Onsdag den 3. februar

Tophistorier

SSI kender kun antal vacciner få uger frem
Den danske vaccinationsplan rækker mange måneder frem, men for to af de tre godkendte vacciner har Statens Serum Institut, SSI, kun præcise oplysninger om leverancerne tre uger frem, skriver Børsen. “Vi er jo nødt til at lægge planer, men tre uger er en meget kort horisont til planlægning i stor skala,” siger SSI-direktør Henrik Ullum i et interview med Børsen og fortsætter: “Når vaccinerne så bliver godkendt, begynder vi at modtage leveringsoversigter, og der bliver det meget mere håndfast. Men udfordringen er, at de oversigter, vi har, rækker meget kort ud i fremtiden. Jeg ville ønske, at firmaerne var i stand til at give os nogle forudsigelser længere frem i tiden. Det ville gøre det meget lettere at håndtere og også afstemme forventninger i forhold til befolkningen.” Ullum mener dog, at fra april og frem begynder det at se mere fornuftigt ud. “Der kommer en ketchupeffekt, og der sker flere gode ting: Vi får helt oplagt flere vacciner, plus det gode vejr begynder. Så der bliver vores samlede epidemihåndtering alt andet lige lettere,” siger Ullum. Hverken Astrazeneca og Moderna har ønsket at medvirke i artiklen.

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: ”Mens kritikken hagler ned, og Europa sakker agterud i vaccinekapløbet, kan man spørge: Hvad var egentlig målet med EU's vaccinestrategi? I den ti sider lange strategi kan man læse, at der er hele tre mål: at skaffe sikre effektive vacciner, at sikre hurtig adgang til vaccinerne og at sikre ligelig adgang til vacciner til en rimelig pris. Det er gået ganske fint med punkt et og tre - faktisk over al forventning. Men punkt to er blevet det ømme punkt: at få produktionen op i skala hurtigt nok. Og det rejser spørgsmålet: Skal stater kunne producere vacciner? Selvom Bavarian Nordic og også franske Sanofi har meldt sig på banen, så tager det tid at omstille en fabrik til de højteknologiske processer, der kræves. Det er altså ikke en løsning på den akutte vaccinemangel her og nu. Men i fremtiden? […] I Bruxelles brugte Ursula von der Leyen søndagen på at holde videomøde med topledere fra vaccineproducenterne. I et kort referat lyder det, at der skal etableres et nyt agentur kaldet HERA eller EU Health Emergency Preparedness and Response Authority, som skal hjælpe med at udpege trusler og finde svar. Et pilotprojekt er sat i gang for at udvikle vacciner og produktion. Trods kritikken ser det ikke ud til, at EU-lederne løber skrigende væk fra vaccinehåndteringen - tværtimod.”

Politiken bringer et debatindlæg af Eva-Marie Møller, journalist og redaktør, som blandt andet skriver: ”Vi bør overveje en national vaccinestrategi, siger statsministeren. Hun har helt ret. Lige nu er vi alle i hænderne på den profithungrende medicinalindustri. […] Sidst har EU's græske sundhedskommissær, Stella Kyriakis, måttet tale med store ord over for medicinalfirmaet AstraZeneca, da de meddelte, at de kun kan levere en brøkdel af de vacciner, som de ellers havde lovet EU. Aftalen mellem EU og den britisk-svenske medicinalkoncern blev indgået i slutningen af august sidste år, og den indebærer blandt andet, at selskabet skal levere mere end 100 millioner doser inden udgangen af marts. Og så sent som i december bekræftede AstraZeneca den aftale. Europa-Kommissionen har støttet AstraZeneca med knap 2,5 milliarder kroner, som blandt andet skulle bruges på at sikre, at fabrikkerne var klar til at producere vaccinedoser. […] De store firmaer skal først og fremmest tjene penge, hvis de i øvrigt overholder demokratiernes moralske og sundhedsmæssige regler. Vi vil ikke have statslig produktion, som vi så det i det gamle Sovjetunionen. Men nu ser vi lige ind i det grimme kapitalistiske fjæs, som tilhører medicinalindustrien. Pandemien betyder, at vi er nødt til at tænke nyt, også når det gælder markedets produktion af vacciner. Derfor, EU-lande: Socialiser medicinalindustriens vaccineproduktion.”
Børsen, s. 20, 21; Politiken, s. 7 (03.02.2021)

EU-Kommissionen kritiseres for hovedløs strategi
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har måttet slå flere knuder på sig selv i udrulning af coronavacciner, mens briterne har set til med en vis dosis skadefryd, skriver Kristeligt Dagblad. EU-kommissionen forsøgte at stoppe eksport af coronavaccine, produceret i EU til Storbritannien via Irland, men forbuddet holdt kun fem timer, hvorefter Ursula von der Leyen meddelte på Twitter, at beslutningen var omgjort. Inden omgørelsen havde kritikken nemlig haglet ned - ikke kun i London og Belfast, men i endnu højere grad Dublin, da EU-Kommissionen havde handlet hen over hovedet på det medlemsland, som blev direkte berørt. ”Det vil være et stort tilbageskridt, hvis fredsaftalen om Nordirland bliver undermineret som et utilsigtet offer i et europæisk skænderi om udrulningen af vacciner,” sagde den irske premierminister Micheál Martin til avisen Irish Times. Kommissionens forsøg på at være protektionistisk med et eksportforbud har også mødt kritik i EU's indre cirkler. ”Vi er ikke kun ansvarlige for os selv. Dette er en pandemi, der påvirker alle på denne planet. Jeg er stærkt imod, at EU nu giver det indtryk, at vi kun tænker på os selv,” siger tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker ifølge Politico Europe. Fra Ursula von der Leyen lyder det i et interview med Politiken og syv andre europæiske aviser, at udrulningen af vacciner står foran et snarligt gennembrud i Europa, og at 70 procent af EU's voksne befolkning vil være vaccineret, inden sommeren er forbi. ”Jeg er overbevist om, at den målsætning kan holde,” siger Ursula von der Leyen.

Information bringer en analyse af korrespondent Christian Bennike, der blandt andet skriver: ”Mens 14 procent af briterne og ti procent af amerikanerne nu er vaccineret, er EU endnu ikke kommet over tre procent. Vi sakker bagud, og det har skabt voldsom kritik af EU's fælles vaccinestrategi. En kritik, som kommissionsformand Ursula von der Leyen tirsdag pure afviste. Så nu står vi med to modsatrettede fortællinger om vaccinekampen i Europa. […] Man fornemmer den mørke side af EU's nye mantra om ”strategisk autonomi”, og man frygter, at EU-Kommissionen er ved at sætte sig mellem to stole: mellem kompetent bureaukrati og handlekraftig regering. Vil man være begge, ender man som ingen af delene. Kommissionen forsvarer sig med, at det ikke havde gjort nogen forskel, om de havde bestilt ti milliarder doser tre måneder tidligere, for den begrænsende faktor er stadig ”vaccineproduktionskapaciteten”. Spørgsmålet er altså, om EU reelt kunne have øget produktion og leverancer ved at bruge flere penge. Eller om der nu engang er den kapacitet, der er. Noget tyder på det første. […] Ingen kender dagen i morgen, hvem ved, måske får Ursula von der Leyen ret, måske vaccinerer Europa lige om lidt borgerne i et vældigt tempo. Men det er svært at tro på. […] Europa har været for langsom, for nærig og for uambitiøs - det gælder ikke kun Unionen, men også de nationale regeringer. Kommissionsformanden håber stadig, at 70 procent af de voksne EU-borgere vil være vaccineret inden oktober. Det er målet nu. Det virker for optimistisk, men vi håber. Men selv hvis det skulle ske, gør det ikke kritikken forfejlet. Pointen er nemlig ikke, at vi skal nå vaccinationerne til en bestemt dato, men at vi kunne have forladt nedlukningerne tidligere, hvis vi havde handlet anderledes.”

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Karin Riis-Jørgensen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og seniorrådgiver i Miltton Europe. Hun skriver blandt andet: ”Kristeligt Dagblads Leder lørdag den 30. januar flugter ikke med avisens værdier. ”Tænk, hvis det havde været EU, der lige nu lå forrest i vaccineræset. Men unionen fejlede, og resultatet ser vi nu,” lyder det afsluttende i lederen. Lederskribenten må ikke have læst den indsigtsfulde forsideartikel samme dag om vaccineindkøb i EU. […] Først om nogle måneder vil vi vide, om EU's forhandlere har begået alvorlige fejl. I mellemtiden bør vi huske, at EU består af 27 lande med forskellige interesser og økonomisk formåen. Fordi sundhed ikke er et fælles kompetenceområde, kræver alle beslutninger enighed. Derfor skulle der findes helt nye måder at samarbejde på. Det tager tid. Mig bekendt har Kristeligt Dagblad aldrig argumenteret for, at EU-Kommissionen burde gives kompetence inden for sundhedsområdet. Heller ikke Danmark eller centrale medlemslande har ønsket det - før en altovervældende krise pludseligt ramlede ned over os, og vi alle vender os mod EU's fællesskab for at undgå en ny alles kamp mod alle.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”EU må oppe sig: Kom så med vaccinerne. Det kan ikke gå hurtigt nok at skaffe os vacciner mod covid-19. Utålmodigheden vokser her i landet og i hele EU. Nedlukningerne slider både økonomisk og mentalt. Samtidigt er det tydeligt, at flere lande uden for EU - især Israel, De Forenede Arabiske Emirater, USA og Storbritannien - har været langt hurtigere end EU til at få skub i deres vaccinationer. At indrømme det er ikke at underkende vigtigheden og det grundlæggende rigtige i, at EU har besluttet at foretage indkøbene sammen. De skal leveres solidarisk og ligeligt til os alle sammen - ikke noget med at stå på skuldrene af hinanden eller overbyde hinanden på prisen. Målet er heller ikke at ydmyge Kommissionen. […] Men en evaluering af EU's indkøb af vacciner og forklaringen på, at man ikke har sikret sig tidligere og sikrere leverancer, trænger sig mere og mere på. Meget tyder på, at EU har været alt for forsigtige og fokuseret på prisen snarere end leveringssikkerhed og hurtighed. […] Ursula von der Leyen, formand for Kommissionen, kan - som hun sagde til Politiken tirsdag - godt være tilfreds med, at EU faktisk har støttet de mest succesfulde vaccineudviklere. Til gengæld bør hun være langt mere ydmyg over for forsinkelserne, og hvad EU kan lære fremadrettet. Vi er stadig midt i pandemien. Vi har brug for EU til at skaffe flere vacciner, også mod endnu ukendte mutationer af Covid-19.”
Kristeligt Dagblad, s. 8, 10; Information, s. 1, 11; Politiken, s. 1 (03.02.2021)

