Onsdag den 28. marts

Tophistorier

Putin er under ekstremt pres
I en analyse i Berlingske, skriver Kristian Mouritzen, at Putin er under ekstremt pres efter, at flere EU-lande besluttede at masseudvise russiske diplomater fra Europa og USA. Han skriver blandt andet: ”Selv om det ikke var alle EU-lande, der gik med i beslutningen, var hovedlinjen der. Rusland skulle mærke, at USA og hovedparten af EU stod sammen. Så måtte cyprioterne og syv andre have en anden opfattelse, fordi disse lande føler, at de har et tættere forhold til Rusland. Østrigs nej til deltagelse var en stor skuffelse, men det var ikke nok til at ødelægge indtrykket af, at EU som helhed støtter Storbritannien. [...] Men vil der blive indført nye sanktioner. Alt afhænger af, hvad russerne nu gør, efter at Putin har overstået sin valgkamp og kan sætte sig i præsidentstolen de kommende år. Rusland er trængt økonomisk, og krisen mellem de vestlige lande og Rusland har nået et punkt, hvor man håber på forhandlinger direkte med Moskva. Om det sker, er ikke sikkert. For linjerne er trukket skarpt op nu.” Jyllands-Posten skriver at, masseudvisningen af russiske diplomater langtfra vil isolere Putin fra Vesteuropa, da Putin har en magtfuld gruppe af politiske ledere i sit europæiske netværk og Moskva udnytter et voksende antal sprækker i EU og Nato-samarbejdet. Ekstra Bladets Leder skriver: ”Fremover er det kun partiledelsen og udenrigsordføreren, Søren Espersen, der må udtale sig om Putin og Rusland på partiets vegne. Så nu vandrer DF i takt med regeringen, som følger USA, Storbritannien og andre EU-lande med udvisning af russiske diplomater. En konsekvens af nervegift-angrebet på eks-spionen Sergej Skripal og hans datter i engelske Salisbury i begyndelsen af måneden. [...] Over 20 lande udviser altså nu omkring 100 russiske diplomater, men den koordinerede indsats viser, at EU er splittet. Flere lande - blandt andet Belgien, Portugal, Østrig og Portugal - hæfter sig ved, at Storbritannien endnu ikke har kunnet fremlægge klare beviser for, at Putin står bag giftangrebet. De henviser til almindelig retspraksis om, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Men det princip gælder ikke i den konkrete sag, må den danske regering mene. Russerne vil formentlig udvise et tilsvarende antal diplomater - og så er man lige langt. Bortset fra, at en kold krig er rykket nærmere.” Weekendavisen bringer en analyse, skrevet af Mette Rodgers. Hun skriver blandt andet: ”Hvis Storbritannien virkelig vil lægge pres på Putin og den forbryderiske russiske elite, bør landet slå ned på den sikre havn for oligarkers og politikeres beskidte penge: Londons boligmarked [...] Mandag fulgte 22 lande - herunder USA og 17 EU-lande - op med en koordineret udvisning af russiske diplomater i solidaritet med Storbritannien. Men selvom Theresa Mays diplomatiske reaktion har været resolut, har premierministeren ikke valgt at rette økonomiske sanktioner imod enkeltpersoner tæt på den russiske præsident, Vladimir Putin - sådan som amerikanerne har gjort - eller aktivere eksisterende britisk lovgivning, der kan tvinge russere med enorme værdier opbevaret i Londons boligmarked til at bevise, at de har købt ejendommene for penge tjent på ærlig vis.”
Berlingske s.10; Jyllands-Posten s. 12, Ekstra Bladet s. 32, Weekendavisen s. 11 (28.03.2018)

Prioritede historier

Parlamentet raser
Jyllands-Posten og Politiken skriver begge om den hårde kritik, der har lydt, siden lynforfremmelse af Junckers højre hand. Der er gået fire uger, siden Jean-Claude Juncker på et møde med de øvrige kommissærer foreslog, at man valgte Martin Selmayr til at udfylde den ledige post som ny vicegeneralsekretær. Da kommissærerne erklærede sig enige, annoncerede Jean-Claude Juncker derefter, at den siddende generalsekretær havde besluttet sig for at gå på pension, hvorfor han mente, at Martin Selmayr burde udnævnes til ny generalsekretær. Det sagde kommissærerne enstemmigt ja til, og sådan blev Martin Selmayr dobbeltforfremmet på få minutter til at blive øverste chef for 33.000 embedsmand. Siden har det føget med spørgsmål til forløbet fra journalister og medlemmer af Europa-Parlamentet, der har anklaget EU-Kommissionen for fusk og bedrag og omgåelse af både regler og principper, men EU-Kommissionen siger, at ingen regler er brudt. “Man kunne have ventet med at besætte den, så andre ansøgere kunne komme i betragtning. Men ved først at få forfremmet sin politiske rådgiver Selmayr til vice-generalsekretær på et tidspunkt, hvor de vidste, at Alexander Italianer ville stoppe, kunne Juncker derfra få ham rykket helt op som øverste embedsmand for alle 30.000 ansatte. Det burde ikke være en politisk udnævnelse, men burde være en objektiv, neutral embedsmand efter en åben proces. Det afspejler forløbet ikke,” siger medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen (DF), hvis gruppe i parlamentet vil forfølge sagen, om muligt ved EU-Domstolen.
Jyllands-Posten s. 14, Politiken s. 7 (28.03.2018)

Det digitale indre marked

Løkke holder hånden over techgiganter
Politiken bringer et debatindlæg skrevet af Peter Hummelgaard (S), Europaordfører, Digital Skat. Han skriver blandt andet: ”Regeringen nøler i kampen om at få techgiganterne til at betale skat af de enorme summer, de tjener på vores data. Den globaliserede økonomi udfordrer velfærdsstaterne i Europa, fordi store digitale virksomheder ikke behøver at betale skat. De største EU-lande og Kommissionen vil nu ændre spillereglerne, men Løkke vælger at beskytte de multinationale selskaber og står side om side med lavskattelande og Trump. [...] Heldigvis er de europæiske stater og EU ved at vågne op. EU-Kommissionen fremlagde for nylig en model, hvor de 100 største digitale virksomheder betaler en omsætningsskat på 3 procent - fordi de har set, at det er en trussel mod selve velfærdsstaternes fundament, hvis flere og flere virksomheder helt kan omgå at bidrage til det. [...] Den nye digitale EU-skat er godt første skridt, og vi er i Socialdemokratiet klar til at gå endnu længere - modsat vores nuværende statsminister og hans regeringsflertal. Hvis enkeltlande blokerer, fordi de er for gode venner med Facebook og Amazon, er vi også klar til at gå forrest med store EU-lande, som er klar til styrke velfærdsstaternes reguleringsmuskler.”
Politiken s. 5 (28.03.2018)

Zuckerberg sender to vikarer
BT skriver, at Parlamentet har bedt Mark Zuckerberg besvare spørgsmål efter en skandale om misbrug af brugeres data, men Facebooks topchef vil ikke møde op i parlamentet i London. ”Facebook anerkender fuldt ud parlamentets og den offentlige interesse i - og vi støtter jeres ønske om - at der tages stilling til disse spørgsmål på højeste niveau i virksomheden og af en autoritativ person, som kan besvare dem,” siger den britiske Facebook-chef Rebecca Stimson ifølge The Telegraph. Nyhedsbureauet AFP har set et brev fra EUs justitskommissær Vera Jourová til Facebook, hvori Facebook har fået to uger til at svare på, om EU-borgere er ramt af den seneste skandale. Politiken skriver, at skandalen om Cambridge Analytica, der er kommet i rampelyset ved at misbruge omkring 50 millioner amerikaneres profiler på Facebook under det amerikanske valg, tog en ny drejning, da whistlebloweren Christopher Wylie i går blev udspurgt i det britiske parlament. Han fortalte, hvordan pengemanden bag selskabet Cambridge Analytica, Robert Mercer, bruger det til at yde skjulte bidrag til sine politiske venner, da selskabet kun kræver betaling for en brøkdel af det arbejde, det udfører.
BT s. 19, Politiken s. 2 (28.03.2018)

Finansielle anliggender

EU stækker danske banker – vil fjerne forhadt gebyr
Et nyt forslag fra EU-Kommissionen, som fremsættes i dag onsdag, kan betyde, at danske virksomheder og forbrugere kan se frem til billigere pengeoverførsler til udlandet. Det bliver bankerne, som bliver de store tabere og bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, som endnu ikke set Kommissionens forslag, mener ikke umiddelbart, at EU-regulering af området falder i god jord. ”Nu må vi først vente og se EU-Kommissionens udspil, når det kommer. Vi ønsker også et velfungerende marked for udenlandske betalinger, hvor disse kan gennemføres nemt, sikkert og billigt. Men hvordan vi når bedst i mål, har vi forskellige holdninger til. Vi tænker mere i, at der skal være gode rammer for at udvikle innovative betalingsløsninger og sikre effektiv konkurrence i stedet for at forvride markedet ved eksempelvis entydigt at regulere priserne,” siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark. Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af Rune Wagenitz Sørensen, rådgiver i formueplejeselskabet Miranova. Han skriver blandt andet: ”De nye EU-regler spænder ben for billige fonde, men tillader, at private investorer smider penge i højrisikable investeringer for lånte penge. Jeg er stor tilhænger af at beskytte forbrugere mod finansielle ulykker. Til tider beskyttes der desværre for meget. Nye EU-regler og danske pensionsregler indeholder elementer, der rammer helt ved siden af målet, og det koster danske privatinvestorer penge.”
Jyllands-Posten s. 2, 10 (28.03.2018)

Institutionelle anliggender

Er EU’s egne kriterier realistiske i dag
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af Daniel Fabricius, civiløkonom og forhenværende næstformand for KU i København Frederiksberg. Han skriver blandt andet: “Der ligger et stort dilemma, når EU-Kommissionen og andre EU-fanatikere angriber lande som Polen og Ungarn for at være udemokratiske, når netop disse landes demokratisk valgte regeringer har nogen af de stærkeste og mest stabile regeringer og opbakninger blandt medlemslandene i EU. Hvis demokrati er så vigtigt for Kommissionen, hvorfor så ikke anerkende og respektere den polske og ungarske befolknings valg? […] Tiden er ikke til dobbeltstandarder, men til dobbelt indsats og fælles spilleregler, hvis vi skal redde et europæisk fællesskab, så det ikke ender i Det Vilde Vesten.”
Jyllands-Posten s. 22 (28.03.2018)

Interne anliggender

Spansk tragedie
Politikens Leder skriver om den catalanske leder Puigdemont, hvori der påpeges, at Puigdemonts forsøg på at fremtvinge catalansk selvstændighed og afholde en ulovlig folkeafstemning i den spanske region, fra starten var forkert, men at man skal passe på ikke at gøre Puigdemont til martyr. Politiken skriver: ”Symbolikken i, at den tidligere catalanske leder Carles Puigdemont denne uge blev anholdt på en tysk rasteplads og skal tilbringe påsken i en fængselscelle, er svær at overse. På blot et halvt år er han gået fra at være den store catalanske frihedskæmper til at være efterlyst og nu arresteret, anklaget for højforræderi i Spanien og med udsigt til op til 30 års fængsel. […] Men den spanske regering i Madrid har med sin ekstremt hårdhændede politik over for Catalonien og de catalonske ledere siden gjort sit til at fremme en stemning af undertrykkelse. […] Går Spanien nu hele vejen og dømmer ham for oprør og sætter ham årtier i fængsel, er det ikke bare klart overdrevet. Det risikerer at gøre Puigdemont til martyr. […] Nu gælder det om at dulme de oprørte vande - ikke give separatisterne en fængslet leder at samles om. Tiden er inde til, at Madrid viser storsind og rækker forsoningens hånd frem mod Catalonien.”
Politiken, s. 1 (28.03.2018)

Sikkerhedspolitik

Trusler kan kun imødegås, hvis EU står sammen
Jyllands-Posten bringer en international debat & analyse skrevet af Karin Riis-Jørgensen (V), senior advisor i Kreab og forhenværende medlem af EU-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Topmøde blev domineret af trusler om handelskrig med USA og den voksende konflikt med Rusland efter giftangrebet på britisk jord samt indblanding i valgkampe og misbrug af sociale medier. Forårstopmødet skulle som vanligt have haft fokus på vækst og beskæftigelse, men blev domineret af trusler om handelskrig med USA, en voksende konflikt med Rusland efter giftangrebet på britisk jord samt indblanding i valgkampe og misbrug af sociale medier. Disse trusler kan kun imødegås ved, at EU står sammen. [...] Men hvis EU ikke evner at modstå trykket fra truslerne fra øst og vest, kan vi vinke farvel til vores velfærdsstat, som vi jo alle ønsker at sikre. Jeg hilser en ny europapolitisk debat meget velkommen. Den vil skille bukkene fra fårene.”
Jyllands-Posten s. 22 (28.03.2018)

Udvidelse

Trods årelang krise mellem EU og Tyrkiet: Erdogan vil med i klubben
Tyrkiet ønsker stadig at være med i EU, det fastslår præsident Erdogan på et topmøde mandag aften. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker kunne kun fastslå, at han vil arbejde for, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet ikke bliver decideret afbrudt. Det skriver Jyllands-Posten. På topmødet lagde hverken Juncker eller EU-præsident Donald Tusk skjul på, at EU ser meget kritisk på, hvad der foregår i Tyrkiet. Erdogan forsvarede sig med, at EU mangler forståelse for, hvor udfordret Tyrkiets nationale sikkerhed er af kurdiske terrorister på begge sider af den tyrkisk-syriske grænse og han sagde ydermere, at Tyrkiets fremtid er i EU og det ville være en stor fejl, hvis EU, som hævder at være en global kraft, udelukker Tyrkiet fra sin udvidelsespolitik. ”Hvis jeg bliver spurgt, om vi er kommet nærmere løsninger eller kompromisser, er mit svar: Nej. EU er stadig bekymret for den tyrkiske retsstat,” sagde Donald Tusk, imens Erdogan forsøgte at finde en passende grimasse.
Jyllands-Posten s. 10 (28.03.2018)