Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. juli 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 31. juli

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Brexit skaber frygt for kaos
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske skriver, at efter at Johnson overtog Downing Street 10 fra Theresa May 24. juli, er pundet raslet ned til den laveste kurs i næsten to år, mens flere virksomheder har truet med at lukke produktionen og flytte væk, hvis ikke den nye regering bløder op på sit hårdkogte Brexit-standpunkt. Johnson har nemlig svoret, at han vil trække Storbritannien ud af EU 31. oktober, uanset om han har fået forhandlet en skilsmisseaftale igennem med Bruxelles eller ej. Uden en aftale frygtes al handel med EU at gå i stå, hvilket kan ramme virksomheder, arbejdsmarkedet og økonomisk vækst i Storbritannien hårdt. EU har kategorisk nægtet at genoptage forhandlingerne, så risikoen for et såkaldt hårdt Brexit er steget betragteligt over den seneste uge. Den britiske regering siger selv, at den nu er gået i gang med at forberede et no deal-Brexit og arbejder ud fra den antagelse, at der ikke kommer en aftale. Det vækker bekymring hos den britiske erhvervsorganisation Confederation of British Industry, CBI, der svarer til Dansk Industri herhjemme. CBI skriver på sin hjemmeside, at den er talerør for 190.000 virksomheder, der tilsammen har ansat knap syv millioner mennesker. I en ny rapport skriver CBI, at hverken Storbritannien, EU eller virksomhederne nogen af stederne er forberedt på et hårdt Brexit og advarer om, at samtlige områder, de har undersøgt, vil blive negativt påvirket. ”Det er det helt rigtige for den britiske regering at forberede sig på »no deal«, men hvad den i virkeligheden har brug for er at flytte meget af den energi over på faktisk at sikre en aftale. Når man taler med de britiske virksomheder, tror de på muligheder i fremtiden, men det er tydeligt, at en aftale med EU ville hjælpe til, at virksomhederne kan gribe de muligheder,” siger Russell Antram, politisk rådgiver hos CBI. En af de virksomheder, der overvejer at tage konsekvensen af et hårdt Brexit, er bilproducenten PSA, der ejer Opel, som i Storbritannien kaldes Vauxhall. I et nyligt interview med Financial Times sagde topchefen, Carlos Tavares, at han vil lukke fabrikken, der producerer den populære Astra-model, hvis Brexit gør den til en underskudsforretning. Det vil medfører tab af op imod et tusind arbejdspladser. Berlingske fortæller også, at for mange danske virksomheder giver den aktuelle uro om Brexit anledning til bekymring, idet Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked efter Tyskland, USA og Sverige. ”Det britiske marked er vigtigt for os, da det det udgør omkring halvdelen af vores samlede forretning,” siger Torben Carlsen, administrerende direktør i rederiet DFDS. Det er ikke så meget faldet i pundkursen, der bekymrer DFDS-topchefen, men mere konsekvenserne af det reducerede handelsomfang mellem EU og Storbritannien som følge af Brexit-uro. Torben Carlsen håber under alle omstændigheder, at den lange periode med usikkerhed snart er forbi. ”Vi føler, at vi er velforberedte til at håndtere Brexit, selv om det ikke kan undgå at give lidt kaos i de første uger og formentlig vil sende den britiske økonomi på yderligere tilbagetog,” siger han. Hos den store fødevareproducent Danish Crown følger man også den aktuelle Brexit-udvikling tæt. Danish Crowns samlede omsætning i Storbritannien er på cirka 12 milliarder kroner. Heraf udgør importeret grisekød fra Danmark knap tre milliarder kroner og forædlede produkter fra Danish Crowns datterselskaber 800 millioner kroner. Derudover har Tulip Ltd en omsætning lokalt på lidt over otte milliarder kroner. Hos Dansk Industri (DI), siger underdirektør, Anders Ladefoged, at lige nu går pundets lave kurs ud over danske virksomheders konkurrenceevne. ”Det lave pund betyder, at danske virksomheders produkter bliver dyrere på det britiske marked. Hvis man handler i kroner eller euro, sker det automatisk. Hvis man handler i pund, skal man som eksportør vælge mellem at tjene mindre eller sætte priserne op. Det er klart, at denne forringede konkurrencedygtighed primært ses i forhold til britiske konkurrenter,” siger Anders Ladefoged. Børsen fortæller, at det britiske pund fortsatte sin svækkelse tirsdag. “Baggrunden er den klare risiko for et kaotisk no deal Brexit 31. oktober, og den er ikke blevet mindre, efter at udenrigsminister Dominic Raab mandag udtalte, at balancen er skiftet i retning af et britisk farvel til EU uden en aftale,” skriver Jyske Bank i en kommentar.
Både Information og Jyllands-Posten skriver, at ifølge Boris Johnson skal Storbritannien i langt højere grad satse på sine maritime traditioner. Information skriver, at den nyudnævnte premierminister, Boris Johnson, har lovet at bringe liv tilbage til de britiske havnebyer med oprettelse af op til seks frihavne, der skal gøre det attraktivt for skibe fra den store verden igen at dokke i byer som London, Liverpool og Newcastle. Han har talt om at skabe et Singapore on Thames - et skattefrit handelsområde med global tiltrækning. Tankerne om at genoprette Storbritanniens ry som en førende maritim nation er på sin vis selvfølgelige. Her er tale om en nation, der som ingen andre gjorde verdenshavene til både sit våben og sin levevej. ”Boris Johnsons idé lyder i mine ører som en romantisk drøm om at genoplive fortiden. En tilbagevenden til en guldalder, der ikke længere findes og ikke sådan kan genskabes. Det britiske imperium med dets kolonier og interesser over hele verden blev jo ikke til på fem eller ti år. Det var en lang udviklingsproces - det varede flere hundrede år, før London virkelig var verdens maritime navle,” siger Robert Blyth, der er kurator for Londons maritime museum.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten fortæller tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K): ”Med Boris Johnson som premierminister, har Donald Trump både fået den leder af Storbritannien, han ønskede, og den svækkelse af EU, han foretrækker. Der er lagt op til det "special relationship" med USA, som Boris Johnson satser på. Han vil følge Trumps udenrigspolitik; thi gør han ikke det, vil Trump ikke se noget specielt ved deres forhold og derfor ikke fremme den frihandelsaftale, som Boris Johnson får behov for efter Brexit. […] Hvor stiller det så Danmark? Skal vi atter følge Storbritannien? Nej, for Danmark ligger på toppen af kontinentet og ikke i Atlanterhavet. Økonomisk og sikkerhedspolitisk er vor skæbne forbundet med Europas. […] Konservatismen fastholder det nationale som det fundamentale i det internationale. Det betyder, at man placerer landet internationalt, hvor man sikrer den bedst mulige økonomi og den højeste grad af suverænitet og sikkerhed. For Danmarks vedkommende vil dette sige, at man arbejder for et styrket EU og et fortsat stærkt atlantisk samarbejde i Nato. Ingen af delene synes Trump at ville fremme, men en svækkelse af EU og NATO betyder også et svækket Danmark. Derfor bliver den europæiske dimension så meget desto vigtigere for os.”
Kilder: Berlingske, s. 4-5, 6; Børsen, s. 24; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Tysk pessimisme skyer for lidt mere europæisk optimisme
I sin analyse af situationen i europæisk økonomi lige nu, skriver Berlingske økonomiske redaktør, Ulrik Bie: ”Den økonomiske temperatur i euro-området faldt i juli til det laveste niveau siden marts 2016, og optimismen fortsætter dermed sin deroute. Det er fortsat især industrisektoren, der trækker ned, anført af de fremadskuende komponenter: forventninger til fremtidig produktion og vurderingen af ordrebøgerne. Og det er igen især Tyskland, der vejer tungt i det samlede billede. Her var der også fald i optimismen i servicesektoren og detailsalget, hvilket præcis er de to sektorer, der er nødt til at levere vækst, for at tysk økonomi undgår et fald i den økonomiske aktivitet. […] Danmark hører til i den tunge ende af EU. Den økonomiske optimisme er faldet kraftigt de seneste to måneder og ligger på det laveste niveau siden marts 2015. I lighed med den globale økonomiske cyklus er danske industrivirksomheder blevet mere negative, men det er især forbrugerne, der har brugt sommeren til at krybe i kulkælderen. Faldet i forbrugertilliden de seneste to måneder er det største siden marts 2011. Danmark har det seneste år haft det største fald i økonomisk optimisme blandt alle EU-landene - skarpt forfulgt af Storbritannien og med Tyskland på en lidet flatterende tredjeplads. […] Euroområdets svageste led bevæger sig langsomt i den rigtige retning. Når man sammenholder det med, at den største svækkelse i optimismen har fundet sted i Tyskland, der har de bedste muligheder for at sætte gang i økonomien ved at aktivere finanspolitikken, er de seneste tal for euroområdet faktisk ikke så slemme.”
Kilde: Berlingske, s. 1, 7

Klima: Den europæiske bilbranchen er under pres fra nye lovkrav
Berlingske fortæller, at hvis ikke bilindustrien formår at leve op til nye EU-krav til personbilers CO2-udledning vil det medfører milliardstore økonomiske tab. Sådan lyder en dyster forudsigelse for fremtiden for producenter af personbiler til det europæiske marked fra Carlos Tavares, topchef i PSA-koncernen, der blandt andet producerer Peugeot- og Citroën-biler, i Financial Times. Fra næste år må nye europæiske personbiler højst udlede 95 gram CO2 pr. kilometer i gennemsnit. Det besluttede EU-landene i 2015. Formålet er at tvinge bilproducenterne til at udvikle mere miljøvenlige motorer og sætte skub i salget af el- og hybridbiler. Når producenterne ikke opfylder dette krav, skal de betale bøder i milliardklassen. Samtidig venter der bilproducenterne yderligere skærpede krav i 2025 og 2030, og det bliver endnu sværere, hvis en del af overskuddet skal gå til at betale milliardbøder til EU. Amerikanske Ford har ved flere lejligheder sagt, at koncernen forventer at nå i hus med EU-målene. I april i år sagde Ford Europe ifølge Automotive News Europe, at koncernen forventer at nå målet ved hjælp af en bred vifte af hybridbiler, som koncernen forventer at lancere i løbet af kort tid. Selv om EUs krav altså ser ud til at være med til at sætte skub i udbuddet af el- og hybridbiler, er det ikke uproblematisk, når man fra EUs side forsøger at skubbe på udviklingen. For det første er det indtil videre usikkert, om forbrugerne overhovedet er klar til at købe elbiler i det omfang, som er nødvendigt. I et debatindlæg i Berlingske, skriver Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre: ”Et EU-direktiv fra 2007 fået flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet op i det røde felt. […] Årsagen til dette skal findes i, at direktivet umuliggør et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler i Danmark. Men det beror på et forkert ræsonnement, og jeg mener derfor ikke, at der er behov for at ændre direktivet. For det første er vi ikke klar til at forbyde benzin- og dieselbiler endnu. Vi har brug for de - i øvrigt mere og mere klimavenlige - biler, der allerede findes på markedet, mens elektrificeringen rulles ud i den virkelige verden.”

Jyllands-Posten skriver, at konsekvenserne af de indførte lovkrav kan blive smertelige. Det mener Carlos Tavares, administrerende koncernchef for den franske bilproducent PSA, der omfatter mærker som Peugeot, Citroën, Opel og Vauxhall. ”Producenter, der bliver ramt af lammende store bøder, må forvente at blive ramt hårdt på aktiekursen. Ikke nok med det. Grænseværdierne skærpes i 2025 og igen i 2030, og hvis du som bilproducent allerede er bagud fra start, bliver det overordentligt svært at indhente konkurrenter, der teknologisk er længere fremme,” siger han.
Kilder: Berlingske, s. 2, 26; Jyllands-Posten, s. 12-13

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Rusland langer ud efter Danmark
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Jørgen D. Siemonsen, direktør og cand.polit.: ”For første gang i Nord Stream 2-projektets (NS2) historie varsler Moskva nu ifølge Financial Times i weekenden om mulige kritiske forsinkelser i gasrørsledningens færdiggørelse. Og især Danmark gøres til syndebukken. Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov langede i sidste uge ud efter Danmark for at have politiseret NS2. Lavrov påpeger, at Danmark bevæger sig på grænsen af de internationale havretskonventioner ved sin langsommelige behandling af NS2s ansøgninger om linjeføringen af gasrørledningerne i dansk farvand omkring Bornholm. I den forbindelse mindede han om, at Danmark ikke havde nogen indsigelser mod linjeføringen, dengang Nord Stream 1 blev anlagt og idriftsat i 2012. Lavrov sluttede sine beskyldninger med at opfordre den danske regering til at opgive the policy of confrontation and make the right decision. Et klart budskab fra Moskva, som næsten kun kan opfattes som en trussel om yderligere russiske skridt, hvis Danmark ikke makker ret. […] Danmark er fanget i en ubekvem storpolitisk klemme mellem Rusland og Tyskland på den ene side og USA (og EU) på den anden.”
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Retlige anliggender: Kraftwerk-dom kan få store konsekvenser for musikbranchen
Berlingske fortæller, at et årelangt og principielt afgørende retsopgør mandag nåede sin afgørelse. Den tyske musikgruppe Kraftwerk fik efter 20 år medhold ved den øverste instans af EU-domstolen i, at musikere ikke må sample fra andre kunstnere uden tilladelse. Dommen åbner for, at ophavsretshavere kan udfordre andre musikeres brug af deres optagelser, skriver Financial Times. Dermed kan dommen få alvorlige konsekvenser for musikere, der sampler fra andre kunstnere, når de laver musik. ”Det kan have en nedkølende effekt på den kunstneriske udfoldelse. Hvor vi kan komme til at se en forskel er i selve den kreative proces i at lave og udgive musik, særligt i sampletunge genrer som hiphop,” siger Raffaella De Santis, partner hos advokatfirmaet Harbottle & Lewis. De seneste tyve år har sagen bevæget sig rundt i det tyske retssystem, før den nåede op på EU-niveau. Dommen gør det klart, at selv et kort musikstykke ikke kan genbruges uden tilladelse - medmindre at lydstykket er modificeret så det er uigenkendeligt.
Kilde: Berlingske, s. 9

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentet er milevidt fra et snakkecirkus uden større politiske beføjelser
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Anne Mette Vestergaard chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark: ”Jyllands-Posten bragte den 23. juli en klumme af historiker Henrik Jensen om europæisk demokrati. Henrik Jensen kommer her med flere udsagn om blandt andet Europa-Parlamentet, som jeg finder det nødvendigt at kommentere på. Det er efterhånden mange år siden, at man med bare en vis ret kunne omtale Europa-Parlamentet som et snakkecirkus uden større politiske beføjelser eller demokratisk staffage, som Henrik Jensen gør. […] Er der indbygget »demokratisk underskud« i EU, som Henrik Jensen anfører? Nej, for når man taler demokrati i EU, er der ikke tale om et enten-eller mellem det europæiske og det nationale - mellem Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer. Der er tale om et både-og, for både de folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet og de ligeledes demokratisk valgte regeringer har afgørende indflydelse på udformningen af EU's regler. Europæerne kan derfor få indflydelse på EU's retning både direkte, når de stemmer til EU-valg, og indirekte, når de stemmer til deres nationale valg. Det er da demokratisk overskud, der vil noget.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Grundlæggende rettigheder: 1,7 millioner modstandere af abort afvist af EU
Kristeligt Dagblad fortæller, at EU-Kommissionen var i sin gode ret til ikke at fremsætte lovforslag på baggrund af populært borgerinitiativ, det fastslår EU-Domstolens generaladvokat. Tredje gang var heller ikke lykkens gang for personerne bag borgerinitiativet One of Us, der med egne ord ønsker juridisk beskyttelse af ethvert menneskes værdighed, ret til livet og ukrænkelighed fra undfangelsen inden for EU's kompetence. Arbejdet med initiativets borgerforslag, som 1.721.626 europæere har skrevet under på, tog sin begyndelse i 2012, hvor abortmodstanderne i pro life-bevægelsen registrerede deres forslag hos EU-Kommissionen. Men til trods for, at det i de efterfølgende 12 måneder lykkedes One of Us at indsamle langt flere end de påkrævede en million underskrifter, valgte EU-Kommissionen i 2014 ikke at fremsætte et lovforslag med udgangspunkt i borgerinitiativet. Det skete blandt andet med henvisning til, at der for nylig var fastlagt lovgivning på de områder, hvor bevægelsen ønskede forandringer. One of Us' forslag er ét ud af i alt fire borgerforslag, som har samlet mere end en million underskrifter, siden det europæiske borgerinitiativ blev introduceret. Fra Danmark har 7563 personer skrevet under hos One of Us. Fra Italien er det flere end 600.000 personer.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Retlige anliggender: Dansk vejskat skader turismen
I et debatindlæg i Børsen, skriver Carlos Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening, Johan Röstin, ForSea, Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, Jens Brendstrup, OCFF, Ulla Vestergaard, borgmester (S), Thisted, Henrik Hasling Frandsen, borgmester (V), Tønder, og Lars Ramme Nielsen, Dansk Erhverv: ”Langt størstedelen af alle udenlandske kystturister ankommer i bil. Hver bil er pakket med turister, der glæder sig til ferien og er klar til at bruge ferieopsparingen i overnatningsbranchen, på oplevelser, hos restauranter og hos den lokale købmand. Turismevejskatten, der er en arv fra VLAK-regeringens aftale om bilafgifter, vil være en skat på især kystturismen. Den vil udgøre en synlig, dyr og besværlig barriere for de turister, der overvejer Danmark som rejsemål. Den vil være en påmindelse om, at man lige nu er gæst i et i forvejen dyrt land. Vejskatten er derfor en dårlig idé, hvis man ønsker at tiltrække flere turister til Danmark. […] Den planlagte danske vejskat skulle nemlig udrulles med udgangspunkt i den tyske vejskat. Denne er netop erklæret død af EU-Domstolen. Dommen er så klar, at de tyske myndigheder allerede har opsagt kontrakter med de virksomheder, der skulle drive anlæg og indkræve skatterne. Tyskernes farvel til turismevejskatten bør betyde, at de danske planer om samme droppes. Alt andet vil trække processen i langdrag og blive til et uskønt forsøg på at holde fast i et dødsdømt projekt. Derfor, kære folketingspolitikere: Begrav idéen om en turismevejskat og nyd i stedet sommeren.”
Kilde: Børsen, s. 2

Detaljer

Publikationsdato
31. juli 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark