Onsdag den 3. december

Tophistorier

Briterne starter vaccination om få dage - danskerne må vente
Flere af dagens medier skriver, at de første coronavacciner er lige på trapperne. Storbritannien har netop meddelt, at de allerede i næste uge kan have 800.000 vaccinedoser klar og går i gang med at vaccinere, således at der kan sættes en bremse på landets voldsomme udbrud af coronavirus. Berlingske skriver, at den britiske lægemiddelstyrelse, med henvisning til at der er tale for en form for nødsituation, har udstyret en coronavaccine fra medicinalgiganten Pfizer med, hvad man kan betegne som en midlertidig nødautorisation. Det betyder, at Storbritannien kan indlede en historisk massevaccination af sin befolkning allerede mandag. I Danmark afventer man lige nu, at eksperter fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) siger god for vaccinen. Dette ventes at ske på et møde 29. december. Thomas Senderovitz, der er direktør for Lægemiddelstyrelsen i Danmark siger, at der ”er større grundighed i den europæiske procedure” med henvisning til, at briterne nu er få døgn fra at igangsætte en massevaccination. ”Jeg siger ikke, at englænderne har sjusket, eller at det ikke er grundigt. Det er bare ikke den helt samme grundige og minutiøse gennemgang. Det skal vi være rigtig glade for, at vi har i EU, inden man slipper vaccinerne løs,” siger Thomas Senderovitz. EU-Kommissionen har allerede lagt billet ind på 300 millioner doser af vaccinen fra Pfizer. EU har samlet set lagt beslag på næsten to milliarder coronavacciner via en række forskellige aftaler med medicinalselskaber rundt om i verden. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tidligere udtalt, at det er sandsynligt, at coronavacciner fra både Pfizer og biotekselskabet Moderna kan blive godkendt til brug i Europa inden året er gået. Ekstra Bladet skriver, at det møder kritik fra EU, at nødgodkendelsen til Storbritannien er kommet så hurtigt. I en udtalelse siger Det Europæiske Lægemiddelagentur, at agenturets længere godkendelsesproducerer er mere passende. Den britiske godkendelse kom blot ti dage efter, at myndighederne begyndte at gennemgå data fra de store studier med vaccinen. Det er EMA, der skal godkende vaccinen i EU. Danmark kunne dog ifølge EU-lovgivningen godt gøre som Storbritannien og udstede en nødautorisation lige nu og her. Men til Politiken siger Thomas Senderovitz, at de ikke vil sætte danskernes sikkerhed eller grundigheden over styr. ”Det kommer ikke til at ske på min vagt. Den godkendelsesproces, som vi er igennem lige nu hos den europæiske lægemiddelstyrelse, har været den hurtigste, vi nogensinde har haft, den er mega grundig, og vi går ikke på kompromis med noget som helst. Vi har i alle lægemiddelstyrelserne i EU givet håndslag på, at vi ikke går enegang, men læner os op ad den beslutning, som EMA kommer frem til sidst på året,” siger Thomas Senderovitz. Forventningen er, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, 10. december vil beslutte, om vaccinekandidaten fra Pfizer skal godkendes eller ej.

Der er dog mange selskaber, der udvikler coronavacciner, men kun få er nået så langt, at de bliver vurderet af den Europæiske Lægemiddelagentur. Ifølge Børsen er mere end 200 vacciner under udvikling ifølge den seneste opgørelse fra WHO. Der er dog tre vaccineudviklere, som er forrest i feltet. Den ene er et partnerskab mellem Pfizer og det tyske biotekselskab Biontech. Deres vaccine har vist sig i stand til at beskytte mod coronavirussen i 95 procent af tilfældene. Den anden er det amerikanske biotekselskab Moderna. Deres vaccine har vist sig at kunne beskytte mod coronavirussen i 94,1 procent af tilfældene. Den tredje er det svensk-britiske medicinalselskab Astrazeneca, der samarbejder med University of Oxford. Deres vaccine har vist sig at kunne beskytte mod coronavirussen i 70 procent af tilfældene, men der er siden blevet sået tvivl om Astrazenecas tal. Det er den danske stat, som kommer til at betale for vaccinerne gennem en række indkøbsaftaler, som EU har forhandlet hjem. Priserne i de europæiske indkøbsaftaler er dog ikke offentliggjorte. B.T. har talt med professor i molekylær biologi og genetik ved Aarhus Universitet Rune Hartmann og medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen Nikolai Brun, som begge er klar til at stille sig i kø, når den første vaccine bliver godkendt til brug i Danmark. ”Da verden blev ramt af sars-virus i 2002, begyndte man at forberede sig på et scenarie som det her, og man har de seneste 15 år arbejdet på at udvikle de teknologier, som bruges i de nye coronavacciner,” fortæller Rune Hartmann. I Lægemiddelstyrelsen er de dog heller ikke bekymret for, at forsøgene med den nye coronavaccine ikke har stået på i flere år. Nikolai Brun oplyser, at godkendelser af de nye coronavacciner formentlig vil være betinget af, at virksomheden fortsætter med at overvåge og forske i vaccinens sikkerhed.

