Onsdag den 29. april

Tophistorier

Nødråb til EU: Store turistlande foreslår særligt covid-19-pas
De sydeuropæiske turistlandes økonomi lider meget under coronakrisen og de frygter en sæson med øde strande og tomme hotelsenge, skriver Politiken. Turismen er et af de helt store erhverv i EU, hvor omkring 10 procent af EU's samlede bnp kommer fra turismen og erhverv, der knytter sig til turisme. Gari Capelli, turistminister fra EU-formandslandet Kroatien, foreslår sammen med sin græske kollega et særligt covid-19-pas, hvor man testes i sit hjemland, før man rejser ud. Han mener ikke nødvendigvis, at det behøver at være en EU-beslutning, men kan gøres bilateralt mellem en række lande. Ni af EU's helt store turistlande har rettet en fælles appel til de øvrige lande i EU for at få hjælp i den genopretningspakke, som EU-Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på. Da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for et par uger siden sagde, at europæerne skulle holde igen med deres rejseplaner de kommende måneder, skabte det vrede fra de ni EU-turistlande og kommissionsformanden beklagede og rettede sig selv til, at hvis man skulle rejse i de kommende måneder, skulle man rejse ”smart”. ”EU er verdens største turistdestination, med mere 40 procent af det samlede marked i 2018 og med 562 millioner internationale ankomster,” skriver de ni lande i deres appel og tilføjer, at de seneste ni år er væksten i europæisk turisme kun gået én vej - op. Et vigtigt element i turismen er lufttrafikken, og de ni lande kalder i appellen flytrafikken for selve nøglen til turisme og opfordrer de nationale regeringer til at øge statsstøtten. I sin første hjælpepakke fjernede EU kravet om, at flyene ville miste deres 'slots' - start- og landingstilladelser, hvis de holdt på jorden, men ellers er støtten national, hvis det bliver godkendt af konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Indtil videre har hun lempet statsstøttereglerne i 90 sager til et samlet beløb på 1,9 billion euro (14,2 billioner kroner) og anmodninger fra medlemslandene bliver ved med at lande på Vestagers bord.

Jyllands-Posten skriver, at EU's transportministre onsdag skal diskutere flypassagerernes rettigheder, efter at flere selskaber stik mod EU-reglerne er begyndt at tilbyde vouchers og ikke pengene tilbage, når et fly er aflyst. I de seneste uger har både EU-kommissær for transport Adina Vălean og kommissæren for retlige anliggender, Didier Reynders, været udsat for pres fra rejsebranchen og fra den konservative gruppe i EU-Parlamentet. Rejsebranchen vil have retten til alene at tilbyde forbrugerne vouchers i stedet for at refundere billetpris. Tirsdag varslede SAS fyring af op mod 5.000 medarbejdere og ifølge pressechef John Eckhoff fastholder SAS, at man vil betale pengene tilbage til de kunder, der ønsker det, men fortæller samtidig, at SAS, via den internationale luftfartsorganisation, IATA, har været med til at anmode EU-Kommissionen om en midlertidig undtagelse fra den EU-regel, som forpligter flyselskaberne til at betale penge tilbage, hvis et fly er aflyst. Koncernchef Rickard Gustafson oplyser, at SAS i øjeblikket hver eneste dag taber adskillige millioner kroner, fordi flyene er parkeret på jorden. ”Heldigvis havde vi ved indgangen til krisen et godt finansielt beredskab, så vi har kunnet klare os indtil nu. For at komme igennem sommeren må vi gøre brug af de statsgaranterede lån fra Danmark og Sverige, som netop er blevet godkendt af EU,” siger Rickard Gustafson ifølge Jyllands-Posten.

Information skriver, at SAS deler skæbne med de fleste af verdens flyselskaber og organisationerne Transport & Environment (T & E), Greenpeace og Carbon Market Watch har i fællesskab opgjort de indtil nu vedtagne hjælpepakker til europæiske luftfartsselskaber til 25 mia. kroner. Hjælpepakker kommer nu under forhandling i en række europæiske lande og hvis det hele går igennem, bliver det til en krisehjælp til luftfartsindustrien på over 95 mia. kroner. Flere fagfolk og ngo’er argumenterer for, at coronahjælpepakker skal være betinget af et klimaperspektiv. Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, tidligere DONG-chef Anders Eldrup, tidligere overvismand Peter Birch Sørensen og Peter Ibsen, direktør for den grønne tænketank Concito, har i et fælles notat skrevet: ”Stil grønne modkrav til alle væsentlige hjælpeindsatser, som potentielt fører til øgede drivhusgasudledninger. Eksempler på modkrav kunne være et krav om energieffektivisering og indførelse af en flyafgift som led i hjælpepakker til fly/rejsebranchen - midler, der så kunne bruges til udvikling af fremtidens klimavenlige flybrændstoffer.” Den danske regerings redningspakke til luftfarten i marts indeholdt ingen grønne krav og klimaminister Dan Jørgensen (S) sagde forleden: ”Flyindustrien skal være en del af løsningen på klimaproblemet, men lige nu er den så presset, at vi selvfølgelig bliver nødt til at se tiden an og indtænke deres pressede situation i forhold til de løsninger, vi kommer med for dem.” EU-Kommissionen mener også, man skal se tiden an. ”Vi er nødt til at være realistiske her, fordi vi ikke aner, hvordan flyindustrien vil se ud efter denne krise. Det er et faktum, at det er en af de industrier, der er udsat for hårdest konkurrence og det er også et faktum, at vi behøver luftfarten,” sagde EU's transportkommissær, Adina Valean, til EU-mediet Euractiv ifølge Politiken.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af klimaredaktør Magnus Bredsdorff. Han skriver blandt andet: ”SAS skal mødes af hårde krav om at flyve på grønne brændstoffer til gengæld for flere statstilskud, hvis regeringen vil undgå kritik fra miljøbevægelsen. […] Da den danske og den svenske stat for godt en måned siden stillede SAS den første garanti på 2 milliarder kroner, havde det indledende coronachok endnu ikke lagt sig. Derfor slap regeringerne for det åbenlyse spørgsmål, som trænger sig på, hvis de igen finder sammen for at skyde yderligere et milliardbeløb i deres fælles flyselskab: Kan en af verdens mest klimaskadelige industrier flyve på statsstøtte? […] Nye spørgsmål melder sig, hvis krav om grønt brændstof til SAS bliver en del af en ny hjælpepakke: Hvad skulle forhindre udenlandske selskaber i på den anden side af krisen at benytte sig af billige fly og brændstoffer til at dumpe priserne i endnu højere grad end i den løbende priskrig, som allerede inden krisen gjorde ondt på de traditionelle flyselskaber? Hvad vil det hjælpe klimaet, at staten har aktier i ét selskab, hvis de øvrige fortsætter med at flyve lige så sort som tidligere og oven i købet udkonkurrerer et hovedsagelig statsejet SAS? Svarene taler for, at kun en international enighed om miljøkrav vil virke i det lange løb, men sådanne aftaler har ikke engang EU kunnet enes om tidligere.”
Politiken, s. 5, 6; Jyllands-Posten, s. 6-7, 12; Information, s. 10 (29.04.2020)

Prioritede historier

EU-Kommissionen klar til at løsne grebet om bankerne
EU er nu klar til at give bankerne mere fleksible rammer. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. “Vi håndterer en krise uden fortilfælde. Med den ene hånd giver vi likviditet til bankerne, og med den anden giver vi dem statsstøtte og -garantier, så de har appetit på at låne ud. Hvis tendensen holder, synes vi, at anbefalingerne (fra EU-institutionerne, red.) er en proportionel måde at styre sektorens adfærd, og så har vi ikke brug for at ændre lovgivningen,” sagde EU-Kommissionens vicepræsident, Valdis Dombrovskis, på et pressemøde i Bruxelles om EU's bankstrategi ifølge Børsen. Dombrovskis forventer, at pakken vedtages af både Ministerrådet og Europa-Parlamentet før juni. EU-Kommissionen er parat til at acceptere, at gældende regnskabsregler håndteres med ”større fleksibilitet”, når bankerne skal bogføre hensættelser på kunder, der midlertidigt er ramt økonomisk på grund af coronakrisen og derudover er EU-Kommissionen også klar til at fremrykke en kapitalrabat, som bankerne får, når de låner ud til små og mellemstore virksomheder. ”Det er et stærkt udsagn fra EU-Kommissionen, at mere fleksible regler og krav til den finansielle sektor er helt afgørende for, at bankernes fortsat kan hjælpe både privat- og erhvervskunder under coronakrisen,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark ifølge Jyllands-Posten. Flere aviser skriver, at i øjeblikket afventer investorerne meldinger fra både den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank (ECB) i denne uge, hvor rentemødet hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afsluttes onsdag aften dansk tid og lederne hos Den Europæiske Centralbank (ECB) samles også til rentemøde torsdag. ”Det er fortsat med en positiv undertone, og det er særligt grundet en forventning om, at centralbankerne vil gå ud at gøre noget mere. Der kan også være mere hjælp på vej fra de enkelte landes regeringer,” siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør hos Sydbank, til Ritzau Finans ifølge Berlingske.
Jyllands-Posten, s. 2, 20; Berlingske, s. 12; Børsen, s. 25, 26 (29.04.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Mænd bruger kort tid på orlov med deres nyfødte
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at trods mange års debat er det stadig mødrene, som tager størstedelen af orloven, når et par får børn. Det skriver Kristeligt Dagblad. Ledernes Hovedorganisation mener ikke, at udviklingen går hurtigt nok og kalder derfor på politiske initiativer på området, som kan sikre en mere ligelig fordeling af forældreorloven. ”Vi ønsker, at der sker noget politisk handling, så fædrene tager mere barselsorlov, end de gør. Der er et EU-direktiv på vej om otte ugers reserveret fædreorlov, men det synes vi ikke helt er nok. Vi foreslår, at man tager de 32 uger, der i dag ligger i forældreorloven med offentligt betalte barselsdagpenge, og deler dem lige over med 16 uger til hver,” siger Nanna Simone Jensen, der er politisk konsulent i organisationen. Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Mændene er sandt for dyden ikke hurtige til at komme ud af starthullerne, når det gælder muligheden for at blive hjemme og passe deres egne børn. Danmarks Statistik har opgjort, at stigningen er beskeden. […] Et fremskridt er et fremskridt. En måned er mere end ingenting, men trods alt kun halvdelen af den dosis småbørnspasning, som ifølge et relativt nyt EU-direktiv skal reserveres til hver forælder, men som i praksis vil få mest betydning for mændene, som udstyres med en ret til to måneders barselsorlov. En ret er ikke en pligt, og det åbne spørgsmål er fortsat, om mændene vil benytte sig af det, hvis eller når direktivet implementeres i Danmark. […] Beslutningen om, hvem der skal arbejde, og hvem der skal passe barnet, rummer mange aspekter. Ingen hverken kan eller skal gøre sig til dommer over, hvorvidt de motiver eller begrundelser, som det enkelte forældrepar har haft for at træffe sin beslutning, er bedst egnede til familiens situation.”
Kristeligt Dagblad, s. 3; Jyllands-Posten, s. 26 (29.04.2020)

Det digitale indre marked

Dansk Erhverv: God teleinfrastruktur afvikler ikke alle digitale stopklodser
Altinget bringer et debatindlæg af Poul Noer, chefkonsulent, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: ”Tak til Digitaleuropes danske generaldirektør Cecilia Bonefeld-Dahl for at pege på den centrale betydning af digitale teknologier for samfundet under coronakrisen. Digitaleurope har en vigtig pointe i, at krisen har afsløret nogle stopklodser, der står i vejen for at udnytte potentialet i digitale teknologier i Europa, og at vi har brug for et digitalt stærkt Europa. I Danmark har den digitale infrastruktur dog ikke været en stopklods, men nærmere en løftestang for samfundets funktion under coronakrisen. […] Her er budskabet fra Danmarks Statistik, at 90 procent af de store danske virksomheder har en meget høj eller høj digitaliseringsgrad, mens det kun gælder for 62 procent af de store virksomheder i EU som helhed. 74 procent af de mellemstore virksomheder i Danmark har meget høj eller høj digitaliseringsgrad, og det gælder for 41 procent af de mellemstore virksomheder i EU. […] Stopklodser for digitalisering er der nok af, men de varierer meget fra land til land. Hvad angår digital infrastruktur kan vi godt tillade os at kippe med flaget i Danmark. Men vores økonomi er så sammenvævet med det øvrige EU, at Digitaleuropes ønskede indsats for at fjerne digitale stopklodser i hele EU er meget velkomment.”
Altinget (29.04.2020)

Grundlæggende rettigheder

LGBT Komiteen: EU forsømmer transpersoners rettigheder i Ungarn
Altinget bringer et debatindlæg af Tina Thranesen, Martin Iversen Christensen og Søren Laursen, medlemmer af LGBT Komiteen. De skriver blandt andet: ”Ungarns premierminister, Viktor Orbán, er på kollisionskurs med de menneskeretlige værdier, som det har taget mange år at få indført i konventioner og traktater. EU-Kommissionen har derfor i medfør af artikel syv i traktaten om Den Europæiske Union startet en undersøgelse af, hvorvidt Ungarn overtræder værdierne om blandt andet respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. […] Ungarn argumenterer, at det på grund af kravene i persondataforordningen ikke kan tillades at behandle ansøgninger om juridisk kønsskifte modtaget efter 25. maj 2018, hvor forordningen trådte i kraft. Det er tragikomisk, at den ungarske regering benytter en forordning, der er skabt for at beskytte borgernes privatliv, som undskyldning for at tilsidesætte transpersoners menneskerettigheder. Det er en konkret og vidtrækkende indskrænkning af en minoritetsgruppes menneskerettigheder, som vil føre til øget mistrivsel og diskrimination. Når den slags sker midt i Europa, er det nødvendigt, at andre lande siger fra. Derfor er det afgørende vigtigt, at Danmark bruger sin stemme og de instrumenter, der findes i værktøjskassen, til af få Viktor Orbán til at opgive angrebene på transpersoners menneskerettigheder. Der er ikke brug for skåltaler, men kraftig og resolut handling i EU. Nedbrydningen af de europæiske liberale menneskerettigheder skal stoppes nu.”
Altinget (29.04.2020)

Menneskerettighedsforkæmpere er coronakrisens glemte ofre
Berlingske bringer en kronik af Jens Vesterager, generalsekretær i ADRA Danmark, Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International, med flere. De skriver blandt andet: ”Demokratier er under pres globalt. Sådan var det også før coronakrisen, men pandemien ser ud til at bane vejen for mere autoritære styreformer og nedslag fra ellers demokratiske regeringer. […] Den danske regering bør bruge sin stemme i FNs Menneskerettighedsråd, EU og andre fora og stå fast på vigtigheden af, at demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder verden over skal beskyttes på trods af coronavirus og påtale regeringer, der udnytter situationen. […] Det er afgørende, at Danmark tager afstand og påtaler det, når lande udnytter pandemien til at slå ned på kritiske røster og allerede udsatte befolkningsgrupper. Hvis det skal have en effekt, bør det indtænkes i alle prioriteter i Danmarks udviklings- og udenrigspolitik. Det gælder blandt andet implementeringen af Verdensmålene, klima- og naturbeskyttelse, børns rettigheder, kvinders rettigheder, oprindelige folks rettigheder, LGBTIQ+ personers rettigheder, bekæmpelse af tortur og sikringen af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. […] Vi skal i det danske civilsamfund, sammen med vores partnere rundt om i verden, forberede os på en kamp for demokratiet af nye dimensioner, og den danske regering skal ikke lade stå til, mens deres kolleger i resten af verden lader demokratiforkæmpere blive endnu et offer for coronakrisen.”
Berlingske, s. 24-25 (29.04.2020)

Handel

EU får ny handelsaftale i hus med Mexico
EU-Kommissionen meddelte tirsdag, at man havde sat det sidste punktum i en handelsaftale med Mexico. Kommissionen skriver, at aftalen indebærer, at "praktisk talt al handel" med varer mellem EU og Mexico vil være toldfri. "Den moderniserede handelsaftale vil medvirke til at styrke denne stærke historiske vækst," skriver EU-Kommissionen i sin pressemeddelelse ifølge Altinget. Handelskommissær Phil Hogan vurderer også, at aftalen vil hjælpe både EU og Mexico med at støtte de respektive økonomier og styrke beskæftigelsen.
Altinget (29.04.2020)

Institutionelle anliggender

Indespærret: Vold mod kvinder vokser i rige og fattige lande
FN offentliggjorde tirsdag en ny rapport, der maler en mørk fremtid for kvinder i lav- og middelindkomstlande. Det skriver Politiken. Som konsekvens af coronapandemiens kraftige virkning på landenes økonomi og befolkningernes bevægelsesfrihed vil flere kvinder blive udsat for voldelige overgreb. Men vold mod kvinder er ikke udelukkende et ulandsproblem. Storbritannien havde en stigning af telefoniske henvendelser på 700 procent den første dag, briterne blev sendt hjem og i løbet af den tid landet har været i nedlukning, er antallet af kvinder og børn, der er blevet slået ihjel i eget hjem fordoblet. Tallene fra Storbritannien kommer i hælene på EU-Parlamentets advarsler om kvinders sårbare rolle under en nedlukning. ”Disse dage og de kommende uger er især farlige for kvinder. Vi står alle sammen over for store psykologiske udfordringer gennem isolering eller karantæne, men kvinder og børn i utrygge hjem står over for en særdeles voldsom stresstest. Vi skal derfor nu være særlig opmærksomme på det her problem og udvide vores muligheder for at stoppe vold mod kvinder,” sagde Evelyn Regner, der er formand for EP-udvalget for kvinders rettigheder og ligestilling, tilbage i begyndelsen af april.
Politiken, s. 10 (29.04.2020)

K: EU kan tjene milliarder ved at holde, hvad de lover
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Jeg har i de travle, men alligevel lange corona-uger i et stort set kollegatomt parlament gennemgået den rapport, som EU-Kommissionen 10. marts sendte over til Europa-Parlamentet og Rådet. I den står, at hvis EU fjerner barrierer, som egentlig 'bare' skyldes manglende implementering af allerede vedtagne aftaler i Det indre marked, så kunne vi høste 713 milliarder euro ved udgangen af 2029. Hvabehar! Det er i træskolængder tre en halv gange mere, end hvad EU's finansministre først aftalte at smide ind i den corona-krisefond, som alle er enige om nok ikke er nok. Vel at mærke uden at hive flere penge op af skatteborgernes lomme. […] Hvad skal vi så gøre for at udløse de mange penge, der ligger og lumrer i Det indre marked? Tja, øvelsen er enkel: Implementér love, der allerede er vedtaget, og håndhæv, at de bliver overholdt. Det koster selvfølgelig lidt at give slip på protektionisme eller indføre moderne, digitale løsninger, der kan slanke og ensrette frihandelspraktikken. Men det er alle pengene mere end rigeligt værd. Desværre er mange lande i EU bagstræberiske, og lige her kunne jeg som lov-og-orden-konservativ godt ønske mig en stærkere EU-Kommission og en samling erhvervsministre, som gad at holde hinanden i ørene.”
Altinget (29.04.2020)

Regeringen skal tage et opgør med Orbán via EU-budgettet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Asger Christensen (V), Linea Søgaard-Lidell (V) Morten Løkkegaard (V), Karen Melchior (R), Morten Helveg Petersen (R), Pernille Weiss (K), Nikolaj Villumsen (El) og Kira Marie Peter-Hansen (SF), alle medlemmer af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: ”Det er fuldstændig uforeneligt med EU's værdier, når lande som Ungarn med den ene hånd suspenderer det nationale demokrati og indkasserer EU-støtte med den anden hånd. Alle borgere i EU har krav på et velfungerende retssystem. Men desværre er retsstatsprincipperne under pres i enkelte medlemslande, og det er et stort problem for fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det kommende EU-budget indeholder krav om overholdelse af retsstatsprincipperne - hvis lande ikke overholder dem, skal de miste EU-støtte. […] For nylig fastslog kommissæren for retlige anliggender, Věra Jourová, at det er en oplagt lejlighed til igen at diskutere betingelser for støtte. Nye krav om overholdelse af retsstatsprincipper bliver altså en del af forhandlingerne, når regeringslederne skal blive enige om EU-budgettet. Og her er det vigtigt, at den danske regering står fast. […] EU-Kommissionen har allerede igangsat en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarn, der kan ende med at fratage landet stemmeretten i Ministerrådet. Det spor skal selvfølgelig fortsættes. Men samtidig skal Orbán også rammes, hvor det gør mest ondt - og det er på pengepungen. Også Polen har en artikel 7-procedure hængende over sig, og Rumænien og Tjekkiet har ligeledes store udfordringer. De nye betingelser skal naturligvis gælde for alle EU-lande, der bryder med retsstatsprincipperne. […] Vi vil gerne bede om, at Danmark stiller sig i spidsen af endnu et vigtigt princip - nemlig effektiv beskyttelse af EU's grundlæggende værdier som et fællesskab af demokratier og lægger afgørende vægt på så stærk en retsstatsmekanisme som overhovedet muligt.”
Jyllands-Posten, s. 28 (29.04.2020)

Interne anliggender

Mafiahjælp til små butikker følges af den helt store regning
Italienske politikere og aktivister advarer, at for de kapitalstærke syditalienske forbryderorganisationer er coronakrisen en gylden mulighed til at investere i virksomheder og social kontrol. ”Når de kriminelle på denne måde tilbyder beskyttelse, er det for senere at komme tilbage og kræve, at modtagerne udfører tjenester eller småjob, der er ulovlige,” siger Marco de Ponte, der er generalsekretær for hjælpeorganisationen Action Aid, til Berlingske. Mafiaorganisationerne er såvel i Italien som i andre europæiske lande også involveret i handel med uautoriserede hjælpemidler og medicin og i slutningen af marts førte en transnational operation koordineret af Europol til 121 anholdelser og beslaglæggelse af potentielt farlig medicin til en værdi af 13 mio. euro samt 34.000 kopier af beskyttelsesmasker. Maurizio De Lucia, der er chefanklager i den sicilianske by Messina, fortæller, at den calabresiske 'Ndrangheta kontrollerer store dele af den europæiske handel med kokain, og Femstjernebevægelsens Europa-Parlaments medlem, Sabrina Pignedoli, advarede allerede inden epidemien mod at betragte mafiaerne som et italiensk problem. ”Ingen europæiske lande kan sige sig fri,” fastslog hun i februar under en høring og pegede på især Tyskland og Holland som vækstområder for 'Ndrangheta'en. Marco de Ponte konkluderer, at af samme grund handler diskussionen om EUs finansielle hjælp til Italien i forbindelse med coronaviruskrisen ikke kun om moral og solidaritet. ”Det er i højere grad et spørgsmål om, hvad der er klogt. Med udsigt til, at den italienske økonomi i år skrumper 10 til 12 procent, er der en reel risiko for, at store dele af erhvervslivet ender under mafiaorganisationerne kontrol. Og det kan ikke være i nogens interesse,” siger han ifølge Berlingske.
Berlingske, s. 19 (29.04.2020)

S-Parlamentariker: Vi ved stadig ikke, hvad Dansk Folkeparti står for
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Dansk Folkeparti har i årevis sjoflet deres vælgere, når det kommer til at fortælle, hvad partiet egentlig mener om EU. Partiet mente før valget, at Danmark skulle blive i EU. Men nu hvor Dansk Folkeparti øjner en ny folkestemning, så mener partiet, at Danmark skal forlade EU. Slingrekursen er et udtryk for et skamløst forhold til demokratiet, hvor alle tricks bruges for at stemmemaksimere. […] Danmarks medlemskab af EU er et vigtigt spørgsmål. 500.000 arbejdspladser er knyttet til vores handel med de andre EU-lande. Vi samarbejder om langt de fleste politikområder med vores europæiske venner. Når Dansk Folkeparti den ene dag mener, at vi skal melde os ud og den anden dag benægter at mene det samme, så viser det, hvor desperat man er i jagten efter vælgere i lyset af historisk dårlige meningsmålinger. Men kære Dansk Folkeparti, vælgerne har stadig brug for et klart svar: Vil I ind eller ud af EU?”
Altinget (29.04.2020)

Tidligere EU-præsident til polakker: Boykot valget
Donald Tusk, som var EU-præsident indtil 2019 og forhenværende polsk premierminister, opfordrer borgerne i Polen til at boykotte præsidentvalget om to uger, da han mener, at den er forfatningsstridig. Det skriver Kristeligt Dagblad. På grund af den aktuelle viruspandemi har Polens regering lagt op til, at valget skal gennemføres via brevafstemning. En endelig beslutning skal dog først godkendes i parlamentet, som er planlagt den 6. maj, hvilket kun er få dage før valget. ”Det, som regeringen har forberedt til den 10. maj, har intet at gøre med et valg. Jeg mener, at man bør undlade at deltage i brevafstemningen” siger Tusk i en video, som han i går delte på Twitter og tilføjer, at han ikke selv vil sætte et kryds, da han mener, at det vil være usikkert og i strid med landets forfatning.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (29.04.2020)

Klima

Aktører: Dele af klimapartnerskabskritik har berettigelse
Altinget bringer et debatindlæg af Ole Grøndahl Hansen og Tobias Johnsen, direktør, PVC Informationsrådet, og konsulent, Vinylplus. De skriver blandt andet: ”At industrien opfylder sine bæredygtighedsmål, har blandt andet medført, at FN og EU-Kommissionen anser PVC-industrien som rollemodel for andre industrier og som frontløber for cirkulær økonomi. Produktlevetider er et vigtigt parameter for, om et materiale kan karakteriseres som klimavenligt, siger klimapartnerskabet. […] Udvikling af nye materialer, som klimapartnerskabet også anbefaler, er i det hele taget central for den europæiske PVC-industri. Gennem innovation er det lykkedes at udskifte uønskede stoffer i PVC med sikre alternativer. Men at det skulle være os i Danmark, der med klimapartnerskabets ord skal "vise vejen til klimaneutralitet", finder vi tvivlsomt. […] Vi ser desværre igen og igen, at myndigheder og organisationer sætter helt urealistiske tidshorisonter for implementering af meget gennemgribende forandringer. Især EU-Kommissionen er slem til at overvurdere, hvad der kan lade sig gøre.”
Altinget (29.04.2020)

Coronakrisen må ikke bremse klimakampen
Information skriver blandt andet i sin leder: ”I Dan Jørgensen har vi en klimaminister, der kæmper for at fremme den grønne omstilling ude i verden. […] Fredag i sidste uge var han vært ved et virtuelt møde, hvor deltagere fra flere lande og organisationer skulle drøfte muligheden for at gøre klimainvesteringer til en central del af den økonomiske genopretning efter coronakrisen. Han havde taget initiativ til mødet sammen med Det Internationale Energiagenturs direktør, Fatih Birol. Og blandt deltagerne var fine folk som næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans, vicegeneralsekretær i FN Amina Mohammed og ministre fra blandt andet Canada, Indonesien og flere europæiske lande. […] Forud for det virtuelle møde havde Dan Jørgensen med stor succes stillet sig i spidsen for at sende en appel til EU-Kommissionen om at bygge genopretningspakkerne efter coronakrisen op omkring EU's såkaldte Green Deal. Det var lykkedes ham at få de ansvarlige ministre fra hele 17 medlemslande til at skrive under. […] Da Dan Jørgensen i forlængelse af sine opfordringer til udlandet om at gribe chancen for at foretage grønne investeringer blev spurgt af Information om sine egne planer for dansk klimapolitik, var han anderledes fåmælt. ”Jeg kan ikke i dag sætte datoer på for, hvornår vi genoptager forhandlingerne,” sagde han. […] Det er ikke urimeligt, at regeringen i den aktuelle situation har måttet prioritere sundhedspolitikken. […] Men omvendt kan Dan Jørgensen og hans ministerium ikke være voldsomt ophængt af coronakrisen, og derfor må han ganske enkelt se at komme i gang. For som han selv sagde i Information, da han advarede andre lande om at slække på deres klimaambitioner: ”Det vil være tragisk, hvis en så alvorlig og forfærdelig situation, som corona har bragt os i, også skal betyde, at klimakampen lider skade. Det vil næsten ikke være til at bære.”
Information, s. 20 (29.04.2020)

Merkel vil skærpe EU’s CO2-mål
I går på det årlige møde Petersberger Klimadialog sagde kansler Angela Merkel, at Tyskland har et mål om CO2-reduktion på 55 procent i 2030 og det skal EU også have. Det skriver Politiken. Det nuværende EU-mål for 2030 er 40 procent, men EU-Kommissionen har foreslået, at det ændres til 50-55 procent i forhold til niveauet i 1990, som er international standard. Tyskland skal overtage EU-formandskabet i efteråret og Merkel har allerede sagt, at klima kommer til at få en central placering i EU i det halvår.
Politiken, s. 9 (29.04.2020)

Our Fish om coronakrise: Miljøpolitik hænger sammen med sundhedspolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Berit Asmussen, kampagneansvarlig, Our Fish, som blandt andet skriver: ”Havet mangler i den grad at blive prioriteret som et afgørende led i vores klodes generelle sundhedstilstand. Det varetager nemlig en række yderst vigtige funktioner, som vi mennesker er afhængige af. […] Ligesom på land er vigtige leveområder til havs negativt påvirket af menneskeskabte stressfaktorer. Værst af alt af årtiers voldsomme overfiskeri. Alligevel valgte EU's fiskeriministre under de seneste fiskekvoteforhandlinger for Østersøen og senere for det Nordøstlige Atlanterhav - herunder Nordsøen, Kattegat og Skagerrak - at lade overfiskeriet fortsætte i 2020. Det skete, selvom EU's fælles fiskeripolitik kræver, at alle EU's fangstgrænser sættes på et bæredygtigt niveau senest 1. januar 2020. En deadline, der jo nu er overskredet. […] Heldigvis er der taget skridt i den rigtige retning, og det er blandt andet dem, der er behov for at sætte endnu mere gang i nu. EU arbejder i øjeblikket med flere positive tiltag som for eksempel den nye biodiversitetsstrategi og "Farm to Fork"-strategi, der skal kortlægge, hvordan man producerer sund mad uden at skade naturen. Det overordnede formål er at levere handling, der matcher med målene i EU's nye grønne aftale, der anerkender at; "varige klimaløsninger kræver større opmærksomhed på naturbaserede løsninger, herunder sunde og modstandsdygtige have og oceaner". En vigtig milepæl i år er derfor i vores øjne, at EU's grønne aftale sætter gang i en proces, der sikrer gennemførsel af ambitiøse klimahandlingsplaner og som effektivt omfatter havets rolle.”
Altinget (29.04.2020)

Migration

Skal Danmark eksportere udlændinge
Politiken bringer et debatindlæg af Rosa Lund og Niels Rohleder, hhv. udlændingeordfører og politisk rådgiver (EL). De skriver blandt andet: ”Østrig og Serbien har indgået en 'arbejdsaftale' om at placere et østrigsk udrejsecenter i Serbien, så Østrig fremover mod betaling kan eksportere uønskede udlændinge til et fattigere land, som var de farligt affald. […] Grunden til, at Danmark ikke er med i udrejsecentret i Serbien, fortaber sig i regeringens hemmelighedskræmmeri og ”hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser”, som det hedder i et skriftligt svar fra Mattias Tesfayes ministerium til Politiken. […] Politiken går let hen over sagens politiske, menneskeretlige og moralske aspekter. I interviewet slipper Mattias Tesfaye af sted med at påstå, at det skulle være i Danmark og Serbiens fælles interesse, at Serbien huser Danmarks uønskede udlændinge. Det er naturligvis noget vrøvl. Serbien huser i forvejen mange flygtninge og andre migranter, der opholder sig under dårlige forhold, blandt andet i teltlejre, i håbet om at komme ind over EU's meget lukkede grænse. Selvfølgelig har Serbien ingen som helst interesse i oven i dette at huse Østrigs - eller Danmarks - afviste asylansøgere eller andre uønskede udlændinge. Medmindre Serbien får en politisk modydelse (f.eks. imødekommenhed i forhold til snarligt EU-medlemskab) eller kolde kontanter for ulejligheden. […] At få udlændinge uden opholdstilladelse til at forlade Danmark er en sag mellem den danske stat, udlændingene og den stat, hvor de har statsborgerskab. Vi skal ikke, mod betaling, eksportere afviste asylansøgere til mindre velstillede tredjelande, som har en lavere menneskerettighedsstandard end Danmark, og som politisk eller økonomisk tager sig dyrt betalt for ulejligheden. Det havde været rart, hvis det synspunkt var kommet tydeligere frem.”
Politiken, s. 9 (29.04.2020)

Sundhed

R: Pandemien gør det smerteligt klart, at sundhed er et internationalt ansvar
Altinget bringer et debatindlæg af Karen Melchior (R), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Sundhedsmyndigheder i hele EU har haft glæde af den fælles indkøbsordning, EU-Kommissionen lancerede. Når vi står sammen i sundhedspolitikken, kommer det alle europæere til gavn, når vi kan presse priserne sammen i stedet for at overbyde hinanden. Derfor er pointen, at bulgarerne, spanierne og svenskerne hver især klarer sig bedst, når Europa klaret sig godt. Sygdomme respekterer ikke grænser og udvikler sig til sundhedskriser i et svagt sundhedssystem. Vi er uløseligt forbundet. […] Danmark står stærkere i et bedre sammentømret EU, hvor medlemslandene samarbejder - til hverdag og i krise. Det kræver ikke store traktatændringer, men politisk vilje; EU-landene kan allerede lave krisestyringsøvelser sammen. De kan tale sammen, inden de træffer beslutninger, som påvirker hinanden - hvis de vil. Jeg ønsker ikke bare et EU, hvor institutionerne er tættere knyttet, men også et EU, hvor europæerne er tættere på hinanden. For fremtidens EU vokser nedefra og op. […] EU-landene skal i træningslejr ligesom landsholdet EU skal være bedre til at forklare, hvad EU gør for europæerne. Det kan ikke nytte, at Kina, Taiwan og Rusland er bedre til at kommunikere til europæerne, hvad de gør for EU, end Kommissionen og Europa-Parlamentet er. Når det, EU gør for Europa, bliver talt om ved de europæiske spiseborde, så lytter regeringerne. Coronaen har hevet og trukket i det europæiske samarbejde, og der er kommet revner, hvor vores stof er vævet tyndt.”
Altinget (29.04.2020)

Udenrigspolitik

Dacaar: Corona kan smadre to årtiers dansk hjælp til Afghanistan
Altinget bringer et debatindlæg af Klaus Løkkegaard, sekretariatschef, Dacaar. Han skriver blandt andet: ”Afghanistan er den største modtager af dansk hjælp fra Danida, sidste år alene 400 millioner, men for mig som sekretariatschef for den danske ngo i Afghanistan, Dacaar, er det skræmmende at holde kontakten til medarbejderne i Kabul nu. Uden nye tiltag kan coronasmitten simpelthen smadre to årtiers dansk hjælpearbejde. […] Jeg må se i øjnene, at det bliver særdeles vanskeligt at arbejde længere tid uden vores egne, øverste Dacaar-ledere på plads i Kabul. Vi har derfor brug for akutte særtransporter til blandt andet Danmarks hjælpeprojekter. Vi har brug for især FN- og EU-fly og for dansk pres til at få dem. Ikke bare til os, men også til andre hjælpeorganisationer. Både EU, FN og Forsvaret har fly, men koordineringen er svær. Hvor skal de lande? Hvem skal med? Men transporterne skal i gang. […] Vi har noget at bygge på, så hjælpen kan virke. Hvis vi holder den kørende nu. Donorerne tror på os. Dacaar laver hjælpearbejdet med dansk, norsk og EU-støtte. I 2019 var budgettet 120 millioner kroner. […] Dacaar har lige fået tilbudt mange euro fra EU (Echo) og andre donorer. Vi tøver, fordi sædvanlige muligheder mangler for at bruge pengene forsvarligt. […] Normalsituationen er væk nu. Det må kunne lade sig gøre at koordinere det internationale hjælpearbejde og få flyressourcer, så vi om ikke ligefrem løser corona- og sikkerhedskatastrofen for Afghanistan, så i det mindste tager brodden af den. Ellers er alt tabt på gulvet i Afghanistan.”
Altinget (29.04.2020)

Debat: Er USA igen ved at købe Grønland eller er det stor ståhej for næsten ingenting?
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Leander Nielsen, Ph.d., Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Han skriver blandt andet: ”I starten af sidste uge skrev den amerikanske ambassadør, Carla Sands, et indlæg her på Altingets Arktis-portal, der langt hen ad vejen blot var gentagelser af velkendt stof, men som har skabt en hel del furore. […] Beløbet på lidt over 80 mio. svarer nogenlunde til, hvad der oven på den megen omtale af sociale problemer i Tasiilaq efter en DR-dokumentarfilm blev afsat fra socialreserven i efteråret - afløseren for satspuljen - til udsatte børn i Grønland. EU støtter årligt med næsten det tredobbelte bare til uddannelsessektoren i Grønland igennem en partnerskabsaftale under OLT-ordningen. I den årlige redegørelse fra udenrigsdepartementet i Nuuk, står der i 2019-versionen: "På sigt, er det også et håb, at der kan skabes et samarbejde med USA i fremtiden som er ligeså bredt og økonomisk betydningsfuldt for Grønland, som med EU i dag. " […] Den seneste amerikanske interesse er dog et godstog - eller en forvokset slædehundevogn - vi har kunnet se på kilometers afstand. Vi skal ikke længere tilbage end til august, hvor alle var enige om, at det var et wake-up call med verdens største vognstang, da verdenspressen kunne berette, at Trump ville købe Grønland. Vi ender hurtigt i en 'Peter og Ulven-situation', hvis katastrofe og ublu indblanding bliver konklusionen hver gang USA rent faktisk udskifter retorik med konkrete tiltag.”
Altinget (29.04.2020)

I Kina spiser de med pinde – endnu
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V), som blandt andet skriver: ”Det er fint, hvis spisevaner, omgangsformer osv. forandres, så vi er mindre sårbare over for fremtidige pandemier. Men hvis der sker varig skade på vore demokratiske systemer, som i forvejen var under pres, kan skaden være vanskelig at rette op på. […] Der er lande midt i Europa, hvor spillereglerne ikke blot er sat midlertidigt ud af kraft, men hvor der uden udløbsdato er indført et reelt diktatur. Tidligere på måneden vedtog det ungarske parlament med de krævede to tredjedels flertal, at premierminister Orban kan regere ved dekreter uden om parlamentet. […] Og hvordan har partnerne i EU så reageret? Der er sagt fy-fy-skamme-skamme i Ministerrådet og Kommissionen. EU-Parlamentet har vedtaget fordømmende udtalelser. Men pengene er blevet ved med at strømme ind i den ungarske statskasse, som Orban styrer efter forgodtbefindende, og med tydelig præference for at støtte sine egne. Det har efterhånden stået på i mange år, og der har været voksende kritik af Orbans trampen på retsstatsprincipper og pressefrihed, men det seneste angreb på det demokratiske system er så groft, at det vil give EU et stort troværdighedsproblem, hvis der ikke gribes ind. Det er så langt fra det eneste eksempel på, at autoritære herskere udnytter situationen. […] Listen er efterhånden lang med eksempler på, at covid-19-smitten har bredt sig ind i verdens mere eller mindre demokratiske styresystemer. Her er der grund til at være på vagt. For mens der på et eller andet tidspunkt vil blive fundet en vaccine, og coronakrisen kommer under kontrol, så vi kan begynde at vende tilbage til en ny virkelighed, er der stor risiko for, at den smitte, som har bredt sig ind i de politiske systemer, bliver hængende.”
Berlingske, s. 23 (29.04.2020)