Prioriterede historier

Militæret har strammet grebet
Mens fordømmelsen fra hele verden hagler ned over kupmagerne, og USA og EU truer med nye sanktioner, er situationen i Myanmar stadig uklar efter mandagens militærkup, skriver Jyllands-Posten. Tirsdag holdt FN's Sikkerhedsråd et lukket møde for at behandle situationen. ”Rådet vil se på en række forhold med det mål, at folkets vilje som udtrykt ved valget respekteres, og civilsamfundets ledere løslades,” sagde Storbritanniens FN-ambassadør, Barbara Woodward, til pressen. Ifølge NDL er Aung San Suu Kyis skæbne og opholdssted stadig ukendt efter militærkuppet i Myanmar, men hendes parti NLD siger, at hun er ”ved godt helbred.” En talsmand for NLD oplyser, at partiet opfordrer folk til ikke at demonstrere i gaderne, da erfaringerne fra tidligere er, at militæret slår brutalt ned på demonstranter. USA's præsident, Joe Biden, truer med at genoptage de sanktioner, der var i kraft under militærdiktaturet og også EU har meldt sig med en advarsel om, at der kan komme sanktioner. ”Det er et uacceptabelt forsøg på med magt at omstøde folkets vilje i Myanmar,” sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, i går ifølge B.T. I Yangon, Myanmars største by, håber erhvervslivet, at truslerne ikke føres ud i livet, skriver B.T. Kuppet har fået folk til at stå i lange køer ved bankernes hæveautomater for at sikre deres opsparing og der kan være flere økonomiske rystelser på vej, hvis USA og EU gør alvor af truslerne. ”Sanktionerne er forfærdelige. Det vil ikke skræmme militærjuntaen,” siger Shwe Yee Moe Tha, som driver en restaurant i Yangon. Konsulentfirmaet Vriens & Partners, med base i Singapore, frygter nu, at udlandets investeringer i Myanmar går helt i stå. I øjeblikket arbejder firmaet på en række projekter, der kan føre til indskud på op til 25 milliarder kroner i energi, it og infrastruktur i Myanmar. ”De er alle i fare nu. Landet er allerede hårdt ramt af covid-19 og af mindsket appetit på investeringer. Nu kommer det her oven i,” siger direktør Hans Vriens til BBC News ifølge B.T.
Jyllands-Posten, s. 15; B.T., s. 11 (03.02.2021)

EU og Danmark ønsker frihandelsaftale med Brasilien trods risiko for øget skovrydning
I mere end to årtier har EU og de såkaldte MERCOSUR-lande - Brasilien, Uruguay, Paraguay og Argentina - forhandlet en frihandelsaftale, der skal sikre større eksport af blandt andet oksekød og biobrændstof fra de sydamerikanske lande ind på EU's markeder - til trods for at Amazonas ryddes med hastigt tempo og Brasilien netop har sænket sine klimaambitioner. Aftalen er nu færdigforhandlet og mangler kun at blive ratificeret af hvert enkelt EU-land, inden en kan træde i kraft - og derfor råber flere grønne organisationer nu vagt i gevær, skriver Information. Gry Bossen, politisk rådgiver i miljøorganisationen Verdens Skove, mener, at EU står med et stærkt kort på hånden, som de vælger ikke at benytte. ”MERCOSUR-aftalen er netop et sted, hvor vi kan kræve, at man som et minimum lever op til Parisaftalen. Derfor er det meget skuffende, hvis ikke EU vælger at bruge den mulighed‚” siger Gry Bossen, og tilføjer: ”Vi anbefaler derfor, at EU og Danmark i første omgang siger nej til aftalen med MERCOSUR. Vi er nødt til at stille nogle krav i forhold til klimaet - og så genforhandle en ny handelsaftale.” Men den danske regering vil hverken stoppe processen med at ratificere handelsaftalen med MERCOSUR-landene eller forlange, at aftalen genforhandles, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S). I november sidste år var han medunderskriver af et brev til EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis, om at sætte fart på ratificeringsprocessen. ”Hvis valget står mellem status quo, som det er i dag, og så nye tiltag (en aftale, red.), der ganske rigtigt kunne være bedre, så foretrækker jeg det sidste. Det er ikke aftalen, der skaber problemet. Skoven bliver også ryddet uden en aftale,” siger Jeppe Kofod og fortsætter: ”Aftalen indeholder også afsnit om arbejdstagerrettigheder og klima. Og gør vi ikke noget, har vi ingen håndtag eller andet, vi kan holde MERCOSUR-landene op på.” I EU er der langtfra enighed om MERCOSUR-aftalen, hvor lande som Østrig, Frankrig, Irland og Holland er stærkt kritiske over for aftalen og har foreløbig meddelt, at de ikke umiddelbart vil ratificere handelsaftalen.
Information, s. 12-13 (03.02.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Løndannelsen er et nationalt anliggende
Børsen bringer et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun skriver blandt andet: ”I Børsen den 28. januar 2021 skriver medlemmer af Europæisk Ungdoms bestyrelse, at dansk fagbevægelse bør være interesseret i at forbedre levevilkårene for de mange arbejdstagere i EU, der lever i fattigdom. Jeg kan forsikre Europæisk Ungdom om, at det er vi skam også. Men vi er stærkt uenige i, at det kan eller bør ske gennem EU-lovgivning om mindsteløn, som Kommissionen har foreslået. FH's modstand mod forslaget om mindsteløn skyldes først og fremmest, at Kommissionens forslag ikke respekterer den bestemmelse i Lissabon-traktaten, der klart slår fast, at EU ikke skal lovgive om lønforhold og konfliktret. […] I FH mener vi absolut, at EU har en rolle at spille i forhold til at fremme levevilkårene. Men det gøres bedst ved, at EU fører en politik, der fremmer den økonomiske vækst gennem handel og grønne investeringer, som kan være med til at skabe job. Ligesom EU selvfølgelig skal sikre håndhævelsen af den lovgivning, der garanterer ordentlige arbejdsvilkår. Selve løndannelsen bør dog fortsat være et nationalt anliggende.”
Børsen, s. 39 (03.02.2021)

