Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 3. marts

Tophistorier

Millionvis af effektive vacciner ligger ubrugte hen i EU-lande
Rundt om i Europa ligger der millionvis af doser yderst effektiv vaccine og venter på at blive skudt i europæernes arme, men de bliver valgt fra i flere EU-lande. ”Det er utrolig trist. Det er en effektiv vaccine, der skal i brug nu. Vi har en pandemi, der holder Europa og resten af verden nedlukket med folk, der bliver alvorligt syge, indlagt og i værste tilfælde dør. Derfor er det rigtig trist, at vacciner, der kunne tages i anvendelse, ikke bliver brugt,” siger Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderowitz ifølge Politiken. Et af problemerne er, at flere medlemslande kun har godkendt vaccinen fra AstraZeneca til brug for folk under 65 år, fordi man afventer yderligere data for denne aldersgruppe. De seneste tal fra ECDC viser for eksempel, at Belgien kun har brugt 14 procent af de modtagne doser fra AstraZeneca. ”Vaccinen har fået dårlig omtale. Vi ser en særdeles ængstelig reaktion hos frontlinjepersonalet. Det er afgørende at overbevise folk om, at denne vaccine har vist sig meget effektiv i den virkelige verden,” siger Sabine Stordeur, leder af den belgiske vaccineindsats, til Le Soir. Men også i Tyskland og Frankrig ligger der store mængder ubrugte doser af AstraZeneca-vaccinen. Nu har Frankrig, som det første større EU-land, tilladt, at vaccinen kan gives til ældre over 65 år og det ligner blot et spørgsmål om tid, før Tyskland og formentlig Sverige følger efter, skriver Berlingske. Den danske sundhedsstyrelse skriver i en mail til Berlingske, at en tilsvarende justering for brugen af AstraZenecas vaccine er noget, man ”bestemt overvejer”, hvilket en dansk ekspert mener, er på høje tid. ”I stedet for alene at se på alder, så kan man i stedet se på den ældres sundhedstilstand. Hvis man er svækket, så skal man ikke have AstraZeneca-vaccinen. Men er man over 65 år og i øvrigt sund og rask, så er der intet, der gør, at man ikke skal kunne give vaccinen fra Astra-Zeneca,” siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af udlandsredaktør Kerrin Linde, som blandt andet skriver: ”Både i Tyskland og Frankrig hober de bestilte Astrazeneca-vacciner sig nemlig op i en grad, så det er ved at udvikle sig til et alvorligt politisk problem for både forbundskansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron. Begge landes vaccineudrulninger er blevet forsinket af bureaukratiske spændetrøjer, digitalt bøvl, ringe kommunikation fra politisk hold og vaccineskepsis blandt deres befolkninger, som for tyskernes vedkommende blandt andet kan forklares med, at alternativ medicin er ganske udbredt. Og ligesom en Voxmeter-måling har vist i Danmark, viser rundspørger syd for grænsen, at et stort flertal af tyskerne hellere vil vaccineres med den tysk-udviklede Pfizer-Biontech-vaccine end med den britisk-svenske vaccine, som rent prmæssigt er kommet dårligt fra start efter et offentligt kontraktslagsmål mellem producenten og EU-Kommissionen. […] I dag mødes Merkel igen med de 16 delstatsledere til et krisemøde, hvor coronanedlukningen ventes at blive forlænget til den 28. marts. Men de ministerpræsidenter, som havde sat næsen op efter at få ændret prioriteringsrækkefølgen for, hvem der kan få et stik hvornår, skal ikke regne med at få overbevist kansleren om en mere fleksibel tilgang lokalt.”

Flere aviser skriver også, at en række medlemslande går egne veje til trods for at EU forsøger at finde fælles fodslag. Flere østblok-lande har købt russiske Sputnik-vacciner og Sinopharm fra Kina uden om EU, hvilket har givet anledning til kritik. Den tidligere polske premierminister, Donald Tusk, som også har været EU-præsident, har advaret mod blindt at stole på Kina og Rusland: ”Det er en naiv tilgang til så kyniske spillere,” siger han og advarer mod vacciner, der ikke er blevet godkendt af det europæiske medicinal-agentur, EMA. EMA kan få adgang til det underliggende data-materiale og kan derfor heller ikke godkende disse vacciner.

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: ”I første omgang var det primært Ungarns generelt oprørske og uforudsigelige premierminister Viktor Orbán, der aktivt gik uden om EU-kredsen og købte vacciner ind fra Rusland og Kina. I denne uge gik Orbán endda så vidt som til at lade sig vaccinere selv med den kinesiske Sinopharm-vaccine. Men nu vokser rækken af lande, der klart signalerer, at de er blevet trætte af at vente på bedre resultater af EU's problemramte vaccinestrategi. […] EU er bagud i det ekstremt vigtige vaccinekapløb, som i sidste ende handler om kroner og øre. Det er et kapløb om at få lukket samfundet op igen og få sat fart i den økonomiske aktivitet. Det er også et kapløb for politiske ledere om at levere fremskridt til deres utålmodige og coronatrætte borgere. Problemerne er naturligvis ikke EU's ansvar alene. Landene har selv holdt opsyn med samarbejdet, og de har også selv et ansvar for at vaccinere for langsomt. Men for Danmark og flere andre er vaccinemangel et reelt problem. Nu sætter statsminister Mette Frederiksen og Østrigs kansler Kurz så kursen mod Israel for at indgå et nyt partnerskab. Det sker i samme uge, som Polen har anmodet Kina om vacciner, mens Slovakiet har afgivet bestilling på 2 mio. doser af den russiske Sputnik V, selvom ingen af disse vacciner er godkendt i EU. Køen vokser ved udgangen, og det lægger kun ekstra pres på kommissionsformand Ursula von der Leyen og hendes hold for at levere hurtige forbedringer. Alternativet er et virvar af forskellige vacciner i Europa, som kun vil gøre det endnu sværere at få det indre marked og den fri bevægelighed til at fungere igen - et mål, som er helt afgørende for eksportnationen Danmark.”
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 2; Børsen, s. 21 (03.03.2021)

Mette Frederiksens tur til Israel møder kritik og dyb undren
Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser torsdag til Israel sammen med den østrigske forbundskansler, Sebastian Kurz, for at mødes med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, men kritikken tager til både i egne rækker og Bruxelles, skriver flere af dagens aviser. Flere af regeringens støttepartier er utilfredse med, at statsministeren synes at se bort fra den kritik, der har været af Israels vaccineprogram, hvor det indtil nu er fortrinsvis israelske statsborgere, som er blevet vaccineret på bekostning af den palæstinensiske befolkning i Gaza og på Vestbredden. Flere internationale medier har hæftet sig ved, at Mette Frederiksen og Sebastian Kurz' tur til Israel tager sig ud som brud med EUs fælles vaccineindsats, hvor EU-Kommissionen hidtil har ført forhandlinger om indkøb af vacciner og diskussioner med producenter om produktion og distribuering af vacciner. Fra talsmand for EU-kommissionen, Stefan De Keersmaecher, lyder det dog diplomatisk, at der ikke er noget i EU-strategien, der forhindrer medlemslandene i at agere uden for de aftaler, som kommissionen har indgået med vaccineproducenterne, og han hilser det dansk-østrigske-israelske initiativ velkommen. ”Det er altid godt at lære af andre landes gode erfaringer og undersøge muligheden for samarbejde. Covid-19 kræver et globalt svar, og derfor er erfaringer fra andre lande meget vigtige. Kommissionen vil derfor gerne høre om erfaringer fra Østrig, Danmark og Israel, der kan tilføre værdi til EU's strategi,” siger han ifølge flere aviser.

Tirsdag på et pressemøde på Christiansborg afviste Mette Frederiksen selv, at turen til Israel skal ses som en udfordring af EUs fælles vaccineindsats. ”Jeg betragter ikke det her som at bryde ud af det europæiske samarbejde. Det kommer jeg heller ikke til at anerkende, at vi gør. Jeg mener, vi står bedst ved at være med i det europæiske samarbejde - også på vaccineområdet - men jeg synes samtidig, det er afgørende, at vi efterprøver alle andre ideer og strategier - både herhjemme og med Israel,” siger hun ifølge Berlingske og fortsætter: ”Uanset hvordan man vender og drejer det, er israelerne bare bedst. De er længst fremme med deres vaccineprogram. Det skal vi og Europa tage ved lære af.”

Flere aviser skriver også, at Mette Frederiksen har åbnet op for et samarbejde med Israel om en vaccinefabrik før afrejsen. ”Ja, vi taler konkret om, hvordan vi kan øge produktionen af vaccine. Det kan være i et offentligt-privat partnerskab. Bygning af egen kapacitet, vi kan stille til rådighed. Jeg udelukker ikke nogen idéer - heller ikke at opføre fabrikker,” siger Mette Frederiksen, men understreger dog, at der endnu ikke er en aftale om, at Danmark rent faktisk vil opføre vaccinefabrikker for på den måde at få adgang til flere vacciner. ”Jeg tør ikke skrive under på, at der ligger en fuldstændig færdig skitse. Men jeg oplever en utålmodighed i den dialog, jeg har med Netanyahu og kansler Kurz,” afslutter hun.

B.T. skriver blandt andet i sin leder: ”Forleden meldte Mette Frederiksen ud, at hun overraskende rejser til Israel på en torsdagsshoppetur. Går alt efter planen, kan statsministeren rejse hjem igen til en firedages karantæne som medejer af en fabrik, der producerer vacciner til både Israel, Østrig og Danmark. […] Rejsen til Tel Aviv er da også et skarpt opgør med EUs fodslæbende håndtering af hele coronakrisen. EU har vist, at organisationen ikke kan levere hverken vacciner eller godkendelser i det nødvendige tempo. Statsministeren har indset, at hun reelt svigter sin egen befolkning ved at stå last og brast med EU. Hun skal som leder sikre den bedste forebyggelse og den bedste plan til at bekæmpe covid-19. Det har vist sig at være ved at gå dansk enegang. Sammen med andre lande uden for EU. Det er ikke så lidt opsigtsvækkende. Næsten sensationelt. […] Mette Frederiksen varslede øget grænsekontrol i lang tid. I øjeblikket er alle vores grænser under kontrol - ikke mindst grænsen mod Tyskland. Her er flere tidligere grænseovergange helt lukkede. Grænsekontrol strider direkte mod EUs indre marked, og Danmark har allerede modtaget en klage fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Den klage har Mette Frederiksen forhåbentlig allerede smidt i papirkurven. […] Det opsigtsvækkende er, at EUs formand ikke selv indser, at det ikke er nu, kommissionen skal ride nogle principper fra en gammel verden. Ursula von der Leyen demonstrerer igen den totale mangel på fornemmelse for landene og statsledernes situation.”

Børsen bringer et interview med den israelske ambassadør i Danmark, Benny Dagan, forud for Mette Frederiksen (S) rejse til Israel. Han siger blandt andet: “Målet er at øge produktionen af vacciner. Vi har alle gode kontakter til forskellige virksomheder, og idéen er at udvide det arbejde for at blive mere uafhængige,” siger Benny Dagan. Han mener, at den danske Teva-direktør Kåre Schultz er en “meget vigtig spiller”. ”Schultz er meget interessant og har været i kontakt med flere af vaccineproducenterne. Det er selvfølgelig godt at have en partner som ham, og idéen er så også at lede efter flere partnere. Som den danske statsminister har sagt, så er målet et offentligt-privat partnerskab,” siger Dagan og tilføjer, at samarbejdet med tiden også kan komme til at handle om medicinsk behandling, værnemidler, udvikling af egne vacciner m.m.

Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Der er næsten ingen pris, der for tiden er for høj for at få flere covid-vaccinedoser. Vaccinerne er vejen ud af nedlukninger og krise, og det viste sig forfejlet, at EU brugte tid og energi på at presse prisen snarere end at sikre forsyninger. Men selv om penge for et rigt land som Danmark ikke bør være problemet, når det gælder vacciner mod covid-19, er der stadig en moralsk grænse. Og den går lige præcis ved det eventuelle køb af overskydende vacciner af Israel, sådan som Mette Frederiksen (S) har erklæret sig interesseret i forud for morgendagens besøg i Israel. […] Snarere end at lade sig bestikke med vacciner burde Mette Frederiksen benytte lejligheden til at understrege over for Benjamin Netanyahu, at Danmark ikke har glemt palæstinenserne og nægter at tage de vacciner, der retteligt burde gå til dem. Selv under en pandemi må der være grænser for den nationale egoisme - selv om Israel synes at have glemt det.”
Berlingske, s. 12-13; B.T., s. 2, 4; Information, s. 4; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 1, 6; Børsen, s. 20-21 (03.03.2021)

Prioriterede historier

Rentestigningerne bremses af centralbankerne
Tirsdag bremsede den seneste periodes store renteudsving op, hvor kommentarer fra et par ECB-topfolk var med til at berolige markedet igen efter sidste uges rentepanik, der sendte statsrenterne verden over til vejrs, skriver flere aviser. Tirsdag lød det fra Frankrigs centralbankchef, François Villeroy de Galhau, at dele af rentestigningen har været uberettiget, og at ECB derfor skal forsøge at bekæmpe den ved at udnytte fleksibiliteten i sit opkøbsprogram og ifølge Luis de Guindos, der er vicedirektør for ECB, har centralbanken styrken til at slå enhver form for uønskede rentestigninger ned. Det skriver Børsen. Fra Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Nordea Kredit, lyder det ifølge Berlingske: ”Den seneste tids store rentestigninger er gift for opsvinget, fordi rentestigninger potentielt kan bringe det forestående økonomiske opsving ud af kurs og dermed i sidste ende gøre det vanskeligere for ECB at ramme den langsigtede inflationsmålsætning. Hvis det opadgående pres på de lange renter fortsætter, forventer vi, at især ECB vil øge opkøbstempoet og ved hjælp af yderligere verbal intervention forsøge at bremse udviklingen.”

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jakob Vejlø, chefstrateg, Bankinvest, som blandt andet skriver: ”I de seneste uger er renterne steget mærkbart på obligationer verden over. I sidste uge kulminerede tendensen i USA, hvor den 10-årige statsrente kortvarigt nåede 1,6 pct. […] Tendensen har vel at mærke også tændt alarmklokkerne hos myndighederne. I sidste uge var repræsentanter fra amerikanske Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank i medierne i et forsøg på at berolige markederne. Den australske centralbank har netop øget opkøbsprogrammet for at presse renteniveauet ned. Historien har vist os, at de store centralbanker har overtaget, også når det gælder fastlæggelsen af de længere obligationsrenter i markedet. […] Hvad vi endnu har til gode at se i Vesten er den såkaldte “nukleare option“, nemlig YCC eller Yield Curve Control. Bank of Japan valgte i 2016 simpelthen at definere, at den 10-årige rente på statsobligationer ikke måtte afvige mærkbart fra 0 pct. Det er lykkedes at holde den målsætning. I 2020 valgte Reserve Bank of Australia at gå samme vej med et loft på renten på kortere statsobligationer. […] Med så slagkraftigt et våben i arsenalet, YCC, står vi i bund og grund i en transformation, der handler om en gradvis centralbankstyret normalisering af renteniveauet over hele rentekurven. […] Vejen op mod det niveau bliver formodentlig langvarig. Og én ting er sikkert: Det bliver ikke op til markedskræfterne at bestemme tempoet.”
Børsen, s. 33, 34, 36; Jyllands-Posten, s. 18, 24; Berlingske, s. 9 (03.03.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Lige løn for lige arbejde
Information bringer et læserbrev af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: ”Coronapandemien har gjort det tydeligt for os alle, hvor fuldstændig afgørende en rolle sygeplejersker, pædagoger og omsorgspersonale har i vores samfund. Alligevel tjener de historisk underbetalte, kvindedominerede erhverv stadig ikke en retfærdig løn - og det kan vi ikke ignorere længere. På tværs af EU-landene har vi nemlig stadig et løngab mellem mænd og kvinder på 14,1 procent, og i Danmark er det 14 procent. Det gab kan langt hen ad vejen hægtes op på forskellen på lønnen i kvindedominerede og mandsdominerede fag: Tendensen er, at jo flere ansatte i en arbejdsfunktion på en arbejdsplads, der er kvinder, jo lavere er lønnen. Det har gjort løngabet mellem mænd og kvinder til et af de største ligestillingsproblemer, vi har i Danmark og Europa. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og arbejdet starter, når EU-Kommissionen denne uge præsenterer det største stykke ligestillingslovgivning i hele denne valgperiode: forslaget om løntransparens i EU. Det er fuldstændig afgørende, for selv om vi allerede har lovsikret ligeløn mellem mænd og kvinder i EU, har vi ikke nok redskaber til at identificere, om princippet om lige løn for lige arbejde overholdes. Og hvis vi skal løse problemet med uligeløn, er vi først og fremmest nødt til at få det frem i lyset. Det kan vi med løngennemsigtighed. […] Det krævede en pandemi, før vi for alvor blev opmærksomme på, hvor meget vores front- og omsorgspersonale er værd. Mit håb er, at vi med EU's lovgivning om løngennemsigtighed også kan finde et retfærdigt svar.”
Information, s. 18 (03.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

Oprør ulmer under Qatars VM-fest
Fans og klubber inden for fodbolden har startet et oprør mod næste års VM i Qatar, hvor op mod 6.500 gæstearbejdere har mistet livet siden Qatar i 2010 blev tildelt slutrunden, skriver B.T. og Berlingske. De nordiske lande har sammen med fagbevægelsen og menneskerettighedsorganisationer forsøgt at presse den udskældte VM-vært til at forbedre vilkårene for gæstearbejdere og der er da også vedtaget nye love, der skulle forbedre arbejdernes forhold, men der er kritik af, hvor godt lovgivningen fungerer i virkeligheden. ”En boykot vil være ren symbolpolitik. Det vil ikke hjælpe noget, hvis en sportslig boykot af VM ikke er en del af en bred politisk, økonomisk og diplomatisk boykot. Vi er fundamentalt uenige i, at vi gør migrantarbejderne en tjeneste ved at blive væk og holde vores kæft. Hvis man boykotter, har man også fraskrevet sig retten til at være offensiv og kritisk over for Qatar,” siger Poul Broberg, chef for public affairs i Danmarks Idrætsforbund (DIF), som håber på, at den danske regering gennem EU kan lægge et pres på Qatar. ”I lande som Italien, Tyskland og England har man ikke den samme diskussion, som vi har i Danmark. Hvis man skal rykke noget i forhold til Qatar, så kræver det en langt større alliance. Jeg mener, at sportsministrene i EU burde tage stilling i den her sag. Det kan føre til nationale diskussioner om VM og sætte et bredt pres på Qatar i forhold til at implementere reformer,” siger han.
B.T., s. 7; Berlingske, s. 19 (03.03.2021)

Institutionelle anliggender

Brexitchok for danske fiskere
Briterne har i brexitaftalen fra den 24. december fået mulighed for at frede nogle af de farvande, der er mest værdifulde for danske fiskere og det britiske miljø- og fødevareministerium har nu sendt et forslag i høring om at frede en stor del af blandt andet Dogger Banke. ”Dogger Banke har traditionelt været vores største og vigtigste fiskeplads, så briternes plan om at forbyde fiskeri i store dele af området er en alvorlig bet for erhvervet,” siger Esben Sverdrup-Jensen, direktør i industrifiskernes organisation, Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Brexitaftalen gav danske fiskere ret til at fange fisk på Dogger Banke, men allerede nu er briterne ved at hegne området ind bag en fredning. ”Vi har haft årelange forhandlinger om brexit og fiskerettigheder, og få uger efter at det hele er forhandlet på plads, kommer briterne med dette. Det skriger til himlen,” mener Jesper Juul Larsen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening. Fra fiskeriekspert og rådgiver Mogens Schou, Aquamind, lyder det: ”Der er ikke nogen tvivl om, at briterne efter deres udtræden af EU har ret til på egen hånd at frede Dogger Banke. Men hvis det aktivt begrænser EU's fiskeri, kan EU kræve kompensation i henhold til brexitaftalen.”
Jyllands-Posten, s. 17 (03.03.2021)

Groft Sagt: Boris som EU's covid-19-rådgiver
I Groft Sagt i Berlingske skriver kommentator Peter Nedergaard: ”EU og Storbritannien er ikke de bedste venner. Skilsmisser bringer ikke altid det bedste op i folk. Forhandlingen om bodelingen og tildelingen af ægtefællebidrag slår ofte gnister. Men det bedste er nu, hvis man stadig er på talefod efterfølgende. På samme måde burde det også være i forholdet mellem EU og Storbritannien. EU burde her krybe til korset og indrømme, at Storbritannien har været langt, langt bedre til at udrulle et effektivt vaccinationsprogram end noget EU-land. Næsten en tredjedel af alle briter er vaccinerede med første stik. I EU-landene gælder det - med undtagelse af Malta - mindre end ti procent. Groft sagt foreslår derfor at gøre Boris Johnson til rådgiver for EU-Kommissionen på deltidsbasis de næste afgørende måneder, så vi kan lære briternes hemmeligheder på området. Europæernes helbred bør være mere værd end gammelt nag.”
Berlingske, s. 28 (03.03.2021)

Interne anliggender

Folkekirken ind i netværk, der ønsker flere flygtninge
Det kirkelige netværk Kirkernes Kommission for Migranter i Europa (CCME), mener, at det skal være lettere for flygtninge og migranter at komme til Europa og få familiesammenføring. Folkekirken er nu blevet et aktivt medlem af CCME, som med egne ord et økumenisk netværk inden for migration og integration, flygtninge, asyl, racisme og diskrimination i Europa. ”Det ser ud, som om folkekirken bliver medlem af en meget aktivistisk gruppe, der aktivt søger at få flere migranter til Europa. Når man siger, at man vil skabe en legal adgang til Europa for flygtninge og migranter og samtidig udvide definitionen af familiesammenføring til flere end den nære familie, så er man ude i en meget venstreorienteret tilgang til dette politiske spørgsmål,” siger udlændingepolitisk ordfører Mads Fuglede (V), som ikke bryder sig om, at netværket bruger teologiske argumenter for sit syn på europæisk flygtningepolitik. For nylig skrev CCME under på et åbent brev til EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, med en opfordring om at have større fokus på strukturel racisme i EU. Det er Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der har taget beslutningen om at blive et aktivt medlem af CCME og fra sekretariatschef Birger Nygaard lyder det: ”Vi melder os ikke ind i CCME for at tage del i det politiske arbejde, men fordi vi står foran en stor opgave med folkekirkens migrantarbejde, hvor vi skal være opmærksomme på nogle hundredtusind mennesker. Det ville være dybt unaturligt, hvis vi ikke kunne arbejde sammen med andre kirker i Europa, som står med samme opgave med at relatere til migranter og tilbyde kirkeforhold.”
Kristeligt Dagblad, s. 1 (03.03.2021)

Lars Løkkes projekt er et ræs mod bunden
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang, Europa- Parlamentsmedlem (S) og medlem af EU-Parlamentets skattelyudvalg. Han skriver blandt andet: ”Danmarks tidligere statsminister har meldt sig ud af Venstre og har oprettet et netværk, der måske kan blive til et nyt politisk parti. ”Deler du den danske drøm?” spørger Løkke på sin hjemmeside. ”Et samfund, hvor flid, dygtighed og engagement kan rykke os langt.” Tja, det lyder fint for mig. Men måske også lige intetsigende nok. […] Løkkes ”nye” idéer ligner til forveksling den samme ulighedsskabende politik, som han altid har stået for, og det er svært at se, hvordan de skal kunne danne bro over midten af dansk politik. Vi fik et varsel forleden, da den tidligere statsminister satte sig til tasterne på Twitter. Her mente Løkke, at Holland kan overtage pladsen som Europas finanscentrum, efter at brexit har gjort London mindre interessant for investorer. […] Holland er attraktivt for både finanssektoren, hvis aktiviteter enten beskattes meget lidt eller slet ikke, og multinationale selskaber, der laver specialaftaler med den hollandske regering om særligt lave skatteprocenter. Under præsident Obama udpegede USA Holland som et skattely, og i dag fører EU-Kommissionen sager mod landet for at undergrave EU's indre marked ved at lave konkurrenceforvridende specialaftaler. De erhvervspolitiske rammevilkår, som Løkke mener, vi skal lade os inspirere af, koster hvert år Europas statskasser - inklusive Danmark - milliarder af kroner og euro i tabte skatteindtægter, når virksomheder flytter deres overskud til Holland for at undgå at betale skat. […] Når man pakker Løkkes slogans ud, ligner de ikke noget seriøst bud på en bro over midten af det politiske rum. De ligner snarere et ræs mod bunden.”
Jyllands-Posten, s. 20 (03.03.2021)

Migration

Forsvaret og Frontex mørklægger video af græsk migranthåndtering
En videooptagelse af en episode med den græske kystvagt, der har tiltrukket sig international kritik, må ifølge Forsvarskommandoen ikke se dagens lys, da offentliggørelse ”kan skade Danmarks samarbejde med Frontex og andre nationer”, skriver Jyllands-Posten. I øjeblikket er EU-agenturet underkastet både interne og eksterne undersøgelser. ”Frontex mener, at det ikke kan frigives, da redigering af det ville være uforholdsmæssig i forhold til de dele, der er berettiget til offentliggørelse,” skriver EU-agenturet og peger på, at ”den administrative byrde, der er nødvendig for at identificere og redigere de frigivelige elementer, vil være uforholdsmæssig stor i forhold til offentlighedens interesse i offentliggørelse.” Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighed, mener dog, at det er en forkert fortolkning af offentlighedsloven. ”Videoklip kan redigeres uden større besvær, hvis der skulle være enkelte optagelser, der skal beskyttes,” skriver han i en mail og tilføjer, at andre lande og internationale organisationer ikke kan forvente ”hemmeligholdelse af brud på internationale konventioner og krænkelser af menneskerettigheder”. Formanden for tænketanken European Stability Initiative, Gerald Knaus, har i årevis fulgt EU's migrationspolitik og udbygningen af grænseagenturet Frontex og han kalder Frontex' lukkethed ”systematisk”. ”I Europa bryder vi dagligt vores egne regler og principper om menneskerettigheder i forsvaret for EU's ydre grænse, og det ved Frontex selvfølgelig godt. Det mærkelige er, at så mange stadig prøver at lade som om, at det ikke sker. Det er, fordi regeringer godt ved, at de formelt skal forsvare menneskerettighederne. Men i virkeligheden gemmeføres der pushbacks. Det er forklaringen på, at Frontex forsøger at begrænse åbenheden om disse hændelser mest muligt,” siger Gerald Knaus.
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7 (03.03.2021)

Vi kan ikke løbe fra vores ansvar for traumatiserede flygtninge
Berlingske bringer en kommentar af Rasmus Grue Christensen, administrerende direktør for DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur. Han skriver blandt andet: ”Regeringen har udarbejdet et lovudkast, der skal bane vejen for at overføre Danmarks behandling af asylansøgninger og beskyttelse af flygtninge til et land uden for EU. Denne ”eksternalisering” af dansk asylhåndtering rejser flere alvorlige menneskeretlige bekymringer. Hvordan kan vi garantere, at asylansøgere, der sendes fra Danmark til et land uden for EU, modtager en ordentlig asylbehandling? Kan de faktisk beskyttes og integreres i deres nye lokalsamfund, hvis de modtager asyl? Og vil de blive behandlet værdigt, hvis de modtager afslag? […] Hvis et politisk flertal absolut vil eksternalisere dansk asylhåndtering, mener vi, at man som minimum bør undtage asylansøgere, der ved ankomsten screenes og diagnosticeres med alvorlige traumer fra blandt andet tortur, så de kan blive i Danmark under deres sagsbehandling og få ophold og specialiseret traumebehandling, hvis de modtager asyl. Det vil kunne gøre en verden til forskel. Derudover bør man investere massivt i at udvikle en passende rehabiliteringskapacitet i de lande uden for EU, som skal huse asylansøgere, der er ankommet til Danmark, så de på længere sigt kan levere nødvendig behandling til blandt andet torturofre. Det vil være en fornuftig investering uanset hvad, men vores mangeårige internationale erfaring viser også, at der vil være tale om et langt og sejt træk.”
Berlingske, s. 27 (03.03.2021)

Sundhed

Macron vil hjælpe Afrika
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, advarer om, at hvis Vesten ikke handler, så vil udviklingslandene støtte sig op ad Kina og Rusland og han har derfor opfordret Europa og USA til at afsætte fem procent af deres vaccinedoser til udviklingslandene, skriver B.T. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtrykt støtte til den franske præsidents opfordring til at donere covid-19-vacciner til sundhedsarbejdere i Afrika og i en udtalelse til WHO siger hun: ”Der er stadig mangel på vacciner, men det er i vores fælles interesse at dele. Jeg støtter derfor præsident Macrons forslag om at donere nødvendige vaccinedoser til ansatte i sundhedssektoren i Afrika.”
B.T., s. 8 (03.03.2021)

Ny vaccine på vej
B.T. og Berlingske skriver, at coronavaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson kan være tæt på at blive godkendt til brug i EU. I en pressemeddelelse oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at de torsdag den 11. marts tager stilling til vaccinen på et ekstraordinært møde og at det allerede samme dag potentielt kan anbefale vaccinen til brug. Formelt er det EU-Kommissionen, som skal godkende vaccinen, men det er tidligere sket samme dag, som EMA kom med sin anbefaling. Danmark har bestilt vaccinedoser til 8,2 millioner personer fra Johnson og Johnson, hvilket gør den til vaccinen, som Danmark har bestilt flest af.
B.T., s. 2; Berlingske, s. 18 (03.03.2021)

Pfizer fordobler antal vacciner til Danmark fra april
Tirsdag har de danske sundhedsmyndigheder fået gode nyheder fra Pfizer, skriver Berlingske. Fra april måned vil Statens Serum Institut (SSI) modtage flere end 200.0000 doser af Pfizers vaccine mod covid-19 om ugen, hvilket er en fordobling af det nuværende niveau. ”Vi er glade og stolte over at kunne forøge leverancerne betragteligt i april. Det er blandt andet et resultat af den opjustering, som vi lavede på vores belgiske fabrik i uge 3, og som kortvarigt medførte, at vi leverede færre doser. Samlet set har vi forpligtet os til at levere 500 millioner doser vaccine til EU i 2021,” siger Lars Møller, administrerende direktør for Pfizer i Danmark.
Berlingske, s. 9 (03.03.2021)

Samarbejde med farmagiganter giver USA flere vacciner
USA er i toppen af de lande i verden, der har vaccineret den største andel af sin befolkning mod covid-19 og ifølge stabschef Ronald Klain i Det Hvide Hus, er der nu endnu flere vacciner på vej til amerikanerne, skriver Børsen. I et tweet skriver han, at præsident Joe Biden sent tirsdag eftermiddag amerikansk tid vil annoncere, at regeringen har indgået en aftale med farmavirksomheden Merck om at fremstille den vaccine, der er udviklet af Johnson & Johnson.
Børsen, s. 26 (03.03.2021)

Udenrigspolitik

Putin og Erdogan har delt kortene i Kaukasus, som er blevet det glemte hjørne af Europa
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem (K). Han skriver blandt andet: ”Rusland og Tyrkiet har i de seneste år genskabt deres forståelse fra 1921 om forholdene i Kaukasus. Det betyder, at Vesten er ude. […] I fjor udkæmpede det russisk støttede Armenien og det tyrkisk støttede Aserbajdsjan en krig om den i Aserbajdsjan liggende armensk befolkede enklave Nagorno-Karabakh. Armenien tabte, og nu har hæren afsat præsidenten, der bare nægter at gå af. Som tak for deres udeblevne indsats til armenierne har tyrkerne givet russerne lov til at sende en fredsbevarende styrke ind i enklaven, hvorfra armenierne faktisk er fordrevet, men dermed har Rusland soldater stående i Aserbajdsjan. Til gengæld har Tyrkiet fået Ruslands tilladelse til at føre en transportkorridor igennem Armenien til Baku. Således har Rusland og Tyrkiet genskabt deres forståelse fra 1921 om forholdene i Kaukasus. De er begge tilbage, og Vesten er ude. Ved at lade armenierne miste enklaven har Putin styrket båndet til Erdogan, som han skal bruge til at underminere Nato. Med sin indsats for Aserbajdsjan, for Assads Syrien og sin militære tilstedeværelse i Libyen viser Erdogan, at han er den muslimske verdens stærke mand. Med sin militære tilstedeværelse i Armenien og Aserbajdsjan samt destabiliseringen af Georgien og Ukraine viser Putin dem alle, at deres drøm om Vesten netop kun var en drøm. Til gengæld kan Erdogan drømme videre om at genskabe osmannernes storhed, og Putin kan drømme videre om at genskabe det storrussiske rige.”
Jyllands-Posten, s. 20 (03.03.2021)

USA bør søge samarbejde med Kina
Information bringer en kommentar af professor Jeffrey D. Sachs, som blandt andet skriver: ”Præsident Bidens udenrigspolitik kan virke som en velsignelse efter fire år med Trump. Men hans idé om en ideologisk kappestrid med Kina er ikke gengældt hos kineserne, og der er langt mere at vinde ved en samarbejdskurs. […] Bidens udmeldinger om Kina er problematiske. Bidens tale ved München-konferencen den 19. februar giver indblik i, hvordan hans regering tænker, og der er tre grunde til bekymring. Den første går på genoplivelsen af den naive tanke om, at America is back som verdensleder. USA er kun lige ved at famle sig tilbage til multilateralisme, har håbløst forkludret sin indsats mod COVID-19 og var indtil den 20. januar en modspiller i kampen mod klimaforandringer. […] For det andet erklærede Biden, at ”partnerskabet mellem Europa og USA må være hjørnestenen i alt, hvad vi håber at opnå i det 21. århundrede”. Virkelig? Jeg er proeuropæer og varm tilhænger af EU, men USA og EU - det er altså kun ti procent af menneskeheden. Den transatlantiske alliance kan og bør ikke være hjørnestenen i ”alt, hvad vi håber at opnå”. Vi var brug for globale partnerskaber, der kan inddrage alle dele af verden. […] For det tredje hævdede Biden, at verden står i en ideologisk kamp mellem demokrati og autokrati. ”Vi må forberede os på langsigtet strategisk konkurrence med Kina,” sagde han og tilføjede, at han hilste konkurrencen ”velkommen, fordi jeg tror på det globale system, som Europa, USA og vores allierede har arbejdet så hårdt på at opbygge over de sidste 70 år.” Det er muligt, USA mener at være i langsigtet ideologisk kamp med Kina, men følelsen er ikke gengældt. […] Bidens Kina-politik burde tage udgangspunkt i en bestræbelse på at afsøge samarbejdsmuligheder snarere end at tale en konflikt op. Xi har lovet, at ”Kina vil tage aktivt del i det internationale samarbejde om COVID-19, fortsætte med at åbne verden og fremme bæredygtig udvikling og en ny type internationale relationer”. Det amerikanske diplomati gør klogt i at tage handsken op. Mere fjendtlig retorik risikerer at blive til en selvopfyldende profeti.”
Information, s. 2 (03.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
3. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark