Onsdag den 3. april

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May vil bede EU om ny udskydelse
Flere af dagens aviser skriver, at May i går efter et møde tirsdag aften igen vil bede EU om en udskydelse. ”Vi har brug for yderligere tid ved brug af Artikel 50. En udsættelse, som skal være så kort som mulig, og som stopper i samme øjeblik, vi godkender en aftale. Det er nødvendigt, at vi er tydelige med årsagen til en sådan udsættelse, så vi sikrer, at vi forlader EU i rette tid og på en ordentlig måde, sagde May i en tvtransmitteret tale efter et flere timer langt regeringsmøde i Downing Street ifølge Ekstra Bladet og Berlingske. Politiken skriver, at Theresa May på talerstolen sagde, at hun nu vil bede EU om en yderligere forlængelse ud over de 14 dage, frem til 12. april, som EU gav hende på forrige uges topmøde. En forlængelse, der skal være “så kort som mulig”. Derudover sagde hun, at hun vil indkalde Labours leder, Jeremy Corbyn, til forhandlinger, så de sammen kan finde et kompromis vedrørende det fremtidige samarbejde med EU, som de kan lægge frem i det britiske parlament. Jyllands-Posten skriver, at ved at indkalde Corbyn til et møde, vil hun nu forsøge sig med en tværpolitisk løsning for at “sikre, at vi forlader Den Europæiske Union, og at vi gør det med en aftale,” som det lød I talen. Avisen skriver yderligere, at Corbyn og Labour vil have en permanent toldunion, fordi det letter handlen med Europa og efter hans mening beskytter de britiske arbejdere bedst.Men for mange I det konservative parti, og ikke blot for den yderste brexitfløj, er toldunion uspiseligt. Theresa May har selv talt imod en toldunion i over to år, og ved det senete valg i 2017 lovede hun vælgerne, at en stemme på de konservative var garantien for, at Storbritannien forlod toldunionen. En toldunion vil fratage Storbritannien mulighed for selv at lave toldaftaler med andre lande, f.eks. USA og Indien. I stedet vil briterne komme til at følge, hvad EU siger. Og netop handelsaftalerne med resten af verden er det, som tilhængere af Brexit peger på, når de skal forklare, hvorfor Storbritannien bliver rigere af at forlade EU: Briterne kan lave egne handelsaftaler, og de kan lave dem bedre end det bureaukratiske, langsomme EU kan. Det er derfor en stor begivenhed, at May nu mødes med oppositionen, især når oppositionslederens Brexit-krav overskrider en af Mays "røde linjer". Brexit-datoen er lige nu den 12. april, men et EU-topmøde onsdag den 10. april skal afgøre, om EU vil sige ja til endnu en forlængelse af Brexit, der i forvejen er udskudt fra den 29. marts til den 12. april. Berlingske skriver, at Theresa May i går indkaldte sin inderkreds til et krisemøde, der gjorde klart, at hun både er årsag til krisen og offer for den. Under afstemningen om alternative Brexit-løsninger så det britiske parlamentsmedlem Nick Boles, hvordan hans partifæller nægtede at bøje sig bare en kende - blandt andet nedstemte de et forslag stillet af ham og Kinnock, og kort før midnat dansk tid rejste Nick Boles sig i parlamentet.

I en analyse i Information skriver korrespondent i London, Jakob Illeborg, blandt andet: ”Efter endnu en dag uden fremskridt i Brexit-føljetonen blev det mandag aften for meget for en af det konservative partis mest respekterede kræfter. Den pragmatiske, midtsøgende remainer, Nick Boles, der havde stillet et af fire netop nedstemte forslag til parlamentet, bad om ordet kort efter afstemningsresultatet. Her erklærede han med dirrende stemme: “Jeg har fejlet i mit forsøg på at skabe enhed i parlamentet, fordi mit eget parti ikke ønsker et kompromis. Jeg kan derfor ikke længere sidde i den konservative gruppe.” […] Nick Boles har dog en vigtig pointe. Når historiebøgerne skal skrives, vil de pege på Theresa Mays uvilje mod at søge kompromis. Mandagens indikative afstemninger burde have været holdt for et år siden. At der blot ti dage før en deadline, der vil påvirke hele Europas fremtid, ikke er overblik over, hvem der vil hvad, virker som et udslag af utilgivelig stædighed.” Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “Jo, jeg var godt klar over, at vi på nuværende tidspunkt stadig ville være i gang med atforhandle det endelige forhold mellem Den Europæiske Union og Storbritannien på plads. Men jeg havde bestemt ikke regnet med, at vi stadig ikke ville have klarhed over, på hvilken måde Storbritannien ville forlade EU. Men heri starten af april 2019 har vi stadig ikke den klarhed. Og nye plot-twist og dramatiske udtalelser dominerer britisk politik, nogle af dem virker, som om de er hentet direkte fra Marvel-universet. […] Jeg håber stadig inderligt, at vi ender med en aftale på Det Europæiske Råd 10. april at Storbritannien enten træder ud på en god måde, eller at de får en lang forlængelse mod at afholde valg til Europa-Parlamentet. Men hvis det ikke sker, så er vi, os 450 millioner, der er tilbage i EU - ja, vi er klar. Jeg hepper dog stadig på en "happy ending". Selvom det sersortest ud, så kan det ende godt. Det har jeg trods alt også lært af Marvel.”
Kilder: Altinget; Berlingske, s. 12, 13; Ekstra Bladet, s. 12; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 5; B.T. Metro, s. 6; Børsen, s. 32

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Kinaekspert: Pandaerne hjælper ikke en pind
Børsen skriver, at i sidste måned afleverede et ekspertpanel en rapport til udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) om Kina som globalt vækstcenter, hvor topledere fra nogle af Danmarks største virksomheder balancerer mellem at anbefale regeringen at facilitere et intensiveret samarbejde, og dermed en større dansk eksport til verdens næststørste økonomi, samt på den anden side at deltage i kritikken af, hvad nogle beskriver som kinesisk økonomisk imperialisme. Ekspertpanelet lægger blandt andet op til i rapporten, at Danmark skal deltage i Kinas stærkt omdebatterede ”Belt and Road Initiative”, der beskyldes for at kaste fattige lande ud i gældsfælder. Forsker på CBS, Nis Høyrup Christensen, påpeger, at den måske kommende formand for EU-Kommissionen, Manfred Weber "forholder sig til virkeligheden og en ny verden," når EPP-lederen, den største gruppe i det nuværende Europa-Parlament, siger, at under hans potentielle lederskab skal EU "forsvare udvalgte nøgleindustrier" overfor både Kina og USA. Det kan f.eks. være robot- eller bilindustrien. "Man må acceptere, at det ikke går væk. Også EU ser Kina som en økonomisk konkurrent i teknologisk lederskab," siger Nis Høyrup Christensen om Kinas succes med statsdrevet erhvervspolitik. Han peger på, at "slagsmålet mellem USA og Kina kun lige er begyndt." Hvor "EU vil stå i en speciel situation, hvor man skal finde ud af, hvordan vi balancerer for ikke at kaste os i armene på Kina på den ene side og koldkrigstænkning på den anden side."
Kilde: Børsen, s. 22-23

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Arbejdsmarkedets parter kan løse EU's store udfordringer
Jacob Holbraad og Bente Sorgenfrey, administrerende direktør, DA, og næstformand, FH, skriver i et debatindlæg på Altinget om europæiske arbejdsmarkeder. De skriver blandt andet: ”I EU forhandler arbejdsmarkedets parter også med hinanden og med EU-Kommissionen. Det, vi i Danmark kender som den danske model, går i Bruxelles under navnet "den sociale dialog". Men den sociale dialog har desværre trange kår i disse tider. Og det er ærgerligt - for Danmark og for Europa som helhed. […] Kommissionen bærer en del af ansvaret for de manglende resultater af den sociale dialog. Kommissionen har i flere tilfælde kørt solo og ikke i tilstrækkelig grad involveret parterne. Men arbejdsmarkedets parter må også påtage sig en del af skylden for de sløje vilkår for den sociale dialog. […] De europæiske arbejdsmarkeder står over for en række udfordringer, som kun kan løses, hvis arbejdsmarkedets parter kommer med på vognen. Skal vi for alvor skabe mere velfungerende, inkluderende og retfærdige arbejdsmarkeder, der kan håndtere de store forandringer, som for eksempel digitaliseringen og den demografiske udvikling fører med sig, så kræver det, at vi får skabt vækst og velstand i hele EU.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Vi kan skabe fremtiden sammen i Europa
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Nordqvist, spidskandidat til Europa-Parlamentet og medlem af Folketinget for Alternativet. Nordqvist skriver blandt andet: ”Kald mig bare jubel-europæer. Men når jeg forestiller mig fremtiden, så ser jeg EU som en af de allervigtigste brikker til en grøn, progressiv og velfungerende fremtid. Dog ikke det EU, vi har i dag - for her er der masser af udfordringer og problemer at tage fat i. […] EU står lige nu midt i en helt afgørende tid. Tiden er løbet fra business as usual. Det EU, som nationalpopulistiske ledere fra for eksempel Ungarn og Italien, håner og bruger somsyndebuk. Det, som det hele ville være meget bedre, hvis vi bare var foruden. Det, der vil bestemme og kræve og knægte både vækst og selvbestemmelse. Men for mig er EU fremtiden. Den fremtid, vi skaber sammen, der hvor vi handler på klimakrisen, uligheden og den alt for store ungdomsarbejdsløshed. For det er simpelthen ikke rigtigt, at hvert land kan bedre selv. Intet land kan alene klare klimaforandringer, fattigdom og økonomi, det kan vi simpelthen kun løse sammen. […] Vi skylder vores børn og børnebørn at stå sammen nu ogarbejde i fællesskab i stedet for at splitte os op.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Staten vinder sag om udbytteskat
Tirsdag i Østre Landsret fik staten medhold i en retssag, anlagt af udenlandske investeringsforeninger om beskatning af udbytte. Det skriver Børsen. Dermed skal Skatteministeriet ikke betale skatten tilbage, selv om EU-Domstolen sidste år fastslog, at de danske regler strider med EU-retten. De udenlandske investeringsforeninger, der har hjemsted i Luxembourg og Storbritannien, krævede, at Skatteministeriet tilbagebetaler den skat, som blev opkrævet fra 2000 til 2009, fordi de har været udsat for forskelsbehandling. Mens udenlandske investeringsforeninger pålægges at betale kildeskat af udbytte fra danske selskaber, kan danske investeringsforeninger slippe for den samme skat, har de påpeget.
Kilde: Børsen, s. 18

Det digitale indre marked: EU slår internettet ihjel med nye copyrightregler
Peter Kofod, foredragsholder, skribent og bestyrelsesmedlem, Foreningen mod Ulovlig Logning, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Copyrightlovgivningen har længe trængt til at blive fornyet, så den passer bedre til en (alt for) digitaliseret verden, hvor tech-giganternes indflydelse bliver større og større. […] Forleden valgte Europa-Parlamentet så at demonstrere, at bare fordi "noget" må gøres, er det langtfra sikkert, at alle udgaver af "noget" er fornuftige. Copyrightdirektivet - som så godt som alle, der ved noget om internettet, højlydt har forklaret er en rendyrket katastrofe - blev vedtaget med stort flertal. […] Desværre vil det ikke afhjælpe de problemer, der er på området, hverken principielt eller i praksis, og samtidig vil det slå internettet, som vi kender det, ihjel. […] Men ud over de principielle og praktiske problemer med copyrightdirektivet vil det i bedste græsk-tragedie-stil snart vise sig, at de eneste, der kommer til at nyde godt af alt dette her, bliver... tech-giganterne. De er nemlig de eneste, der kan implementere upload-filtrene teknisk og juridisk, hvorved rettighedsindustrien og Europa-Parlamentet cementerer for eksempel Google og Facebooks de facto monopolstatus og forhindrer konkurrence fra mindre start-ups. Det er selvfølgelig "noget", men næppe noget godt.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Fredens stærkeste fan har det svært i Israels valgkamp
Politiken bringer et interview med Mossi Raz, israelsk politiker for borgerretspartiet Meretz. Han stiller op til det israelske valg den 9. april. Kernen i Raz' program er, hvad Europas regeringer ville ønske: “Retfærdighed - mellem os og palæstinenserne. Og i vores eget samfund.” Han og partiet Meretz står for nærmest alt, hvad EU-kredsen anbefaler: Et stærkt forsvar for demokrati, borgerrettigheder, lighed for kvinder og mænd, religiøse, ikke-religiøse og forskelligt religiøse. Problemet er, at det, som Meretz - og de europæiske regeringer - har fokus på, ikke er det samme, som optager de israelske vælgere. EU-regeringerne vil have fredsaftaler og en palæstinensisk stat. Israelerne tvivler i stort tal på begge dele. “Det er ren trumpisme, der hersker i Israel, ren populisme,” siger Raz blandt andet i interviewet, og fortsætter: ”Det er også Le Pen og de andre højrefløjspopulister i Europa om igen. De giver indvandrere, flygtninge og medier skylden for alle ulykker. Her er det journalister og intellektuelle fredstilhængere, der hænges ud. Og de fleste medier i Israel bidrager til dette spil.”
Kilde: Politiken, s. 8

Retlige anliggender: Skadelige kemikalier kan få lov at blive på markedet i årtier
En tilbundsgående undersøgelse fra European Environmental Bureau, EEB, der er en paraplyorganisation for 150 miljøorganisationer, viser, at halvdelen af mistænkte kemikalier, som myndighederne i Europa har kontrolleret siden 2012, har vist sig at være farlige. Tre fjerdedele af dem er stadig på markedet, skriver Politiken. På papiret har EU eller en af de skrappeste kemikalielovgivninger i verden, REACH, der blandt andet kræver, at en virksomhed skal dokumentere, at et kemikalie er ufarligt, før det må markedsføres i EU. Men ifølge EEB's undersøgelse, er det system i realiteten også brudt sammen. I hele to tredjedele af tilfældene måtte myndighederne kræve flere data fra virksomhederne for at komme videre. Det krav starter en langvarig proces, der tager omkring 7-9 år. Derefter tager det op mod 7 år at vedtage et eventuelt forbud. Ifølge Forbrugerrådet Tænk bekræfter undersøgelsen et billede, der længe har stået klart. “Det er et vildt resultat, men vi er desværre ikke overraskede. Der er behov for en større indsats fra EU's side, men også på nationalt plan, hvor myndighederne bør have flere ressourcer, så de kan undersøge kemikaliernes skadelige effekter og ikke mindst handle, når viden som i denne rapport kommer frem,” siger projektchef Claus Jørgensen.
Kilde: Politiken, s. 8

Økonomi: Lirakrisen førte til en vælgerlussing
Jyllands-Posten skriver, at der er international frygt for, at Tyrkiet vil kickstarte den recessionsramte økonomi, selv om landet ikke har råd. Efter resultatet af lokalvalgene i Tyrkiet viser det sig, at Præsident Recep Tayyip Erdog an og hans regerende AKP-parti har mistet magten i hovedstaden Ankara og efter alt at dømme også i metropolen Istanbul, hvilket er et alvorligt nederlag. Tyrkiet er EU's fjerdestørste eksportmarked, mens EU med godt 40 pct. er det suverænt største marked for Tyrkiets eksport. Hertil kommer, at EU i perioden siden finanskrisen i 2008 har tegnet sig for to tredjedele af alle direkte udenlandske investeringer i Tyrkiet, mens halvdelen af alle Tyrkiets direkte investeringer i udlandet går til EU. Om noget demonstrerer valgresultatet, at den økonomiske krise i Tyrkiet har sat sig dybt i mange vælgere, og at oppositionen på ingen måde er svækket - på trods af magtkoncentrationen hos præsident Erdogan. Valutakrisen har sendt Tyrkiet i recession, og økonomiske prognoser forventer, at recessionen vil vare i hvert fald til udgangen af 2020 - antageligt længere.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Selv Tyskland spiser lige brød til Macrons Europa-visioner
Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten: ”Emmanuel Macron har som ny præsident sat dyrkelsen af myten et gear op. I stort anlagte taler og senest i en avisartikel, offentliggjort samtidig i alle EU-lande, har han efterlyst det store europæiske spring fremad. Til sine velkendte idéer om en EU-finansminister med eget budget og en langt tættere økonomisk integration har han føjet visionen om en slags union i unionen for de lande, der vil mere integration. […] I Berlin breder sig generelt en opfattelse af, at Macrons ideologiske EU-offensiv også sigter mod at modvirke den ændring i styrkeforholdet mellem de to lande, der i disse år bliver stadigt tydeligere: Frankrig med permanente og afgrundsdybe økonomiske problemer. Tyskland, Europas i forvejen største og stærkeste magt, i suveræn kontrol over sig selv. […] Men de tysk-franske besværgelser af venskab og udsoning vil naturligvis fortsætte. Også selv om det vel ikke - set udefra - er en naturlov, at Tyskland og Frankrig ryger i struben på hinanden, hvis ikke trompeterne trutter, og fanerne blafrer,” skriver Mikkelsen blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Beskæftigelse, vækst og investeringer: ”Vi skal kunne se døgnet og året rundt, om maleriet har det godt”
Jyllands-Posten skriver, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering har ansøgt penge til et nyt projekt, hvor forskere i flere dele af Europa samler al viden for at skabe en helt særlig sensor, der er programmeret med viden om kunstmaterialers nedbrydning. Projektet kaldes Collectioncare, og om tre år skal systemet med de fysiske sensorer være udviklet, så det kan påmonteres kunsten og sikre, at den er opbevaret under de bedst mulige forhold. Holdet bag har fået 5 mio. kr. i EU-støtte fra EU's forskningsprogram Horizon2020.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16-17

Økonomi: Den globale økonomi skal rustes bedre til nye kriser
World Economic Forum stiller sig nu i spidsen for en kampagne, der skal styrke og modernisere det internationale samarbejde, og dermed få omsat de gode intentioner fra årsmøder i Davos i prakis. Det skriver Jyllands-Posten. Verdens lande stillet har sig bag FN's verdensmål for bæredygtighed og FN's klimaaftale, men først nu er erhvervslivet begyndt at forholde sig til disse aftaler, og kun et fåtal har indtil videre valgt at definere sig i forhold til bl.a. verdensmålene. En af udfordringerne er blandt andet de geopolitiske spændinger mellem USA og dens primære handelspartnere mellem Rusland og Vesten, mellem Kina og landene omkring Det Sydkinesiske Hav, mellem EU og Storbritannien, osv. Verdenshandelsorganisationen, WTO, har hvad angår handlen, tirsdag foretaget en kraftig nedjustering af forventningerne til den globale varehandel. Generelt er det globale samarbejde i disse år præget af en manglende vilje til at investere politisk kapital. Konkret foreslår World Economic Forum, at der opstilles en liste over globale udfordringer, som alle væsentlige aktører gerne ser løst. Herefter vurderer man, om der kan skabes konsensus om at søge dem løst.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16-17

Klima: ”Vi skal nå det. Vi vil skærpe vores mål. Det er ultimativt”
Lars Christian Lilleholt (V) vil have EU's reduktionsål for 2030 hævet samt bruge mange flere penge på området. ”Min forventning er, at det bliver hævet. Når EU i 2020 skal se på 2030-målet, vil jeg - hvis vi fortsætter - arbejde for, at EU hæver sit 2030-mål,” siger Lilleholt til Information og fortsætter: ”Vi har ikke lagt os fast, men min forventning er omkring 50 procent. En række nye EU-initiativer har gjort det muligt at hæve ambitionsniveauet til 46 procent uden yderligere tiltag. Så det skal selvfølgelig være et mål, der ligger over det. Og så arbejder Danmark kraftigt på at få hele EU forpligtet på at være klimaneutral i 2050.” Regeringen gør ifølge klimaudspillet status i 2022, 2024 og 2027 og vurderer, om Danmark bør hæve sit 2030-mål, påpeger ministeren, men understreger først og fremmest, at de skal presse på i EU, før de nationale mål for 2030 justeres.
Kilde: Information, s. 10-11

Klima: Manfred Weber kan snart blive EU's mest magtfulde mand
Information skriver, at formanden for den største gruppe i EU-parlamentet, de kristenkonservative EPP, Manfred Weber, har lagt billet ind på at afløse Jean Claude-Juncker som den nye formand for Europa-Kommissionen efter valget til Europa-Parlamentet den 26. maj. De færreste uden for Bruxelles og hans hjemstat Bayern ved, hvem han er, og derfor har han skudt sin valgkamp i gang tidligt og besøger lige nu hvert eneste EU-land for at holde oplæg og fortælle om, hvad han vil med Europa. I mandags var han i København, hvor han blandt andet snakkede om klima, migration, højrenationalisme i EU og Viktor Orbán. Weber og EPP støtter initiativet fra Europa-Kommissionen om, at det skal være et mål, at EU er CO2-neutralt i 2050. Og efterspørgslen på klimatiltag, som man for eksempel ser i forbindelse med klimastrejkerne i hele Europa, viser ham, at EU ”bliver nødt til at tage klimakampen seriøst”. Derudover mener Weber, at migration er en af de største udfordringer for EU.
Kilde: Information, s .10-11

Klima: Dansk Erhverv: Pant på cigaretter er en idé, der skal skoddes
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, Jakob Lamm Zeuthen, skriver i et debatindlæg på Altinget et svar til Mikael Kristensen, som på Altinget efterlyste pant på cigaretskodder. Zeuthen skriver blandt andet: ”I 2017 blev der ifølge Danmarks Statistik solgt godt seks milliarder cigaretter om året. […] Den er altså gal med den rygende del af Danmarks forståelse for, hvad der er godt for miljøet. Der er brug for handling. […] Men nu handler det om, at skodsmidning på gade og i natur skal reduceres. Og Mikael Kristensens idé til en løsning er pant på skodder. Det er så ikke første gang, at idéen om pant bliver luftet, når der er brug for at få håndteret en miljøudfordring. […] Det er derfor fint, at EU-Kommissionen nu indfører en ny lovregulering, kaldet Engangsplastdirektivet, som lægger en producentafgift på cigaretter, som videregives til medlemslandenes myndigheder som betaling for at indsamle skodder. Samtidig indføres der pligt til at oplyse befolkninger og rygere, at det miljøbelaster og sviner at smide skodder i naturen. Sporene er lagt. Nu skal der fut på.”
Kilde: Altinget

Landbrug: Opråb fra fødevarebranchen: EU-regler skal håndhæves bedre

EU skal sikre fair konkurrence og fair beskæftigelse inden for sine grænser, men det er langt fra altid virkeligheden i dag. Derfor bør kommende EU-parlamentarikere tage fat om emner, lød opfordringen tirsdag til et såkaldt EU-topmøde arrangeret af Fødevareforbundet NNF, DI Fødevarer og Landbrug & Fødevarer. Det skrivert Altinget. Ifølge Anne Lawaetz Ahrnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, er ens rammer, regler og vilkår hele fundamentet for EU-samarbejdet. "Vi har både andre EU-lande, der ikke lever op til reglerne, og vi har også direktiver i Danmark, hvor vi går langt. Det er en dagsorden, vi er rigtig optaget af. Der må ikke være unfair konkurrence," sagde hun til mødet. Aktørernes budskaber var blevet hørt, da syv kandidater efterfølgende mødte op til debat om danske landbrugs- og fødevareinteresser I EU og her mener Socialdemokratiets Christel Schaldemose, at reglerne ikke bliver implementeret og håndhævet ensartet i dag. "Der er fri konkurrence på det indre marked, men den er ikke fair. Derfor er der brug for, at reglerne bliver håndhævet over for dem, som ikke overholder dem," sagde Christel Schaldemose blandt andet.
Kilde: Altinget