Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31 Maj 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 31. maj

EU i dagens aviser

31 maj. 2017

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Trump sender et signal om splittelse til Putin
Børsen skriver, at USA's præsident, Donald Trump, er hastigt i færd med at skabe en dyb kløft mellem USA og Europa, der på flere fronter er farlig. ”Donald Trump underminerer USA's magtposition i Europa, hvor det nu skal afklares, om Tyskland vil påtage sig rollen som modpol. Det er et signal om fragmentering til Vladimir Putin i Moskva og til Kina og andre asiatiske lande, og det gør de østeuropæiske lande panikangste," siger Kristian Søby, Institut for Statskundskab. Avisen skriver, at Trump i sidste uge i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles tog det første spadestik til at grave den transatlantiske kløft dybere. Til striben af stats- og regeringschefer sagde Trump direkte, at 23 af de 28 NATO-lande ikke betaler, hvad de bør til eget forsvar. Kun få vil benægte, at Trump har ret i sin grundantagelse. Informations leder skriver, at et lille land gør klogt i at alliere sig med den fjernest beliggende stormagt. ”For Danmark - lige som for det øvrige Europa – har USA siden Anden Verdenskrig været en stort set godartet stormagt. Mod vort kontinent har USA vist sit pæne ansigt. Europæiske regeringer har til gengæld valgt ikke at lufte for højlydt forargelse, når USA præsenterede grimt fjæs i andre dele af verden. USA har været garanten for europæisk fred, sikkerhed og fremgang,” skriver avisen. Dog er det måske ikke sådan længere. Trump hærger de transatlantiske forbindelser og i regeringskontorer og medier granskes, hvad Tysklands kansler, Angela Merkel, forleden på et vælgermøde i München udtrykte som sin konklusion, efter hvad Trump havde udsat hende for på sidste uges topmøder i NATO og G7: ”De tider, hvor vi kunne regne fuldt ud med andre, er til en vis grad ovre, som jeg har oplevet det de seneste par dage. Vi europæere må virkelig tage vores skæbne i vores egne hænder.” I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Søby, at Trumps manglende bekræftelse af USA's fortsatte klima-, sikkerheds- og handelspolitiske internationalisme bekymre Europa. ”Som altid når Trump gør noget, er det en mediehistorie, der får sit eget liv. Denne gang håndtrykket med den franske præsident Macron, der fastholdt Trumps hånd, så det udviklede sig til en tvekamp, hvor Trump tilsyneladende til sidst kæmpede for at få sin hånd igen. Håndtrykkets sociale anatomi illustrerer fint, hvordan europæiske ledere har forsøgt at håndtere Trump. Et håndtryk er en social konvention, der kan udtrykke mange forskellige ting. Et håndtryk kan bekræfte en handel eller en aftale, det kan bevise gensidig anerkendelse og tillid. Men samtidig viser et fast håndtryk styrke, ligesom en svag drejning i håndleddet, så ens hånd er øverst, kan signalere dominans,” skriver Søby i avisen.
Kilder: Børsen, s. 21; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 22

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Britisk valgkamp på kogepunktet
Berlingske skriver, at premierminister Theresa May vil fokusere på Brexit og en skræmmekampagne, der før har sikret valgsejre til De Konservative, i den sidste uge inden valget. Valgkampen er nu på fuldt blus og der er nu kun en uge til valget i det britiske underhus den 8. juni, hvor en konservativ knusende sejr blev taget for givet, mens Labour syntes at fokusere mest på at gøre sig parat til rivegildet efter nederlaget. Det har overraskende skift i meningsmålingerne dog ændret, da De Konservative fortsat ser ud til at være komfortabelt foran, men forspringet er ikke tocifret, og der er noget at kæmpe om. En nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skriver, at Labour henter tabt terræn i britiske meningsmålinger og alle målinger peger på et bedre valg end for to år siden. De Konservative har efter folkeafstemningen om Brexit overtaget EU-dagsordenen med May som garant for, at briterne vil forlade EU. May understregede flere gange under sin tv-debat i mandag, at hun hellere vil forlade EU uden en aftale end med en dårlig aftale, hvilket er et budskab, der i langt højere grad er rettet mod de britiske vælgere end Bruxelles. Politiken skriver, at hvis vælgerne havde håbet at blive klogere på kandidaternes holdninger til afskeden med EU, under mandagens tv-debat, blev de slemt skuffet. Journalisten Jeremy Paxman forsøgte vedholdende at få svar på spørgsmålet, som hidtil er blevet undveget af Labour-leder Jeremy Corbyn og May. Avisen skriver, at Corbyn var tydelig i sin tale, da han gentog, at han som premierminister for alt i verden vil sikre sig, at Storbritannien får en aftale om fortsat samarbejde med EU. May var klar i mælet om, at hun hellere vil forlade EU uden en aftale om fortsat samarbejde end at acceptere en dårlig aftale, og den udtalelse udløste et af de større bifald fra publikum i studiet.
Kilder: Berlingske, s. 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Tyskland rasler med sablen over for Polen i EU-strid
Berlingske skriver, at Polen og Ungarn længe har været på kant med såvel EU-Kommissionen som de største EU-lande på grund af lovgivningen i landene, der ifølge EU-Kommissionen strider imod EUs grundlæggende principper. Tyskland har dog fået nok, og et forslag fra landet lyder, at de EU-lande, som ikke lever op til EUs fælles regelgrundlag, heller ikke skal kunne modtage EU-midler. I maj opfordrede et stort flertal af EU-landene, på et ministerrådsmøde, venligt men bestemt, Polen at rette ind i forhold til striden om forfatningsdomstolen, mens Ungarn netop har sendt svar til EU-Kommissionen som led i en dialog om landets universitetslov.
Kilde: Berlingske, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Menneskerettigheder er ikke gået af mode endnu
I et debatindlæg i Berlingske skriver Casper Gronemann, journalist og cand. scient.adm, at det er blevet in at ville kaste menneskerettighederne, EU og resten af det internationale fællesskab på bålet. ”Menneskerettighederne bør efter min mening forblive en hjørnesten i vores verdensorden. Før Pernille Vermund kalder mig en elitær superhumanist, vil jeg indvende, at min glæde ved folkeret ikke kun handler om druknende, syriske børn, men også udspringer af min kærlighed til Danmark. De internationale institutioner er en uperfekt blanding af tvivlsomme kompromiser, men i en verden uden dem, er det hvert land for sig - med protektionisme, afmontering af handelsaftaler og krig til følge,” skriver Gronemann i indlægget.
Kilde: Berlingske, s. 34

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen må løse problemet med romaer og østeuropæere
Overborgmester Frank Jensen hævder, at regeringen er for passiv i spørgsmålet om tilrejsende flaskesamlere. Jensen mener ikke, at problemet kan løses kommunalt og beder nu regeringen om at henvende sig til EU med henblik på at tilpasse den frie bevægelighed en ny virkelighed. Det skriver Berlingske. ”Jeg ved, at der er fri bevægelighed af arbejdskraft i Europa, og det er jeg selv stor tilhænger af. Men jeg er ikke tilhænger af, at den frie bevægelighed bliver brugt til, at flere og flere migranter lever på gaden med de meget store gener, det medfører, og som I på Berlingske så rigeligt har beskrevet,” siger Frank Jensen til avisen. I dag kan alle EU-borgere opholde sig sammenlagt seks måneder i et andet EU-land, hvis de kan fremvise et legitimt identitetskort eller pas. Tre måneders frit ophold er en EU-borgerret.
Kilde: Berlingske, s. 14-15

Udenrigspolitik: USA har massivt handelsunderskud overfor sine fem største handelspartnere
En analyse i Berlingske skriver, at USA har et massivt handelsunderskud overfor Tyskland og sidste år var det på 65 milliarder dollar. USA har også handelsunderskud overfor fire andre store handelspartnere, nemlig Kina, Canada, Mexico og Japan. Basalt set har USA problemer med konkurrenceevnen. ”Det vækker ofte kritik også i EU, IMF og andre organisationer, der holder øje med den internationale økonomiske balance. Men kritikken afvises i Berlin. Pengepolitikken med minusrente og derfor en svag euro, er bestemt af ECB for hele eurozonen. Handelspolitikken er bestemt i Bruxelles for alle 28 EU-lande,” skriver avisen.
Kilde: Børsen, s. 21

Institutionelle anliggender: Europa underskriver sin egen dødsdom
”Europa er ved at begå selvmord. Eller: Dets ledere har i hvert fald besluttet at begå selvmord.” Således skriver Douglas Murray, forfatter og direktør ved den britiske tænketank, The Henry Jackson Society, i et essay i Kristeligt Dagblad. ”Når jeg siger, at Europa er i færd med at tage livet af sig selv, sigter jeg ikke til, at reguleringsbyrden fra Europa-Kommissionen er blevet altdominerende, eller at den europæiske menneskerettighedskonvention ikke har gjort nok for at opfylde kravene fra en bestemt gruppe i samfundet. Jeg sigter til, at den civilisation, vi kender som Europa, er i færd med at begå selvmord, og at hverken Storbritannien eller noget andet vesteuropæisk land kan undgå denne skæbne, fordi vi alle ser ud til at lide af de samme symptomer og sygdomme,” skriver Murray i avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Handel: Aftale knytter Ukraine til EU
MetroXpress og Kristeligt Dagblad bringer begge et notits der skriver, at det hollandske senat har godkendt EU's frihandelsaftale med Ukraine. Dermed er aftalen godkendt af alle EU-lande. Ifølge EU-Kommissionen er aftalen med til, at knytte Ukraine tættere til Europa. Fra EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker lyder det: ”Afstemningen i det hollandske senat sender et vigtigt signal fra Holland og Den Europæiske Union til vores venner i Ukraine.”
Kilder: MetroXpress, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Jean-Claude Juncker
I dag fremlægger EU-Kommissionen mulige reformforslag for eurozonen. Det skriver Jyllands-Posten. Det omhandler særligt den økonomiske og monetære reform, som kommer fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Junckers hvidbog for EU's fremtid.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Handel: Frihandel er under angreb
I et debatindlæg på Altinget skriver Christina Egelund (LA), at protektionisme, lukkethed og tyrkertro på, at et land kan klare alting selv, ikke er vejen frem. Ifølge hende skal pilen pege mere i retning af frihandel, hvis vi skal bevare vores rigdom og høje levestandard. ”Trump brugte som bekendt en stor del af sin taletid i den amerikanske valgkamp på at tale dunder mod forskellige frihandelsaftaler. NAFTA er til diskussion, og fremtiden for TTIP-aftalen mellem EU og USA er usikker. Trump vil gerne have arbejdspladser tilbage til USA, forstår man,” skriver hun i indlægget. Ifølge Egelund er frihandelsbegrebet under angreb og fordelene er indiskutable. Frihandelsbegrebet er under angreb, ikke bare af Donald Trump og franske Marine Le Pen, men også af dele af Folketinget.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Kæmp mod social udstationerings-dumping i EU
Christel Schaldemose, medlem af Europa-parlamentet for Socialdemokraterne, skriver i et debatindlæg på Altinget, at efter pres fra blandt andet den store socialdemokratiske gruppe S&D i Europa-Parlamentet, valgte EU-Kommissionen 8. marts sidste år at fremlægge forslag til revision af udstationeringsdirektivet. Intentionen fra S&D-gruppen var at sikre, at man fik samme løn for samme arbejde på samme arbejdsplads i samme land. ”Europa-Parlamentets arbejde med forslaget har nu været i gang nogle måneder. I forrige uge stemte vi i udvalget for det indre marked (IMCO) om vores udtalelse om lovforslaget. Det bliver en hård og meget principiel kamp, hvis det slagsmål, der var i IMCO, bliver repræsentativt for resten af parlamentets behandling af forslaget. Og det er der desværre en stor risiko for,” skriver Schaldemose i indlægget.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
31 Maj 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark