælle, den tyske forbundskansler Angela Merkel. Hanne Beirens, direktør for tænketanken Migration Policy Institute i Bruxelles, mener, at Ursula von der Leyen skal opgive tankerne om en forkromet reform med faste regler for solidarisk fordeling af flygtningene. ”Men begrænsningen af den sekundære migration er afgørende for, hvordan et europæisk samarbejde om asyl kommer til at se ud. Man skal i det hele taget hjælpe hinanden meget mere med at forbedre behandlingen af asylansøgninger, så de, der ikke har krav på beskyttelse, kan sendes tilbage, før de når at skabe sig en tilværelse i Europa. EU har brug for pragmatisk samarbejde snarere end store planer,” vurderer Hanne Beirens ifølge Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 11 (27.11.2019)

EU sætter farten op og satser nu på klimaplan før jul
Selv om den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans først formelt bliver udnævnt onsdag, hvis EU-Kommissionen, som forventet, bliver godkendt af EU-Parlamentet onsdag formiddag, har den kommende klimachef i EU haft travlt. Flere højtstående EU-diplomater har over for Politiken bekræftet, at kommissionen planlægger at fremlægge sin klimaplan, Green Deal, allerede 11. december. Det er nemlig meningen, at planen så kan præsenteres for EU's stats- og regeringschefer, som holder topmøde i Bruxelles den 12. december. Det vil dog ikke være en detaljeret plan, men det første udkast vil indeholde de overordnede linjer til at gøre EU klimaneutralt i 2050. Allerede ugen efter satser kommissionen så på at kunne fremlægge en model til at hjælpe de områder i Europa, der har sværest ved at nedbringe CO2-udslippene, det vil sige de østeuropæiske lande, der er afhængige af kul og dermed hidtil har stået på bremsen, når EU har talt klimaplaner.
Politiken, s. 8 (27.11.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Brug for et genopstået Implementeringsråd
Børsen bringer en kronik af Mona Juul, erhvervsordfører (K), Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører (K) og Pernille Weiss, MEP (K). De skriver blandt andet: ”Det er på mange måder en klassiker. Rygtet går på, at EU vil indføre en lov, der nok vil gøre livet endnu mere besværligt for virksomhederne. Aktuelt var det direktivet om UTP (Unfair Trading Practices) i fødevareforsyningskæden, der fik os til at stikke hovederne sammen. […] Der vil jo altid være nye regler eller revideringer på vej i det dynamiske og komplekse system, som EU jo er. Beslutningsprocesserne er lange og flydende, og et råd, der følger disse og medvirker til en tydelig dansk stemme i den evige opgave med harmonisering og forbedringer af det indre marked, er indlysende en dansk fordel. […] Et tæt samarbejde og en grundig dialog mellem politikere og erhvervsliv er afgørende for en lille eksportnation som Danmarks. Derfor - og i tråd med ovenstående - vil det være en god idé, om det genopstandne Implementeringsråd får faste medlemmer fra Europaudvalget. Det vil styrke regeringens forhandlingsmandater og pulje, de virkelighedsnære argumenter, der har det med at slå hårdere igennem i Bruxelles, når “bad regulation” skal undgås som den boomerang, ingen i EU ønsker at lægge ryg til.”
Børsen, s. 4 (27.11.2019)

Metalboss angriber EU’s nye formand: ”Rendyrket Hykleri”
Claus Jensen, formand for Dansk Metal, er dybt uforstående over for planerne om en europæisk mindsteløn og han beskylder EU og den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, for at føre ”ubegavet” politik. Siden Ursula von der Leyens udnævnelse har hun talt varmt for en europæisk mindsteløn, og den kommende arbejdsmarkedskommissær, Nicolas Schmit, har fået til opdrag at udarbejde et udspil på området i løbet af sine første 100 dage som kommissær. Fra dansk side er bekymringen, at en fælleseuropæisk mindsteløn vil gribe ind og true den særlige danske model, hvor arbejdstagere, arbejdsgivere og den siddende regering forhandler overenskomst og Claus Jensen mener ikke, at der er hjemmel i traktaterne til at vedtage lovgivning om løn. ”Du kan ikke finde et sted i traktaten med mulighed for det. Punktum!” siger Claus Jensen ifølge Berlingske og fortsætter: ”Så med den ene hånd smadrer man en velfungerende model i de skandinaviske lande, mens man røvrender østeuropæerne med den anden, for de får jo ikke noget ud af det. Så hvad er det lige for et projekt, man sætter gang i? Hvad ønsker Ursula von der Leyen sig?” spørger Claus Jensen. Han har aldrig været EU-modstander, men han forlanger, at den danske regering ikke stemmer for og han mener, at man skal åbne en sag mod EU og sige, at her går man længere, end traktaten giver mulighed for. ”Der er ingen tvivl om, at vi godt kan lide EU - det har skabt mange arbejdspladser i Danmark - men det her pisser mig af,” slutter han.
Berlingske, s. 19 (27.11.2019)

Finansielle anliggender

ATP bekymret for bobletendens i alternative investeringer
ATP-topchef Bo Foged mener, at priserne på alternative investeringer er presset bekymrende højt op og i Danske Bank rynker finansdirektør Jacob Aarup-Andersen også brynene, når han ser på udviklingen på markedet for alternative investeringer. Den Europæiske Centralbank (ECB) er opmærksom på de negative sideeffekter ved at have lave renter så længe og den 20. november udgav ECB en rapport om den finansielle stabilitet i euroområdet, hvor centralbanken selv advarer mod de udfordringer, dens pengepolitik skaber. “Mens lavrentemiljøet understøtter den samlede økonomi, kan vi også notere en stigning i risikotagningen, hvilket på mellemlangt sigt kan skabe problemer for den finansielle stabilitet,” udtalte ECB's vicepræsident, Luis de Guindos, i en pressemeddelelse ifølge Børsen.
Børsen, s. 22-23 (27.11.2019)

Grundlæggende rettigheder

Fratagelse af statsborgerskab
Information bringer et debatindlæg af jurist Petar Socevic. Han skriver blandt andet: ”For få uger siden gennemførte regeringen en hastelov, der gør det muligt at fratage statsborgerskabet fra danske statsborgere administrativt uden domstolsprøvelse. 26. november har de to første syrienkrigere så fået frataget deres statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet er allerede i gang med at behandle yderligere to sager efter samme hastegennemførte lovgivning. Fratagelsen af statsborgerskaber uden domstolsprøvelse og henlæggelsen af den dømmende magt til en minister bør betragtes som uforenelig med Grundlovens paragraf 3 om magtens tredeling. Det er også i modstrid med den lovgivning, som kodificerer ret til retfærdig og uafhængig rettergang, herunder også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder. […] Det, der adskiller os fra dem, der vil os det ondt, er vores tro på demokratiet. Det er en mildest talt uheldig forflyttelse af det væsentlige i debatten, når visse politikere hidkalder sig at indskrænke frihedsrettigheder uden belæg eller henvisninger til retskilder. Der bør ikke opfindes undskyldninger, som gradbøjer vores demokrati.”
Information, s. 18 (27.11.2019)

Handel

Billigere europæisk øl og vin på vej til Asien
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jan Lund. Han skriver blandt andet: ”I torsdags trådte frihandelsaftalen mellem Singapore og EU i kraft. Vejen har været langtrukken og tornebestrøet. […] I 2012 meddelte parterne, at brikkerne var faldet på plads. Det var de så ikke helt alligevel. En aftale med EU er mere end told og tekniske handelshindringer. Der er de sociale, humanitære og kulturelle dimensioner, som kan være vanskelige størrelser at håndtere for andre samfund. I Singapores tilfælde var det ømme punkt dødsstraffen. Principielt indgår EU ikke aftaler med nationer, der har dødsstraf. Problemet blev løst ved at dele aftalekomplekset i to spor. […] Singapore-aftalen er altså nu en realitet som den længe ventede kickstarter til en bred aftale mellem Aseanlandene og EU. Tilbage i 2009 var Singapore vigtig fra et strategisk EU-synspunkt, fordi bystatens åbne og moderne økonomi var den nemmeste at håndtere og ville kunne bruges som kladde for tilsvarende aftaler med de øvrige ni Aseanlande. Sådan er det til dels også gået. Separate forhandlinger mellem EU og Malaysia, Thailand og Vietnam befinder sig på forskellige stadier, mens forhandlinger med stormagten Indonesien træder vande på syvende år. EU har stort set en aftale med Vietnam på plads efter samme opskrift som Singapore: To spor. Parterne blev principielt enige i juni, og nu forestår processerne med at få forhandlingsresultatet ført ud i virkeligheden. Det kan tage mange år, men parterne er enige om store spørgsmål som klima og ILO-standarder. Som Jean-Claude Juncker konkluderede, afspejler aftalen ’en regel- og værdibaseret handelspolitik’. Singapore og Vietnam er vigtige, fordi de to tilsammen står for halvdelen af samhandlen mellem EU og Asean.”
Jyllands-Posten, s. 14 (27.11.2019)

