Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. januar 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 29. januar

Tophistorier

Brexit er trist - men ikke et skrækscenarie i fuld skala
Flere aviser skriver i dag om det forestående Brexit. Jyllands-Posten skriver, at det bliver historisk, når urene i Storbritannien fredag aften slår 23 slag (midnat i Danmark). Da forlader briterne EU efter 47 år og en måneds medlemskab. Børsen skriver, at der er lagt op til et hårdt pres på Storbritannien og EU, når Storbritannien forlader Unionen. Parterne skal allerede inden udgangen af december i år forhandle de fremtidige relationer, herunder handel, på plads, fordi Brexit-aftalen kun løber i en overgangsperiode frem til nytår. Briterne skal ikke forvente at møde stor forståelse og fleksibilitet hos EU, når det kommer til det indre marked. Michel Barnier, EU's chefforhandler sagde i en tale på Queen's University mandag: ”Der vil ikke komme noget kompromis omkring det indre marked. Aldrig, aldrig, aldrig,” og han uddybede: ”At forlade det indre marked, at forlade toldunionen vil have konsekvenser. Og hvad jeg så det seneste år er, at mange af disse konsekvenser er blevet undervurderet i Storbritannien. Nu må vi se virkeligheden i øjnene.” I en kommentar i Børsen skriver Frank Øland, cheføkonom, Landbrug & Fødevarer, blandt andet: ”For tre et halvt år siden var vi med til at tegne et skrækbillede af, hvor katastrofalt Brexit kunne blive. På fredag ved midnat bliver Brexit så en realitet. Det sker ikke med et stort brag, men derimod ganske sagte. Storbritannien træder ind i en overgangsordning, hvor de ikke længere vil have politisk indflydelse i EU-systemet, men ellers vil alt stort set være som før. Og så alligevel ikke. Det bliver nemlig startskuddet til forhandlingerne om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien. Det bliver en svær proces, og der er travlt, hvis en handelsaftale skal være på plads, når overgangsordningen ophører 1. januar 2021. Fra begge sider er der et stort ønske om at lave en god handelsaftale. Men selv den bedste handelsaftale er ikke det samme som det indre marked. […] EU ønsker et “level playing field” med ensartede spilleregler om for eksempel skat, arbejdsregler og statsstøtte, samt at eksisterende standarder ikke må sænkes. Storbritannien er villige til at få et mindre tæt forhold til EU, hvis det kan give dem større frihed til at indgå handelsaftaler med resten af verden. Med så forskellige udgangspunkter er det langt fra givet, at der kan forhandles og vedtages en ambitiøs handelsaftale på blot 11 måneder.” Berlingske skriver, at en overgangsperiode skal sikre, at danskerne i flere henseender ikke vil mærke forskel, når de vågner lørdag morgen og Brexit er trådt i kraft. Premierminister Boris Johnson har lovet, at der vil blive taget hensyn til EU-borgere, der allerede er i landet. De kan søge om såkaldt ”settled status” - med permanent opholdstilladelse. For at komme i betragtning skal man dog være flyttet til Storbritannien eller Nordirland inden 31. december 2020. Boris Johnsons regering har erklæret, at EU-borgere i fremtiden vil blive behandlet på linje med alle andre. Fremover vil der dog være en afgørende ændring for dem, som overvejer at arbejde, studere eller bo i Storbritannien. Det kan blive væsentligt mere besværligt at søge ind på et britisk universitet for en kortere eller længere periode, men igen: Boris Johnson har varslet, at EU-borgere i fremtiden ikke vil få særlige fordele. En amerikansk studerende skal i dag søge om britisk studievisum med særlige restriktioner for opholdet og dets længde. I en kronik i Berlingske skriver Morten Løkkegaard, Venstres gruppeleder i Europa-Parlamentet, og Eva Kjer Hansen, formand for Folketingets Europaudvalg, Venstre, blandt andet: ”At UK forlader EU er et tab for os alle, både Storbritannien, EU og Danmark: Lavere økonomisk vækst - særligt i UK, flere handelsbarrierer mellem Danmark og et af vores vigtigste eksportmarkeder, mindre pondus for EU på den geopolitiske scene, farvel til en af Danmarks tætteste og mest pragmatiske partnere på EU-spørgsmål såsom frihandel, grøn omstilling og arbejdsmarkedslovgivning. […] Fremtidens forhold mellem Storbritannien og EU er faktisk langt vigtigere og substantielt mere indviklet end den betændte skilsmisseproces. […] For det første skal Danmark føre an blandt EU27-landene og kæmpe for så ambitiøs en frihandelsaftale som muligt. Forhandlingerne må ikke blive ramt af pludselig protektionisme fra eksempelvis fransk side. Jo færre barrierer for frihandel, desto bedre for både danske og britiske virksomheder og forbrugere. Det indre markeds balance mellem rettigheder og pligter skal naturligvis respekteres.”
Berlingske, s. 8, 24; Børsen, s. 4, 20; Jyllands-Posten, s. 15; Altinget (29.01.2020)