Det digitale indre marked

Cecilia Bonefeld-Dahl: Dette er Europas fem vigtigste tiltag til at kickstarte det digitale årti
I en kommentar i Altinget skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope, blandt andet: "Digitale teknologier har vist sig essentielle i krisen og bliver med rette betragtet som nøglen til genstarten af den europæiske og danske økonomi efter covid. Den europæiske kommissionsformand Ursula von der Leyen taler om det kommende ti år som "det digitale årti", og Kommissionen og Rådet har sat 150 milliarder euro af til den digitale transformation af vores samfund. [...] De investeringer, der laves nu, kommer til at definere Danmarks og Europas digitale udvikling og konkurrencedygtighed, men er regeringerne klar? Og har de den fornødne viden? Desværre er den danske plan en af dem, vi endnu har til gode. [...] Forud for den næste store klimakonference i Glasgow senere i år, har EU sat sig endnu en række ambitiøse mål for reduktionen af CO2-udledning under den såkaldte Green Deal, og hele 37 procent af EU's Recovery Fund er afsat til grønne investeringer. Digitale teknologier er den største driver for at opnå klimamålene. [...] 2021 bliver afgørende for skabelsen af rammerne for, hvordan virksomheder i Europa skal tilgå og dele de store mængder af data, vi har til rådighed. Vi venter et forslag til en europæisk AI-lovgivning i løbet af de næste få måneder og en data-forordning senere på året. [...] Vores verden blev for blot en måned siden radikalt forandret: Storbritannien forlod den Europæiske Union, og vi har nu en ny amerikansk administration med en ambitiøs digital dagsorden. De globale digitale udfordringer kræver et tættere samarbejde mellem privat og offentlig sektor som aldrig før, og mit arbejde med NATO og G20/B20 bliver stadigt mere vigtigt for at skabe en sikker digital verden."
Altinget (03.02.2021)

Pernille Weiss: EU-regulering af den digitale økonomi må ikke blive en ’one size fits all’-løsning
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Hvis ikke EU kan finde ud af at regulere den digitale økonomi - hvem kan så? - og derfor skal den også sidde i skabet, når vi forhåbentligt om et par år sender ny lovgivning i cirkulation. […] Hensynet til ytringsrettighedens ukrænkelighed og demokratiets udvikling i den digitale tidsalder ligger således ikke centralt på bordet, bortset fra - og dérfor den indledende formaning - at EU-Kommissionen har lovet, at den vil komme med yderligere retningslinjer for fjernelse af misinformerende indhold på online platforme, når dette kan bygges på de regler, vi netop nu med det, der på dansk hedder 'Retsakten om digitale tjenester', har taget hul på at forhandle. Derfor skal reguleringen af online markedspladser, hosting-tjenester og sociale medier, uanset om de er etableret i eller uden for EU, som sagt 'sidde i skabet'. […] Internettet, og dermed også de digitale platforme, er i sin natur grænseoverskridende - også på tværs af EU's ydre grænser. Dermed er der også en substantiel udfordring i at indhegne dem. Men de rigtigt store digitale platforme - såsom Google, Facebook og Amazon - har millioner af brugere i EU, og derfor er det et vigtigt område for EU at gå foran på. Ligesom vi har set det med den europæiske databeskyttelseslovgivning, kan EU på den måde inspirere globalt. Sådan kan platformene på sigt indhegnes i overensstemmelse med europæiske regler. Jeg håber, det lykkes!”
Altinget (03.02.2021)

Finansielle anliggender

Italien er blandt de to største problemer i EU for Moodys
Sammen med Storbritannien er Italien nu de to største bekymringer for Moody's Investor Service, det internationale kreditvurderingsbureau, hvor Italiens statsgæld med hastige skridt er på vej mod knap 160 procent af bnp i løbet af i år, skriver Børsen. “De to store udfordringer er strukturel lav vækst og høj gæld. I et land, der i årevis har stået midt i strukturelle vækstudfordringer, er det vigtigt at holde øje med, hvordan de nu klarer sig,” siger Sarah Carlson, seniorvicepræsident hos Moody's til Bloomberg. Med ECB's store obligationsopkøb og minusrenterne gør Italien sit til at servicere selv en voksende gældsbyrde, og hvis ECB strammer pengepolitikken, og det medfører en stigning i låneomkostningerne på 100 basispoint, vil det i 2030 betyde, at regeringen i Rom skal bruge 4,1 procent på gælden. En stigning på 200 basispoint vil øge regningen til 5,5 procent af bnp.
Børsen, s. 22 (03.02.2021)

Institutionelle anliggender

Analytiker: Polen og Ungarn overgiver sig aldrig i kampen om demokratiet
I et debatindlæg på Altinget skriver Vibe Termansen, analytiker i DEO og forfatter til Kampen om Centraleuropa, blandt andet: "Før jul, til det store EU-topmøde, blev der landet en retsstatsmekanisme trods megen forudgående drama fra Polen og Ungarn. Der var nogle, der solgte det som en sejr for demokratiet og retsstaten i EU. Måske har de ret. På længere sigt. Men havde man håbet, at EU nu kan stoppe udbetalingen af midler til lande, der bryder med EU's værdier, må man skuffes. [...] Er hovedmålet derimod, at udbetalingen af midler kun kan stoppes, hvis der kan påvises en direkte forbindelse mellem brud på retsstatsprincipperne og snyd med EU-midler, kan man glæde sig over aftalen. Det gør den polske regering så. [...] Vi ved endnu ikke, hvor retsstatsmekanismen ender; hvordan den vil blive forvaltet i praksis. Men vi ved, at de polske og ungarske regeringer ikke opgiver deres kamp. [...] Siden jul har den ungarske regering for eksempel beordret, at et forlag trykker advarsler udenpå en eventyrbog, der skal lære børn at vise tolerance, om, at dens indhold beskriver "adfærd, der er uforenelig med traditionelle kønsroller". Og de har ignoreret en dom fra EU-Domstolen om, at det var ulovligt, da Ungarn sendte migranter tilbage over grænsen til Serbien - og fortsat praksissen. [...] Så nej, retsstatsmekanismen betyder ikke, vi nu er blevet enige om, hvad "demokrati" betyder. Betydningskampen fortsætter. Orbán og Kaczynski giver sig ikke. Gør EU?"
Altinget (03.02.2021)