Institutionelle anliggender

Berettiget kritik af EU er på sin plads
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose gruppeformand for Socialdemokratiet i EU-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Forleden kunne man i JP læse en kronik af Louise Lindhagen. Hun skriver, at Mette Frederiksen er med til at skubbe på en daxit-dagsorden, når hun kritiserer EU's budget. Det er jeg uenig med hende i. Det burde være muligt at debattere EU-politik, uden det med det samme skal koges ned til at være for eller imod unionen. Jeg er for EU. Punktum. Men i mine 14 år som parlamentariker har jeg da oplevet ting, der har fået mig til at ryste på hovedet. […] Når kommissionen samtidig vil bruge enorme summer på en forældet landbrugsstøttemodel, så skal vi kunne påpege dens fejlprioriteringer og debattere dem. I kommissionens budget er der lagt op til en stigning i EU's samlede udgifter, selv om antallet af indbyggere i unionen falder 13 procent, når Storbritannien forlader EU. Danmarks ekstraregning løber op i 4-5 milliarder kroner om året. Dem kan vi i stedet bruge i Danmark. For eksempel på retten til en tidligere folkepension.”
Jyllands-Posten, s. 29 (27.11.2019)

Der købes narko for over 200 milliarder hvert år i EU
Berlingske skriver, at i en rapport fra EU's særlige agentur for overvågning af narkotikaområdet, der bliver udgivet hvert tredje år, fremgår det, at der årligt bliver købt narko for mindst 224 milliarder kroner i EU. Det skriver Berlingske og B.T. Alexis Goosdeel, som er direktør for EU's narkoagentur, mener, at rapporten bør få advarselslamperne til at blinke hos politikerne. ”Denne rapport er et klart signal til de politiske beslutningstagere om at tage fat på det hurtigt voksende narkotikamarked, der bliver stadig mere globalt, sammenhængende og digitalt. Den meget store produktion af narkotika i og uden for EU fører til en høj tilgængelighed af naturlige og syntetiske stoffer,” siger han i en pressemeddelelse ifølge B.T.
Berlingske, s. 17; B.T., s. 7 (27.11.2019)

Direktør: Uden flere ulandseksperter i EU kan Danmark miste indflydelse på Unionens bistandsmidler
Trine Thygesen, der er udviklingspolitisk direktør i Udenrigsministeriet, mener, at hvis ikke der bliver ansat flere sagsbehandlere i EU's udviklingsdirektorat, kan det koste på den danske indflydelse over de mange milliarder, som EU bruger på verdens fattigste hvert år. "Vi kommer til at mangle indflydelse i den forberedende fase. Selvom EU er en demokratisk institution, kan man stadig udøve indflydelse, når man som embedsmand laver politikker fra bunden, inden de kommer op i de besluttende organer. Den vil vi mangle," siger hun ifølge Altinget. For første gang i fem år har EU åbnet for den prøve, som giver udviklingsspecialister mulighed for at få en fastansættelse i Kommissionens udviklingsagentur (DEVCO) og humanitære agentur (ECHO) og det giver mulighed for at få flere danskere ind i EU-systemet. Udenrigsministeriet arbejder målrettet for dette, da en hel generation af danske embedsmænd er på vej på pension. I løbet af de næste otte-ti år står Danmark til at miste op mod 40 procent af sine EU-ansatte. Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker i dansk og internationalt udviklingsarbejde ved DIIS, er enig i, at det vil gavne EU's udviklingsindsatser at få flere danskere i systemet. "Med flere danskere i systemet vil der være flere, som lægger vægt på vigtigheden af, at der træffes beslutninger, som er i overensstemmelse med virkeligheden ude på missionerne. Det ligger dybt indgroet i den danske måde at tænke udvikling på, og det er mere effektivt. Jo tættere du er på problemerne, jo bedre forstår du dem. Der er man altså tættere på, når man står på en lokal ambassade fremfor i et hovedkvarter i Bruxelles," siger han.
Altinget (27.11.2019)

EL: Derfor stemmer vi klart nej til den nye EU-Kommission
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Onsdag i denne uge skal EU-parlamentet stemme om godkendelse af Ursula von der Leyens bud på en ny EU-kommission. Enhedslisten kommer til at stemme imod og opfordrer alle andre grønne og progressive kræfter i EU-parlamentet til at gøre det samme. På helt afgørende områder har høringerne i EU-parlamentet vist, at von der Leyen svigter. Mens den ene afsløring efter den anden viser, at vi hvert eneste år går glip af milliarder, der kunne være brugt til bedre velfærd, fordi rigmænd og multinationale selskaber benytter lyssky skattefinter, så er der ingen løfter om en styrket indsats mod skattely fra hverken von der Leyen eller hendes indstillede kommissærer. Det er helt uacceptabelt. Yderligere ved vi, at den indstillede EU-kommission allerede inden for de første 100 dage vil fremlægge et forslag til en lovbestemt EU-mindsteløn. Det risikerer at trække tæppet væk under den danske arbejdsmarkedsmodel, der har skabt et af de mest trygge og velorganiserede arbejdsmarkeder i verden. Men helt afgørende for, at Enhedslisten selvfølgelig ikke kan stemme for den indstillede EU-Kommission, er, at den ikke vil forpligte sig til at leve op til Paris-aftalen. […] Jeg vil opfordre alle de danske EU-parlamentarikere, der lovede at kæmpe for den grønne omstilling i valgkampen til at sætte handling bag ordene og trykke på den røde knap i parlamentssalen, så vi kan forhindre dannelsen af en EU-kommission der løber fra Paris-aftalen.”
Altinget (27.11.2019)

SF: Derfor stemmer vi blankt til den nye Kommission
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF) og Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlemmer af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: ”I dag får EU efter alt at dømme en ny EU-Kommission, når Europa-Parlamentet efter mange og lange høringer godkender Ursula von der Leyens hold af kommissærer. Efter lange diskussioner og grundige overvejelser bliver det dog ikke med vores og den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentets stemmer. Vi kommer ikke til stemme imod hende - vi stemmer blank. Ursula von der Leyen er konservativ kristendemokrat. Vi deler ikke mange holdninger med hende, og da vi i sommers skulle stemme om hendes kandidatur til posten som Kommissionens præsident, stemte vi nej til hende. […] Vores blanke stemme er ikke et kompromis, men udtryk for en samlet vurdering af Kommissionen. Den er dog også en fremstrakt hånd til den nye Kommission. Vi er samarbejdsvillige og stiller ikke ultimative krav, der sætter os uden for indflydelse. Vi vil fortsat arbejde engageret med alle lovforslag, og vi kommer til at sætte tydelige rød-grønne aftryk. Så helt kort: Velkommen til den ny Kommission, vi ser frem til samarbejdet.”
Altinget (27.11.2019)

Interne anliggender

Grænsekontrol skiller i forhandlingerne
Statsminister Mette Frederiksen kan få svært ved at få hjælp til at finansiere den grænsekontrol, der lige nu har sendt finanslovsforhandlingerne i en hårknude. De Radikale har længe krævet kontrollen afskaffet og efter tirsdagens spørgetime i folketingssalen ville heller ikke Venstre love at hjælpe. Også Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, bad statsministeren redegøre for, hvordan hun kunne sikre ressourcer til grænsekontrol, når De Radikale ikke ville være med. I oktober viste en opgørelse fra Justitsministeriet, at det har kostet mindst 1,25 milliarder kroner, siden grænsekontrollen blev indført den 4. januar 2016 og frem til juni i år og det var også i oktober måned at EU-Kommissionen anbefalede Danmark at fjerne den nuværende grænsekontrol mod Tyskland frem for at indføre en ny. <br /> <br /> Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Espersen MF, udenrigsordfører (DF). Han skriver blandt andet: ”Inden for de seneste par uger har Danmark indført grænsekontrol mod Sverige, ligesom Tyskland har indført den mod Danmark. Genindførsel af grænsekontrol sker nu over alt i EU: Sverige, Danmark, Tyskland, Østrig, Malta, Frankrig. Selvfølgelig! Og det er en lykkelig tendens, at Europa nu vender ryggen til den grænseløse utopi; at vi, de europæiske folkeslag, vender det forskruede ryggen og bliver normale igen. Og dette er nemlig værd at understrege: Det er det normale, vi er på vej tilbage til, når det gælder genindførelse af grænsekontrollen. De europæiske lande er ved at bringe orden i sagerne. Det er det unormale - det abnorme - kaos, der har været gældende, siden den ulyksalige Schengentraktat, som ophævede grænserne EU-landene imellem. […] Undskyld, at jeg nu bliver noget direkte, men det er mig altså til stadighed en gåde, at normalt velfungerende mennesker på nogen måde har kunnet hylde - og hylder - denne forskruede og abnorme utopi. Jeg har gransket min hjerne og mit hjerte for at finde et slags svar og har barslet med dette: Kunne det mon på nogen måde tænkes, at disse mennesker er en del af en ideologi, som bare hedder Europas Forenede Stater, og hvor virkeligheden uanset hvad stuves til side for den hellige tro?”
Jyllands-Posten, s. 10, 30 (27.11.2019)

