Onsdag den 28. august

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Brexit kan blive et stort chok for økonomien
Jyllands-Posten skriver, at den britiske opposition vil forsøge at få en lov igennem, der forhindrer et hårdt Brexit. Labour-leder Jeremy Corbyn havde tirsdag indkaldt lederne af de øvrige oppositionspartier og no deal-modstandere til et taktikmøde i Westminster. Konklusionen blev efter et længere tilløb, at en koalition på tværs af partier med lovgivning vil forsøge at forhindre, at briterne ryger ud af EU uden en aftale den 31. oktober, eller alternativt sikre at udløbsdatoen endnu en gang bliver forlænget. Onsdag mødes briternes chefforhandler, David Frost, med forhandlerne fra EU. Der er det første møde, efter at Boris Johnson har mødtes med EU-ledere som Angela Merkel, Emmanuel Macron og Donald Tusk, og der er i briternes øjne en åbning i retning af muligheden for en genåbnet skilsmisseaftale. Jyllands-Posten skriver, at Finansministeriet i en ny redegørelse vurderer, at det kan få betydelige økonomiske konsekvenser for dansk økonomi, hvis Brexit ender uden en skilsmisseaftale med Storbritannien og EU. Finansministeriets økonomer skriver i redegørelsen: ”Et no deal-Brexit vil få betydelige økonomiske konsekvenser for Storbritannien, men også for vigtige handelspartnere, f.eks. Irland, Danmark og Holland. Der er tale om et stort chok til europæisk økonomi, hvilket gør det særskilt vanskeligt at sætte tal på effekterne.”

Berlingske skriver, regeringens redegørelse viser, at et hårdt Brexit vil koste Danmark vækst og arbejdspladser. Lasse Hamilton Heidemann, der er EU-og international chef på Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles, siger: ”9.000 mistede arbejdspladser er 9.000 for mange. Vi har haft lave vækstrater i Danmark. Så den forventede reducering af BNP på 1 til 1,3 procentpoint over 5-10 år er rigtigt meget. Det kan nemt være vækstraten for et helt år.” Vurderingen af konsekvenserne ved et britisk no deal-Brexit er blevet højaktuel, fordi det udfald i løbet af sommeren er gået fra at være en risiko til det sandsynlige resultat. Det skyldes, at den britiske premierminister, Boris Johnson, har erklæret, at han vil gennemføre Brexit og trække Storbritannien og Nordirland ud af EU den 31. oktober, uanset om der er enighed med EU om en aftale for Brexit eller ej. I en nylig rapport om konsekvenserne for EU-landene bestilt af den belgiske regering, lyder vurderingen, at Danmark kan blive et af de hårdest ramte EU-lande. Advarsler om store omkostninger ved no deal-Brexit er af EU-modstandere i Europa og især i den britiske debat blevet kaldt skræmmekampagner. Ifølge Finansministeriets redegørelse indebærer et kaotisk Brexit, at briternes handelsaftaler falder bort, infrastrukturen ved grænserne ikke kan håndtere den øgede toldkontrol, øget finansiel usikkerhed og andre faktorer ude af kontrol.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4-5, 11; Berlingske, s. 8

Klima: Det globale civilsamfund er det bedste håb for at afværge klimakatastrofen
Flere medier skriver i dag om klimaet. I et debatindlæg på Altinget skriver Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordqvist blandt andet: ”Sammensætningen af den nye kommission er med til at vise vejen for EU-samarbejdet, og derfor er Kommissionens arbejdsplan essentiel. Vigtige opgaver er der nok af, men særligt på ét område må samarbejdet ikke svigte: Klimaet. Ursula von der Leyen er af flere blevet rost for at være en ambitiøs kommissionsformand i en tid, hvor klimahandling er sat højt på den politiske dagsorden. Tidligere på sommeren fremlagde hun således konturerne til en plan for Europas grønne omstilling. […] I von der Leyens Green Deal lægges der op til at oprette en klimabank som en del af Den Europæiske Investeringsbank. I banken skal der afsættes mere end én billion euro i bæredygtige investeringer over de næste ti år - men det er langt fra nok, hvis vi skal være klimaneutrale i 2050. Derudover er det svært at gennemskue, om det egentlig er en ny plan, eller blot en gentagelse af mål fra Junckers tid. Investeringer kan ikke løse klimaudfordringerne det alene. Hvis vi reelt ønsker at løse klimakrisen, er vi nødt til også at tale om kernen af problemet. Den ligger nemlig i vores metode til at vurdere succes: Økonomisk vækst.

I en kommentar i Berlingske skriver Malte Frøslee Ibsen, postdoc i politisk teori ved Københavns Universitet, blandt andet: ”En mulig fremtid præget af internt-autoritære og eksternt-konkurrerende stormagter i en alle-mod-alle-kamp vil ikke blot være et skrækscenario for småstater som Danmark, der er dybt afhængige af en international retsorden. Det udgør også opskriften på en regulær klimakatastrofe. Som FNs Klimapanel har påpeget igen og igen, kan vi nemlig kun gøre os håb om at afværge klimaforandringernes katastrofale konsekvenser, hvis staterne samarbejder internationalt i langt mere udstrakt grad, end de gør i dag. […] Den anden begivenhed, som måske kan være et forvarsel om fremtidige tilstande, knytter sig til de massive skovbrande, der for tiden hærger i og omkring Amazonasregnskoven i Brasilien. Brandene er sandsynligvis påsat af bønder og såkaldte land-grabbers, ansporet af den højrepopulistiske brasilianske præsident Jair Bolsonaros løfter om at prioritere konvertering af skov til landbrugsjord over beskyttelse af jordens største regnskov. […] Civilsamfundsorganisationer i Brasilien og Europa har lagt et betragteligt pres på deres respektive regeringer, i en grad så EU nu har truet med at rive den store handelsaftale i stykker, som unionen netop har indgået med fire lande i Sydamerika, og Macron har ført an i den internationale fordømmelse af Bolsonaro ved det netop overståede G7-topmøde.”

I weekenden aftalte G7-landene at give mindst 20 millioner kroner til bekæmpelsen af skovbrandene i Amazonas. Det skriver Jyllands-Posten. Men Brasiliens regering afviser ifølge flere internationale medier. Onyx Lorenzoni, der er stabschef for Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, siger til det brasilianske medie G1: ”Vi er taknemmelige for tilbuddet, men de ressourcer er måske mere relevante til at beplante Europa med skov igen.” Jair Bolsonaro har særligt langet ud efter Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og sagt, at han har en kolonialist-mentalitet, fordi han ville diskutere Amazonas på G7-topmødet uden deltagelse fra landene omkring den enorme regnskov. I et debatindlæg på Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet, SF, blandt andet: ”Det er forfærdeligt, for Amazonas er verdens lunger - regnskoven optager nemlig CO2 og spiller derfor en meget vigtig rolle i klimakampen. Samtidig ødelægges livsgrundlaget for dyr og stammefolk i takt med, at regnskoven forsvinder. […] Vi har i SF's Grønne-gruppe sendt flere breve til kommissionen for at få dem til at ændre aftalen, men der er ikke nogen, der har lyttet til os. Tidligere på året blev der sendt et meget kritisk brev til EU-institutionerne underskrevet af 600 videnskabsfolk, miljø-teknologer og menneskerettighedsorganisationer, heriblandt repræsentanter for 300 grupper af oprindelige folk i Amazonas. De mener, aftalen strider mod EU's eget princip om at stoppe skovrydning. Derudover sendte 340 organisationer, heriblandt NOAH, Verdens Skove og Global Aktion for nyligt et brev til EU's ledere, hvor man kraftigt tager afstand fra aftalen. Og selv den europæiske landbrugslobby har fremhævet det problematiske ved, at Kommissionen vil godkende mere import fra Brasilien kort tid efter, at Bolsonaros regering har godkendt over 150 nye pesticider, samtidigt med at Kommissionen foreslår en neddrosling for pesticider på europæisk plan. […] Med handelsaftaler har vi i EU en unik mulighed for at påvirke vores handelspartnere, men det kræver, at vi stiller krav til naturbeskyttelse, bæredygtighed og menneskerettigheder. Det er ikke tilfældet her, og derfor vil vi i den Grønne Gruppe stemme imod aftalen i Parlamentet.”
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 23