Erhvervslivets politiske ansvar efter Trump
Børsen bringer en kronik af Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS. Han skriver blandt andet: ”Der var mange, som drog et lettelsens suk, da Joe Biden tiltrådte som præsident for USA den 20. januar. Ikke fordi Biden nødvendigvis er særlig pragtfuld, selvom der er grund til at håbe. Men han er meget bedre end alternativet, der truede med at underminere demokratiet i USA og hele den vestlige verden. Det var meget tæt på at gå helt galt. […] Et politisk aktivt erhvervsliv vil givetvis føre til en politisering af erhvervslivet med alle de udfordringer og effektivitetsproblemer, der kendes fra den offentlige sektor. Et aktuelt eksempel er, hvad der for tiden foregår i EU. I betragtning af danske og europæiske virksomheders lederskab på klimaområdet er det topmålet af hykleri, at EU nu under overskriften “sustainable governance” efter fransk forbillede er i gang med at blande politik og økonomi sammen i et halvsocialistisk eksperiment med hele Europas selskabslovgivning. […] Hvis man gennemfører de tiltag, kan Europa glemme alt om at blive konkurrencedygtigt inden for klima, miljø eller noget andet område. Det er vanskeligt at forstå, at tysk og nordisk erhvervsliv ikke siger mere tydeligt fra over for dette massive forsøg på greenwashing fra EU-Kommissionens side. Hvis det er legitimt at blande erhverv og politik på nogle områder, hvorfor så ikke på andre? Det kommer vi til at diskutere mere i den kommende tid.”
Børsen, s. 38-39 (03.02.2021)

Forsker: EU er for dårlig til at gøre opmærksom på sit bidrag til Grønland
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Leander Nielsen, Ph.d. og adjunkt ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet). Han skriver blandt andet: ”For nylig blev langstrakte forhandlinger afsluttet vedrørende de to hovedspor, som Grønland-EU-relationer har som omdrejningspunkt, nemlig fisk og uddannelse. Forhandlingerne har været ekstra komplicerede på grund af Brexit, forsinkelse af MFF (EU’s syvårige rammebudget) og senest coronakrisen, hvor fysiske møder mellem forhandlerne har været vanskeliggjort. […] For Grønland er der stadig forhandlingsmæssige udeståender i forhold til Storbritanniens exit, for at undgå toldmur på primært rejer og torsk, og for EU pågår der et arbejde med at veksle aktuelle webinar-signaler og tilnærmede skåltaler om øget regionalt engagement i Arktis til praktisk politik. […] EU's fokus på grønlandske råstoffer har igen for nylig opnået interesse, men den nu næsten 10 år gamle aftale kom der ikke meget substantielt ud af, ud over en længere rapport. Med kinesisk og amerikansk interesse for minedrift i primært Sydgrønland, kan en involvering af EU netop være en fordel for alle parter. Amerikanerne er i øjeblikket i gang med en intensiv ' winning hearts and minds'-kampagne, hvorimod EU, der i årtier rent faktisk har postet større beløb ind i det grønlandske samfund, aktuelt ikke i samme grad formår at gøre opmærksom på, hvordan man bidrager og fortsat kan bidrage til den grønlandske samfundsudvikling.”
Altinget (03.02.2021)

Færøernes EU-repræsentation: EU er på rette vej med ny arktis strategi
Altinget bringer et debatindlæg af Elin Mortensen, repræsentationschef, Færøernes Repræsentation i Bruxelles. Hun skriver blandt andet: ”EU har for nylig publiceret sammenfatningen af den offentlige høring om, hvad EU's fremtidige rolle skal være i Arktis. Et interessant dokument, der indikerer, at EU er på rette vej i sine arktiske prioriteter. Når EU's engagement i Arktis bliver diskuteret, er resultatet ofte et diffust og overordnet svar. Det kan være svært at definere, hvad EU's rolle som supranational organisation skal være i Arktis. Måske af samme årsag har bevågenheden i EU-systemet og store dele af Europa for arktiske problemstillinger været begrænset. Efterhånden er Arktis dog krøbet så langt op ad den internationale dagsorden, at alle, der har den mindste berøring med området, ser det som nødvendigt at tage stilling. Dette er også tydeligt hos EU, der nu sætter Arktis højere på agendaen, og er gået i gang med at opdatere sin arktiske politik fra 2016. […] Færøerne hilser derfor opdateringen af EU's arktiske politik velkommen. Selv om EU's nuværende arktiske politik stadig er aktuel, kan denne øvelse være med til at skabe opmærksomhed om regionen, evaluere, hvorvidt der er indsatsområder, der mangler, samt få styrket fokus, koordinering og implementering i EU-systemet.”
Altinget (03.02.2021)

Minkavlernes stemme i Bruxelles: Den europæiske pelsbranche vinder på Danmarks forsvinden fra markedet
Den danske minkavl er praktisk talt lukket ned, og der er flere europæiske lande, der har gjort branchen forbudt, men den europæiske pelsbranche kan nu se frem til højere priser som følge af det. "Jeg ser egentlig ind i et år, hvor vi regner med at få højere priser. Pelsbranchen fungerer på en måde, hvor det går lidt op i en årrække, og så går det lidt ned i en årrække. Det, vi har kigget ind i de sidste år, er, at nu er vi på vej til, at produktionen ligger på et niveau, hvor priserne gerne skulle stige. Det sker selvfølgelig også på europæisk niveau og for de europæiske avlere, som jeg repræsenterer i Bruxelles. Særligt nu, hvor Danmark er væk, og produktionen dermed er endnu mindre," siger Mette Lykke Nielsen. Til spørgsmålet: ”Hvad tænker du om den danske regerings beslutning om at aflive alle mink?” siger hun: "Jeg var uforstående over for, hvad grundlaget var for beslutningen i Danmark. Vi har en dialog med EFSA (Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed), ECDC (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme) og EU-Kommissionen, og de har hele tiden sagt, at selvfølgelig monitorerer de situationen, men de siger også, at der ikke var grund til at tage så drastiske tiltag som i Danmark. Det var der simpelthen ikke belæg for at gøre. Det lytter vi selvfølgelig til."
Altinget (03.02.2021)

Tidligere ambassadør: Marine Le Pens gennemslagskraft kan true EU's fremtid
Partner i Rud Pedersen og forhenværende ambassadør i Berlin og i Beijing, Friis Arne Petersen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Før Trump for fire år siden skabte en overraskende og markant ændring af amerikansk demokrati og standard, ville de fleste af os have betragtet demokratiske valg som en sikker videreførelse af den styreform, vi i vesten betragter som verdens mindst ringe: demokrati og retsstat. [...] Vores "kamp" for den europæiske retsstat oplever også uventede og alvorlige angreb på europæisk demokrati fra to vigtige lande: Polen og Ungarn. De to toneangivende østeuropæiske lande var i 1980'erne de fremmeste til at bidrage i østblokken til reform og demokrati, og som førte de andre østeuropæere til det, de er blevet i dag, frie, demokratiske medlemmer af EU og NATO. Og ikke desto mindre har Polen og Ungarn i de senere år valgt højrepopulistiske regeringer, der trodser den europæiske retsstat så meget, at alle vi andre EU-medlemslande har måttet udvikle en retsstatsmekanisme, der kan ramme deres afvigelser med drakoniske økonomiske sanktioner og søge at bringe dem tilbage på sporet. [...] Ved det sidste forbundsdagsvalg i september 2017 valgte den tyske befolkning et nyt parti, Alternativ for Tyskland, AfD, og de har mere tilfælles med Trump og den højredrejning og populisme, han repræsenterer. [...] Europas fremtid i et tæt og fredeligt samarbejde indenfor EU's rammer er ikke sikret med det tyske valg. Næste år skal Frankrig til valg og vælge en ny præsident. Risikoen for EU-samarbejdet synes stor. Hvis Rassemblement National med Marine Le Pen med sin anti-europæiske holdning slår igennem, vil EU samarbejdets fremtid være alvorlig truet. [...] EU's interne udfordringer vil vokse og kræve en handlekraftig tysk-fransk alliance for at komme videre."
Altinget (03.02.2021)

Vi giver EU baghjul
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Henrik Skov fra Esbjerg, som blandt andet skriver: ”Hele verden kigger måbende på de tre nordiske lande, som imponerede vildt ved håndbold-VM i Egypten. […] Vi er muligvis tre små lande, men vi har et kæmpe format. Det er tankevækkende, at vi samlet har et mindre befolkningstal end den kinesiske storby Shanghai, men på områder som uddannelse, sygesikring og hospitalsvæsen er førende i verden. Danmark og Sverige er med i EU, men Norge klarer sig aldeles fint udenfor. […] Vi er i dag tre broderfolk, der ligner hinanden meget. Vi forstår hinanden og har de samme grundlæggende værdier. Vi har meget lidt til fælles med Grækenland og Italien. Hvis Danmark, Sverige og Norge stiftede en ny samarbejdsunion, ville vi give baghjul til hele resten af EU.”
Ekstra Bladet, s. 14 (03.02.2021)

Interne anliggender

EU’s pengeregn koster regeringen i Rom livet
Præsident Mattarella forhandler om ny regering i Rom og lige nu er forhenværende ECB-chef Mario Draghi nævnt som mulig ny regeringschef, skriver Børsen. Italien står til at modtage over 200 mia. euro i gaver og i billige, lange lån fra EU-kassen, og det er specielt anvendelsen af den enorme sum, der har ført til Conte-regeringens fald. Matteo Renzi, fhv. premierminister og nuværende leder af det lille Italia Viva, ser angiveligt gerne Mario Draghi, som Italiens næste premierminister, men om den højt respekterede Draghi har nogen interesse i at vende tilbage til spotlightet, har han ikke kommenteret. “Men hvis der er hold i rygterne, vil det uden tvivl kunne give et solidt rygstød til hele euroområdet, hvor netop frygten for at Italien distancerer sig mere og mere fra de øvrige lande, længe har hængt som en tung dyne over samarbejdet,” vurderer Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
Børsen, s. 22 (03.02.2021)

Fiskeriet slår plat på bodsgang efter minkgate
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand. oecon. Han skriver blandt andet: ”Mens døde mink er på vej op af massegravene, har regeringen søgt at lægge låg på med et forlig til 19 mia. kr. Men strakte regeringen sig for vidt og gav andre erhverv gode idéer? Også fiskeriet mener sig nu udsat for ekspropriation. […] Alle vidste, at Storbritannien havde til hensigt at udtræde af EU's fælles fiskeripolitik og erklære sig for en suveræn kyststat med retten til at disponere over fiskeriet i egne territorialfarvande. Der var al mulig grund til at forvente, at et Storbritannien uden for EU ville holde danske fiskere ude af britiske fiskefarvande. Sådan gik det ikke. I Storbritannien er opfattelsen den, at regeringen ofrede fiskernes interesser for at sikre britiske eksporterhverv bedre vilkår i EU. Danmarks Fiskeriforening mener derimod, at EU's forhandlere smed EU's fiskere ind under bussen for at redde eksporten. Samme sag, men set fra hver sin side af kanalen. Men har erhvervet overhovedet betalt for de mistede kvoter, der nu så frimodigt kræves erstattet? Nej. Ved en nyordning af fiskeriet overdrog regeringen i 2005 vederlagsfrit fiskeressourcer til en værdi af 14 mia. kr. til den kreds af fiskere, der i oktober 2005 befandt sig i erhvervet. Kvoterne kunne sammenlægges, de kunne pantsættes, de kunne kapitaliseres, og de kunne omsættes. Vi fik kvotebaroner og -konger i fiskerierhvervet.”
Jyllands-Posten, s. 13 (03.02.2021)

Klima

Direktør: Emballagepolitik skal ikke kun handle om nedbringelse af forbruget
Altinget bringer et debatindlæg af Thomas Torp, administrerende direktør, Grakom. Han skriver blandt andet: ”På mit skrivebord ligger EU's emballagedirektiv. Det lyder lidt tørt, og det er det også. Men det er først og fremmest vigtigt. Både for miljøet og for danske virksomheder. Direktivet er nemlig netop nu under afgørende revision. […] I Danmarks europæiske indsats bør derfor ligge et pres for, at EU forpligter medlemslandene til at fremme udviklingen, anvendelsen og genanvendelsen af grøn emballage. En ambitiøs og forpligtende aftale via et ambitiøst emballagedirektiv er første skridt på vejen mod målet om miljø- og klimavenlig emballage. […] Skal den grønne omstilling for alvor slå igennem, er det afgørende at have forbrugerne med. Forbrugerne skal nemlig skabe den efterspørgsel, der skubber til den grønne omstilling nedefra. Også her spiller EU en afgørende rolle. […] Her bør Danmark også stille krav til EU om at drive oplysningen af Europas borgere, så forbrugerne ikke lader sig styre af mavefornemmelser, smarte buzzwords og fake news, som ofte skaber fejlagtige opfattelser. […] EU bør derfor understøtte den grønne omstilling med indsatser for forbrugeroplysning, der går i rette med greenwashing, og som fremmer forbrugernes reelle kendskab til klima- og miljøvenlige alternativer. […] I Danmark har vi mulighed for at gå forrest. Så lad os gøre det.”
Altinget (03.02.2021)

Handlekraftig præsident: Bidens administration tager syvmileskridt i den rigtige retning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: ”Klimaet har en væsentlig plads i Joe Bidens politik. Det er lovende, at han med John Kerry i spidsen signalerer, at investeringer i klimaet er kloge - og nødvendige - penge. […] Omsider ser vi også igen amerikansk globalt lederskab i kampen mod de værste langsigtede trusler mod menneskehedens fredelige overlevelse. Den ny præsident forstår, at uanset alle de alvorlige modsætninger med Rusland og Kina, så er der vitale fælles interesser i at undgå stormagtskonflikt ved en fejltagelse og bremse klimaforandringen. […] Det er uhyre lovende, at Biden personligt sætter sig i spidsen for kampen mod klimaskeptikere, der frygter tabte sorte job, og insisterer på, at der kan og skal skabes flere nye og bedre job ved at sætte fuld fart på investering i vedvarende energi. Min gode bekendt fra tiden i FN, USA's daværende udenrigsminister John Kerry, talte på pressemødet forleden som nyudnævnt global klimaudsending for Biden. Han blev spurgt, om der virkelig er råd til at forcere den grønne omstilling, når så mange andre udfordringer tårner sig op. Hans præcise og korrekte svar var, at det er dyrere at lade være. […] Når vi har tænkt os at være foregangsland på klimaomstilling, skal vi tage meget bedre bestik af, hvor dramatisk verden nu rykker sig. Ikke bare i EU, men også i USA (og i Kina).”
Jyllands-Posten, s. 20 (03.02.2021)

Sundhed

EU-Kommissionen præsenterer fælles kræftplan
Selvom sommerens slagsmål om EU's syvårige budgetramme endte med en beskæring af sundhedsområdet i forhold til det oprindelige forslag, har EU-Kommissionens lægeuddannede formand, Ursula von der Leyen, stadig høje sundhedspolitiske ambitioner, skriver Altinget. Programmet EU4Health skal, udover at være EU's svar på covid-pandemien, blandt andet styrke de europæiske sundhedssystemer og arbejdsstyrker inden for sundhedsvæsenet. Onsdag fremlægges første skrift af en storstilet kræftplan, som ifølge de foreløbige meldinger, vil fokusere på forskning, men planen vil også foreslå initiativer inden for både forebyggelse, diagnose, behandling og opfølgning.
Altinget (03.02.2021)

Russernes coronavaccine får oprejsning
En helt ny rapport, publiceret i det ansete britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet, viser, at Ruslands helt egen vaccine mod corona, Sputnik V, er 91,8 procent effektiv mod coronavirussen. Vestlige eksperter roser vaccinen og fremhæver, at den tilsyneladende er effektiv for ældre, skriver Berlingske. Det er en god nyhed efter uger med store diskussioner om AstraZeneca-vaccinen, som blev godkendt til brug i EU, uden at man havde data for, hvordan den virkede på personer over 55 år. ”Resultaterne, vi har set, er helt klare, trods kritikken om mangel på åbenhed omkring udviklingen og den hast, som den er blevet udviklet under,” skriver Ian Jones, der er professor på University of Reading, i en skriftlig kommentar til Politico.eu. Foreløbig er den russiske vaccine ikke på vej til at blive godkendt i EU og vurderingen er, at det først kan komme på tale, når Rusland har gennemført et komplet klinisk forsøg. Ungarn, som det eneste europæiske land, har dog allerede godkendt den russiske vaccine og bestilt doser af den russiske vaccine.
Berlingske, s. 13 (03.02.2021)

Tænk før det er for sent
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Lars M. Tjellesen fra Bornholm, som blandt andet skriver: ”Det er en alvorlig situation, vi står i, men den kan ikke løses med begrænsninger. Friheden er langt vigtigere end disse tiltag. Og blot at følge EU er simpelthen ikke en brugbar løsning. EU har tydeligt vist os alle, at de ikke handler hurtigt og kontant nok. EU er handlingslammet, og håbløst bureaukratisk. Se bare nu, hvor Pfizer pludselig skærer ned på leverancen af vacciner. Det burde ikke kunne ske, og det burde coronaholdet bruge al deres tid på. Men de vil hellere sniksnakke på lange pressemøder fyldt med tal, kurver og strategier, som de færreste kan eller vil forstå. Få nu samlet jer sammen, og kom ind i kampen i stedet for blot at sætte flere begrænsninger for os borgere. Ingen kan være tjent med den nuværende håndtering, som mest af alt er en tro kopi af andre landes indsats. Hvor fantasiløst og ubrugeligt.”
Ekstra Bladet, s. 14 (03.02.2021)

Udenrigspolitik

Danmark har i årevis ført en eftergivende kræmmerpolitik over for Kina
Politiken bringer et debatindlæg af Lars Adam Rehof og Erik Boel, hhv. grundlægger af Institut for Menneskerettigheder og tidligere landsformand for Europabevægelsen. De skriver blandt andet: ”Tibetkommissionen når først til vejs ende i maj. Det vil næppe være muligt at placere ansvaret for politiets ulovlige indgreb mod fredelige demonstranters ytringsfrihed før. Men Danmarks officielle holdning til tibetanernes ret til selvbestemmelse er der ikke tvivl om: Danmark står på det kommunistiske Kinas side, nægter at mødes med Dalai Lama og lukker øjnene for tortur, vilkårlige arrestationer, udslettelse af tibetansk kultur samt krav om, at der skal tales mandarin og ikke tibetansk i skolerne. […] Her kan EU spille en afgørende rolle. Danmark bør arbejde for, at EU i samarbejde med den nye Joe Biden-administration kræver, at journalister og diplomater får fri adgang til Tibet og Xinjiang. EU må se i øjnene, at menneskeretsdialogen med Kina skal højere op på dagsordenen, både når det gælder undertrykkelsen af den tibetanske befolkningsgruppe, undertrykkelsen af den muslimske og andre minoritetsgrupper i Xinjiang samt demokratiforkæmpere i Hongkong. Dagsordenen er så omfattende, at Danmark bør arbejde for udnævnelse af en EU-koordinator for Tibet, som får til opgave at samordne EU-landenes politik. […] Uden at foregribe kommissionens konklusioner er det et kvalificeret gæt, at Danmarks verbalnote til Kina i 2009 skabte det mentale klima og grundlaget for, hvad der skete tre år senere, da Kinas præsident, Hu Jintao, landede i København. Mon ikke det er på tide, at Danmark tilbagekalder den gamle verbalnote og erstatter den med en ny, der stiller krav til Kina om at overholde menneskerettighederne?”
Politiken, s. 5 (03.02.2021)

Uro: Frankrig og Tyskland i nærkamp om Nord Stream 2 og Navalnyj
Sammenkædningen mellem gasledningen i Østersøen og Ruslands behandling af oppositionslederen er ved at rive EU op på kryds og tværs, skriver Politiken. Mens Nord Stream 2 selv har erklæret fuldstændig radiotavshed, er modstanden i EU til gasledningen steget markant efter fængslingen af den hjemvendte Navalnyj. Tyskland og kansler Angela Merkel personligt har indtil nu været urokkelig med devisen om, at gasrør er forretning, og forretninger skal ikke blandes sammen med politik. De mener, at Aleksej Navalnyj skal have europæisk hjælp, men ikke ved at bremse gasledningen. Men nu har Frankrig meldt sig på holdet af modstanderne. ”Vi tvivler meget på projektet,” sagde den franske europaminister, Clement Beaune, mandag i Radio France Inter. Selv om den franske ministers opfordring til angreb ikke fuldstændig stemmer overens med sandheden, da Frankrig og præsident Macron har været voldsomt fodslæbende i sagen, så betyder Frankrigs sideskift, at Nord Stream 2 igen er i voldsom knibe. Tidligere miljøminister Jurgen Trittin fra De Grønne mener, det er ”nyttesløst” at bremse rørledningen nu. ”Jeg har aldrig været en ven af Nord Stream 2, men at stoppe den nu vil formentlig blive meget dyrt og uden nogen større effekt. Når alt kommer til alt, så har Rusland mange andre muligheder for at sælge gas til Europa,” sagde Trittin til Deutsche Welle.
Politiken, s. 9 (03.02.2021)

Økonomi

Historisk nedtur for EU’s økonomier
De første årstal fra Eurostat tirsdag bekræfter, at i 2020 blev økonomierne i Europa sendt på historisk nedtur, skriver Børsen. For EU faldt bruttonationalproduktet (bnp), med 6,4 procent i 2020 og for eurozonen er faldet på 6,8 procent, hvilket er det største fald, som eurolandene har oplevet til dato. Indtil videre ser det også skidt ud i 2021, da Europa stadig er lukket ned af frygt for mere smitsomme mutationer af coronavirus.
Børsen, s. 20 (03.02.2021)