Ikke flere Islamisk Stat-børn til Danmark
Under tirsdagens spørgetime sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark har taget imod et forældreløst barn, hvis forældre har kæmpet for Islamisk Stat, men Danmark vil ikke tage imod yderligere børn. ”Vi hjælper i den konkrete sag med en lille forældreløs dreng. Der er nogle særlige humanitære omstændigheder, så det ønsker vi at gøre. Der er tale om et forældreløst barn og dermed et særligt sårbart barn,” sagde Mette Frederiksen ifølge Politiken. Tirsdag vedtog EU-Parlamentet en resolution, hvor det opfordrer medlemslandene til at hente europæiske børn af fremmedkrigere hjem.
Politiken, s. 2 (27.11.2019)

Klima

Vind-lobby vil have 7000 km vindmølleparker i Nordsøen
Wind Europe, der er den europæiske vindbranches fælles interesseorganisation i Bruxelles med over 400 medlemmer fra 35 lande, opfordrer til, at der skal bruges mindst 45 milliarder kroner på at opsætte syv gange så mange havvindmøller om året, som vi har i dag. ”EU siger, at Europa har brug for 10 gange mere havvind, end vi har i dag, hvis vi skal nå 2050-målet. Vindindustrien er klar til at udvide forsyningskæden, men det kræver, at regeringerne giver langsigtet klarhed over mængden og den forventede omsætning,” lyder det fra administrerende direktør i Wind Europe, Giles Dickson ifølge Jyllands-Posten. Wind Europe mener, at Nordsøen kan tegne sig for 85 procent af den samlede kapacitet, hvilket betyder at knap 3 procent af Nordsøen skal være dækket med vindmøller. Det kræver dog, at vindmøller opsættes i områder, hvor de i dag er ekskluderet af hensyn til blandt andet fiskeri og skibstrafik.
Jyllands-Posten, s. 5 (27.11.2019)

Landbrug

Alternativet til minister: Nu har du chancen for at gøre landbrugsstøtten grønnere
Altinget bringer et debatindlæg af Susanne Zimmer, naturordfører, Alternativet. Hun skriver blandt andet: ”Landbrugsstøtte. Et sindssygt komplekst område, hvor EU bruger svimlende summer af milliarder hvert år. Den er en supertanker af dimensioner, som ikke bare sådan lige lader sig reformere. Men om ikke andet er det det, der er i pipelinen hos EU, for 'Common Agricultural Policy' - eller CAP'en, som den også bliver kaldt, skal opdateres. Det trækker dog lidt ud med at få den nye landbrugsstøtte på plads, og derfor render vi ind i et "overgangsår" i 2021, hvor det nuværende program er udløbet, men den nye CAP endnu ikke er på plads. Ofte er sådan nogle overgangsår lidt trælse limbo-perioder - men faktisk giver det os en unik mulighed for allerede nu at bruge langt flere penge på at omstille landbruget, end vi gør i dag. ”Søjle 1 og søjle 2”. Det kræver en lidt teknisk forklaring, men groft sagt er essensen, at vi kan rykke omkring én milliard kroner fra én slags landbrugsstøtte til en anden - mere grøn - slags. […] Heldigvis ser det ud til, at den nye CAP i EU-regi bliver en del grønnere end i dag, og det er vi meget spændte på. Men hvorfor vente til den lander i (forhåbentlig) 2022, når vi har muligheden for at gøre noget selv allerede inden? Vi er klar til at sætte os ned og finde ud af, hvordan vi kan få rykket de mange penge fra søjle 1 til søjle 2. Det håber vi også, at fødevareministeren er.”
Altinget (27.11.2019)