Onsdag den 28. juni

EU i dagens aviser

28. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Handel: Vestager giver milliardbøde til Google
Flere medier beretter i dag om EU’s kæmpebøde på 18 milliarder kroner til Google. I et debatindlæg i Berlingske fortæller avisens erhvervsredaktør, Peter Suppli Benson, at EU's konkurrencemyndigheder med kommissær Margrethe Vestager i spidsen mener det bevist, at Google har misbrugt sin dominerende position inden for søgninger til at sende brugere over på egne produkter frem for konkurrenternes produkter. Han mener, at sagen kan udløse en handelskrigslignende strid mellem Europa og USA. Berlingske fortæller ligeledes, at sagen slet ikke er slut for Google. EU-kommissær Margrethe Vestager har to andre sager liggende på sit bord, der peger på nye økonomiske tæsk og enorme dagbøder, hvis Google ikke følger EU´s direktiver ind. Google har nu 90 dage til at stoppe sin visning af søgeresultater inden for shopping på den nuværende måde, hvor Googles egne produkter nyder en særlig god placering. ”Det vil selvfølgelig kræve, at vi beviser, at de ikke overholder påbuddet, men dagbøderne starter fra den dag, hvor vi ikke mener, at påbuddet er overholdt,” fortæller Margrethe Vestager, EU-kommissær. BT giver spalteplads til et debatindlæg af Søs Marie Serup, BTs politiske kommentator, der mener, at Vestager er en stjerne, og hun er godt i gang med at vise danskerne, at der er bid i EU-projektet på i hvert fald hendes område. Politiken skriver, at Vestagers indgriben overfor Google vil komme forbrugerne til gode. 9 ud af 10 europæiske net-brugere benytter i dag Google som søgemaskine, og selskabet har misbrugt sin dominerende markedsposition ved at få resultater fra Google Shopping til at optræde øverst i søgningerne. ”Andre tjenester kan i snit først findes på side 4 i en google-søgning fra en computer, så forbrugeren ser altså Google Shopping og ikke andre konkurrenters services,” fortæller EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Kilder: Berlingske, s. 1, 2, 6; BT, s. 8, 15; Børsen, s. 16-17; Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10-11; Politiken, s. 1, 8; MetroXpress, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: ECB vil fortsat holde hånden over de europæiske økonomier

Flere medier fortæller, at Mario Draghi, chef for den europæiske centralbank, ECB, ikke er klar til at lade den europæiske økonomi stå på egne ben endnu. Det gjorde Draghi krystalklart på centralbankernes årlige konference i Sintra i Portugal. Børsen beretter, at ECB vil fortsætte med sine enorme støtteopkøb og negative renter en rum tid endnu, selv om de europæiske lande er midt i et opsving. "Alle tegn peger nu på et styrket og bredere opsving i euroområdet. De deflationære tendenser er erstattet af inflationære. Men en betydelig grad af monetær støtte er stadig nødvendig, for at inflationen kan blive varig og bæredygtig," siger Mario Draghi på mødet. Debatten raser i økonomkredse om, hvorvidt ECB skal begynde at trække støtten til økonomierne, ligesom det sker i USA for tiden. Samtidigt skriver Jyllands-Postens lederskribent, at ifølge ECB er to regionale banker i Norditalien, Veneto Banca og Banca Popolare di Vicenza, med overvejende sandsynlighed ved at gå fallit. Den italienske regering vil gå ind og afvikle de to bankers forretninger. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har sagt god for konstruktionen, da statsstøtten til de to banker angiveligt ikke skulle være konkurrenceforvridende. Avisens lederskribent mener, at noget næppe kan være mere konkurrenceforvridende. ”De usunde italienske banker, som man i lighed med Veneto Banca og Banca Popolare di Vicenza ikke politisk tør lade gå ned, kan nu agere i sikker forvisning om, at skatteyderne hænger på regningen for deres dårlige låneforretninger.”

Kilder: Jyllands-Posten, s. 16, sektion Business, s. 16; Berlingske, s. 2; Børsen, s. 16

Institutionelle anliggender: Brexit vil ikke skære de nære bånd mellem Storbritannien og Europa over

Jyllands-Posten giver plads til et debatindlæg af David Davis, britisk minister for udtrædelse af EU: ” Jeg har gjort det klart, at vores førsteprioritet er at sikre rettighederne for EU-borgere, der bor i Storbritannien, og for britiske statsborgere i EU. Det gælder ikke blot britiske statsborgere, men også personer fra hele EU, som har og fortsat vil yde et fantastisk bidrag til Storbritanniens økonomi og samfund. Der bor mere end tre millioner EU-borgere i Storbritannien, inklusive tusindvis af danskere. Der er mere end 300 flyafgange fra Danmark til Storbritannien hver uge, og vores universiteter er blandt de mest populære for danske studerende, der læser en kandidatgrad i udlandet. Vi vil fortsætte med at byde danskere velkommen i Storbritannien efter Brexit,” skriver han.

Migration: Europas moralske forlis i Middelhavet

Flere medier skriver om Europas moralske dilemma i forhold til migrationsstrømmen over Middelhavet. Politiken skriver, at danske politikere i EU har svært ved at svare på, om Frontex skal redde flere flygtninge og migranter i Middelhavet. De frygter, at redningsaktioner kan føre til, at endnu flere sætter livet på spil i gummibåde. ”Det er et rædselsfuldt dilemma. Det er utroligt svært at svare enkelt på,” siger Morten Helveg Petersen, medlem af Europaparlamentet for de radikale. Politikens lederskribent mener, at det er forkasteligt, grænsende til det decideret stødende, at Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, har rettet en skarp kritik af den håndfuld modige ngo'er, der med livet som indsats redder flygtninge op af Middelhavet. ”Det kan aldrig være Europas holdning at lade uskyldige mennesker - mænd, kvinder og børn - drukne i Middelhavets bølger eller skælde ud på dem, der forsøger at redde dem. Så er Europa ikke længere Europa,” skriver Politiken. Samme avis beretter, at FN´s seneste rapport om migrationen over Middelhavet sår tvivl om, hvorvidt EU, gennem EU's militære samarbejde, som Danmark ikke deltager i, indirekte træner libyske institutioner, der begår umenneskeligheder og tortur mod migranterne. Knap 8.900 migranter er reddet i Middelhavet i løbet af de seneste tre dage. Det oplyser Den Internationale Organisation for Migration.

Kilder: Politiken, s. 1, 6; Altinget; Berlingske, s. 4-5, Information, s. 5

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Atter ro på de italienske banker

Berlingske skriver, at der er generelt fokus på banksektoren, idet der igen synes at være kommet mere ro på situationen omkring de ellers pressede italienske banker. I weekenden kom det således frem, at den italienske regering har fået godkendt statsstøtte til de to kriseramte banker Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca af EU-Kommissionen. Samtidig skal de sunde dele af bankerne sælges til banken Intesa Sanpaolo.

”Det er et pænt stort skridt mod at fjerne en usikkerhed, der er i Europa,” siger Lars Skovgaard Andersen, der er senioraktierådgiver hos Danske Bank.

Kilde: Berlingske, s. 17

Sikkerhedspolitik: Nu skal nettet ryddes for terrorrelateret indhold

Berlingske skriver, at Facebook, YouTube, Twitter og Microsoft nu går sammen i et fælles forsøg på at rydde deres platforme for terrorrelateret indhold. Det skal ske i et såkaldt globalt forum, der skal være katalysator for samarbejdet mellem de sociale medier og mindre tech-virksomheder, civilsamfundet, akademikere, regeringer og overstatslige institutioner som EU og FN, skriver Twitter. ”De kan ændre noget. De kan forhindre, at der bliver delt propaganda, og at der bliver rekrutteret folk til terrororganisationer. Hvis nogen kan, så er det dem,” siger Peter Kruse, IT-sikkerhedsekspert.

Kilde: Berlingske, s. 6

Klima: Det europæiske forspring inden for forskning og udvikling er truet
Information fortæller, at det europæiske teknologiske forspring indenfor sol- og vindenergi er truet af især Kina. Årsagerne til de europæiske - og det vil langt overvejende sige de tyske - solcelleproducenters stigning og fald er flere. En grund er rundhåndet statsstøtte til at opsætte solceller, der i Tyskland - såvel som i Danmark - har båret firmaer som Frank Asbecks SolarWorld frem i årevis, indtil den blev indstillet. En anden afgørende faktor er konkurrencen fra Kina. Kinesiske firmaer har sprøjtet ultrabillige solceller ud på verdensmarkedet, og både europæiske firmaer og politikere har anklaget den kinesiske stat for at støtte produktionen og dumpe priserne - i 2013 pålagde EU-kommissionen af samme grund straftold og mindstepriser på kinesiske solceller.

Kilde: Information, s. 12-13

Interne anliggender: Lunde må stå på mål for sin miljøpolitik

Informations lederskribent skriver: ”I et samråd forklarede han (Esben Lunde Larsen (V), miljø og fødevareminister), for nylig, at danske ørredfarme kan udlede mere forurening til Kattegat uden at bryde med det EU-direktiv, der skal sikre bedre havmiljø. Efter havstrategidirektivet er det nemlig op til de enkelte medlemslande at definere, hvad der er »god miljøtilstand«, sagde Lunde. Men han glemte at nævne, at det i høj grad er Danmarks skyld, at det stadig er sådan. Som Information skrev i weekenden, forsøgte EU-Kommissionen sidste år at stramme havstrategidirektivet op, så landene fremover skulle leve op til nogle klare målsætninger fremfor selv at definere miljømålene. Være ambitiøse på naturens vegne så at sige. På Altinget skriver Brian Thomsen Direktør i Dansk Akvakultur, at

EØSU opfordrer til, at medlemsstaterne afvejer anvendelse af EU's miljøregler i forhold til nødvendigheden af at forbedre Unionens fødevaresikkerhed. ”EØSU er derfor alvorligt bekymret over, at EU's akvakultur ikke vokser og konstaterer, at implementeringen af EU's miljølovgivning har medført, at opdrætterne påføres store økonomiske byrder, som paradoksalt nok ikke sikrer en bedre miljøbeskyttelse".

Kilder: Information, s. 20; Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: S ønsker at EU ensretter de nationale social- og arbejdsmarkedsmodeller

Altinget giver Morten Løkkegaard (V), MEP, ordet i et debatindlæg. Han skriver: ”I torsdags stak Socialdemokratiets medlemmer i Europa-Parlamentet en kniv i ryggen på den danske arbejdsmarkedsmodel. Konkret stemte socialdemokraterne for, at EU-Kommissionen skal fremsætte lovgivning, der rækker langt ind i - og underminerer - den succesfulde model. Afstemningen handlede om parlamentets input til kommissionens længe ventede såkaldte sociale søjle. Baggrunden er det seneste årtis kriser, der har udfordret særligt de syd- østeuropæiske lande med voksende ulighed, stigende arbejdsløshed og helt utilstrækkelige sociale systemer. Det har ført til frustration i en række af Europas befolkninger. midlet er forkert - ja, direkte skadeligt: Med søjlen vil man ensrette de nationale social- og arbejdsmarkedsmodeller. Problemet er, at disse systemer er i dag helt og holdent er under national kompetence, fordi der er voldsom forskel på, hvordan systemerne fungerer fra land til land.”

Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Tyrkiet bør fordømmes af EU
Altinget udgiver et debatindlæg af Søren Søndergaard EU-ordfører, Enhedslisten. Indlægget blev bragt første gang 16. november 2016: ” I det seneste års tid har vi i Enhedslisten advaret om, at det ikke alene gik den forkerte vej i Tyrkiet, men at risikoen for en egentlig diktatorisk udvikling var overhængende. Derfor har vi opfordret regeringen og EU til at sige klart fra over for Tyrkiet. Desværre har vi talt for døve øren. Det højeste, de har kunnet svinge sig op til, har været at udtrykke "bekymring" for udviklingen. Det er ikke alle, der ved det, men Tyrkiet har en ekstrem privilegeret position i forhold til EU. Så længe det er tilfældet, burde EU ud fra enhver logik suspendere optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, stoppe den økonomiske støtte, afvikle toldunionen og sætte Tyrkiet på listen over lande, der ikke må eksporteres våben til. Hvis ikke det sker, så kan regeringen og EU udtrykke nok så meget "bekymring" over udviklingen i Tyrkiet. Det vil bare ikke ændre på deres medansvar for det diktatoriske regime, som nu er på vej i Tyrkiet.”

Kilde: Altinget

Klima: Danmark vil eksporterer energiteknologi til verdenen
Altinget lægger spalteplads til et debatindlæg af Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister. Han skriver: ”Regeringen er fuldt opmærksom på både muligheder og udfordringer. Derfor har vi lavet Danmarkshistoriens første eksportstrategi for energiteknologi, hvor vi i samarbejde med energisektoren og industrien arbejder for mindst at fordoble eksporten af energiteknologi til cirka 140 milliarder kroner i 2030.

Vi styrker eksportindsatsen på vigtige markeder som USA, UK, Tyskland og Etiopien. Og som minister arbejder jeg aktivt for at åbne døre for dansk erhvervsliv med eksportfremstød til lande som Indien, Indonesien, Kina, Egypten, Mexico, Sydafrika, Vietnam og USA.

I EU lykkedes det at samle opbakning blandt medlemslandene til at lave en ambitiøs reform af EU's CO2-kvotesystem, så det kan blive dyrere at forurene og bedre kan betale sig at investere i vedvarende energiløsninger, som danske energivirksomheder står stærkt til at levere.

Kilde: Altinget