Onsdag den 30. oktober

Tophistorier

Briterne skal til valg 12. december
Flere aviser skriver, at i aftes stemte det britiske underhus for at holde parlamentsvalg i landet den 12. december. Efter en seks timer lang debat blev forslaget vedtaget med 438 stemmer, mens 20 stemte imod. Jyllands-Posten skriver, at da premierminister Boris Johnson argumenterede for et decembervalg i underhuset, sagde han: ”Vi er nødt til at have et nyt og revitaliseret parlament for at få gennemført folkets vilje og få gennemført Brexit.” Berlingske skriver, at Ken Clarke, som blev ekskluderet fra Underhusets konservative gruppe, da han stemte imod Boris Johnsons partilinje i en Brexit-afstemning og Philip Hammond, tidligere konservative finansminister, udenrigsminister og forsvarsminister, nu angriber Boris Johnsons krav om et valg i hårde vendinger. ”Min ærede ven var en af dem, der forsinkede Brexit i marts ved at stemme imod den forhandlede aftale,” sagde Ken Clarke, efter at Boris Johnson forinden havde erklæret, at et valg var den eneste måde, man kunne fjerne Underhusets blokering af Brexit på. Philip Hammond sagde ifølge Berlingske i et interview med BBC: ”Det er regeringen selv, der har blokeret for Brexit. Jeg tror, at regeringen prøver at skabe en fortælling om, at det er parlamentet, der blokerer for Brexit, men det er simpelthen ikke sandt.”

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Er det britiske valg en done deal med et massivt forspring på ca. 10-12 procentpoint til toryerne foran Labour? Det klare svar er nej. Valgkampagner betyder noget. Det samme gør muligheden for regeringssamarbejde og alliancer efter valget. […] Et regeringssamarbejde, formaliseret eller ikke, mellem Labour og Liberaldemokraterne er nærliggende. Ifølge et gennemsnit af alle målinger vil det betyde 43 pct. af stemmerne med knap 4 pct. til de skotske nationalister og de grønne over for 36 pct. til toryerne og 11 pct. til Brexit-partiet. Et dødt løb. Konsekvensen vil i første omgang være en svær regeringsdannelse. Men også at Brexit, der nu er besluttet til senest 31.01.2020, kan blive udsat endnu en gang. Måske for evigt, fordi der kan være flertal for en ny folkeafstemning om EU. Hvordan den i givet fald vil gå, vil være halsløs gerning at spå om. For alle meningsmålinger viser, at blandt vælgerne er Storbritannien også splittet i to næsten lige store lejre.”

Information bringer en analyse af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”Så kommer valget, der endelig skal løse op for Brexit-knuden, og nok godt det samme. Ingen stoler længere på hinanden i parlamentet - der er udsigt til en valggyser af rang. […] Det interessante ved julevalget bliver, i hvor høj grad andre vigtige emner end 'bare' Brexit kommer til at fylde i valgkampen. De facto har Storbritannien stået stille siden sommeren 2016, når det gælder stort set alt andet end Brexit - og faktisk også når det gælder Brexit. På en pub tæt på hvor jeg bor i det vestlige London, er der opstillet en Brexit-brækspand. Selv om alle ved, at det gælder deres og ikke mindst deres børns fremtid, orker de fleste ikke høre mere om Brexit. Det er naturligvis et utilregneligt klima at føre en valgkamp i. Det er usandsynligt, at stemmefordelingen kommer til at se ud, som den gør i meningsmålingerne nu. P.t. er Boris Johnson ifølge meningsmålingerne snublende tæt på at have flertal i parlamentet. Men meget kan og vil ske de næste fem uger. Dele af den britiske presse spår en jordskredssejr til premierministeren, der dermed vil kunne få det Brexit, han ønsker. Men det er bestemt også muligt, at han som konen i muddergrøften ender i præcis samme suppedas, som den han lige nu står i.

Politiken bringer en analyse af situationen, hvor der blandt andet skrives: ”Det bliver et valg med en premierminister, Johnson, der deler vandene, over for en oppositionsleder, Corbyn, der er decideret upopulær. I meningsmålinger har kun hver femte brite Jeremy Corbyn som deres foretrukne premierminister, mens 43 procent har Boris Johnson. […] Hvis det kommende valg bliver et Brexit-valg, som mange spår, er det dog tvivlsomt, om Labour igen kan få held med at fiske stemmer på begge sider af Brexit-havet ved at undgå at tale om netop det. For i dag er Brexit blevet mere konkret. I 2017 havde man stemt Brexit og fortalt EU, at man ville ud, men ellers var intet sket. Nu er Brexit-optionerne på bordet. Alt har været diskuteret. Det meste har været forkastet, og de færreste er blevet enige. For Boris Johnson er valget en mulighed for at få et mindre splittet parlament, der kan stemme hans Brexit-aftale igennem. For Labour er det, ud over håbet om at få premierministerposten, også håbet om et nyt flertal, der kan sikre en ny folkeafstemning. Det sidste håb deler Liberaldemokraterne, skotterne i SNP og flere frafaldne konservative. […] Brexit har gjort det endnu mere usikkert at spå. Nigel Farages Brexitparti kan snuppe stemmer fra de konservative i ellers sikre konservative kredse og dermed bane vej for Labour, mens de EU-elskende Liberaldemokrater kan gøre det tilsvarende mod Labour. Derfor kan valget ende med et lige så splittet parlament som nu - og Brexit kan være lige så langt fra en løsning. Og de mange 50 pence-mindesmønter med 31. oktober indgraveret, som nu er ved at blive smeltet om, må vente endnu en rum tid på en ny dato.”
B.T. Metro, s. 12; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10; Information, s. 10-11; Børsen, s. 21; Berlingske, s. 6 (30.10.2019)

Prioritede historier

Migrantstrømmen vokser
Det førte til et stort fald i antallet af migranter til Grækenland efter aftalen mellem EU og Tyrkiet fra 2016 om at lukke Balkanruten. Men nu er migrantstrømmen begyndt at vokse igen. Det skriver Berlingske og B.T. Metro. Året efter aftalen (2017) kom der ifølge FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, 29.718 migranter til Grækenland fra Tyrkiet, i 2018 steg tallet til 32.494 og nye tal viser, at frem til den 20. oktober 2019 var der ankommet 42.010 migranter over Det Ægæiske Hav til Grækenland. Det stigende antal migranter giver problemer i Grækenland, for ifølge aftalen med Tyrkiet skal migranternes forhold og asylansøgninger behandles på en af de græske øer Lesbos, Chios, Kos, Samos eller Leros. I øjeblikket behandler parlamentet i Grækenlands hovedstad, Athen, et forslag, som ifølge regeringen skal stramme op på hele processen med at behandle asylansøgninger, men ifølge menneskeretsorganisationer, herunder HRW, underminerer forslaget asylansøgeres beskyttelse. ”Loven indfører strengere regler, når det gælder opnåelse af asyl, længere tid før man kan få ret til at arbejde, definitionen på en familie indskrænkes, og torturofre skal fremlægge flere beviser, før de kan anerkendes,” siger HRW ifølge Berlingske.
Berlingske, s. 17; B.T. Metro, s. 11 (30.10.2019)

Kommende EU-chef siger god for nye kandidater
Berlingske og Børsen skriver, at efter samtaler med de nye to kandidater fra Frankrig og Ungarn har den kommende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagt god for dem. Franske Thierry Breton og ungarske Oliver Varhelyi er efterfølgende blevet nomineret og hun er et lille skridt nærmere for at kunne præsentere en ny EU-Kommission. Det bekræftes af ledelsen af EU-kommissionen og tirsdag har Ursula von der Leyen bedt EU-landene om at godkende de to nye kandidater.<br /><br />
Berlingske, s. 12; Børsen, s. 20 (30.10.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Minister frygter ”afskedsgave” fra EU-Kommissær
På ny har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard luftet sin bekymring blandt europæiske kolleger for en omdiskuteret forordning, der vil tillade vandrende EU-borgere at optjene sociale ydelser hurtigere end hidtil. I sidste uge var Hummelgaard til ministermøde i Luxembourg, hvor han selv rejste spørgsmålet for sine kolleger og den kommende arbejdsmarkedskommissær, Marianne Thysssens afløser, Nicolas Schmit. ”Vi har en idé om, at man i øjeblikket varmer op til at få det her klappet af inden det næste rådsmøde i december,” siger Peter Hummelgaard ifølge Berlingske. Oprindeligt var planen, at Ursula von der Leyens nye kommission skulle være på plads 1. november, men det er foreløbigt udskudt til den 1. december, hvilket har givet det nuværende kommissærhold mulighed for at arbejde videre med at føre deres politiske projekter ud i livet. ”Vi kan se, at der er nogle i det blokerende mindretal, der begynder at skride i svinget, og som er villige til at handle, og vores kamp er at holde fast i de positioner,” siger ministeren og tilføjer: ”Men det er op ad bakke.” Udover Danmark er Tyskland, Holland og Belgien blandt de medlemmer, der hidtil har været imod forordningen.
Berlingske, s. 13 (30.10.2019)

Det digitale indre marked

EU skal på banen i kapløbet om ny teknologi – ellers kan vi ende som Damernes Magasin
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard, EU-chef, Dansk Metal og Henrik Aarestrup, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal. De skriver blandt andet: ”Mange danskere tror, at vi i Europa er langt foran på teknologi i dag. Det er vi desværre ikke. De private investeringer i kunstig intelligens i EU ligger på en fjerdedel af de kinesiske investeringer og under en tiendedel af de amerikanske investeringer. Europa investerer færre kroner per hoved i teknologi end både Kina, USA, Japan og Sydkorea. […] Hvis EU og Europa som kontinent ikke vil ende som Damernes Magasin, så bliver vores erhvervsliv nødt til hele tiden at være i front i kapløbet om implementering af robotter. Derfor bør vi i EU og i Danmark gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vi som global spiller forbliver konkurrencedygtige. Lader vi bare stå til, risikerer vi, at gode arbejdspladser strømmer til udlandet, og at vi i Danmark bliver fattigere. […] Løsningen ligger ligefor. EU og Danmark skal træde ind på banen i kapløbet om ny teknologi - og sætte i spurt. Derfor vil vi konkret opfordre til, at den ny EU-Kommission og det nye Europa-Parlament prioriterer langt flere ressourcer til initiativer, der kan øge digitaliseringen og automatiseringen af europæisk industri. Allerede nu har EU-tiltag såsom ADMA - Advanced Manufacturing support for SME's - vist stor effekt. Et tiltag, der netop har til formål at støtte virksomhedernes omstilling til en mere avanceret produktion. Men der er også brug for en dansk indsats.”
Jyllands-Posten, s. 19 (30.10.2019)

Finansielle anliggender

Holder Folketinget øje med Christine Lagarde?
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital, blandt andet: ”Sidste uges pressemøde hos Den Europæiske Centralbank (ECB) var det sidste møde under ledelse af Mario Draghi, der tiltrådte som ECB's tredje præsident i 2011 efter Jean-Claude Trichet og Wim Duisenberg. Draghi tiltrådte under den europæiske gældskrise og har udvidet ECB's pengepolitiske repertoire langt udover, hvad man kunne have forventet. Således har vi haft negative renter siden 2014, og ECB har under de hidtidige opkøbsprogrammer købt obligationer svarende til 2600 mia. euro eller ni gange Danmarks bruttonationalprodukt. Selvom Draghi nu efterfølges af Christine Lagarde, så er rammerne for den kommende tids pengepolitik i dag velkendte. […] Flere analytikere forudser, at ECB vil hæve reglen om ikke at eje mere end 33 procent af et lands obligationer næste år. Når Draghi og hans team er gået så langt i deres bestræbelser for at købe obligationer, så er det i forventning om en afsmittende positiv effekt. […] Man kan som sådan ikke kritisere ECB for at gå til grænserne af, hvad man tror er tilladt. Men det pengepolitiske eksperiment bør ikke finde sted uden en nidkær politisk opmærksomhed, også i Danmark, der som bekendt har pantsat sin pengepolitiske uafhængighed for en stabil valutakurs.”
Børsen, s. 4 (30.10.2019)

Grundlæggende rettigheder

Frihedens fakkel sprutter og flakker
Berlingske bringer et debatindlæg af Niels Jespersen, historiker og socialdemokratisk debattør. Han skriver blandt andet: ”Desværre er USA i færd med at sætte 80 års opsparet moralsk kapital over styr. Svigtet af kurderne i Syrien ligner en pinagtig genopførelse af den spanske borgerkrig. Antifascisterne i YPG er som de spanske republikanere ikke helgener, men de er tættere på vores værdier end nogen af de blodbesudlede despoter og dommedagskulter, regionen er inficeret af. Nu kan vores allierede gå tiggergang til Moskva for hjælp, for demokratierne er akkurat som i 1930erne aldeles impotente og troløse. På Twitter roser Trump sin egen værdiløse ”våbenhvile”, mens tyrkisk artilleri regner flydende ild i form af kemiske våben ned over civile kurdere, som skal ”genbosættes”. Etnisk udrensning er den rigtige betegnelse. […] Frihedens fakkel, som vi troede, skulle brænde for evigt, er ved at gå ud, og selv i Europa sprutter og flakker flammen i lande som Polen og Ungarn. Trump har startet en handelskrig mod Kina, og hvor han skal roses for at tage truslen fra riget i midten alvorlig, er der vel at mærke tale om en handelskrig. Den amerikanske præsident er aldeles ligeglad med både uighurer og demokratiaktivister i Hongkong. De kan rådne op, hvis bare det sikrer Trump og hans kernevælgere velstand. For Danmark er det moralske forfald skræmmende. Selv om det ikke er gået op for vores EU-hadende højrefløj, så er den liberale verdensorden med aftaler og traktater det bedste, der nogensinde er sket. Alligevel vil hver fjerde dansker gøre op med de menneskerettigheder, som Rasmus Jarlov omtaler som »finere franske principper« og smide alle muslimer ud af Danmark. Det er en farlig vej. Hvis vi brænder fundamentet for vores retsstat ned, ender vi i samme hul som vores fjender.”
Berlingske, s. 23 (30.10.2019)

Institutionelle anliggender

EU-kritikere er konstant genstand for hån og latterliggørelse
Politiken bringer et debatindlæg af Dennis Baggers Laursen, kontorassistent og medlem af Ungdom mod EU. Han skriver blandt andet: ”Meget har ændret sig siden 1931, men eliten og borgerskabet dikterer fortsat den god smag, den offentlige mening, og hvad der er rigtigt og forkert. Frem for alt er det blevet god skik at være tilhænger af EU. Det er dannede mennesker, må man forstå. Ja, tillader du dig at kritisere EU, bliver du udskammet som EU-modstander, du bliver sat i bås med de mest reaktionære, racistiske Ukip-tilhængere og får skudt i skoene, at du ønsker at isolere Danmark fra omverdenen. […] EU's juridiske og strukturelle opbygning er så kompleks, at det nærmest er et argument mod EU i sig selv. For hvordan pokker skal vi almindelige borgere kunne gennemskue EU's indflydelse på vores dagligdag, når den er så komplekst, at EU-tilhængerne dårlig nok selv kan redegøre for magtfordelingen mellem rådet, parlamentet og kommissionen? […] Så kære EU-tilhængere: Vil I ikke godt stoppe udskamningen og latterliggørelsen af os EU-kritikere og i stedet tage en saglig diskussion om EU - også af unionens negative sider?”
Politiken, s. 5 (30.10.2019)

Kronik: Boris Johnsons nationalegoistiske konservative skal ikke have særbehandling af EU
Altinget bringer en kronik af Birger Riis-Jørgensen, forhenværende dansk diplomat, herunder Danmarks ambassadør i London fra 2006 til 2011. Han skriver blandt andet: ”Storbritannien er formentlig snart ude af EU. Det arbejder Boris Johnson målrettet for. Mon ikke det lykkes, med eller uden et forudgående parlamentsvalg? Der er grund til at se på de store linjer, på skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien og på fremtiden. Egoisterne skal ikke sætte dagsordenen Brexit er en europæisk tragedie. Derfor har de 27 tilbageblivende EU-lande også strakt sig langt gang på gang i det nu mere end tre år lange Brexit-forløb. Men de 27 lande har ikke givet køb på grundlæggende EU-interesser. Herunder ikke mindst beskyttelsen af det indre marked i EU, der kommer alle EU-lande til gavn. […] Brexit er en tragedie, fordi det svækker os alle i Europa. Økonomisk, selvfølgelig. Men især politisk i en farlig og uforudsigelig verden med et stadigt mere totalitært og ekspansivt Kina. Og med et Rusland, der altid spotter og udnytter andres svagheder - eksempelvis en intern europæisk splittelse. Og som fisker i rørte vande, hvor det kan. Som nu på ny i Syrien efter den amerikanske præsidents skamløse forræderi over for USA's nære kurdiske allierede. Vi må håbe, at samarbejdet i Nato kan fastholdes trods den britiske enegang i Europa. […] En hoveddrivkraft i Brexit-vreden var mange menneskers følelse af hverken at blive set eller hørt af politikerne. Det ændrer sig næppe for alvor, før det politisk system reformeres. Nu får blot cirka en tredjedel af vælgerne reelt muligheden for at udpege det politiske flertal i Underhuset. […] De britiske udfordringer er voldsomme. Fra EU's side bør vi være hjælpsomme. Men det er først og sidst vore egne interesser, vi skal varetage.”
Altinget (30.10.2019)

Interne anliggender

Norsk misfortolkning af EU-regler har sendt uskyldige i fængsel
Siden 2012 har Norge tolket EU-regler om sociale ydelser forkert. Det har betydet, at 48 personer er blevet uskyldigt dømt og tvunget til at tilbagebetale sociale ydelser og af de 48 har 36 personer modtaget fængselsdomme. Det skriver den norske avis VG ifølge Jyllands-Posten. Den norske velfærdsadministration, NAV har siden 2012 vurderet, at det har været ulovligt at modtage offentlige ydelser fra Norge, mens de midlertidigt har befundet sig i et andet EU eller EØS-land (økonomisk samarbejdsaftale mellem EU, Norge, Island og Liechtenstein), men det er forkert tolkning af EU-regler om sociale ydelser. ”Det handler jo om ydelser til udlændinge, særligt østeuropæiske arbejdere. Det er jo politisk betændt med denne "eksport" af sociale ydelser,” udtaler juraprofessor Halvard Haukeland Fredriksen til jurasitet rett24.no.<br /><br />
Jyllands-Posten, s. 14 (30.10.2019)

Klima

Aktivisme og Greta Thunberg kan ikke redde verden. Det kan kun de politiske institutioner
Information bringer et interview med professor og leder af Center for Europapolitik og Demokratiforskning på Donau-Universität Krems, Ulrike Guérot, som også er en flittig forfatter og i 1990'erne arbejdede han for EU's kommissionsformand Jacques Delors. Han mener, at den politiske magt er sivet ud af de politiske institutioner og i stedet har vi fået aktivisme. ”Det er paradoksalt: Aldrig har flere stemt til europaparlamentsvalget, der er masser af demonstranter i gaderne og en masse civil aktivisme, men vi har aldrig lavet så lidt politik i Europa. Vi laver ikke bankunion, finansunion, social union, Schengen går i stykker. Når det kommer til virkelig politik, sker der ingenting,” siger Ulrike Guérot og fortsætter: ”Det giver mindre og mindre mening at tale om europæisk politik. Når vi talte om Europa i 90'erne, handlede det om noget; om det indre marked, om udvidelse, om euroen. Om ting med en klar ramme og en tidshorisont. I dag handler Europa om alt og intet, om migration, digitalisering, finans, miljø, alt. Men vi har fået 'politik uden plan'. Vi spejder mod fortiden efter de store europæiske projekter, som har bragt os til det sted, vi er i dag, men vi kan ikke længere lave store politiske projekter. Vi laver måske en kommission eller udsender nogle statements, men der sker ikke noget. For et årti siden ville vi lave en europæisk forfatning, men hvis du talte om det i dag, ville folk tro, du var vanvittig. Energien er helt væk. Forventer du virkelig en dyb reformagenda fra Ursula von der Leyen?”
Information, s. 9 (30.10.2019)

Det Økologiske Råd: EU’s planlagte klimabudget er uambitiøst
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Torp Skafte Jespersen, klima- og energirådgiver, Det Økologiske Råd. Han skriver blandt andet: ”Forhandlingerne om EU's budget for perioden 2021-2027 er på vej ind i sin sidste fase, hvor EU's stats- og regeringschefer skal finde fælles fodslag om størrelse og prioriteringer af midlerne. Denne afgørende fase kommer på samme tid, som Ursula von der Leyen overtager roret i EU-Kommissionen og skal til at levere på den lovede "European Green Deal", der skal sikre en grøn og retfærdig omstilling af det europæiske samfund. På papiret ser planen god ud, og hun har givet sig selv hundrede dage til at komme med konkrete politikforslag. Men en sådan omstilling kræver også finansiering så hvordan det endelige budget for de næste syv år lander, er meget vigtigt for det fremtidige grønne Europa. […] EU-Kommissionen ønsker at øge de disponible penge til at tackle klimakrisen fra de nuværende 20 procent til 25 procent af det nye budget, og EU-Parlamentet har foreslået minimum 30 procent til projekter, der understøtter klimaneutral energi og forretningsmodeller. Men er det nok? […] En "Green European Deal" falder ikke ned fra himlen. Den har brug for et klimavenligt EU-budget for det næste årti, da det er vores investeringer mellem nu og 2030, der er afgørende for, om vi får gjort noget ved klimakrisen. Tilpasningen af det kommende EU-budget er ikke kun gennemførlig, det er meget nødvendigt, hvis vores ledere skal tackle klimakrisen.”
Altinget (30.10.2019)

Europas grønne ambitioner er snart på højde med virkeligheden
Eksperter mener ikke, at den europæiske ambition om klimaneutralitet i 2050 er tom overbudspolitik. Siden sommer har otte lande presset på for at øge klimamålet for 2030 fra 40 til 55 procent. Ambitionen om at øge klimamålet er nødvendig, hvis Europa skal leve op til Parisaftalen, men alligevel har Polen og en række andre østeuropæiske lande trådt på omstillingsbremsen og sagt nej tak til begge mål, mens Tyskland, som er Europas største udleder, vakler. Fysikeren Bill Hare, der deltog i forhandlingerne om Kyoto-protokollen i 1997 og Parisaftalen i 2015, beklager over for Information, at det i juni ikke lykkedes at skabe enighed i EU om et mål om CO2neutralitet i Europa i 2050, fordi Tjekkiet, Estland, Ungarn og Polen satte sig på tværs. ”Med sin økonomiske og videnskabelige slagkraft og med et stort marked, der kan køre nye løsninger op i stor skala, er EU egentlig i en perfekt position til at tage førertrøjen i klimakampen - og til at høste de økonomiske fordele og jobskabelsen i de nye brancher og industrier,” siger Bill Hare, der i dag leder tænketanken Climate Analytics og fortsætter: ”Historisk har Europa været førende inden for klima og vedvarende energi, men i de seneste år er Europa begyndt at falde af på den. Det er kritisk, når vi ser på, hvor lande som USA og Brasilien går hen lige nu. Der har aldrig været et vigtigere øjeblik i historien for EU atter at indtage lederskab på det her område.” Ved den forgangne uges EU-topmøde var der ingen udvikling i forhandlingen om de europæiske klimamål, og forhandlingerne er nu udskudt til december - efter COP 25 i Chile. Matthias Buck fra Agora Energiewende mener dog alligevel, at de fleste går ud fra, at klimaneutralitet i 2050 vil blive besluttet enstemmigt i EU allerede i år. ”Hvis vi vil overholde Parisaftalen, må industrilandene gå forrest. Men USA er desværre ude af spillet. Derfor er det klart: Nu må Europa tage førerpositionen. Det er en enorm og nødvendig generationsopgave,” siger Matthias Buck.
Information, s. 12-13 (30.10.2019)

Landbrug

Kræver åbenhed om fiskeforhandlinger
I årevis er de årlige forhandlinger om fiskekvoter i EU blevet kritiseret af miljøorganisationer for at være hemmelige. Men nu giver EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly en håndsrækning til de organisationer og andre, som ønsker indblik i forløbet. I en anbefaling skriver Emily O’Reilly, at offentligheden bør få adgang til viden om processen, der munder ud i fastsættelsen af fangstkvoter for forskellige arter i medlemslandene. “Ministerrådet bør proaktivt offentliggøre dokumenter, der er relateret til vedtagelsen af fiskekvoteforordningen, så snart de omdeles til medlemslandene eller snarest herefter,” skriver O’Reilly ifølge Børsen.
Børsen, s. 20 (30.10.2019)

Landbrugsstyrelsen: Sådan undgår vi at falde i administratorgryden
Altinget bringer et debatindlæg af Jette Petersen, direktør i Landbrugsstyrelsen. Hun skriver blandt andet: “I dag er vi landet på benene og stolte over, at vi som europæisk udbetalingsorgan er hurtigst i EU til at udbetale de 6 milliarder kroner årligt i landbrugsstøtte, som er vores vigtigste kerneopgave. En proces, som også har en af de højeste automatiseringsgrader i EU. […] Den internationale dagsorden er en del af vores rammevilkår, da vi både opererer inden for national lovgivning, men også i en høj kompleksitet under EU, fordi cirka 80 procent af vores tilskudsmidler er finansieret af EU. Vi er derfor bindeled mellem kontorerne i Bruxelles og gårdspladserne herhjemme. […] Den vigtige pointe er her, at det ikke er ligevægt, vi stræber efter, men tværtimod at være i bevægelse og lægge trykket lige der, når og hvor der er behov for det. Vi bruger grundlaget som dialogværktøj med hinanden og medarbejderne, og vi har det i det hele taget som ramme for organisatoriske indsatser. Med til billedet hører også, at vi ikke har sat det i verden som et quickfix, men som en start på en livsstilsændring med vilje. Det kan på det varmeste anbefales.”
Altinget (30.10.2019)

Sikkerhedspolitik

Omstridt grænsekontrol kan styrke sikkerheden
Den svenske sikkerheds- og terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Stockholm mener, at grænsekontrollen i en række lande, herunder Danmark, som blev indført i kølvandet på flygtningekrisen, har en effekt på kriminaliteten. Kritikken lyder på, at kontrollen er for dyr sammenlignet med effekten og truer den fri bevægelighed i EU. ”Det tyske politi kontrollerer faktisk id- og kriminalregistre, og det er derfor, man får det gode resultat og fanger en masse slemme forbrydere og også afviste asylansøgere, som ikke burde være der. Sverige fanger og arresterer også menneskesmuglere gennem toldpolitiet, men overhovedet ikke i nærheden af det tyske niveau. Tyskland kan præsentere ekstraordinære tal, og kontrollen har helt tydeligt en massiv effekt,” siger han ifølge Kristeligt Dagblad og han tilføjer, at Sveriges grænsekontrol er langt mindre konsekvent og effektiv.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 11 (30.10.2019)

Udenrigspolitik

Julemanden bor ikke i Det Hvide Hus – der er brug for, at vi står sammen i Rigsfællesskabet
Berlingske bringer en kronik af Nauja Lynge, forfatter, foredragsholder og debattør, og Torben Ørting Jørgensen, direktør og pensioneret kontreadmiral. De skriver blandt andet: ”Artiklen i Berlingske 23. oktober 2019, ”Trump har sendt Pompeos 'Bulldog' til Grønland og det er eksplosivt”, er et endnu større ”wake up call” til Rigsfællesskabet end præsident Trumps udmelding tidligere på efteråret om det amerikanske købstilbud på Grønland. Især udtalelserne fra lederen af den amerikanske delegation, Thomas Ulrich Brechbuhl, kaster mere lys over de egentlige amerikanske motiver. For det første står det klart, at initiativet tillægges den amerikanske ambassadør Carla Sands, der fra sin position i Danmark har fodret det amerikanske udenrigsministerium med muligheden for en amerikansk de facto-anneksion af Grønland. For det andet påpeger Thomas Brechbuhl i artiklen, at den amerikanske forestilling om den fremtidige arbejdsdeling indbefatter, at USA tager den primære ledelse på sikkerheds- og forsvarsfronten samtidig med, at områder, som USA ifølge Thomas Brechbuhl er kendt for som ”entreprenørvirksomhed og innovation og at skabe en økonomi, der vil være til gavn for grønlænderne”, fremmes. […] En langsigtet udvikling af det grønlandske erhvervsliv skal nødvendigvis være mere end serviceaftaler med den amerikanske stat. EU og andre nationer har meget at byde på her, og det vil være vigtigt, at man holder politikområderne adskilt, så der ikke bliver spændt ben for andre fremtidige investeringer i Grønland end dem, der kommer fra den amerikanske regering. […] Julemanden bor som bekendt ikke i Washington. Der er derfor al mulig grund til, at vi står sammen i Rigsfællesskabet, så vi får stillet USA de rigtige spørgsmål og præsenterer USA for en fælles forhandlingsposition.”
Berlingske, s. 24-25 (30.10.2019)

Udvidelse

EU-udvidelse
Politiken bringer et debatindlæg af Søren Riishøj, lektor ved SDU. Han skriver blandt andet: ”At dømme efter udmeldinger skal spørgsmålet om EU's mulige yderlige udvidelse mod Balkan være begrundet ud fra konkurrencen fra Rusland og Kina. Det er dybt tragisk, hvis den holdning bliver den officielle dansk politik. […] En udvidelse mod Balkan skal naturligvis tjene til at hjælpe de stater, der ønsker medlemskab, hæve deres velstandsniveau og ad den vej skabe mere stabilitet på Balkan. Medlemskab af EU bør naturligvis ikke forhindre tættere dialog og konstruktivt samarbejde med Kina og Rusland. Lykkeligvis tænker regeringerne i flere nuværende EU-lande i mere konstruktive baner. At medlemskab af EU i sig selv mindsker korruption og fremmer demokrati, kan diskuteres. Erfaringerne fra Rumænien, Bulgarien og Kroatien er ikke for gode. Men måske vi kan lære af fortidens fejl.”
Politiken, s. 6 (30.10.2019)

Økonomi

EU-udspil opprioriterer de områder, danskerne opfatter som de vigtigste
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, fungerende direktør og forskningschef, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”EU-Kommissionens budgetudspil ligger påfaldende godt i tråd med danske ønsker. […] Spørgsmålet om vedtagelse af EU's næste syvårige rammebudget er højaktuelt, for det nuværende udløber næste år. Stats- og regeringscheferne vedtager i enstemmighed budgettet - og det er omtrent lige så sandsynligt, at de kommende forhandlinger bliver harmoniske, som at tyngdekraften ophæves. EU-debatten om rammebudgetter er notorisk konfliktfyldt og kompleks. […] Regeringen bør derfor i forhandlingerne lægge mindst lige så stor vægt på, at kampen om, hvilke områder pengene går til, bliver en dansk succes. Det burde være muligt. Kommissionens udspil ligger påfaldende godt i tråd med danske ønsker. Der opprioriteres på de områder, danskerne opfatter som de vigtigste for EU, nemlig klima og miljø, migration, ydre grænser og sikkerhed. Dertil kommer et ambitiøst oplæg i forhold til forskning og uddannelse, herunder en fordobling af Erasmus+-programmet. Der lægges op til besparelser på områder, hvor Danmark længe har opfordret til mindre EU, nemlig i forhold til landbrug og strukturfonde. Danmarks udfordring er, at kravet om et lille budget medfører en risiko for, at det er på danske mærkesager, at der så bliver skåret. Hvis 1,1 pct. skal blive til 1,0 pct., er der ikke udsigt til, at det er landbrugsstøtten og strukturfondene, der vil blive yderligere beskåret - tværtimod tegner der sig en gruppe på 19 lande, der er imod de allerede foreslåede besparelser her. Det risikerer derfor at blive forskning, migrationsindsats eller klima, besparelserne går ud over.”
Jyllands-Posten, s. 20 (30.10.2019)