Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. januar 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 30. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Theresa May vender på en tallerken
Berlingske skriver, at den britiske premierminister, Theresa May, tirsdag aften meddelte det britiske parlament, at hun nu vil rejse til Bruxelles for at genforhandle EU-skilsmisseaftalen og finde et alternativ til det nordirske backstop. May har hidtil fastholdt, at den hidtidige Brexit-aftale med EU var den bedst opnåelige aftale, og der er derfor tale om en markant kovending. Hvor Mays udmelding har fået den hårde Brexit-fløj i det britiske parlament til for én gang skyld at støtte hende, er beskeden fra Bruxelles derimod, at der ikke er noget at komme efter. Således har formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, meddelt May, at EU ikke vil genåbne forhandlingerne om skilsmisseaftalen, og at EU dermed heller ikke vil genforhandle det nordirske backstop. Jyllands-Posten skriver, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, advarer om, at Storbritannien allerede har fået den bedst mulige aftale, mens en anonym EU-kilde citeres for, at de 27 øvrige EU-lande på forhånd har forberedt en reaktion, hvor de afviser Mays krav. Mays kovending kommer, efter at EU-modstandere og tilhængere blandt de Konservative har strikket et kompromis sammen kaldet Malthouse-kompromiset (opkaldt efter parlamentsmedlem Kit Malthouse). Malthouse-kompromiset vil i korthed betyde, at effekterne af Brexit først træder i kraft i slutningen af 2021, og at bagstoppet afmonteres, og man i stedet i de kommende år forsøger at finde alternative løsninger. En eventuel “no deal” vil først træde i kraft i 2021, hvilket vil give mere tid til forberedelse. Som en del af kompromiset vil briterne fortsætte med at betale til EU-budgettet indtil da, skriver Jyllands-Posten.

Information skriver om de mulige konsekvenser af en grænse med toldkontrol og -bomme mellem Irland og Nordirland og har i den anledning interviewet to eksperter på området, Ed Moloney, forfatter til flere bøger om IRA og The Troubles, den militære konflikt i Nordirland, og Daniel Keohane, der er politisk chef for Europabevægelsen i Irland. Ed Moloney mener ikke, at Brexit truer freden i Nordirland: “Jeg bestrider ikke, at der vil være nogle hot heads, der skyder på en grænsepost, men jeg har svært ved at se det eskalere. Det var ikke Langfredagsaftalen, der fjernede toldgrænsen i Irland, den forsvandt allerede i 1993, da Irland og Storbritannien kom med i EU. Og det var altså før IRAs våbenhvile, og før fredsprocessen var offentlig kendt,” siger han. Daniel Keohane er uenig: “Langfredagsaftalen er en skrøbelig fredsproces. I dag har vi et socialt forenet Irland, men det fungerer kun, fordi begge lande er med i EU. Hvis briterne træder ud, genopstår der en grænse - fysisk, socialt og psykologisk,” siger han.

Kristeligt Dagblad skriver, at Remain-lejren i Storbritannien, som vil blive i EU og have en ny afstemning, har oprettet en hjemmeside, der opregner, hvor mange ældre der er døde siden Brexit-afstemningen i 2016. Blandt de afdøde stemte flest for at forlade EU. Redaktør af Spiked, Brendan O'Neill, væmmes. “Gud være lovet, at disse forfærdelige gamle med deres euroskepsis og deres latterlige tro på nationalt demokrati uddør,” udtaler redaktør af Spiked, Brendan O'Neill sarkastisk om hjemmesiden, som han væmmes ved. I Berlingske skriver den pensionerede oberst Lars Møller: “Den tidligere britiske udenrigsminister, Boris Johnson, mener, at Storbritannien skal bruge de sidste uger, inden briterne forlader EU til sin fordel. Det er nemlig altid i de sidste dage af en forhandling, at de store indrømmelser bliver givet, ifølge Johnson. Han mener derfor, at premierminister May skal rejse til Bruxelles og banke i bordet. Enten får vi en ordentlig aftale, som vi godt nok ikke rigtig ved, hvad skal indeholde - eller også isolerer vi kontinentet.” Børsen skriver, at det britiske pund styrkedes tirsdag ved nyhederne om Mays nye Brexit-kurs.
Kilder: Berlingske, s. 12, 32; Jyllands-Posten, s. 12-13; Information, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 10; Børsen, s. 28

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Trump & Co. sender salve af svindelanklager mod Kinas IT-gigant
Berlingske skriver, at verden er rykket et skridt nærmere en giftig IT-krig om det globale marked, efter at Trump-administrationen sent mandag i anklageskrifter portrætterede den kinesiske telegigant Huawei som en serieforbryder over for amerikansk lov og global forretningsskik. Anklageskrifterne mod Huawei omfatter alt fra omgåelse af USAs sanktioner mod Iran til tyverier af forretningshemmeligheder. Centrale dele af anklageskriftet er rettet mod finansdirektøren i Huawei, Meng Wanzhou, som er datter af grundlæggeren af selskabet og en af Kinas mest højtstående ledere. Wanzhou blev arresteret af de canadiske myndigheder i Vancouver den 1. december og risikerer op til 30 års fængsel, hvis hun udleveres til retsforfølgelse i USA og dømmes for alle forhold. USA har samtidig kastet sig ud i en global kampagne for at forhindre, at Huawei kommer til at levere infrastruktur til det kommende 5G-net. Mistanken går på, at Kina vil udnytte situationen til spionage og til mulige cyberangreb, der kan skabe sikkerhedsrisici for Vesten. Børsen skriver, at Deutsche Telekom mener, at 5G-nettet vil blive sat kraftigt tilbage, hvis Huawei bliver udelukket som leverandør. I et internt dokument vurderer den tyske telegigant således, at udrulningen af 5G i Europa kan blive forsinket med mindst to år uden Huaweis udstyr. Det ventes at koste hele teleindustrien milliarder af euro, hvis Tyskland og andre EU-lande går ligeså langt som USA, Australien og New Zealand, og forbyder installationer af udstyr fra Huawei.
Kilder: Berlingske, s. 20; Børsen, s. 21

Andre EU-historier

Økonomi: EU skal ikke bestemme over medlemslandenes skattepolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe Kofod og Peter Hummelgaard, hhv. gruppeformand for Socialdemokratiet i Europaparlamentet og EU-ordfører for Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: “Europas lande er fanget i et skatteræs mod bunden. Fra 1997 til 2017 er selskabsskatten i de nuværende 28 EU-lande i snit faldet fra over 35 procent til nu under 22 procent. Mange internationale selskaber formår dog at tvinge deres skattesats endnu længere ned. Faktisk helt ned omkring 0 procent. […] Det må og skal vi gøre op med! Alle skal betale deres fair skat i Danmark, også internetgiganterne, så der bliver råd til velfærden. […] Derfor kæmper Socialdemokratiet for en fælles bund under selskabsskatten i Europa og en særskat på internetgiganter, som Facebook og Google.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Tyske medier raser over dansk vildsvinehegn
Berlingske skriver, at den tyske avis, Süddeutsche Zeitung, i en artikel med overskriften “En grænse midt i EU” sammenligner det kommende danske vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse med USA’s Præsident, Donald Trump, og hans ambition om at bygge en mur mod Mexico. Vildsvinehegnet vækker også opsigt i Landdagen i Kiel. Afrikansk vildsvinepest er en “trussel mod dyr og svinemarkedet, som bør tages alvorligt. Men vi tvivler stærkt på meningen og nødvendigheden af et hegn mellem Danmark og Slesvig-Holsten. Den største risikofaktor er mennesker,” siger Slesvig-Holstens miljøminister Jan-Philipp Albrecht (De Grønne) til avisen Merkur.
Kilde: Berlingske, s. 10

Grundlæggender rettigheder: “Det skræmmer mig”
Berlingske bringer et interview med den danske forfatter, Jens Christian Grøndahl, der er medunderskriver på et manifest om Europa, som en række internationalt fremtrædende forfattere, filosoffer og intellektuelle har offentliggjort i den franske avis Libération og en række europæiske aviser. “I Polen og Ungarn er populisterne kommet til magten. Man undergraver domstolenes uafhængighed, foreningsfriheden, den frie meningsdannelse. Fremmedhad og antisemitisme dukker frem igen overalt. Samtidig ser vi, at befolkningerne vender ryggen til det europæiske projekt. Man taler det nationale op og det fælles europæiske ned,” siger Jens Christian Grøndahl blandt andet.
Kilde: Berlingske, s. 3

Institutionelle anliggender: I virkeligheden ville EU nyde godt af lidt mere kritik
Berlingske bringer en klumme af Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: “EU er en meget robust størrelse. EU består af stærke uafhængige institutioner og et detaljeret retssystem, som i vidt omfang er smeltet sammen med de nationale retssystemer. Selv i tilfælde af kriser og perioder med manglende folkelig opbakning er et sådant politisk system yderst svært at vælte omkuld. Storbritanniens tydelige besvær med at vikle sig ud af EU’s regler er i virkeligheden en tydeligt tegn herpå. På baggrund heraf er der ikke den store grund til at behandle EU som et sart stykke lertøj, der ikke tåler at blive skubbet rundt med og puffet til, fordi det så får revner, kantskader eller i værste fald går itu. En sådan holdning til EU gør efter min mening mere skade end gavn.”
Kilde: Berlingske, s. 30

Retlige anliggender: Sverige arbejder på forbud mod salg af Tesla-biler
Berlingske skriver, at Transportstyrelsen i Sverige frygter, at ny teknologi fra bilmærket Tesla kan føre til, at der pludselig ruller selvkørende biler rundt på de svenske veje. Man undersøger derfor nu, om man kan forbyde Tesla at sælge biler i Sverige i seks måneder. Det vil i givet fald ske i henhold til en EU-regel, som tillader medlemslande at stoppe salg af bilmodeller, hvis de udgør en sikkerhedsrisiko - også selv om bilerne er godkendte i EU.
Kilde: Berlingske, s. 2

Udenrigspolitik: Med hemmelige aftaler er Rusland tilbage i Afrika
Information rapporterer fra Den Centralafrikanske Republik (CAR), hvor Rusland efter årtiers fravær på det afrikanske kontinent er på vej mod et politisk og militært comeback, der skal sikre økonomisk profit og større indflydelse. “Russerne er kloge. Frankrig har trukket sig tilbage de seneste år, så russerne har set en mulighed for at tjene penge. Med CAR’s placering i hjertet af Afrika er landet både en port mod nord, syd, øst og vest og resten af kontinentet,” siger en unavngiven skandinavisk diplomat til Information.
Kilde: Information, s. 1, 8-9

Klima: Det sorte Tyskland
Jyllands-Postens lederskribent skriver blandt andet: “Milliarder af euro er investeret i form af direkte og indirekte statsstøtte i omstillingen af den tyske energiforsyning. Alligevel har regeringen i Berlin måttet erkende, at Tyskland ikke vil være i stand til at nå sine klimamål i 2020 - nemlig at CO2-udledningen skal være reduceret med 40 procent i forhold til niveauet i 1990. Et billede begynder at tegne sig, at det Tyskland, der under kansler Merkel har været en af drivkræfterne bag FN’s klimaftale og det multilaterale klimasamarbejde, ikke har orden i eget hus.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Klima: Verdensmålene er oppe på mærkerne
Jyllands-Posten rapporterer fra en konference i København, hvis formål var at samle gode ideer til EU-Kommissionen omkring, hvordan mærkningsordninger kan medvirke til, at det bliver lettere for erhvervsliv og forbrugere at vælge produkter og services, der bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Blandt oplægsholderne på konferencen var Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv. Til Jyllands-Posten siger han blandt andet: “Kigger vi dybere i undersøgelsen kan vi se, at danskerne i dag vægter miljø og sundhed omtrent lige højt. Klima- og plastproblemer diskuteres åbent i samfundet og skaber holdninger. Tidligere vægtede den personlige sundhed tungest, når forbrugerne peger på, hvorfor de vælger mærkede varer til.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26-27