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: SAS stævnet for kæmpebeløb
På baggrund af pilotstrejken i SAS tilbage i april har kompensationsselskabet Airhelp indgivet stævninger i Danmark og Sverige for at få sagen taget op ved EU-Domstolen i Luxembourg. Det kan koste flyselskabet dyrt. Det skriver Berlingske. SAS er dog forberedt og peger på, at det er en vigtig sag for flyselskaber generelt, og at det derfor er godt, at sagen sendes videre i systemet. Miriam Skovfoged, pressechef ved SAS Danmark, siger: ”Det er en vigtig og principiel sag, og det er fint, at den bliver efterprøvet ved EU-Domstolen. Vi mener, at der er tale om en ekstraordinær situation.” Airhelp hæfter sig i meddelelsen ved, at EU-Domstolen tidligere har afgjort, at en strejke ikke betegnes som ekstraordinære omstændigheder. Ifølge B.T. og B.T.metro kan SAS risikere at skulle udbetale mere end en milliard kroner i kompensation. Christian Nielsen, juridisk direktør i AirHelp, siger: ”Vi har været i dialog med SAS på vegne af de cirka 20.000 kunder, der har henvendt sig. En løsning har ikke været mulig, og derfor ser vi ingen anden udvej end at tage den her sag til EU-Domstolen.” Men SAS vil ikke umiddelbart betale kompensation for de forsinkelser, der var forårsaget af deres strejkende piloter. Miriam Skovfoged siger: ”Helt grundlæggende mener vi, at den her sag er så principiel - ikke bare for os, men for hele branchen - at den er fin at få prøvet ved EU-Domstolen.”
Kilder: Berlingske, s. 2; B.T., s. 10, B.T.metro, s. 8

Sikkerhedspolitik: Briterne og NATO har brug for EU som militær magt
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Preben Bonnén, politisk faglig chef, Nordic Dialogue, blandt andet: ”At Europa kan og skal gøre mere, når det handler om sikkerheds- og forsvarspolitik, har ikke blot Frankrig og Tyskland gjort sig til talsmænd for. Også den kommende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har i sit politiske oplæg omtalt behovet for et stærkt optrædende Europa på verdensscenen. Ifølge Ursula von der Leyen må Europa være sig sit ansvar bevidst og derfor også indtage en mere fremtrædende rolle på globalt plan, herunder også i forhold til udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. […] Hvor de europæiske NATO-lande vil indtage en mere europæisk rolle og et større ansvar, forholder det sig anderledes for Storbritannien, som forlader EU den 31. oktober 2019, om den nytiltrådte britiske premierminister, Boris Johnsons, retorik står til troende, og det være sig med eller uden en aftale. […] Hvor briternes farvel til EU ikke på længere sigt vil svække EU nævneværdigt, forholder det sig straks anderledes og langt mere alvorligt for NATO, såfremt Tyrkiet en dag måtte beslutte sig for at forlade den transatlantiske alliance. NATO er i forvejen svækket med den usikkerhed, som præsident Donald Trump har skabt om sikkerhedsgarantien (artikel 5 i Washington-traktaten). Med Tyrkiets voksende ambition om at blive en magtfaktor i Mellemøsten og diverse kontroverser med USA, er det ikke utænkeligt, at præsident Recep Tayyip Erdogan tager konsekvensen og trækker Tyrkiet ud af den militære alliance, som landet har været en del af siden 1952.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Andre EU-historier