Steen Bocian, cheføkonom skriver i en analyse i Børsen ligeledes om coronavaccinen: ”Onsdag godkendte Storbritannien som det første vestlige land en coronavaccine. Storbritannien kan dermed allerede i næste uge begynde at vaccinere de første. I EU og Danmark er vi ikke helt så langt i processen, men inden årets udgang kan den første vaccine også forventes at være godkendt her. Dermed kan vaccinationerne blive rullet ud i starten af det nye år. Rent logistisk bliver der tale om en kæmpe øvelse, når så mange mennesker skal vaccineres på så kort tid som muligt. […] Som det er nu, er der ikke et privat marked for coronavacciner. Men ikke usandsynligt vil det opstå, i hvert fald i nogle lande hvor staten ikke tilbyder gratis vaccination. Det kan derfor været fristende for danske virksomheder at købe vacciner til medarbejdere og medarbejdernes familier. Det kan der være god økonomi i: Coronarestriktionerne er dyre, og det samme er syge medarbejdere set fra et virksomhedsperspektiv. […] Der er en markant forskel i forhold til en normal influenzavaccine, som mange virksomheder tilbyder deres medarbejdere. Når vi taler influenza, er vaccinen normalt ikke en knap ressource. Ved at tilbyde vaccinen gratis til medarbejderne gavner man både egen virksomhed og folkesundhed – sådan er det ikke nødvendigvis med coronavaccinen. Tilsvarende vil producenterne nok være påholdende med at sælge vaccinen til overpris. Producenterne har indgået store kontrakter med USA, EU og mange andre lande, og de vil hurtigt komme til at se griske ud, hvis de fra start bevidst søger at oparbejde et parallelt marked. Men tiden vil selvsagt vise, om de kan modstå fristelsen – betalingsviljen vil være stor.”
Berlingske, s. 2, 14; B.T., s. 6-7; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 7; Børsen, s. 8, 10 (03.12.2020)

Prioritede historier

EU-politiker trækker sig efter et orgie i strid med alle coronaregler
Flere medier bringer i dag historien om József Szájer. Indtil for få dage siden var den 59-årig ungarer József Szájer, en velrespekteret politiker, som med god samvittighed kunne prale af en lang række bedrifter. Berlingske skriver, at siden 2004 har Szájer været medlem af Europa-Parlamentet som medlem af Fidesz, Viktor Orbáns nationalkonservative parti. I Bruxelles har József Szájer været medlem af fremtrædende udvalg, været delegationsleder og været indflydelsesrig i den politiske gruppe, EPP, parlamentets største gruppe, som Fidesz er medlem af. Men alt det er nu fortid for Szájer. Information skriver, at belgisk politi fredag aften modtog et opkald fra nogle naboer, som klagede over larm og mulige brud på coronareglerne fra en stor lejlighed over en bar. Da betjentene bankede på lejlighedens dør, fandt de omkring 20 mænd i gang med et orgie. Den slags er i grov strid med de belgiske coronarestriktioner, hvor man kun må mødes med én person i sit private hjem og slet ikke arrangere sexfester. Alle tilstedeværende blev registreret og sigtet. To påberåbte sig diplomatisk immunitet, og en tredje forsøgte at flygte ud ad vinduet. Da politiet halede manden tilbage i lejligheden, var hans hænder blodige efter flugtforsøget, og da de gennemsøgte hans taske, fandt de en ecstasypille. Manden med de blodige hænder og ecstasypillen var József Szájer. Szájer er da også manden, som i 2010 fik til opgave at omskrive den ungarske forfatning, og det var ham, der tilføjede den nu så berygtede 'Artikel L', der siger, at ”Ungarn skal forsvare ægteskabsinstitutionen som en union mellem mand og kvinde”. Den artikel umuliggør homoseksuelle ægteskaber. Han er således en central skikkelse i Fidesz' forsvar for det, Viktor Orban selv kaldet ”de kristne familieværdier” imod ”LGBT-ideologien”. József Szájer trak sig mandag fra al politik og tirsdag udsendte han en kort udtalelse, hvor han erkender at have deltaget i ”festen” fredag aften, men nægter at have taget stoffer. Szabolcs Panyi, der er undersøgende journalist på det ungarske medie Diret36 oplyser, at det er komisk og siger: ”Hykleriet er enormt. Problemet er naturligvis ikke Szájers seksualitet, han må have sex med lige dem, han vil. Problemet er, at han gør det, mens hans regering slår ned på LGBT-rettigheder i Ungarn.” Problemet er, som den tyske EU-kommentator på mediet Politico, Florian Eder, formulerede det onsdag, ”at man kan leve behageligt som politiker i homovenlige Bruxelles, mens man samtidig gør livet uudholdeligt for LGBTI-folk derhjemme.” Politiken skriver ligeledes om den uheldige episode og skriver, at Szajers fald kommer, samtidig med at Ungarn, sammen med sin allierede Polen, er ude i en sand nervekrig med de øvrige 25 EU-lande omkring budgetrammen og den store genopretningspakke. Et flertal i EU mener, at landene skal blive bundet til en ny retsstatsmekanisme, som betyder, at lande, der overtræder de grundlæggende demokratiske spilleregler, kan blive trukket økonomisk. Det er både Polen og Ungarn anklaget for, og begge lande har nedlagt veto i forbindelse med genopretningspakken. Det forhandles intenst i Bruxelles i disse dage, og lige nu undersøger man, om de 25 kan gøre noget alene, så pengene fra genopretningsfonden kan komme ud til de lande, der har været hårdest ramt af coronakrisen. Samtidig er der massivt pres på Orbán og Fidesz. ”Orbán er i forvejen ikke den mest populære statsleder i EU, og det her hjælper ikke på tilliden til ham og hans parti”, siger Pernille Weiss (K), som har siddet i den konservative gruppe med József Szájer. Weiss har sammen med over halvdelen af den konservative gruppe, EPP, advokeret for en ekskludering af Fidesz-partiet fra gruppen, men hun forklarer, at en sådan beslutning hverken er tættere på eller længere væk efter József Szájers exit. ”Man kan tænke, hvad man vil, om dobbeltmoral og deslige, men det ændrer ikke på, at hvis Fidesz skal ekskluderes, så skal det være gennem en afstemning. Vi må og skal respektere vores eget partis rule of law”, siger hun.
Berlingske, s. 10; Politiken, s. 12; Information, s. 6 (03.12.2020)

Det digitale indre marked

Skrappere styring af de store teknologi-selskaber
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, oplyste onsdag, da hun var med til at åbne den årlige, europæiske topkonference om teknologi og teknologiske muligheder, Web Summit, at der bliver lavet om på reglerne i forhold til, hvordan EU påtænker at styre de store teknologiselskaber. Berlingske skriver, at de nye regler, benævnt ”Digital Services Act” og ”DigitalMarket Act”, vil blive fremlagt 9. december af blandt andre Margrethe Vestager, der ud over at være konkurrencekommissær også er EUs overordnet ansvarlige for den digitale udvikling af Europa. Blandt andet vil det betyde skærpede regler for onlineindhold, både i forhold til at sælge usikre produkter og til at f.eks. sprede hadsk tale. Stramningerne er en del af den pakke, som EU-Kommissionen tidligere har bebudet. ”Digital Services Act” vil tvinge selskaberne til at forklare, hvordan deres algoritmer fungerer, ligesom deres annoncesystemer skal åbnes for de kontrollerende myndigheder, samt at de selv skal gøre mere for at fjerne hadsk tale, skadeligt indhold og piratkopierede varer. EU-Kommissionens ansvarlige for Det Indre Marked, den franske kommissær Thierry Breton, har tidligere oplyst, at teknologigiganter, der overtræder EU-lovgivningen, står til bøder, eller i yderste fald at blive tvunget til en opsplitning af selskabet.
Berlingske, s. 9 (03.12.2020)

Finansielle anliggender

Moody’s: Coronapres vil fortsætte på Europas banker
Europas aktiemarkeder er lige så stille ved at komme sig oven på forårets corona-chok, men investorerne er dog fortsat enige om, at bankerne længe endnu skal kæmpe med de økonomiske corona-konsekvenser. Børsen skriver, at Europas førende bankaktier samlet set næsten blev halveret i værdi tilbage i marts måned. “Vi fastholder vores negative forventninger for banker i Europa, som reflekterer vores forventninger om, at bankernes fundamentale kreditsituation vil være svækket efter coronaviruspandemien,” skriver kreditanalysefirmaet Moody’s i en ny analyse om de europæiske banker. Den Europæiske Centralbank advarede ligeledes sidste uge om, at bankerne i eurozonen kunne stå over for mærkbart større nedskrivninger til næste år. Omvendt peger nogle analytikere på, at de store kursfald på bankaktierne gør, at de igen er ved at blive attraktive at investere i. Analytiker Ronit Ghose fra storbanken Citi vurderer i en analyse, at de europæiske banker vil kunne levere et afkast til aktionærerne på omkring 20 mia. euro i år, og at det tal om et år vil være på mellem 40 og 50 mia. euro.
Børsen, s. 20 (03.12.2020)

Grundlæggende rettigheder

Rami Zouzou: En imamuddannelse forebygger ikke ekstremisme
I et debatindlæg på Atinget skriver Rami Zouzou, cand.mag. og udviklingskonsulent blandt andet: ” Ovenpå mordet på Samuel Paty og terrorangrebet i Østrig er debatten om, hvordan man integrerer muslimer i de demokratiske nationalstater, mere aktuel end nogensinde før. […] Men hvordan skaber man demokratisk sameksistens med respekt for ytringsfrihed og ligestilling mellem to befolkningsgrupper, hvor af den ene identificerer sig med det nationale fællesskab med forfatningsdefinerede, demokratiske rettigheder, mens den anden gruppe ser sig selv som en del af et religiøst fællesskab baseret på islamiske pligter? […] I 2016 udgjorde muslimer cirka fem procent af Europas samlede befolkning. Den samlede procentdel af europæiske muslimer kan derfor synes relativ begrænset. Kigger man på muslimernes samfundsmæssige påvirkning, er der dog al mulig grund til at være opmærksom på, hvad det betyder for sammenhængskraften i de enkelte lande. […] For europæiske politikere har i flere år forsøgt at drikke dialogkaffe med muslimske organisationer og imamer. Man har ophøjet dem til talsmænd for den samlede muslimske befolkning, når der er opstået sammenstød mellem individets demokratiske rettigheder og islams definition af pligter. Velvilligt er imamerne kommet med en masse anbefalinger til, hvordan de demokratiske nationalstater bør forholde sig til Islam i Vesten, men forbavsende få bud på, hvordan islam skal forholde sig til individets rettigheder i demokratiet. […] Så inden der etableres en imamuddannelse, bør der først og fremmest skabes fælles forståelse og respekt for rettigheder i demokratiet. Man bør derfor kræve, at det muslimske samfunds ophøjede talsmænd besvarer, hvordan muslimer skal tilpasse sig de demokratiske fællesskaber med respekt for ytringsfrihed og ligestilling. Så længe imamerne ikke kan besvare det spørgsmål, bør al tale om en europæisk imamuddannelse forstumme.”
Altinget (03.12.2020)

Institutionelle anliggender

Nu bliver Lars Løkke også nævnt: Magtkamp i Bruxelles kan stikke kæp i hjulet for Thornings EU-drømme
De store partier holder efter et møde onsdag fast i, at de har deres helt egen kandidat til at lede den planlagte folkehøring, der over det næste år skal hente indspark fra EU-borgerne til, hvor EU skal bevæge sig hen i fremtiden. Der havde været rygter om at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kunne komme til at stå i spidsen for EU's storstilede demokratiprojekt, Konferencen om Europas fremtid og flere kilder bekræftede over for Altinget, at hun havde opbakning fra både den tyske kansler og den franske præsident. Men Thorning-rygterne har fået EU-Parlamentet til at gøre klart, at de ikke har tænkt sig bare lige at smide deres egen kandidat Guy Verhofstadt under bussen. Han er tidligere belgisk premierminister, stolt føderalist, og ikke alle EU-landenes kop te. Ledelsen i Renew er officielt rasende og holder fast i, at Verhofstadt er den eneste kandidat. Men i erkendelse af, at han ikke får EU-landenes velsignelse, er de også begyndt at se sig om efter et andet bud fra egne rækker. Den tidligere danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har også været på listen, men det ligner dog næppe, at valget bliver ham. Det siddende tyske EU-formandskab arbejder dog videre på at finde en løsning, der både kan få landenes og Parlamentets velsignelse. Helle Thorning er derfor ikke dømt ude endnu, men tyskerne har tydeligvis ikke fået alle overbevist om, at en person fra et så forbeholdsramt land som Danmark skal stå i spidsen for at pege vejen fremad for Unionen.
Altinget (03.12.2020)

Ungarsk eks-politiker: Orbáns Ungarn er en lektion til USA om ikke at tage demokratiet for givet efter Trump
I en kronik på Altinget skriver Zsuzsanna Szelényi, tidligere medlem af det ungarske parlament for Fidesz, ekspert i udenrigspolitik og medlem af Robert Bosch Academy blandt andet: ”I takt med at Trump modvilligt tillader overgangen til en ny præsident at gå i gang, er spørgsmålet om, hvorvidt han vil indrømme valgnederlaget på vej ud. Men der er et andet spørgsmål, som er langt vigtigere. For selv med præsident Biden sikkert installeret i Det Hvide Hus, dukker spørgsmålet op: "har Trump uigenkaldeligt beskadiget grundlaget for det amerikanske demokrati?" I forsøget på at annullere millioner af amerikanske stemmer har Trump sat USA på en farlig kurs. Det er et splittet land og et land, hvor retsstatsprincippet er flosset og og truet. Det er et scenarie, der ligner Viktor Orbáns nederlag i Ungarn for atten år siden. Orbáns svar på et snævert nederlag var at vende tilbage i en anden og tredje periode. […] I løbet af de sidste ti år har Orban og hans et-partis regering ændret forfatningen og valgloven. Denne måned blev der foreslået en ny lov for at gøre det sværere for oppositionspartier at samarbejde om en anti-Orban platform. Regeringens medieannoncering er blevet brugt til at belønne forretninger, der er loyale over for regeringen. Orban har fyldt de demokratiske institutioner med sine venner og opbygget et sofistikeret system af korruption, hvor der er beskyldninger om, at hans inderkreds tilbydes gunstige betingelser i forbindelse med offentlige udbud. […] Orban har ligesom Trump behov for at hans modstandere dæmoniser ham. Uanset om det er den internationale filantrop George Soros, landets roma befolkning eller EU, er der altid en syndebuk for premierministerens svigt. Det blev netop bevist denne uge, da Orban fremsatte anklager om "korruption" mod EU-ledere og Soros og derfor nedlagde veto mod EU's genopretningspakke i protest mod den opfattelse, at EU-tilskud ville være knyttet til, hvor aktivt medlemslandene var villige til at opretholde retsstatsprincippet. Det er nu tvivlsomt, om ungarere kan få Fidesz fra magten fredeligt. At vi er nået til dette punkt inden for et årti viser, hvor let det er at vandre i søvne til man ender med et autokrati. Forhåbentlig vil Trumps adfærd og Orbans i Europa få demokrater til at åbne øjnene og overtale både dem til venstre og højre til at tage udfordringen fra de autokratiske politikere op. Demokratiet er på spil i både USA og Europa.”
Altinget (03.12.2020)

Interne anliggender

Laboranten kæmper for ligestilling i EU
Socialdemokraten Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet i 2019, fylder 50 år. Arbejdsvilkår og ligestilling har været omdrejningspunkter for europaparlamentarikeren. Marianne Vind er også meget engageret i bekæmpelsen af et direktiv om en EU-mindsteløn. Det kunne hun - og andre danske politikere - dog ikke stoppe. Det kom i efteråret, og hendes kamp mod mindsteløn fortsætter nu i EU-Parlamentet.
Jyllands-Posten, s. 24 (03.12.2020)

Minkavlere melder om pres på likviditeten
Politiken skriver, at bankerne presser landmændene i en sådan grad, at de har brug for hurtig hjælp og kompensation. Problemet er bare, at ingen ved, hvornår det bliver. Partierne er dybt uenige om kompensation, der først skal godkendes i EU. Det kan både blive jul og nytår, inden staten er klar til at sende penge ud til de minkavlere, som stadig ikke ved, hvad de skal leve af i fremtiden. Det afhænger nemlig af, hvornår EU-Kommissionen er klar med sin vurdering af, hvor gavmild kompensationen kan være - uden at den støder sammen med de europæiske regler om statsstøtte og overkompensation. Selv om EU-Kommissionen oplyser over for Politiken, at der er tæt kontakt til den danske regering, er der ingen, der tør gætte på, hvor lang sagsbehandlingstiden bliver. Ligegyldig hvad haster det med at få sendt den økonomiske hjælp ud til minkavlerne, lyder meldingen fra deres formand, Tage Pedersen. ”Mange minkavlere er i absolut pengenød, der er masser af ubetalte regninger for 2020 og store driftstab for de mink, der er blevet destrueret og kørt i et hul i Viborg eller Karup. Der skal udbetales nogle penge nu, ellers går det galt, det er nu, vi skal have hjælp, ellers er der jo nogle, der går bankerot, inden de når at få den hjælp, de har krav på. Det er jo helt skørt, at bankerne ikke kan slappe lidt af, når de ved, at der er kompensationer er på vej”, siger Tage Pedersen, der bliver bakket op af Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Christian Skibby, der vil have mere fart i de politiske forhandlinger. 10. november fremsatte forhenværende fødevareminister Mogens Jensen (S) et lovforslag, der dels med tilbagevirkende kraft skal skabe lovgrundlag for at kræve mink i hele landet aflivet, og dels skal fastsætte erstatningen til avlerne. Ifølge Børsen skal forslaget efter planen vedtages 10. december med opbakning fra Enhedslisten, SF og Radikale. Men regeringen forhandler fortsat med en bredere kreds af partier om erstatning. Desuden har regeringen indtil videre ikke ville oplyse, hvilken erstatningsmodel den egentlig går efter. Derfor er det bl.a. uvist om avlere, hvis dyr har været smittet, bliver stillet på samme måde som avlere langt fra smittede farme. Det er heller ikke klart, hvor mange års indtjening erstatningen skal beregnes ud fra. EU-Kommissionen skal også nikke til den foreslåede ordning, så den ikke kommer på kant med statsstøttereglerne. De Konservative mener, at det har taget for lang tid og foreslår derfor at dele erstatningen op, så der f.eks. udbetales et a conto-beløb her og nu. “Det vigtigste må være at få nogle penge ud her og nu,” siger Mona Juul (K) til Børsen.
Politiken, s. 4; Børsen, s. 18 (03.12.2020)

Klima

Klimaoprøret har totalt mistet pusten
I Signatur i Politiken skriver journalist Michael Seidelin blandt andet: ”Vi danskere er fantastiske. Med rette frygter vi den varslede klimakatastrofe, og vi vil gerne have, at vores politikere gør noget ved det. Men på den anden side vil vi køre i bil - også i biler fremdrevet af fossile brændstoffer - vi vil forbruge mere, og vi vil fortsat rejse. Det billede fremstår tydeligt af den meningsmåling, Politiken offentliggjorde fredag på forsiden. Man kan stille spørgsmålstegn ved formuleringen af spørgsmålene, som tidligere overvismand Peter Birch Sørensen gjorde det i Politiken forleden. Det havde muligvis givet et mere nuanceret billede, men tendensen er klar: Klimaoprøret er stadigvæk ikke brudt ud. […] Men har vi ikke set store demonstrationer for klimaet, og oplevede vi ikke en markant fremgang for grønne partier ved valget til EU-parlamentet i 2019? Og hvad med de mange unge, som følger i Greta Thunbergs fodspor? […] Klimabevægelsen mangler bredde. Det samme så vi ved valgene til EU-parlamentet. Nu vil nogle sige: ”Jamen Michael, du var selv medforfatter til en artikel på Politikens forside, hvor vi hyldede det grønne gennembrud i Europa”. […] Erfaringerne viser, at den type aktivitet skaber den bredde, vi mangler i dag. Og uden den vil regeringerne slippe godt af sted med slappe klimaudspil. For politikerne mangler også politisk mod, selvom nogle har vist vejen. For over 30 år siden foreslog EU-kommissionens daværende formand, socialdemokraten Jacques Delors, en gradvis omlægning af skattesystemet ved skattelettelser på arbejdsindkomster mod øgede energiafgifter.”
Politiken, s. 7 (03.12.2020)

Landbrug

Ny landbrugsreform i EU udskudt til 2023
EU har vedtaget, at både 2021 og 2022 bliver overgangsår, så den nye landbrugsreform først træder i kraft i 2023. Dermed er det først i 2023 at de europæiske landmænd skal ind under en ny fælles landbrugspolitik. I fredags indgik Europa-Parlamentet og Rådet nemlig en aftale om bestemmelser for en overgangsperiode for både 2021 og 2022.
Altinget (03.12.2020)

Sundhed

Fattigdom og konflikter truer vaccineuddeling
OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, har lavet en liste med hele 75 lande, som vil have svært ved selv at gennemføre et vaccineprogram. Kristeligt Dagblad skriver, at ud over at være fattige er mange af disse lande også ramt af konflikter. Dr. Christopher Maher, der er seniorrådgiver for generalsekretæren for WHO, peger på en hel række lande, hvor han forudser store udfordringer med at få befolkningerne vaccineret imod covid-19. ”Det er lande som Yemen, Syrien, Irak, Afghanistan, Pakistan, Somalia, Sudan, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og Den Demokratiske Republik Congo,” lyder det blandt andet fra Christopher Maher, som oplyser, at spredningen af coronavirussen er den samme, uanset om der er tale om et højt udviklet land eller mere fattige områder. Cristina Gallach Figueras, der er minister i det spanske udenrigsministerium med ansvar for Latinamerika og Caribien, taler om, at det globale samfund bør se på udbredelsen af vaccine som et fælles gode. ”Covid-19 respekterer ikke grænser, og så længe virussen findes, er vi alle påvirkede. Vi skal have en moralsk, medfølende og etisk tilgang og ikke se på vaccinen som en omkostning, men en investering, fordi global immunitet vil hjælpe med at skabe global stabilitet,” siger hun og hæfter sig ved, at EU er ved at finde fælles fodslag, og at vaccine og kampen mod corona også var på dagsordenen på det seneste G20møde.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (03.12.2020)

Udenrigspolitik

Giv Biden et tilbud USA ikke kan afslå
Børsens leder skriver blandt andet: ”USA er verdens stærkeste demokrati. Derfor glemmer mange, at dets beslutningsvinduer ofte er få og små. Det må EU meget snart forholde sig til. Hvis vi tror på, at vi bedst varetager vores egne interesser i alliance med Donald Trumps efterfølger, så skal vi være klar til at ofre andre mærkesager. Som f.eks. ønsket om særligt stram regulering af tech-giganterne. […] Hvis man vil lave forretninger med Biden, skal man altså kende sin besøgelsestid. Det er baggrunden for, at EU prøver at handle hurtigt. I weekenden lækkede udkastet til et EU-udspil om fornyelse af alliancen mellem Europa og USA efter de traumatiske Trump- år. Financial Times kunne citere fra teksten, hvor elefanten i rummet præcist udpeges: Kina er en “strategisk rival” for begge parter. Tiden er inde til sammenhold mellem verdens demokratier. Børsen beskrev mandag, hvordan EU-landenes ambassadører havde reageret positivt på forslaget, med bemærkninger om, at EU samtidig bør fortsætte bestræbelserne på at blive en “stærkere og mere uafhængig” global magt. Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager beskriver problemet: “Man vil gerne være selvberoende, men vil også gerne handle med andre”. Men konkluderer med poetisk fortrøstning, at der er tale om et “frugtbart paradoks”. Med “dynamik mellem de udadvendte og de indadvendte”. Når diskussionen næste uge lander på stats- og regeringschefernes bord, skal dynamikkens frugtbarhed testes for alvor. Det kan sagtens ende galt. Tilmed uden at nogen rigtig opdager det. EU-topmøderne ender ofte med en indkapsling af uenighed i tandløse både-og-strategier. Tommelfingerreglen er, at når konklusioner hviler på dilemmafri ønsketænkning, så ender topmødet uden resultat. Denne gang kan metoden blive skæbnesvanger. I de kommende årtier formes en ny verdensorden. […] For Danmark gælder det om at hjælpe Tyskland med igen at sætte retning for fællesskabet. Det bliver ikke nemmere efter brexit, hvor den franske drøm om at udfordre USA’s dominans har få- et mere spillerum. Det har bare sjældent været vigtigere.”
Børsen, s. 2 (03.12.2020)

Regeringen undgik en hel dag at se ytringsfriheden i øjnene
Jyllands-Posten skriver, at den 38-årige Hongkongborger Ted Hui er i Danmark og mødes i disse dage med repræsentanter fra flere partier og fortæller dem, at den kinesiske jernnæve én for én smadrer mange af de frihedsrettigheder, som han selv tog for givet, da han voksede op i storbyen. Ted Hui er byrådsmedlem for Det Demokratiske Parti og sad i Hongkongs parlament indtil november, da hans parti forlod sine pladser i protest mod nye frihedsindskrænkninger. I september blev han arresteret og fik frataget sit pas i forbindelse med en demonstration. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod vil dog ikke mødes med ham og det er Ted Hui skuffet over. ”Jeg har meget at fortælle ham, hvis jeg havde muligheden,” siger Ted Hui og opremser som eksempler, den undertrykkelse Hongkong-borgere udsættes for og det forhold, at regimet udvider sin magt og er i gang med at udrydde ytringsfriheden. Ted Hui mener desuden, at emnet er relevant for Danmark, da Kina udvider sin magt. Ikke bare i Hongkong, men i verden. Ted Hui var onsdag til møde i Udenrigspolitisk Nævns lokale. Nævnets næstformand, Michael Aastrup Jensen (V), er selv bekymret for Kinas fremfærd i Hongkong og det ærgrer Aastrup Jensen, at Jeppe Kofod ikke ville mødes med Ted Hui: ”Det er forkert. Vi skal ikke glemme, at Jeppe Kofod selv har sagt, at han ønsker at føre en værdibaseret udenrigspolitik,” siger han. Jeppe Kofods pressekontor har sendt en generel kommentar som lyder: ”Regeringen har ikke inviteret Hui og har ikke været bekendt med besøget. Vi har fra regeringens side ikke planer om at møde ham,” siger Kofod, som slår fast, at folketingspolitikere må mødes med, hvem de vil, og at han og Udenrigsministeriet fører ”en kritisk dialog med myndighederne i Kina omkring den stærkt bekymrende situation i Hongkong, ligesom vi koordinerer tæt i EU.”

Politiken skriver at flere udenrigsministre før Kofod har erkendt, at det kan få store politiske omkostninger for Danmark at mødes med fjender af Kina. Noget tyder på, at Jeppe Kofod er nået til samme konklusion. En af dem, som mødtes med Ted Hui, var udenrigsordfører Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, som efter mødet sagde: ”Det har været et meget spændende møde med et meget direkte indblik i situationen i Hongkong. Og den er ikke god. Det er gået meget hurtigt den forkerte vej, på uhyggeligt kort tid. Vi har fået en direkte beretning om, hvordan det opfattes fra demokratibevægelsens side. Og vi har diskuteret, hvad er det bedste, vi kan gøre i den her situation, fra Danmarks og Europas side.” Thomas Rohden, formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab, håber, at besøget vil lægge pres på regeringen. Til Politikens spørgsmål ’Men kan regeringen ikke forsøge at mobilisere EU, samtidig med at den ikke tager nationale skridt, som kan skade dansk økonomi eller danskere i Kina?’ svarer Rohden: ”Det kan man, men det har jeg ikke set udenrigsministeren gøre. Sverige, derimod, har taget initiativer og foreslået sanktioner i EU. Dem har Danmark talt imod. Men hvis ikke vi gør noget i Vesten, kommer de autoritære værdier til at sprede sig ligesom skvalderkål.”
Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 12 (03.12.2020)