Arbejdsmarkedspolitik: Tillykke mor og far
Politikens lederskribent skriver blandt andet: “Så kom den endelig - øremærket forældreorlov til fædre. Forleden blev forhandlere fra EU-Parlamentet og EU’s medlemslande nemlig enige om, at begge forældre som minimum skal have ret til 16 ugers forældreorlov, hvoraf de 8 er fars og ikke kan gives til mor. Der er grund til at glæde sig på fars, mors og ligestillingens vegne. […] Den længe ventede øremærkede forældreorlov til fædre er et stort skridt fremad for ligestillingen i EU - men den udstiller også de fodslæbende danske politikere.”
Kilde: Politiken, s. 1

Sikkerhedspolitik: Ekstra milliarder til det danske forsvar
Politiken skriver, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) tirsdag sammen med sine forligspartnere hos Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de radikale har besluttet at tilføre ekstra midler til forsvarsområdet. Således tilføres der “ekstra 1,5 milliarder kroner i 2023”, samtidig med, at en stribe udgifter til pensioner, sundhedsbehandling og uddannelse af forsvarspersonel bliver omkonteret, så “en række eksisterende udgiftsområder” på statens budgetter fremover vil blive bogført på forsvarsområdet. Omkonteringerne betyder, at forsvarsområdet får tilført yderligere 3 milliarder kroner, så regeringen nu officielt kan fortælle Nato, at forsvaret tilsammen tilføres ekstra 4,5 milliarder kroner i 2023, hvilket USA’s præsident, Donald Trump, har presset på for.
Kilde: Politiken, s. 8

Det digitale indre marked: Tech-giganter er for langsomme
Børsen, Altinget og Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen vurderer, at tech-giganter som Google, Facebook, Twitter og Mozilla ikke arbejder hurtigt nok for at komme misinformation til livs. Sådan lyder meldingen fra Kommissionen, efter virksomhederne har indleveret deres første månedlige rapporter om deres bekæmpelse af misinformation. Ifølge EU-Kommissionen skal virksomhedernes indsats intensiveres betragteligt op til maj måneds valg til Europa-Parlamentet.
Kilde: Børsen, s. 20; Altinget; Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Tænk jer dog om!
Børsens lederskribent skriver blandt andet: “Herhjemme er det glædeligt, at tilslutningen til EU-medlemskab er vokset i takt med udfoldningen af det britiske kaos. Men fortalere for et stærkt europæisk samarbejde i EU’s institutioner bør notere sig, at skepsis overfor mulig suverænitetsafgivelse absolut ikke er væk. I en aktuel Norstat-måling for Altinget og Jyllands-Posten fremgår det, at kun 8 procent ønsker dansk udmeldelse; et overvældende flertal vil forblive medlem. Men 35 procent giver udtryk for, at EU skal have mindre indflydelse end i dag. […] Der er eksempler af nyere dato, som efterlader tvivl om, hvorvidt flertallet af tilhængere overhovedet er i stand til at lytte til den folkelige bekymring for afgivelse af kontrol: I et aktuelt debatoplæg fra EU-Kommissionen lægges der op til gradvist at erstatte den nuværende vetoret på skatteområdet med flertalsafgørelser.”
Kilde: Børsen, s. 2

Sikkerhedspolitik: Amerikanerne kan forsvare os bedre end EU
Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe Jakobsen (DF), forsvarsordfører. Han skriver blandt andet: “Hvis vi, som nogle af mine kollegaer ønsker, skulle fjerne danskernes forsvarsforbehold over for EU, ville vi sende signalet tværs over Atlanten, at vi ikke tror på alliancen. […] Et EU-forsvar i stedet for Nato stiller os væsentligt ringere i forhold til at afskrække de lande, som ikke ser verden som os. EU har tilsammen cirka 1.300.000 soldater. Kina har 2.000.000. […] At afskaffe forsvarsforbeholdet er at gamble med danskernes sikkerhed, og det vil jeg under ingen omstændigheder være med til.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
30. januar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark