Onsdag den 3. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Ekspert: Hårdt 2018 i vente for EU
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker mener, at EU nu igen har god vind i sejlene efter en række hårde år med mange kriser. Men senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, Josef Janning, ser masser af modvind for EU i 2018. Der er Storbritanniens exit fra EU, som skal på plads i efteråret og det samme skal en aftale om en overgangsordning og rammerne for fremtidens forhold. Det skriver Børsen. Joseph E. Stiglitz, amerikansk nobelprismodtager i økonomi, universitetsprofessor ved Columbia University og cheføkonom i den liberale tænketank Roosevelt Institute, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, at han for et år siden forudsagde, at det mest markante træk ved 2017 ville blive usikkerhed, næret af blandt andet valget af Donald Trump som præsident i USA og Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Han skriver: “Den britiske beslutning om at forlade EU havde ikke den voldsomme økonomiske effekt, som de, der var imod, havde forventet, hvad der hovedsagelig skyldes nedskrivningen af pundet. Men det er blevet mere og mere klart, at premierminister Theresa Mays regering ikke har nogen klar idé om, hvordan man skal håndtere den britiske udtræden, eller om landets post- Brexit forhold til EU. […] Ungarn og Polen udgør en mere eksistentiel trussel mod Europa. EU er mere end blot en økonomisk bekvemmelighedsordning. Det repræsenterer en union af lande, der forpligter sig til grundlæggende demokratiske værdier - selve de værdier, som den ungarske og den polske regering nu nedgør. EU er ved at blive testet, og der er velbegrundet frygt for, at den ikke vil klare skærene. Følgerne af disse politiske tests på næste års økonomiske resultater kan vise sig at være små, men de langsigtede risici er klare og skræmmende.” I Signatur i Politiken skriver journalist Michael Seidelin, at dommedagsprofeterne tager fejl: Europa er ikke på vej til at blive ét stort frilandsmuseum for kinesere. Han skriver: “Vi har også hørt, at EU var i opløsning, og at Brexit er begyndelsen til enden. Hvad ser vi? De øvrige 27 lande står sammen i en blank afvisning af indrømmelser til briterne, som kan svække fællesskabet. For nok er der interne uenigheder, men de fælles interesser vejer tungere.”
Kilder: Børsen, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 9, Politiken, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Danmark alene stå
Jyllands-Posten skriver i sin Leder, at vidste man ikke bedre, så kunne man få indtryk af, at Danmark helt og aldeles kunne se bort fra den omgivende verden, medmindre den vil købe varer af os eller efterligne os, for udenrigspolitikken var fraværende i Lars Løkke Rasmussens nytårstale. Jyllands-Posten skriver: ”Men modsat den danske statsminister slog den tyske kansler også fast, at Tysklands fremtid ikke kan skilles fra Europas fremtid, og at de 27 EU-lande skal gøre alt for at stå sammen. Og at netop EU's udvikling og placering i verden bliver afgørende i de kommende år. Tyskland og Frankrig vil gøre deres til at fremtidssikre Europa. At Merkel og Macron har tænkt sig at sætte handling bag ordene, hersker der ingen tvivl om. Temmelig sikkert er det også, at de områder, som EU vil udvikle sig på, kolliderer med de danske forbehold. […] Hvis Danmark, som statsministeren også formulerede det i sin nytårstale, fortsat skal være ”en dejlig plet på kloden. En af de bedste i verden”, så kræver det omtanke, en klar idé og mere end et goldt købmandskab, når andre rækker hånden frem mod Danmark.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Andre EU-historier

Konkurrence: Ryd op hos IT-giganterne -men pas på ytringsfriheden
Berlingske skriver i sin Leder i dag, at det på alle måder er ønskværdigt, at innovative firmaer får succes og vokser, men det kan også blive for meget af det gode. Berlingske skriver: “Om det så gælder USAs tidligere præsident, Barack Obama, eller EU's kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, ser vi en stigende bevidsthed om og skepsis over for, om selskaberne misbruger deres dominerende position til konkurrenceforvridning. Det er efterhånden overordentligt svært at komme udenom de fire i dagligdagen. […] Vi har blandt andet set, hvordan Rusland har brugt sociale medier til at forsøge at påvirke demokratiske valg i vestlige lande. Der er bestemt noget at komme efter på den front. Men det vil være ønskværdigt, om selskaberne hurtigt selv får ryddet op i deres butik, inden politikerne får flere gode ideer om at begrænse ytringsfriheden.”
Kilde: Berlingske, s. 36

Migration: Ti lande huser halvdelen af verdens migranter
Siden 2000 er antallet af migranter steget med 49 procent og godt halvdelen af de anslåede 258 millioner mennesker, der har søgt lykken i et andet land end deres eget, har slået sig ned i ti af verdens lande. Den nye FN-rapport om verdens migranter indeholder ikke de såkaldte illegale migranter, selvom det er denne gruppe, der de seneste år har været stor fokus på i Europa og USA. Regeringer i EU har indgået aftaler med Tyrkiet og med en fraktion af de libyske myndigheder for at forhindre overfyldte både med migranter - og med flygtninge - i at komme illegalt frem til Europas ydre grænser. For en måned siden trak Trump USA ud af FNs forhandlinger om en international aftale, der skal give verdens migranter bedre vilkår og sikre dem mod udnyttelse. USA er det land, som huser flest migranter: 50 millioner ifølge FN-rapporten - svarende til 19 procent af alle verdens migranter.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Udenrigspolitik: Trump blokerer dansk eksportvækst til Iran
Præsident Donald Trumps optrapning af sanktioner mod regeringen i Teheran og oprøret mod det iranske præstestyre kan gå hen og kvæle et spirende dansk eksporteventyr. "Uden de fortsatte amerikanske finansielle sanktioner og uden Donald Trump ville interessen fra danske virksomheder være betydeligt større," siger den danske ambassadør i Iran, Danny Annan. Afdelingschef Jørn Fredsgaard Sørensen fra Danmarks Eksportkredit (EKF) mener, at frustrationen og skuffelsen er stor, fordi det er så svært at få åbnet de finansielle kanaler og han pointerer, at hvis Donald Trump lukker mere ned, fordi Iran ikke er i USA's strategiske interesse, så bliver det selvfølgelig endnu sværere for danske virksomheder at gøre sig gældende.
Kilde: Børsen, s. 20-21

Udenrigspolitik: Kontroversiel israelsk lobbygruppe: Vi har bragt dansk-støttet donorsamarbejde til fald
Israelske NGO Monitor fejrer regeringens beslutning om at afvikle Danmarks udviklingsstøtte til en række israelske og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer som en direkte konsekvens af deres arbejde. NGO Monitor skrev i et nyhedsbrev, at NGO Monitor bringer europæisk donorsamarbejde til fald. Nyhedsbrevet kom ud få dage efter, at Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse oplyste, at Danmark afbryder sit hidtidige samarbejde med Sverige, Schweiz og Holland om at støtte civilsamfundet i Israel og Palæstina. Sune Haugbølle, der er lektor ved Roskilde Universitet, mener, at NGO Monitor langt fra er uafhængig, da den har tætte forbindelser til Benjamin Netanyahus regering. Ifølge NGO Monitor støtter 15 ud de 24 ngo'er, Danmark har ydet bistand til, boykotkampagnen mod Israel, men dette er ikke umiddelbart blevet bekræftet af den undersøgelse, Udenrigsministeriet for nylig har afsluttet.
Kilde: Information: s. 6-7

Udenrigspolitik: Rusland vender sig mod Kina, mens Kina vender sig mod verden
Rusland vil meget gerne vise EU og USA, at de vestlige sanktioner blot betyder, at man vender sig mod øst, men forholdet til Kina er langt fra jævnbyrdigt. Russerne bygger strategiske - og urentable - gasrørledninger til Kina, men de nye kinesiske silkeveje går uden om Rusland. “Rusland er klar over, at partnerskabet ikke er strategisk, men snarere taktisk og ad hoc. Kina forsøger at genbalancere sin økonomi, mens Rusland udskyder modernisering og økonomisk reform. Kina gør det klart, at landet vil have et uafhængigt 'stormagtsdiplomati' over for EU og USA uanset Ruslands forhold til samme, mens Rusland har vendt sig mod Kina, vender Kina sig mod verden,” siger Graeme Herd fra George C. Marshall European Center for Security Studies i Garmisch-Partenkirchen.
Kilde: Information, s. 8-9

Konkurrence: Så er der øl
EU-Kommissionen ser i øjeblikket på en sag, der handler om kunstigt høje priser på øl. Sagen handler om, at verdens største bryggerivirksomhed, AB InBev, på forskellig vis forhindrede parallelimport ind i Belgien fra Frankrig og Holland af blandt andet ølmærket Leffe. Kommissionens mistanke er, at man forsøgte at holde et kunstig højt prisniveau i Belgien ved at besværliggøre, at for eksempel belgiske supermarkeder kunne købe øl fra de to nabolande, hvor blandt andet Leffe generelt var billigere. Sagen er endnu ikke afgjort.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Konkurrence: Vestager går efter Google igen
Google har ændret sin visning af søgeresultater inden for shopping for at undgå flere kæmpestore dagbøder fra den danske EU-kommissær Margrethe Vestager. Google har samtidig anket en bøde på 18 milliarder dollars fra EU-Kommissionen. ”Jeg er begyndt at mødes med nogle af de selskaber, som ventede at få fordele af beslutningen, altså at de igen kunne blive fundet frem for at optræde i gennemsnit på side fire i et søgemønster. Og når jeg mødes med dem, hører jeg, at de ikke er glade for den måde, som Google implementerer det på. De er ikke tilfredse,” siger Margrethe Vestager til Berlingske Business. Konkurrenten Foundem, som er en britisk prissammenligningstjeneste mener, at Googles ændringer er et røgslør, der i virkeligheden ikke sikrer fair konkurrencevilkår.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Udenrigspolitik: Trumps første år som præsident
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Holger K. Nielsen, folketingsmedlem (SF), at bekymringen for indsættelsen af Trump som USA's præsident, har vist sig at være velbegrundet. Han skriver: ”Hvor er Europa i det spil? Tilsyneladende ingen steder. EU er optaget af intern kævl og har ikke noget, der ligner en udenrigspolitisk profil. Hvilket er en katastrofe, i og med at EU faktisk har noget at bidrage med. Det gælder ikke mindst i klimapolitikken og forholdet til international ret. Vi kan ikke være tjent med, at den internationale orden, som vi er dybt afhængige af, bestemmes af en utilregnelig amerikansk præsident og lande som Rusland og Kina, der styres af værdier, som ligger langt fra vore. Der er i høj grad brug for et europæisk modspil.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Sikkerhedspolitik: Macron åbner ny dansk vej til Europa
Laura Hollænder Schousboe, cand.mag. videnskabelig assistent Center for Militære Studier, KU og Niels Byrjalsen, cand.scient.pol. videnskabelig assistent Center for Militære Studier, KU, skriver i en kronik i Jyllands-Posten, at Danmarks sikkerhedspolitiske interesser er snævert forbundne med europæisk samarbejde og forbindelsen bliver kun stærkere i takt med at ustabiliteten i vores naboregioner vokser, briterne fortaber sig i Brexit-kvababbelser, og amerikanerne holder pause fra den liberale verdensorden. De skriver: ”EU forstærker forsvarssamarbejdet, og Danmark står som bekendt udenfor. Det går imidlertid helt under radaren i den hjemlige debat, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, samtidig har sat en visionær kurs for et mere fleksibelt europæisk samarbejde, der ikke begrænses af det træge EU-system. Det gælder også i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Macrons plan for et European Intervention Initiative (EII) er omdrejningspunktet. Initiativet skal muliggøre, at europæiske lande med evne og vilje kan gå sammen om at løse praktiske militære opgaver, når de opstår. Dette "franske alternativ" giver Danmark en uventet mulighed for at deltage i europæisk forsvarssamarbejde på trods af det danske forbehold. Spørgsmålet er, om vi vil.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19