Landbrug: Hollandske trawlere er ved at knække bæredygtige kystfiskere
Information skriver, at stadigt flere store hollandske bomtrawlere pløjer havbunden ud for Thorupstrand. Kystfiskerne, hvis økonomi efterhånden hænger i laser, siger, at de ødelægger miljøet og tager deres fisk. Det tunge hollandske fiskeri har været så intenst, at kystfiskerne er blevet fordrevet fra deres normale fangstpladser og presset længere til havs. De hollandske bomtrawlere har deres egen fiskekvote for farvandet, og deres tilstedeværelse i Skagerrak og Jammerbugten er ikke ulovlig. Jesper Olsen, der har overtaget HM 90, mener, at bomtrawlerne omskriver deres fangst ved at påstå, at en del af den store mængde ikke er fanget i Skagerrak, men i Nordsøen, hvor de har deres store kvote. Pim Visser, direktør for den hollandske fiskerorganisation VisNed, afviser, at der snydes. Visser siger: ”De hollandske fiskere har som del af EU’s fiskeripolitik deres mangeårige og legitime ret til at fiske i Skagerrak, og de holder sig inden for deres kvoter. De danske kontrolmyndigheder har ikke ved deres kontrol af vore fiskere kunnet finde nogen dokumentation for snyd eller lignende.” EU har nu forbudt deres såkaldte elektro- eller pulsfiskeri i Nordsøen og derfor vil antallet af hollandske bomtrawlere stige, og flere hollandske trawlfiskere overvejer at tage til Skagerrak. Jesper Olsen mener, at det kan blive døden for dem. Olsen siger: ”Vi er godt klar over, at de hollandske fiskere også er pressede på økonomien. Det er selvfølgelig synd for dem, men det skal ikke gå ud over os.” Hvad der skaber yderligere bekymring blandt fiskerne, er usikkerheden om Brexit. Storbritanniens udtræden af EU risikerer at lukke andre EU-landes fiskeri i britisk farvand og blandt andet presse hollandske bomtrawlere dér til at søge nye græsgange, for eksempel i Skagerrak. I dag oplyser Fiskeristyrelsen til Information, at antallet af kontroller af hollandske bomtrawlere i Skagerrak og Nordsøen er øget fra 36 i 2016 til 91 i 2018 og foreløbig 51 i år. Styrelsen skriver: ”EU-reglerne er ens for danske og nederlandske fartøjer. Danmark har dog nationalt indført krav om, at danske fartøjer registrerer fangster træk for træk i logbogen, samt at logbogen opdateres ved farvandsskift. Disse regler gælder således ikke for nederlandske fartøjer, men Danmark har opfordret Nederlandene til at indføre tilsvarende regler for nederlandske fartøjer.”
Kilde: Information, s. 4-6

Økonomi: Vejen til en bæredygtig euro
”Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over de andre og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil.” Det skriver Jakob Vestergaard, lektor i global politisk økonomi, i en analyse i Information. Vestergaard mener , der findes en løsning, og han skriver blandt andet: ”Meget kort fortalt fokuserer de reformer, EU-Kommissionen foreslår, på en kombination af solidarisk hæftelse på tværs af landegrænser for banker, der kommer i problemer, og på endnu strammere regler for finanspolitikken i lande, der har store statsgældsproblemer. Den europæiske bankunion blev udtænkt i 2012 og begyndte sit virke i 2014. Men ideen om solidarisk hæftelse for eurozonens banker - som helt central stabiliseringsmekanisme for euroen - måtte udvandes så meget for at gøre den spiselig for de nordeuropæiske lande, at den til sidst var ualmindelig svær at få øje på. Få er uenige i, at bankunionen i bedste fald er en halvfærdig konstruktion, der ikke for alvor kan sikre euroen.”
Kilde: Information, s. 12-13

Udenrigspolitik: Vi kan ikke lade Rusland skrive historien om
I lederen i Information skrives der blandt andet: ”Der er ikke noget at sige til, hvis den konstante historiske mumlen får folk til at glippe lidt med øjnene. Men der er grund til at spidse ører, for historien hører ikke kun historien til, den er levende nutid og et stærkt politisk våben. Det ved man om nogen i Rusland, hvor historien om Sovjets dyrekøbte sejr over Nazityskland ved Anden Verdenskrig i dag er den samlende fortælling om nationen, og hvad russerne er i stand til - en fortælling, som Vladimir Putin har dyrket og filet på, siden han kom til magten. Alle bør anerkende kraftpræstationen i den russiske sejr over Tyskland og de 20 millioner dræbte russeres lidelser, men der er en masse problemer forbundet med Ruslands enøjede fokus på de heltemodige dele af krigen og forvanskning af de mørke sider. […] Anderledes tager det sig ud i EU, hvor man på 80-årsdagen for traktaten i lørdags markerede 'Den europæiske mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære stater', og hvor EU-vicepræsident Timmermans i sin udtalelse nævnte netop Molotov-Ribbentroptraktaten som åbningen på et sort kapitel i Europas historie. I den forbindelse offentliggjorde Ruslands EU-mission en udtalelse, der omvendt kaldte mindedagen den bedst egnede til at illustrere den historiske falsifikations- og revisionsproces, som har været undervejs i EU i mange år.”
Kilde: Information, s. 20

Udenrigspolitik: Trump har tvunget europæerne ind på sin hårde kurs mod Iran
I en analyse i Berlingske skriver sikkerhedspolitisk korrespondent, Jørn Mikkelsen, om G7 topmødet i Biarritz. Mikkelsen skriver blandt andet: ”Topmødet lagde op til nye forhandlinger, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tillægges æren for at have overtalt Trump til dette skridt. Men reelt er den nye kurs en imødekommelse af, hvad Trump hele tiden har forlangt, og hvad de andre underskrivere af atomaftalen omvendt har afvist. […] De europæiske underskrivere af aftalen fra 2015 - Storbritannien, Frankrig og Tyskland - har hidtil afvist Trumps krav og forsøgt at holde liv i den eksisterende aftale. Europæerne har endda forsøgt at kompensere Iran økonomisk for de amerikanske sanktioner ved at etablere en særlig finansiel mekanisme, Instex, der skal sætte europæiske virksomheder i stand til at handle med Iran uden om de amerikanske sanktioner. Det har dog ikke ført til meget, fordi virksomhederne er bange for at blive ramt på deres interesser i USA. […] Når der derfor i Biarritz blev meldt om store skridt i den rigtige retning over for Iran, er der reelt tale om, at europæerne nu siger som Trump: En ny aftale med skrappere krav til gengæld for en fjernelse af sanktionerne.”
Kilde: Berlingske, s. 10

Finansielle anliggender: Guldet skinner igen som investering
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jan Lund blandt andet: ”Aktiemarkederne er som en rutsjebane lige nu. Det går op og ned, men giver det største sug i mellemgulvet, når det går stejlt ned ad bakke. […] Det globale barometer peger på ustadigt bygevejr med risiko for torden og storm i alle hjørner af det økonomiske univers. Det har fået en god, gammel kending til at skinne igen. Guldprisen er steget med 20 procent bare i år og er på det højeste niveau i seks år. […] USA har stadig verdens største reserver. Der ligger over 8.000 tons i New York, Denver og ikke mindst Fort Knox - nogenlunde det samme, som ejes af de tre nærmeste lande på den globale top-10: Tyskland, Italien og Frankrig. De følgende er Rusland, Kina, Schweiz, Japan, Indien og Holland. Uden for den nationale hakkeorden står IMF med verdens tredjestørste beholdning og Den Europæiske Centralbank lige efter Holland.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Arbejdsmarkedspolitik: Endnu en stillestående ligestillingspolitik
Jyllands-Posten og Politiken bringer i dag to debatindlæg om ligestilling. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Reimer Bo Christensen, rådgiver og formand for Publicistklubben, blandt andet: ”Lige nu er der godt styr på ligestillingsdebatten. Altså for dem, der ikke ønsker, at der skal ske noget som helst. Altså alle jer, der ønsker, at der stadig skal være ulige løn for lige arbejde, og at det er i orden, at det vil tage 110 år at opnå ligeløn med det tempo, vi har på i dag. […] Ovenikøbet vil den socialdemokratiske regering søge dispensation fra det EU-direktiv, der i foråret øremærkede to måneder af barselsorloven til fædre. Fordi ligestillingsminister Mogens Jensen, som ellers er et progressivt og vidende menneske, er imod tvang. Tvang ligesom i slaveri og tvangsarbejde? Eller er det bare tvang som i skattepligt og hastighedsgrænser? Mogens Jensen, man skal vælge sine værdikampe med omhu. Men først og fremmest skal man vælge nogen! For hvem går ind i politik uden værdier at kæmpe for?”

I et debatindlæg i Politiken skriver forfatter og foredragsholder, Elisabeth Møller Jensen, blandt andet: ”Thorning-regeringens store ligestillingssvigt var opgivelsen af øremærket barsel til fædre i 2013. Til gengæld turde EU godt gøre fædrebarsel til varemærke for et progressivt ligestillet Europa i 1919. Det var den nye realitet, som S-regeringen i sommer overtog sammen med regeringsmagten. Jeg har været meget spændt på, hvordan en ny dansk regering ville implementere de tomåneders øremærket fædrebarsel, som danske mænd nu har ret til i kraft af vores EU-medlemskab. Men mit ligestillingshåb til Mogens Jensen som ny minister på området er med interviewet i Politiken sunket helt i grus. Mogens Jensen vil slet ikke implementere EU-direktivet. Han sætter den borgerlige betegnelse 'tvang' på øremærket barsel til fædre, og han går efter på Danmarks vegne at få dispensation. Som ligestillingsminister vil Mogens Jensen arbejde for, at Danmark i kampen for fædrebarsel står uden for ikke bare Norden, men resten af EU.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18; Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: På tide at trække en streg i sneen
I et debatindlæg på Altinget skriver Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører, Venstre, blandt andet: ”Danmark er givetvis en lille nation, hvis man ser på dets indbyggere, men vi er en stærk spiller internationalt. Som grundlæggere af både NATO og FN, samt medlem af EU, har Danmark dybe rødder i international politik. Derfor bliver vi nødt til at sikre os, at vores allierede også tager os alvorligt og udviser os den respekt, som vi gennem mange årtiers hårdt arbejde har gjort os fortjent til. Vi bør også se på et mere helhjertet samarbejde med EU.”
Kilde: Altinget

Klima: PVC Informationsrådet: Onde tunger affejer vores forsvar som whataboutery
I et debatindlæg på Altinget skriver Ole Grøndahl Hansen, direktør, PVC Informationsrådet, blandt andet: ”Direktør i Amager Ressourcecenter (ARC) Jacob Hartvig Simonsen argumenterer i Altinget ganske overbevisende for, at vil man dioxinforureningen til livs, så er det ikke vores affaldsforbrændingsanlæg, man skal fokusere på. Den absolut største kilde til dioxinforurening i dag er brændeovne. […] I affaldsbekendtgørelsen anvises PVC-affald, som ikke kan genanvendes, til deponi. PVC-affaldet kan i Danmark ikke engang udnyttes som energi, selv om affaldsforbrænding er at foretrække frem for deponi i EU's affaldshierarki. Det sjove er faktisk, at på trods af at Danmark har haft stor betydning for den europæiske PVC-politik - blandt andet udfasning af farlige stoffer, øget genanvendelse og udvikling af forbrændingsteknologi - har de nordiske lande ikke fulgt Danmarks restriktive politik, når det gælder affaldsforbrænding. […] Således er der siden år 2000 blevet genanvendt fem millioner ton hård og blød PVC. Både EU og FN har anerkendt Vinylplus som rollemodel for andre plastmaterialer og industrier.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Frådende Detektor-journalister løb selv sur i EU
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Messerschmidt, EU-ordfører, Dansk Folkeparti, blandt andet: ”De fleste husker sikkert den internationale aftale, som Lars Løkke kort før nytår insisterede på at underskrive. Med løfter om, at dokumentet alene var politisk - ikke juridisk forpligtende - drog altså vores daværende statsminister afsted mod Marokko. Således efteråret 2018. Nu er det sommeren 2019. Og for et par uger siden kom Berlingske i besiddelse af et fortroligt notat fra EU-kommissionens juridiske tjeneste, der meget klart underkender Lars Løkke Rasmussens løfter. Hvor den tidligere statsminister lovede, at erklæringen ingen juridisk betydning ville få, mener EU-kommissionens jurister nu det modsatte. […] En - i lyset af EU-rettens almindelige rang her til lands - ikke helt uinteressant oplysning, skulle man mene. […] For at modbevise mit udsagn om EU-retten, havde Detektor kontaktet 'en række myndigheder og eksperter om, hvorvidt EU-landene er juridisk forpligtet til at følge FN's Migrationspagt'. Det korte svar er: Det er de ikke. Detektor havde nemlig talt med EU-kommissionens talsmand, som sagde, at man slet ikke skulle tillægge notatet nogen værdi. For de fleste, der kender EU-systemet, er det let at forstå. En måned før kommissærhøringerne i EU-parlamentet skal der af al kraft lægges afstand til notatet. Men gør det udsagnet usandt? Er Kommissionens Juridiske Tjeneste bare et blålys? […] Ifølge Kommissionens forretningsorden er det den juridiske tjeneste, der 'høres i forbindelse med alle udkast og forslag til retsakter samt med alle dokumenter, der kan få retlige konsekvenser'.”
Kilde: Altinget

Landbrug: Rigsrevisionen kritiserer Landbrugsstyrelsens kontrol af EU-tilskud
Kritikken i Rigsrevisionens årsberetning lyder, Danmark kan risikere at skulle tilbagebetale EU-støtte, fordi Landbrugsstyrelsen ikke har ført tilstrækkelig kontrol med to tilskudsordninger, der er baseret på EU-midler. Det skriver Altinget. I sin revision af statens forvaltning i 2018 vurderer Rigsrevisionen, at Landbrugsstyrelsens kontrol med tilskudsordningerne Økologisk arealtilskud og Naturforvaltning, som består af EU-tilskud, ikke lever op til EU's krav. Ifølge Rigsrevisionen medfører det en risiko for underkendelser fra EU, i tilfælde af at EU-Kommissionen foretager et kontrolbesøg i Danmark og også vurderer, at kontrollen er mangelfuld. En underkendelse betyder, at EU-Kommissionen kan kræve, at EU-støtten bliver tilbagebetalt. Hans Jørgen Langfrits, der er enhedschef for tilskudsudbetaling i Landbrugsstyrelsen, siger: ”Der er altid risiko for underkendelser fra EU i de tilskudsordninger, vi har i Landbrugsstyrelsen, når de bliver finansieret fra EU's side. Alle medlemslande betaler underkendelser under landbrugsfondene, men vi opfylder vores strategiske mål om at ligge blandt de ti medlemslande med færrest underkendelser. Hver type kontrol i vores sager kan give en procentvis underkendelse, hvis Kommissionen vurderer, kontrollen ikke er effektiv. Det betyder, at det er to til fem procent af tilskuddet, der skal tilbagebetales, hvis det bliver underkendt.” Langfrits tilføjer: ”Og det er endda en ting, som EU-Kommissionen har tjekket efter, når de har været på revisionsbesøg."
Kilde: Altinget

Handel: USA's handelskrige truer det internationale samarbejde
I en kommentar på Altinget skriver Christian Friis Bach, forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, udviklingsminister for Radikale og undergeneralsekretær i FN, blandt andet: ”De tiltagende handelskrige mellem USA og Kina og andre lande har skubbet til de stadigt stærkere tegn på en kommende global økonomisk tilbagegang. Protektionismen under præsident Donald Trump kan få alvorlige økonomiske omkostninger. Lige så skræmmende er dog de politiske effekter. For mens de økonomiske effekter af frihandel ofte overdrives af økonomiske frihandelsfanatikere - jeg er selv en af dem - så bliver de politiske effekter af frihandel undervurderet. For en afgørende politisk effekt af øget frihandel er stærkere samarbejde imellem verdens lande. […] Det bedste eksempel på den politiske effekt af frihandel er EU. Da formanden for Kommissionen Jacques Delors i 1980'erne satte gang i tankerne om det indre marked, var det ikke alene, fordi han var interesseret i økonomi. Det var han sikkert også. […] Der er også en sikkerhedspolitisk dimension. Øget handel betyder øget gensidig afhængighed og øget sikkerhedspolitisk samarbejde, og det mindsker risikoen for konflikt. Det var jo den oprindelige vision bag EU.
Kilde: Altinget