Prioritede historier

S og V enige om bidrag til EU-budget
B.T. skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, er blevet enige om, at Danmark fortsat skal holde sit bidrag til EU-budgettet nede på 1,00 procent af bruttonationalindkomsten. Det sagde de, da de tirsdag holdt tale ved Europakonferencen, der er arrangeret af Tænketanken Europa, i København. Kristeligt Dagblad skriver, at Jakob Ellemann-Jensen på konferencen sagde, at der til trods for enighed om Danmarks bidrag til EU-budgettet, er store uenigheder mellem Folketingets to største partier om, hvordan Danmark skal tilgå det europæiske samarbejde. Ifølge Altinget kan man sammenfatte budskabet fra Frederiksens tale til at forbeholdende ligger fast, EU-budgettet er gak og grænserne skal bevogtes. Børsen skriver, at det ikke var en fortalelse, da Mette Frederiksen i oktober kaldte EU-Kommissionens forslag til et nyt syvårigt EU-budget for “fuldstændig gak”. “Jeg kom ikke til at sige det. Jeg mener det,” sagde Frederiksen ved Europakonferencen. Mette Frederiksen sagde yderligere: ”Den der tro på, at vi står stærkere i det europæiske samarbejde, fordi vi omfordeler milliarder af kroner fra landenes folkeskoler, fra vores sundhedsvæsen og fra vores klimaindsatser til det fælleseuropæiske, deler jeg grundlæggende ikke.” Den danske regering forsøger i øjeblikket at samle opbakning i Folketinget til det forhandlingsmandat, der skal danne rammen om regeringens ageren i budgetforhandlingerne med de andre EU-lande og EU-Kommissionen. Men oplægget til mandat har mødt kritik, fordi de formuleringer, der er brugt, kan læses sådan, at regeringen vil nedlægge veto mod det samlede EU-budget, hvis ikke Danmark fortsat får en milliardrabat på sit medlemsbidrag.
Altinget; B.T., s. 8; Børsen, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 2 (29.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Svensk forligsinstitution: EU-mindsteløn får ikke social dumping til at forsvinde
I et debatindlæg på Altinget skriver Irene Wennemo, generaldirektør i Medlingsinstitutet, blandt andet: ”I løbet af nogle år har debatten om mindsteløn byttet fortegn. I tidligere årtier, i hvert fald i Sverige, handlede det mest om, at høje mindstelønninger øgede arbejdsløsheden. Personer med lav produktionsevne risikerede at blive holdt uden for arbejdsmarkedet. Nu er der i flere delstater i USA, Storbritannien og EU stillet forslag om at hæve mindstelønnen. Motivet er blandt andet at mindske fattigdom og indkomst-ulighed. Den nytiltrådte EU-Kommission har meldt ud, at den vil gennemføre forandringer på området. Det, der gør situationen særligt udfordrende inden for EU, er, at flere lande hverken har fastlagt mindsteløn eller nogen regler for parters kollektive aftaler. […] Lovbestemt mindsteløn risikerer på sin side at indebære, at kollektivaftalernes påvirkning af arbejdsmarkedet svækkes. I stedet for at parterne forsøger at blive enige om, hvordan mindstelønnen skal se ud i en bestemt branche, og om aftaler overhovedet er nødvendige, vendes interessen mod politik.” I et debatindlæg på Altinget skriver Johan Moesgaard, EU-chef, Dansk Metal, blandt andet: ”Danske organisationer har gennem generationer hjulpet kollegaer i andre lande med at organisere sig, forhandle overenskomster og opbygge gode arbejdsmarkeder. […] Her har vi gennem over hundrede år opbygget en arbejdsmarkedsmodel, som både arbejdsgivere og lønmodtagere kan være enormt stolte af. Derfor er jeg også hamrende uenig, når Stine Bosse skriver, at EU-arbejdere kan " hyres i Danmark til en sulteløn," fordi vi ikke har en lovbestemt minimumsløn. […] Her tillader vi os at have de realistiske briller på i Dansk Metal. Meget tyder på, at det her ikke kan lade sig gøre. Som om det ikke var nok, kan man i dén grad også stille spørgsmålstegn ved, om Europa-Kommissionen overhovedet har hjemmel i traktaten til at blande sig i lønnen. Artikel 153 siger klart, at EU ikke kan lovgive om lønforhold. Og hvad har navne som Matzak, Bruno, Impact, Dellas og Del Cerro Alonso til fælles? Ja, det er alle EU-domme, som klart slår fast, at EU ikke har kompetence til at blande sig i lønspørgsmål.”
Altinget (29.01.2020)

Det digitale indre marked

Dansk IT: Sådan styrker vi debatten om Danmarks digitalisering
I et debatindlæg på Altinget skriver Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden, Dansk IT, blandt andet: ” Verden er i dag en ganske kompleks størrelse. Mange af de store spørgsmål, som man rent demokratisk skal forholde sig til, har at gøre med den teknologiske udvikling, vores samfund undergår. Digitaliseringen er en væsentlig faktor i denne kompleksitet - også selvom det digitale i sig selv ikke behøver at være så komplekst (det er trods alt bare nuller og ettaller, hvis vi zoomer helt ind på kernen). […] Her er tre trin til en styrket demokratiske debat: 1. Borgernes digitale dannelse: En forudsætning for den folkelige debat er, at borgerne er i besiddelse af viden og kompetencer, der gør dem i stand til på et oplyst grundlag at forholde sig til de store spørgsmål. Alle danskere skal ikke være velbevandrede ud i alle digitaliseringens afkroge, men en grundlæggende digital forståelse og dannelse er en nødvendighed. Det er ikke kun Margrethe Vestager og EU-apparatet, der skal have en holdning til tech-giganternes gøren og laden. Det skal den almindelige borger også. Derfor skal vi styrke den digitale dannelse.”
Altinget (29.01.2020)

Huawei bliver del af britisk 5G trods pres fra Trump
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at den kinesiske telegigant Huawei kommer til at få en begrænset rolle i opbygningen af et 5G-mobilnetværk. Børsen skriver yderligere, at reaktionerne var mange og ophedede, efter at premierminister Boris Johnson og den britiske regerings sikkerhedsudvalg tirsdag gav grønt lyst for at tillade den kinesiske tech-gigant Huawei en begrænset rolle i udrulningen af 5G-netværket. Flere andre europæiske lande og regeringer er også under pres fra både USA og Kina, mens de overvejer Huaweis rolle - men intet sted har presset været så massivt som i Storbritannien, der forlader EU på fredag og håber at forhandle en ny handelsaftale med USA hurtigst muligt. Onsdag kommer EU-Kommissionen, anført af Margrethe Vestager og den franske kommissær Thierry Breton, med et europæisk udspil om sikkerhed i udrulningen af 5G. I Tyskland er en beslutning om Huawei og 5G også undervejs, og her er der splittelse i kansler Merkels borgerlige CDU-CSU om Huaweis fremtidige rolle. Forleden sagde kilder til Reuters, at Merkel satser på at udskyde den tyske beslutning til spørgsmålet har været drøftet på et EU-topmøde i slutningen af marts.
Børsen, s. 22; Jyllands-Posten, s. 12 (29.01.2020)

Grundlæggende rettigheder

Jo, det er ekstremt at sætte konventioner før fædreland
I et debatindlæg på Altinget skriver Martin Henriksen, forhenværende MF, Dansk Folkeparti, blandt andet: ”Claus von Barnekow, forhenværende ambassadør ved Europarådet og seniorrådgiver for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, mener ikke overraskende at alt, eller i hvert fald at det meste, er rigtig godt, når talen falder på Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. […] Jeg mener, at partiet bør stramme den politiske kurs og indtage det synspunkt, at Danmark bør udtræde af Europarådet og dermed udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En sådan beslutning vil naturligvis være forbundet med en række fordele og ulemper. Jeg mener, at fordelene klart opvejer ulemperne. […] Ingen med bare en lille smule forstand kan modbevise min påstand om, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og fortolkningen af konventionen gang på gang forhindrer udlændingestramninger. […] Nuvel, det med grænsekontrollen er naturligvis ikke Europarådets skyld, men det er den samme globale tankegang, nemlig at problemerne løses bedst i et overnationalt regime. I forhold til grænsekontrollen var og er problemet så EU.”
Altinget (29.01.2020)

Kina må aldrig få held til at tryne danskernes frihed
I lederen i Berlingske skrives der blandt andet: ”Der er tydeligvis mekanismer i samfund med frie ytringer, som man ikke helt kan gennemskue, når man er repræsentant for en nation som Kina, hvor der er stram politisk kontrol med det frie ord. Herunder den mekanisme, at en satiretegning bragt i Jyllands-Posten af et kinesisk flag med coronavirus, ikke ville være blevet bemærket af en kat, og dermed heller ikke ville have krænket så meget som én eneste kineser, hvis ikke den kinesiske ambassade i København havde valgt at protestere over tegningen og kræve en undskyldning fra avisens side. […] Det er således et ærinde for EU at stå vagt om, at friheden ikke bliver brugt imod os, at nationer eller religioner ikke ad bagvejen reelt får begrænset borgeres og mediers frihed. Også dette bør gøres endog meget tydeligt over for kineserne: Vi kan ikke finde os i, at Kina forsøger at bruge sin magt til at tryne os. Heller ikke i denne konkrete sag.”
Berlingske, s. 2 (29.01.2020)

Handel

40 procent risiko for Trump-told på europæiske biler
Børsen skriver, at der i en analyse fra Danske Bank lyder, at det vil skære toppen af europæisk vækst og ramme den i forvejen sårbare bilsektor, hvis USA gør alvor af truslerne om at indføre told på europæiske biler. Så sent som på World Economic Forums årsmøde i Davos i sidste uge gentog både den amerikanske præsident Donald Trump og finansminister Steven Mnuchin truslen om, at de er klar til at lægge told på europæiske biler. Trump sagde i en tale, at Europa er “sværere at lave forretninger med end Kina,” mens Mnuchin indikerede, at den franske skat på teknologivirksomheder som Google kan være det, der udløser en toldstrid mellem USA og EU. ”Trump går en balancegang. Han er på vej ind i en valgkamp, og vi ved, at amerikansk økonomi og industri er sårbar i øjeblikket. Trump vil ikke være opsat på for mange handelskrige på for mange fronter. Hvis EU svarer igen med markant højere toldsatser, vil det være på import af landbrugsvarer, og det kan helt sikkert ramme hans popularitet i vigtige svingstater,” siger Aila Mihr, senioranalytiker, Danske Bank.
Børsen, s. 20 (29.01.2020)

Institutionelle anliggender

DFs formand om Jakob Ellemanns EU-begejstring: Jeg kender jo hans far
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, siger, at Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen er sin fars søn, og det er derfor ikke overraskende, at han vil italesætte partiets EU-begejstring i højere toner. Dansk Folkeparti er notorisk EU-skeptisk, men har i to årtier støttet statsministerkandidater fra Venstre. Og selv om Kristian Thulesen Dahl har nølet med at kaste sin kærlighed på den nye Venstre-høvding, tager han alligevel Ellemann-Jensens EU-begejstring ganske roligt. Thulesen Dahl siger: ”Jeg synes et eller andet sted, at det er godt - og det har også været efterlyst - at Venstres formand siger, hvad han mener om forskellige ting. Her gør han det så om EU-politikken.”
Berlingske, s. 16 (29.01.2020)

Færøerne og Grønland klar til Brexit
På Færøerne og i Grønland har man gennem længere tid forberedt sig på Storbritanniens udtræden af EU på fredag. Det skriver Altinget. Begge lande har et tæt samarbejde med Storbritannien og er blandt andet afhængige af at kunne sælge fisk til briterne. I februar sidste år underskrev den britiske handelsminister, George Hollingbery, og den daværende færøske minister for handel og industri, Poul Michelsen, en færøsk-britisk handelsaftale. Den skal nu finpudses i den 11 måneder lange implementeringsperiode, som fra på lørdag starter Storbritanniens vej hen mod udgangen. Aftalen viderefører som udgangspunkt de eksisterende handelsordninger mellem EU og Færøerne så vidt muligt. Grønland er ikke længere medlem af EU, men har status som et oversøisk territorium og får derigennem EU-støtte på mere end 200 millioner kroner om året til blandt andet uddannelsesområdet. Med Brexit bliver antallet af oversøiske territorier med tilknytning til EU reduceret fra 22 til 13, da ni beboede britiske territorier forsvinder. Og det kan få konsekvenser for, hvor mange penge EU sender til territorierne, når der er færre EU-medlemslande til at tale territoriernes sag. I Grønland frygter man meget, at EU fremover vil sende langt færre penge til de oversøiske territorier, og at det vil få konsekvenser for det grønlandske uddannelsessystem.
Altinget (29.01.2020)

Strammere regler for politiske reklamer gavner ikke demokratiet
I et debatindlæg på Altinget skriver Tine Aurvig-Huggenberger, direktør, Kreativitet & Kommunikation, blandt andet: ” "Ansvar" og "samfundsansvar" er ord, der går igen i Djøfs TechDK Kommissions anden rapport, som blev lanceret i sidste uge under overskriften "Demokrati".I den forbindelse gik formand for techkommissionen Stine Bosse bredt ud i medierne og præsenterede os for en række anbefalinger, der efter sigende skal guide de store techvirksomheders ansvar som platform for en stor del af den offentlige debat. Med så store armbevægelser er det rimeligt at spørge: I hvor høj grad rammer anbefalingerne hovedet på sømmet? […] For nu, hvor vi taler om samfundsansvar og demokrati, er den politiske tradition og debat herhjemme et udtryk for noget af det fineste i et demokrati, og selve kernen i vores demokrati er netop, at meninger kan brydes, og at politiske holdninger kan hænges op og blive vendt og drejet. […] I Kreativitet & Kommunikation er vi dybt engageret i kampen mod fake news og ser det som en fundamental del af vores samfundsansvar at stoppe det, som kan infiltrere og ødelægge vores demokrati. Vi har som en del af vores europæiske arbejde blandt andet underskrevet Europa-Kommissionens 'Code of Practice on Disinformation'. Men hvor Stine Bosse og techkommissionen vil lægge bånd på politiske reklamer, mener vi, at der i stedet skal være et krav om fuld gennemsigtighed.”
Altinget (29.01.2020)

Verden bliver mere ulige – og mere lige
I en kommentar på Altinget skriver Martin Lidegaard, folketingsmedlem, Radikale Venstre, blandt andet: ”I sidste uge udgav Oxfam Ibis sin årlige rapport om den globale ulighed, og endnu en gang blev verdens himmelråbende uretfærdighed udstillet. Ifølge rapporten ejer verdens ene rigeste procent dobbelt så meget som de resterende 6,9 milliarder mennesker. Dertil kommer, at antallet af mennesker, der er ramt af sult, efter en række positive år nu har været stigende de seneste tre år. […] Tænk, hvis Oxfam Ibis turde supplere sin glimrende rapport med en uforbeholden anbefaling af EU og WTO som de helt nødvendige institutioner, der har potentialet til at sætte globale sociale standarder for alle og sikre en effektiv beskatning med mindre skattely i verden. Hverken EU eller WTO har været perfekte i kampen mod global ulighed, for nu at sige det på jysk. Men uden disse regionale og globale institutioner, uden internationale spilleregler og uden en organiseret politisk arena at tage kampen på er det simpelthen umuligt at lave fremskridt.
Altinget (29.01.2020)

Klima

Danmark vil bruge miljøgaranti
Danmark vil for første gang i 12 år bruge miljøgarantien over for EU. Det sker for at fastholde de danske regler om tungmetallet cadmium i handelsgødning. Det skriver Information og Børsen. Miljøminister Lea Wermelin, Socialdemokratiet, siger: ”Vi skal selvfølgelig ikke slække på danske regler, som giver os en bedre beskyttelse end de fælles regler, som nu er på vej i EU.” Ministeren vil bruge miljøgarantien, så Danmark kan beholde de danske regler for cadmium, når EU i 2022 indfører nye fælles regler på området.
Information, s. 11; Børsen, s. 16 (29.01.2020)

Migration

Flygtninge og migranter: Tilbage til en fuser?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa, blandt andet: ”EU-Kommissionen lancerer inden længe en omfattende migrationspakke. Den har tre store knaster: modtagecentre, asylproces og fordeling af flygtninge. Forhandlingerne om EU's nye asylsystem har været braklagt i flere år på grund af dybe uenigheder mellem medlemslandene. Men nu har EU fået en ny femårig ledelse med kommissionsformand Ursula von der Leyen i spidsen, og hun vil uafværgeligt blive målt på sin evne til at håndtere migrationsudfordringen. Derfor præsenterer kommissionen inden længe en omfattende migrationspakke. […] Modtagecentre […] Kommissionens holdning viser, at centrene ses som ”a nice idea, but not a good idea”. Dermed vil der næppe være hjælp at hente til regeringens planer i von der Leyens udspil. […] Asylproces. I kontrast til myten om det overregulerede EU er der på asylområdet et rungende fravær af fælles politikker. For migranter betyder det, at chancen for at opnå asyl varierer markant, alt efter hvor man befinder sig. […] Fordeling af flygtninge. Den vanskeligste debat handler om, hvad der skal ske med de migranter, der opnår asyl. […] Kommissionen har foreslået en reform, hvor muligheden for at returnere asylsøgere til første ankomstland kobles sammen med omfordeling af godkendte flygtninge. Men modstanden mod EU-kvoter stikker så dybt i flere lande, at von der Leyens succesmuligheder afhænger af pragmatisme frem for tvang - ellers ender udspillet som endnu en fuser. […] Lige så svært det bliver at enes om en fælles tilgang, lige så sikkert er det, at migrationsudfordringen ikke går væk af sig selv. Samtlige EU-ledere ved, at presset på Europas grænser vil fortsætte - og det betyder alt andet lige, at den kommende relancering af forhandlingerne har en reel chance for at føre til en aftale.”
Jyllands-Posten, s. 20 (29.01.2020)

Udenrigspolitik

Globale glimt
I globale glimt i Kristeligt Dagblad skrives der, at Tyrkiet, NATO-medlem og bejler til EU-medlemskab, også forfølger sine kristne. I den franske avis Le Figaro skriver Charles de Meyer, generalsekretær for SOS Chrétiens d'Orient: ”Det geopolitiske under, som præsident Erdogans store magt udgør, kommer af det europæiske svigt, som nægter at gennemføre den nødvendige ændring af alliancerne med ham. Man lader Tyrkiet øve indflydelse på Balkan og lukker øjnene for kirkens skæbne i Montenegro eller de kristne i Kosovo. Europa sover og øger støtten til et land, som bliver ved at true og krænke. Mevlüt Cavusoglu, den tyrkiske udenrigsminister, kan åbent true farvandene omkring Kreta og Rhodos og håne den armenske erindring uden reaktion fra hverken Frankrig, EU eller USA.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (29.01.2020)

Vrede palæstinensere afviser Trump: ”Palæstina er ikke til salg”
Politiken skriver, at Trump ikke engang havde taget ordet i Washington, før skarer af palæstinensere indledte vrede demonstrationer i Gaza og på Vestbredden, og den israelske hær satte ekstra tropper ind i Jordan-dalen. Trump ville fremlægge ”århundredets aftale” om fred mellem israelere og palæstinensere. Men palæstinenserne og deres selvstyre var rasende, selv om Trump lægger op til en ny palæstinensisk stat ved siden af Israel. Alle tidligere fredsplaner for Israel og det palæstinensiske samfund er slået fejl. Trump vil forsøge sig med en plan, der bryder med tidligere amerikanske forslag, med FN, med EU og med den arabiske verdens holdninger til fred i det omstridte hellige land. Ifølge Politiken er den internationale holdning fra FN, EU, Rusland, Den Arabiske Liga og Kina taler for to-statsløsning, det vil sige israelsk tilbagetrækning fra Vestbredden, oprettelse af en palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden, samt Jerusalem som hovedstad for begge parter.
Politiken, s. 8 (29.01.2020)

Detaljer

Publikationsdato
29. januar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark